Søg i denne blog

18.11.04

En demokratisk milepæl for EU

Efter en tur tilbage ved tegnebordet lykkedes for Jose Manuel Barroso at få godkendt den Kommission (DR Nyheders omtale af den nye EU-Kommission), der skal lede det daglige arbejde i EU de kommende fem år. Det er som Europa Parlamentets formand Josep Borell ganske rigtigt konstaterer en demokratisk milepæl for EU.

For et par uger siden valgte et flertal af de 731 parlamentarikere at vende tommelfingeren nedad til den Kommission, som Barroso i første omgang havde fået strikket sammen. Parlamentet kan kun godkende eller forkaste hele Kommissionen, selvom utilfredsheden begrænser sig til et par af de 25 kommissærer.

Derfor var det godt, at både Kommissionen og dermed indirekte EUs formelle ledelse i Rådet med det samme fandt ud af, at det nyvalgte Parlament ikke bare kan betragtes som et gummistempel. Parlamentarikerne fra de 25 medlemslande vil søge maksimal indflydelse.

Det skortede ikke på dommedagsprofetier om konstitutionel krise, da Barrosos første nederlag var en realitet. Men sådan SKAL europæisk demokrati være.

Med 25 medlemslande og 731 parlamentarikere bliver europæisk politik aldrig nemt eller effektivt. Men det er demokrati ikke – det er besværlige diskussioner og kompromisser til gengæld for indflydelse i dagligdagen.

Europarl: Daily Notebook 18-11-2004

3.11.04

Vågn op Europa

Amerikanerne har genvalgt præsident Bush og styrket republikanerne i de to lovgivende kamre i USA.

Den gode nyhed er, at valgdeltagelsen i USA voksede med ti millioner i forhold til præsidentvalget i 2000 og dermed nåede op i over 115 millioner afgivne stemmer.

Den dårlige nyhed er, at langt de fleste iagttagere ikke aner, hvad den anden Bush junior administration vil byde på - politisk:
Vil det kristne højre få større indflydelse?
Vil den neokonservative udenrigspolitik fortsætte?
Skal underskuddet på det amerikanske statsbudget fjernes?
Hvordan skal besættelsen af Irak afsluttes?
Hvordan skal løftet om udbredelsen af demokrati i Mellemøsten effektueres?
Hvordan skal resten af ondskabens akse håndteres – især Nordkorea, som jo har truet med at bruge deres masseødelæggelses våben?

Spørgsmålene er mange og uanset, hvad den nye amerikanske regerings svar på dem bliver, så efterlader præsidentvalget i USA en stor blinkende besked til Europa:
VÅGN OP

Verden har brug for lederskab til en ny renæssance, der både politisk, økonomisk og socialt kan bringe os videre efter den kolde krig og ikke tilbage til nationalisme og fundamentalisme.

Danmark har masser at byde på i den værdikamp, hvis vi formår at modernisere Grundtvigs tanker om et jævnt og muntert, virksomt liv og gøre livslang læring og udvikling til fundament for tolerance, udvikling og stabilitet. Men det kræver visioner fra alle dele af samfundet.

Visioner som strækker sig ud over det såkaldte nationale kompromis om den nye Rom Traktat, som danske lovgivere har leveret og den velmente støtte til globalisering, som erhvervslivets organisationer senest har stået bag.


9.10.04

Efter velfærdsstaten

Frisk pust over landet.

Sådan lyder overskriften på en plakat jeg så bag på en af Københavns toetagers busser forleden. Under teksten ser man et fire meter højt billede af Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard flankeret af de to yngre multifunktions politikere Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl.

Men der er altså ikke meget frisk luft i den selvtilstrækkelighed, nationalisme og intolerance, der præger Danmark efter velfærdsstaten toppede mellem 1985 og 1990.

Dansk Folkeparti er et rendyrket sindbillede på den udvikling. Men alle partier i det efterhånden meget store midtersegment har en rem af huden.

Selvtilstrækkelighed, nationalisme og intolerance skaber et samfundsmæssigt vakuum, der hæmmer nye ideer og dermed udvikling af samfundet.

Danmark har ligesom resten af Europa og USA desperat brug for nye ideer, der kan bringe os videre til en bæredygtig samfundsform efter velfærdsstaten.

Udvikle demokrati og velfærd
Vi har altså virkelig brug for et friskt pust over landet. Men luften skal være helt frisk og rumme nye tanker, der både kan udvikle vores syn på velfærd og demokrati for at fremtidssikre Danmark midt i verden i stedet for i udkanten.

Et jævnt og muntert virksomt liv på jord bag en lukket grænse, hvor pensionister og børnefamilier loves guld og grønne skove, er ikke et friskt pust men en em fra et rum, hvor der har været lukket alt for længe.

Den danske kultur er siden vikingetiden formet af handel og dermed interaktion med og inspiration fra fremmede folkeslag. Den inspiration og interaktion er helt afgørende for den friske luft i Danmark.

Danmark har ubestrideligt det økonomiske råderum, der skal til for at skabe et samfund baseret på ønsket om global udvikling og balance. Spørgsmålet er bare om vi også har det åndelige råderum i en tid, hvor drivkraften er selvtilstrækkelighed, nationalisme og intolerance – og hvor hurtigt et underskud i det åndelige råderum vil påvirke det økonomisk råderum?

26.8.04

Det rene vand – truslen vokser

Igen i år lykkedes det politikere, embeds- og erhvervsfolk samt interesseorganisationer fra hele verden at samles til World Water Week i Stockholm uden den store opmærksomhed fra resten af verden. Mens olien holder verdensøkonomien i en skruestik vokser truslen om økonomisk, socialt og politisk kaos som følge af mangel på rent vand.

FN har allerede sat røde nåle i verdenskortet 300 steder, hvor der er udsigt til fremtidige konflikter på grund af vand. Og i forbindelse med det årlige vandsymposium i Stockholm bragte det ansete engelske videnskabsmagasin New Scientist præsentere en foruroligende undersøgelse.

Ifølge miljønyhedstjeneste ENNs referatet af undersøgelsen, så er landmænd i Indien og resten af Asien godt i gang med at tørlægge kontinentet for de sparsomme vandreserver. Billige pumper har bragt midlertidig velstand til området, men de 200 kubik kilometer vand der pumpes op kan slet ikke gendannes af regnen.

Det er ikke det rene vand – det er alvor blodigt alvor.

26.08.04: ENN: Asian farmers are sucking the continent dry, says report

24.8.04

Våbenkapløb i krigen mod spam

Det er et våbenkapløb. Og jeg er sikker på, at det vil fortsætte i det uendelige.

Sådan beskriver Phil Long fra Massachusetts Institute of Technology kampen mellem teknologierne til henholdsvis at undgå og sende spam. Citatet stammer fra CNet-reportagen vedhæftet denne artikel.

Selvom kampen mod vira og hackere løber med det meste af opmærksomheden, når det handler om skadelig IT-aktivitet, så er det offensiven mod spam, der betyder mest. Spam udgør ifølge CNet-reportagen 65 procent af al e-mail.

Det er en trussel mod selve internettets funktion. Det er informationsforurening af den værste slags.

Markedsføringssvin
Synderne er de virksomheder, der under dække af retten til ytringsfrihed vælger at overbebyrde internettet og nettets brugere med i bedste fald ligegyldig reklame for hvad som helst og i værste fald reklame for ulovlige produkter og service. Lad os bare kalde dem markedsføringssvin.

Med spam angriber markedsføringssvinene rygraden i demokratiet; kommunikationen. Samtidig truer de en sund udvikling af internettet som markedsplads.

Selvom markedsføringssvinene har ret til at ytre sig. Så har vi som brugere også ret til at vælge deres materiale fra.

Våben skal gøre spam besværlig
Det gør vi bedst og uden at krænke nogens ret til at ytre sig, ved at gøre spam så teknologisk besværligt som muligt. Så stiger omkostningen pr. afsendt markedsføringsmail og markedsføringssvinenes fortjeneste falder.

Standardiseringsgruppen The Internet Engineering Task Force (IETF) har ifølge CNet netop givet det blå standardiseringsstempel til forskellige anti spam teknologier fra Microsoft, Cisco og Yahoo. Det er helt afgørende at disse teknologier udvikles, tages i anvendelse og forbedres så både store virksomheder, offentlige institutioner og private brugere nemt og billigt kan tage kampen op.

Men som i alle andre våbenkapløb producerer leverandørerne også våben, der kan bruges til angreb. Så det ville være endnu bedre, hvis de samme firmaer og resten af branchen tonede rent flag og fordømte markedsføringssvinenes aktiviteter og alene målrettede udvikling og salg mod bekæmpelse af spam.

Politisk indsats
Det kunne de passende gøre i forbindelse med den workshop om spam, som OECD-landenes task force til koordinering af kampen mod spam er vært for i dagene 6. til 8. september i Sydkorea. De rige landes samarbejdsorganisation tager nemlig truslen fra spam yderst alvorligt.

E-mail og internet er på under ti år blevet en så vigtig ingrediens i markedsøkonomien, at enhver trussel mod e-mail og internettet kan opfattes som en trussel mod markedsøkonomien.

Men som i andre kampe er politik den rigtige og langsigtede løsning. Våben er nødvendige for, at stoppe spams hærgen og bruge politikken til at undgå den på længere sigt.

23.08.04: CNet News: Stopping spam at the source

12.08.04: OECD: OECD Task Force to Coordinate Fight against Spam

11.8.04

Etablerede medier SKAL udfordres

Weblogen er så småt ved at komme på dagsordenen i Danmark. I det nyeste nummer af Dansk Journalistforbunds blad Journalisten opfordres vi journalister til at komme ud af elfenbenstårnet og være online med seere, lyttere og læsere.

Men som det fremgår af vedhæftede CNet reportage, så har weblogen svært ved at slå igennem som den ultimative demokratisering af journalistikken. Men ikke desto mindre end weblogen helt nødvendig for at udfordre de etablerede medier - især i et lille sprogområde som det danske.

For som i ølbrygningen har det helt legitime og samfundsnyttige hensyn til stordrift og bundlinie fjernet mediernes fokus fra ånden og kulturen i mediernes produkter. Aviser, magasiner, TV-kanaler og andre produkter har nok en acceptabel kvalitet, men de er kønsløse og mangler den faglige journalistiske sjæl, som skal sikre den kulturelle udvikling af medieprodukterne.

Derfor har de traditionelle medier mistet kraften til at være fyrtårne og lede borgere og andre beslutgningstagere i nye retninger, som er afgørende for at skabe udvikling i samfundet. Derfor har de behov for konkurrence fra mikromedier, der har redaktionelt udgangspunkt i mere specifikke holdninger og derfor prioriteter og vinkler udfra disse holdninger.

Men journalistik er et håndværk, der kræver både talent og rutine. Så blot fordi man har adgang til en weblog har man endnu ikke skabt et mikromedie.

Det kræver tid at skabe troværdighed. Og forhåbentlig vil mange danskere bruge tiden og udfordre de etablerede medier.

10.08.04: CNet News.com: Editors' Picks: The blogosphere: Are blogs worth the hype?

4.8.04

Grundstoffet det binære talsystem

Når verden - som IDC-analytikeren Roger Kay forudser det i CNet News reportagen herunder - inden 2010 runder en milliarder pc-brugere, så bør det binære talsystem ophøjes til det første virtuelle grundstof.

Totalsystemet er forudsætningen for databehandling og dermed computeren - fra den mindste chip til den største og kraftigste supercomputer.

Det binære talsystem er også et godt symbol på de enorme mængder af viden om især matematik men også både fysisk og kemi, der er forudsætningen for at udvikle, vedligeholde og operationalisere informationsteknologien.

Den fælles tendens
Trods den kulturelle mangfoldighed i verdens lande, så er der mindst én fælles tendens. Informationsteknologien får stadig større betydning for udfoldelsen af dagligdagen fra husholdningen over trafikken til arbejdspladsen.

Derfor vokser betydningen af den grundlæggende viden om matematik, fysik og kemi. Og derfor kan det give stof til eftertanke, at de naturvidenskabelige uddannelser ikke er så søgte i verdens såkaldte rige lande, mens udviklingslande som Indien og Kina kan uddanne i tusindvis af kandidater med denne naturvidenskabelige baggrund.

Det store spørgsmål
Det er ikke kun et spørgsmål om beskæftigelse og erhvervsliv. Det er i ligeså høj grad et spørgsmål om magt.

Hvor lidt viden om naturvidenskab kan vi nøjes med, hvis vi reelt skal styre et samfund, der er helt afhængig af computere?

02.08.04: CNet News: A billion PC users on the way

Wikipedia Den frie encyklopædi: Binære talsystem


16.6.04

Katastrofevalget

Demokratiet er irrelevant, når mindre end halvdelen af de stemmeberettigede gider møde op og afgive deres stemme. Derfor var sidste uges valg til Europa Parlamentet et katastrofevalg.

I Danmark raslede vi endnu engang ned under de 50 procents vælgerfremmøde. Og vores 47,8 procents valgdeltagelse var ikke noget at rose sig af i den europæiske helhed, hvor kun 45,5 procent gad stemme.

Til gengæld er der intet, der tyder på, at de europæiske stats- og regeringschefer vil bruge dette vink med en vognstang til noget som helst i denne weekends afsluttende forhandlinger om en Europæisk forfatning. Selvom hele fundamentet under unionen har været til restaurering, så er der ikke lagt op til nogle fundamentale ændringer i Parlamentets funktion.

Reform uden demokrati
Den samme tendens ser vi lokalt i Danmark, hvor hele den kommunale og regionale struktur er under tiltrængt restaurering. Men der er på ingen måde lagt op til en diskussion af demokratiets grundvilkår i form af overvejelser om, hvad en politiker er, hvordan politikerne skal fungere og hvordan det folkelige engagement fastholdes.

Det repræsentative demokrati har mere end 200 år på bagen. Dengang var der kun én måde at kommunikere på.

Lokalbefolkningen mødtes og valgte én repræsentant, som de sendte den lange og farlige vej til hovedstaden for at kommunikere, forhandle og blive enig med de øvrige repræsentanter om, hvordan samfundet skulle bygges op. Så drog repræsentanten tilbage til sin hjemstavn og kunne fra første parket se, hvordan lovene virkede.

Den første del har vi holdt fast i og modelleret al vores demokrati inklusive de direkte valg til Europa Parlamentet over. I Europa er valgdeltagelsen faldet fra 63 procent ved de første direkte valg i 1979 (i Danmark var stemmeprocenten i øvrigt kun på 47,8 procent i 1979).

Udnyt nye kommunikations- og arbejdsformer
Men nye kommunikationsformer har ændret verden. Og i stedet for at lade kommercielle og enkeltsags interesse overtage påvirkningen af og engagementet i demokratiet bør vi med afsæt i vores nye kommunikations- og arbejdsformer skabe nogle andre rammer for det repræsentative demokrati, så stadig flere kræfter kan være med til at revitalisere interessen for fundamentet under vores samfund.

Det er også nødvendig at fokusere mere på politik og politiske emner, som statsminister Anders Fogh Rasmussen(V) i går sagde til Financial Times. Men det mest afgørende er, at vi tør gå i gang med en modernisering af det repræsentative demokrati – NU.


15.06.04: FT.com: EU risks backsliding, says Danish PM
Europa Parlamentet: Europa-valg 10.-13. juni

2.6.04

Øget sikkerhed eller bare skræmmende
Lange skygger har sænket sig over verden siden terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001. De fanatiske islamisters modbydelige drab på tusindvis af mennesker denne dag var selvfølgelig den længste skygge.

Men angsten for nye terrorangreb og den efterfølgende krig mod terror har tilføjet yderligere til skyggegalleriet. Den mørkeste og dystre skygge i det billede er den helt grundlæggende mistænkeliggørelse af alt ukendt og fremmed.

Den rige verden er med USA i spidsen godt i gang med at udvikle nye IT-løsninger og bureaukratier til at overvåge landenes ydre grænser. Men selv ikke for ti milliarder dollars løsninger og service fra talentfulde IT-firmaer som Accenture kan sikre, at landenes udøvende magter kommunikere så godt med hinanden, at de kan opdage konspirationer som den, der blev til tragedien 11. september 2001.

Borgernes og politikernes indsats
Mere overvågning, flere specialstyrker og nye forbyggende krige er heller ingen garanti for, at borgerne og dermed de lovgivende magter i den rige verden gør noget ved den afgrunds dybe kløft mellem levestandarden i den rige og fattige verden som er det reelle mørke, hvor alle skyggerne efter 11. september 2001 har deres rod.

Når bestræbelserne for at øge sikkerheden i verdens rige lande først og fremmest dæmoniserer alt fremmed, så fremstår hele indsats på ingen måde tryg men bare skræmmende.

01.06.04: CNET News.com: Accenture lands Homeland Security deal

27.5.04

Tanker om engangskoppen som massemedie

David Suzuki og hans David Suzuki Foundation er en meget interessant kilde at hente inspiration fra i det daglige arbejde med at udvikle sin åndelige rørlighed. I en klumme forleden gjorde han sig tanker om, hvordan vi kan kommunikere i en tid, hvor massemedierne ikke rigtigt når masserne længere.

Han var af en amerikansk virksomhed, der driver en kæde af kaffebarer, blevet opfordret til at komme med en række små budskaber, der kunne stå på et af de papbægere til kaffe, som amerikanerne hver dag henter millioner af kopper kaffe i fra kaffebarer på hvert andet gadehjørne.

Han endte med at takke nej, fordi kolleger og venner fik ham overbevist om, at verden endnu ikke er klar til at adskille den slags kommunikation fra reklame og anprisning af det pågældende firma.

David Suzuki var fristet og er overbevist om, at det netop er en måde at komme ud med budskaber til større grupper af mennesker med vidt forskellige holdninger.

For i takt med at mediebilledet bliver stadig mere fragmenteret og indholdet mere kønsløst har menneskeheden brug for nye medier, der kan sikre, at jeg også uden at ville det bliver præsenteret for nye impulser og andre holdninger end mine egne.

Ellers er risikoen et åndeligt vakuum. I lande, hvor de fleste har nok og flere har endnu mere, fører mangel på nye impulser og åndelige rørlighed oftest til valget af de nemmeste eller billigste løsninger.

19.05.04: ENN News Story: Harnessing the power of stuff

24.5.04

Trådløs mikroteknologi
i den gode sags tjenste


CNets historie om ”motes” i ”trådløse nervesystemer” er værd at bruge tid på. Det føles rigtigt, når teknologi-dækningen åbner nye perspektiver og beskriver, hvordan informationsteknologien i en ikke al for fjern fremtid kan anvendes på nye måder i den gode sags tjeneste.

Anvendelsen af små bitte sensorer til at indsamle data og trådløst distribuere dem til alle mulige former for databehandling har om muligt endnu større perspektiver end de ligeså interessante små bitte radiosendere RFID.

RFID er bare en radiosender på størrelse med et riskorn, der kan bruges til at registrere bevægelser af det produkt, hvor de senderen indgår. Anvendelsen af teknologi i blandt andet detailhandlen har udløst stor debat om overvågning og privatliv.

Sensorerne og de IT-nervesystemer, som CNet-historien beskriver, kan ligesom RFID både bruges i den gode sags tjeneste og i endnu højere grad til overvågning og registrering. Der er altså behov for endnu flere politiske og kommercielle overvejelser om anvendelsen.

Hvis CNets vision om trådløs mikroteknologi i den gode sags tjeneste skal blive til virkelighed, så er det helt nødvendigt, at der både i politik, erhvervsliv og interesseorganisationer bliver lagt op til en grundlæggende diskussion om anvendelse af denne type teknologi generelt og perspektiverne i såkaldt pervasive computing i særdeleshed.

Både sensorerne og radiosenderne hører hjemme i pervasive computing tankegangen, der beskriver, hvordan der vil være computere i alting som kan kommunikere med hinanden. Den udvikling vil føre mange, mange tekniske og kulturelle spørgsmål med sig som SKAL diskuteres.


12.05.04: CNet News.com: Building a wireless nervous system

19.5.04

Fokusgruppedemokrati

Undersøgelser og analyser fra organisationer samt analysehuse er sammen med de uendelige strømme af meningsmålinger baggrund for en stor del af indholdet i den daglige nyhedsstrøm.

Risikoen er et fokusgruppedemokrati. Et demokrati hvor mange beslutninger om indgreb og love sker på baggrund af en redigeret version af analyser, meningsmålinger og fokusgrupper baseret på et såkaldt repræsentativt udsnit af hvad som helst hvor som helst.

Det er ikke så overraskende, at formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen går i flæsket på en OECD-undersøgelse, der stort set leverer dødsstødet til den del af den danske Folkeskole, som OECD ikke allerede har dømt uegnet for børn. Det interessante i lærerforeningens kritik er argumentet om, at ti dages feltundersøgelser blandt 31 skolefolk, politikere, lærer og elever er et alt for tyndt grundlag til den slags konklusioner.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) anfører ganske vist, at OECD’s eksperter jo i forvejen havde alle de andre undersøgelse med dårlige resultater for den danske folkeskole at tage udgangspunkt i sammen med de ti dages feltstudier. Alligevel kan Anders Bondo Christensens kritik forhåbentlig være en murbrækker til en debat om både den relativt ukritiske anvendelse af alle slags målinger i de traditionelle medier samt det egentlige grundlag for de samme undersøgelser.

Fakta er ikke bare måling og tal. Vi har brug for en diskussion om, hvornår tal er fakta og hvor hurtigt de kan og skal omsættes til love og indgreb.



19.05.04: DR Nyheder Online Indland: OECD-kritik efter 10 dage i Danmark

17.5.04

Skitser i demokratisk udvikling

Det kan i disse uger være svært at få øje på, hvad der har givet amerikanerne den ide, at deres udgave af demokratiet er den bedste styreform. Manglende politisk lederskab og et menneskyn præget af foragt for mennesker er det indtryk, som udviklingen i Irak giver af det amerikanske demokrati.

Men USA er heldigvis både stort, folkerigt og mangfoldigt. Måske netop i konsekvens af den amerikanske regerings mangel på demokratiske visioner ser den åndelige rørlighed netop nu ud til at vokse udover de sædvanlige grupper menneskerettigheds aktivister.

Det varmer at læse Dan Gillmors beskrivelse af de skitser til demokratisk udvikling, som Zack Rosen og Mitch Kapor er eksponenter for gennem softwareudvikling og internetservice.

Zack Rosen stod bag den internetaktivisme, der lynhurtigt fik Howard Dean ind i kampen om at blive Det Demokratiske Partis præsident kandidat. Mitch Kapor er bedst kendt for at stiftet softwarehuset Lotus og siden salget til IBM, at have arbejde for at bruge IT og internet til aktiv politiske aktivisme.

Lad os sprede den politiske entusiasme og teknologiske bølge til Europa generelt og Danmark i særdelseshed - NU.

17.05.04 - SiliconValley.com - Dan Gillmor: Ex-Dean aide gets new life in valley

CivicSpace Labs

12.5.04

Cheferne ud på gaden og mærk verden

Europæiske ledere er for alvor begyndt at forlade kontorerne og arbejde på farten. En undersøgelse lavet for Intel, viser at 74 procent af Europas chefer ikke længere tænker på kontoret fra 8 til 17, når de tænker arbejdsdage.

De er på farten og føler sig allerede med dagens teknologi mindst lige så produktive, mens de mærker på verden, som de tidligere var på kontoret. 82 procent anvender en bærbar pc og ser iøvrigt frem til at få rullet trådløse hotspot ud over hele Europa.

Det er godt men også på høje tid, at cheferne går på gaden og mærker på verden. For Europas ledere har som kollegerne i USA travlt med at udtænke og finde markeder for de opgaver, som vi skal leve af i en fremtid, hvor både traditionelle industrijob og IT-arbejdspladser flytter til lande med kvalificeret arbejdskraft og lavere løn.

Der skal tænkes og arbejdes både hårdt og hurtigt. Udbredelsen og anvendelsen af teknologi kan få stor betydning i den proces. Mobiliteten er bare et eksempel på, hvordan vi kan bruge teknologien til at kortslutte traditionelle dimensioner som tid og sted i vores arbejde.

Hvis vi tør. Det tyder undersøgelsen fra Intel på, at Europas ledere gør.

11.05.04: The Register: European workers take to the streets

7.5.04

Google ér den næste bølge
Den næste bølge er altid på dagsordenen i debatten om informationsteknologi. Google har for længst cementeret sit navn som progressiv leverandør af software og søgeservice på internettet og er blevet et fænomen.

Men meget tyder på at Google ér den næste bølge.

I 1990-erne udviklede Microsoft produkter og en forretningsmodel, der gjorde pc'en til nøgleteknologien i IT-udviklingen. Dermed banede Microsoft først indirekte og siden for fuld skrue vej for det brugerorienterede internet vi kender i dag.

Selvfølgelig har mange andre virksomheder i branchen spillet vigtige roller i den udvikling. Men Microsoft har uden tvivl sat kursen - teknologisk såvel som forretningsmæssigt.

Udover den næste bølge er den globale IT-branches iagttagere altid på jagt efter den næste Microsoft. Altså en virksomhed der kan levere nøgleteknologi og blive et husholdningsmærke over hele jorden samtidig med, at de gør stiftere, medarbejdere og aktionærer stinkende rige.

Googles teknologi er allerede husholdningsmærker for de fleste internetbrugere, når de skal finde rundt på internettet. Seneste numre i produktkataloget er Blogger-tjenesten, der gør det muligt at publicere mikromedier som Indsigt.nu på internettet både nemt og gratis samt senest lanceringen af 1 gigabyte gratis e-mail konto.

Søgeresultater er annoncer
Forretningsmodellen er den samme for produkterne:

Annoncørerne betaler for at annoncere i forbindelse med bestemte søgeord eller som i tilfældet med Gmail ved, at søgemaskinen kortlægger ordene i de mails der findes på kontoen og målretter reklameindholdet efter det. Den måde at tjene penge på giver allerede nu og vil i fremtiden give endnu mere debat.

Men Google er i gang med at designe og indføre fremtidens databehandling. Internetbaserede serviceprodukter, der lagrer store mængder data og gør det nemt for brugerne at finde dem ved hjælp af intelligente søgninger. Efterhånden vil nogle af produkterne uden tvivl slippe af med reklamerne gennem ren brugerbetaling.

Så Google kandiderer uden tvivl også til titlen som den næste Microsoft. Men med et menneskeligt ansigt.

Det er Googles netop annoncerede børsnotering et godt eksempel på. Det er den første større børsnotering af en amerikansk IT-virksomhed, siden dot.com boblen brast i marts 2000 og efter de mange skandaler om grådighed og svindel, der har præget amerikansk erhvervsliv de seneste år.

Stiftere chokerer finansverdenen
Sergey Brin and Larry Page der regnede de første formler ud til søgemaskinen og stiftede Google på deres kollegieværelser har overrasket finansverden, ved at udbyde aktierne i en auktion og dele dem i to klasser. Auktioner er meget usædvanlige i amerikanske børsnoteringer, fordi det ikke giver investeringsbankerne kontrol over salget.

Opdelingen i to klasser er helt uhørt fordi, det er direkte imod princippet om, at alle aktier er lige meget værd, når det gælder stemmeret og indflydelse over selskabet. Men Google-stifterne har altså valgt at ville bevare kontrollen med selskabet og alene bruge børsnoteringen til at rejse risikovillig kapital uden indflydelse.

Googles model udlægges som stifternes ønske om at bevare ansvaret og undgå skandaler. En interessant vinkel på diskussionen i Europa, hvor stærke kræfter helt ønsker at fjerne muligheden for flere aktieklasser.

03.05.04: CNet News: Google: The latest developments

07.05.04: CNet News.com: The essence of Googlism

30.4.04

Landbrug skal i fokus og under pres

Landbruget er som leverandør af fødevarer selve fundamentet under vores eksistens.

Verdens største erhverv beskæftiger ifølge bogen ”World Agriculture and the Environment” fra World Wildlife Foundation 1,3 milliarder mennesker, producerer varer til en værdi af 1,3 billioner dollars og udnytter mere end halvdelen af planetens beboelige areal.

Men erhvervets omfang skaber i sig selv problemer. 60 procent af de 2,5 billioner liter vand, som verdens landbrug anvender hvert år går for eksempel til spilde. Og store arealer med sårbare økosystemer bliver hvert år ødelagt som følge af rovdrift på jorden.

Politisk og socialt er de rige landes enorme økonomiske støtte til landbruget på én gang med til at besværliggøre kampen mod sult og fattigdom i verdens fattige lande og skabe et overforbrug af fødevarer i verdens rigeste lande.

Der er ingen vej udenom. Landbruget skal i fokus og under pres – ikke kun lokalt men i høj grad globalt. Fra samarbejde om verdenshandel over miljø til sikkerhed (forsyningssikkerhed).

Ansvaret er ikke kun 1,3 milliarder bønders. Landbruget er de kommende generationers største politiske udfordring.

29.04.04 ENN News Story - Farming is biggest global environmental threat, says new book

21.4.04

7.000 liter vand til 100 gram kød

Der bliver gennemsnitlig brugt 7.000 liter vand på at udvikle og producere 100 gram hakket kød. For at producere mel nok til en enkelt skive brød skal der bruges 550 liter vand.

Tallene stammer fra rapporten ”Water – More Nutrition Per Drop” som Stockholm International Water Institute netop har offentliggjort. Ifølge rapporten kræver det 1,2 millioner liter vand om året at producere fødevarerne til en normal balanceret diæt eller 70 gange så meget vand som normale aktiviteter i en husholdning kræver.

Gennem de seneste 25 år har danskerne lært at lukket for vandet under tandbørstning og hårvask. Prisen på rent vand og kloakering i kongeriget har ført til installering af vandbesparende toiletter og armaturer i hjem, virksomheder og institutioner. Men disse besparelser er bogstavelig talt det rene vand ved siden af det forbrug, som fødevareproduktionen har.

”Water – More Nutrion Per Drop” udpeger fem temaer som udgangspunkt for den politiske diskussion om vandforbruget i fødevareproduktionen:

* Bedre udnyttelse af vand til dyrkning af afgrøder overalt i verden.
* Teknologianvendelse til vandbesparelser.
* Kortlægning og påvirkning af forbrugsmønstre, der ikke er bæredygtige.
* Kortlægning af minimumsbehov for vandmiljøer i områder, hvor vandforsyningen er truet.
* Afskaffelse af støtte til landbruget og toldbarrierer på fødevarer for at sikre bæredygtig handel med fødevarer.

Stockholm International Water Institute: Pressemeddelelse om og link til "Water - More Nutrition Per Drop"

16.4.04

Trafikkultur er sammenhængskraft

Trafikken dræber 1,2 millioner mennesker om året på verdensplan. Verdens sundhedsorganisationen WHO er bekymret for, at trafikken om få år vil dræbe flere mennesker end slagtilfælde gør. Udenrigsminister Per Stig Møller (C) mener ifølge DR Nyhederne, at trafiksikkerhed bør tænkes ind i Danmarks udviklingsbistand.

Men diskussionen om trafiksikkerhed er langt mere omfattende. Den handler uden tvivl også om udviklingsbistand, men den handler også om sammenhængskraften i det danske samfund - om hvorfor vi vedtager love og regler, som vi ikke ønsker at overholde alligevel.

Trafikkulturen er et godt sindbillede på sammenhængskraften i et af verdens rigeste samfund. Hvis vi ikke er stand til at bevare en trafikkultur, der reducerer antallet af dræbte, kvæstede og for den sags skyld aggressioner og materielle skader, er der absolut ingen grund til at bilde os ind, at vi kan lære fattige lande noget som helst på det område.

07.04.03 - DR Nyheder Online - Indland:Trafikken er den værste dræber

15.4.04

Flygtningestrøm eller folkevandring?

Verden bevæger sig - stadig. Mennesker flytter sig til steder, hvor der er udsigt til et bedre liv.

En ud af hver 35 mennesker på jorden er i dag immigrant. Det er mere end 230 millioner mennesker, der ville være verdens femte største nation, hvis de var ét land.

Men er der tale om en flygtningestrøm eller folkevandring, når 90 procent af verdens befolkning forsøger at få del i de 90 procent af verdens ressourcer, som ti procent af verdens befolkning forbruger?

Det irske præg på den amerikanske østkyst var resultatet af flugten fra øens sultkatastrofe. Og europæer i hobetal flygtede fra sult og kummerlige forhold og skabte et amerikansk eventyr. Det er med tiden blevet til historien om en folkevandring og ikke en flygningstrøm.

BBC sætter fokus på den globale migration gennem artikler, fakta og synspunkter fra hele verden. God og relevant journalistik - indsigt når det er bedst.

BBC NEWS | Have Your Say | Special | Migration

11.4.04

Globaliseringens hjul drejer videre

Indien kan fejre de første ti år som en IT-supermagt med at konstatere, at globaliseringens hjul drejer videre. Prisen for veluddannet IT-arbejdskraft stiger nu i Indien i en grad, så nogle amerikanske kunder ifølge den amerikanske nyhedstjeneste CNet allerede er begyndt at overveje, hvorlænge outsourcing af forskellige IT-funktioner til Indien kan betale sig.

Men mens andre nationer efterhånden kan løse IT-opgaver i den lave ende af skalaen billigere og ligeså godt som indiske virksomheder, så udvider Indien stadig mængden og arten af opgaver, som landets mange IT-folk kan løse bedre og billigere end kollegerne med den samme uddannelse i USA og Europa. Det betyder i sig selv at Indiens IT-sektor vokser.

Med en IT-sektor i rivende udvikling åbner der sig helt nye perspektiver for udvikling i republikken med verdens næsthøjeste folketal. Forskere fra Indian Institute of Science i Bangalore har ifølge BBC udviklet og produceret den første indiske computer - en håndholdt computer med Linux-styresystem og software, der kan anvende de store indiske sprog Hindi og Kannada.

Målet er at give de 991 indere ud af 1000, som ikke har en computer, billig adgang til basis pc-funktioner og adgang til internettet. Salget af Amida Simputer har været tre år forsinket og det er den statsejede virksomhed Bahrat Electronics, der til sidst indvilligede i at producere og sælge computeren.

Både den fortsatte udvikling i outsourcing-opgaverne og perspektiverne i produkter som Simputer er tegn på, at Indien har haft stor gavn af globaliseringen de sidste ti år.

29.03.04: CNet: Will India price itself out of offshore market?

29.03.04 BBC NEWS | Technology | Simputer for poor goes on sale
Verdenshandlen tilbage på sporet

Der er lys for enden af tunnelen. De seneste tal fra verdenshandelsorganisationen WTO viser, at verdenshandlen sidste år voksede med 4,5 procent.

Den slags tal kan læses og tolkes på mange måder. Men alt andet lige dækker tendensen over, at produktion og handel ikke er ramt af de traumer som tynger global politik i øjeblikket. Derfor er det fortsat værd at arbejde målrettet for politisk samarbejde, der skaber samarbejde med og matcher de virksomheder, der er hovedaktørerne i verdenshandlen.

SARS, krigen i Irak og den fortsatte frygt for og forsøg på at bekæmpe terror skaber dagligt en tilstand af håbløshed i den rige verden. Siden IT-boblen punkterede i 2000 og satte en stopper for sen 90-ernes økonomiske mirakler har først terror-angrebet på USA i 2001 og herefter krigene i Afghanistan, Irak og deraf følgende uroligheder sat dagsordenen.

Det kan være næsten umuligt at se nogle lyspunkter i den nuværende politiske situation. Med Irak-krigen blev arbejdet i FN generelt og Sikkerhedsrådet i særdeleshed kortsluttet. Samtidig er det europæiske samarbejde på vågblus både på grund af medlemsstaternes uenighed om Irak-krigen og den økonomiske lavkonjunktur, der koster arbejdspladser og tærer på Europas velfærd.

Midt i tilbageskridtene i Irak og nye terroranslag som en del af dagens uorden er tallene fra verdenshandelsorganisationen et fundamentalt lyspunkt. Verdenshandlen og dermed det økonomiske fundament for udvikling og mulighed for en fredelig udvikling er tilbage på sporet.

WTO | NEWS 2004 - World trade 2003 - Stronger than expected growth spurs modest trade recovery - Press 373

11.3.04

Velfærd amok

Overforbrug af mad eller obesity er godt på vej til at overhale rygning, som den største årsag til dødsfald, der kunne være undgået i USA. En undersøgelse slår ifølge BBC fast, at 400.000 amerikanere døde af sygdomme relateret til dårlige madvaner i 2000 - en stigning på 33 procent siden 1990.

Til gengæld skal man ikke længere tilbage end november sidste år for at finde en rapport fra FNs fødevarerorganisation FAO, der slår fast, at sult igen er et voksende problem i verden, hvor knapt en milliarder mennesker anslås at sulte.

I første halvdel af 1990-erne gik udviklingen i den rigtige retning med 37 millioner færre sultende eller 2,1 millioner flere mætte om året. Men i anden halvdel af 1990-erne gik det den forkerte vej med 18 millioner flere sultende.

Årtusinde løfterne
FNs medlemslande blev i 2000 enige om at halvere antallet af sultende mennesker i verden inden 2015. Det vil sige mætte 26 millioner flere munde hvert år - eller 12 gange flere end i første halvdel af 1990-erne.

Tidligere på året viste en anden undersøgelse, at det amerikanske overforbrug af mad koster det amerikanske samfund 75 milliarder dollars om året i forskellige omkostninger. Havde vi tallet for de samme udgifter i Europa og lagde det til ville beløbet kunne mætte mange munde.

Det er velfærd amok, når verdens rigeste i stedet for at gøre noget alvorligt ved sultproblemerne er tvunget til at bruge penge på problemer forårsaget af madsvineri.

09.03.04 BBC NEWS | Americas | Obesity becoming top US killer

21.01.04 BBC NEWS | Americas | Obesity cost US $75 bn, says study

25.11.03 FAONewsroom: FAO reports a setback in the war against hunger

9.3.04

Sin vægt værd i affald?

Er den personlige computer - pc'en - sin vægt værd i affald?

Inden den overhovedet er kommet ud til forbrugeren, er der brugt kemikalier og energi, der svarer til mere end ti gange maskinens vægt, viser nye FN-tal. Det samme regnestykke for biler og køleskabe kommer ifølge samme kilde kun op på en faktor to.

Læg dertil, at mange af kemikalerne i moderne informationsteknologi hører til i den rigtig giftige ende på nebrydningsskalaen, og at håndteringen af kasseret hardware er ret lemfældig over det mest af verden.

I den Europæiske Union er et nyt direktiv om håndtering af kasseret hardware ved at blive til love i medlemslandendes parlamenter. Direktivet kræver tilbagetagning og genbrug af mange dele i hardwaren.

Det vil alt andet lige fordyre teknologien. Men det gør måske ikke noget.

Højere priser kan forøge levetiden og tvinge producenter af både hardware og software til at fokusere på kvalitet og værdi af teknologi i stedet for nye funktioner som drivkraft for de endeløse opdateringer, som har præget den informationsteknologiske revolution til nu.

08.03.04 BBC NEWS | Technology | Computers 'must be greener'

Personlig teknologi

De bærbare musikspillere generelt og Apples IPod i særdelshed er langt mere end undholdningsmaskiner for brugerne. Det mener Michael Bull, der ifølge BBC er en af de få om ikke den eneste forsker i, hvad ejere af IPod og andre musikafspillere gør med deres maskiner, og hvilken indflydelse det har på deres liv.

Michael Bull mener, at brugerne gennem musikken tilbageerobrer noget af den plads omkring og inden i dem selv, som det moderne bybillede stjæler gennem et evigt bombardement af lyde og billeder. Musikken giver lytteren kontrol ikke bare over tid og sted men også over stemning.

Fat i den lange ende
Han har fat i den lange ende Michael Bull. Teknologiens største værdi er den personlige anvendelse.

Derfor vil det altid kræve en indsats af brugerne at finde præcis den anvendelse for et stykke teknologi, der yder netop dem en optimal personlig anvendelse. Standarder er aldrig standarder, når teknologiens personlige værdipunkt skal findes, hvad enten der er tale om en webside, et mailprogram, en personlig digital assistent, en mobiltelefon eller en musikafspiller.

Musikeksemplet er meget stærkt. For som Michael Bull understreger, så kan musikken fjerne lytteren fra gaden og fører hende til den tid og det sted, hvor netop dette stykke musik betød noget første gang.

Pc'en er blevet et hverdagsord. De fleste spekulerer sjældent over betydningen af de to bogstaver personal computer eller personlig computer.

Lad endelig den personlige betydning holde sit indtog i debatten om teknologiens værdi.

08.03.04 BBC NEWS | Technology | More than just a pretty interface

4.3.04

Jura - informationsteknologiens svaghed

Effektiv og tjekket ser den ud - informationsteknologien og de forandringer den er med til at skabe. Men den har en alvorlig svaghed - juraen.

Informationsteknologiens samfundsnyttige funktionalitet er skabt af avanceret matematik i form af beregninger og koder. Beregninger og koder der blandt andet er beskyttet af ophavsret på samme måde som kunst, og som tilhører hjernene, der har udtænkt dem - eller de virksomheder, de har solgt rettighederne til.

Når en virksomhed eller privatperson køber et computerprogram, lejer de i virkeligheden kun beregningerne og koderne til ganske bestemte formål.

Softwarehuset SCO har gennem en række opkøb fået rettighederne til den oprindelige kode i styresystemet Unix. Men SCO har ikke tænkt sig at lave software i større omfang. De vil i stedet kræve penge af andre softwarehuse og virksomheder, som de mener, har misbrugt beregningerne og koderne i Unix.

Stridens kerne er styresystement Linux, som tusindvis af programmører over hele verden har deltaget i udviklingen af, og som kan hentes og installeres gratis. Men SCO mener, at Linux anvender Unix-kode og det skal softwarehuse og brugerne betale for.

Derfor lagde selskabet sidste år sag an mod verdens største IT-virksomhed IBM, som anvender Linux i nogle af de IT-løsninger, som koncernen sælger. SCO kræver tre milliarder dollars i erstatning.

I går lagde SCO sag an mod verdens femte største bilproducent DaimlerChrysler for at anvende Linux som styresystem på nogle af koncernens store computere - de såkaldte servere.

Uanset om SCO kan bevise, at IBM, DaimlerChrysler og med dem tusindvis af virksomheder og andre brugere over hele kloden skal betale penge for rettigheds misbrug, så afslører forløbet, at juraen er informationsteknologiens svaghed. En svaghed der kan kan få stor indflydelse på beslutningerne om både investering og anvendelse af fremtidens IT.

SCO takes fight to Linux users | CNET News.com

3.3.04

IBM viser USA vejen

Et af verdens største men uden tvivl det mest indflydelsesrige firma - IBM - viser USA vejen ud af det konkurrencemæssige garantchok, der truer med at lade verdens mest konkurrenceivrige folk glide ind i protektionismens mørke. IBM derimod ønsker at give amerikanske IT-folk et uddannelsesmæssigt løft - og firmaet sætter penge bag ordene.

I slutnigen af januar besluttede de amerikanske lovgivere delvist at begrænse outsourcing af offentlige amerikanske IT-job. Det er populære toner i et valgår, der falder sammen med, at det ikke længere alene er produktionsjob, der finder vej til udvikingslande.

Indien og Kinas målrettede satsning på IT-uddannelser gør det attraktivt for mange virksomheder, at flytte både vedligeholdelse og udvikling af IT-løsninger til verdens folkerigeste nationer. Men løsningen er ikke begrænsning i den fri konkurrence.

Løsningen er uddannelse, så verdens rigeste lande kan tage konkurrencen op. Men endnu vigtigere, at vi kan finde nye måder at udvikle, producere og sælge varer og tjensteydelser på.

IBM fund retrains to fight U.S. job drain | CNET News.com
En europæisk statsmand!

Et forpligtende samarbejde mellem 25 til 30 stater er Europas eneste mulighed for at matche Rusland, Kina, Indien og USA. Et mindre Europa vil ikke kunne håndtere de nye trusler fra terrorisme eller udfordringerne i globaliseringen.

I et interview med Berliner Zeitung manede Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer i weekend alle rygter i jorden om et smalt Europa med Storbritannien, Frankrig og Tyskland som eneste medlemmer. Joschka Fischer mener, at Europas udfordring lige nu er at få et bredt europæisk samarbejde gjort så stærkt, at Europa kan matche dagens og fremtidens supermagter.

Dermed forstætter den grønne tyske udenrigsminsiter med den røde baggrund den idepolitiske modelleringen af dette årtis europæiske statsmænd og -kvinder. Selvom han i interviewet med Berliner Zeitung afviser, at han skulle have planer om at lægge billet ind på en EU-toppost i fremtiden.

BerlinOnline: "Klein-europäische Vorstellungen funktionieren einfach nicht mehr"

11.2.04

En europæisk statsmand?

Det er et år siden den tyske udenrigsminister Joschka Fischer lagde sig ud med den amerikanske regering generelt og forsvarsminister Donald Rumsfeld i særdelshed. Det skete da han i sin tale på den årlige sikkerhedspolitiske konference i München foran snurrende kameraer fortalte forsvarsministeren, at han simpelt hen ikke var ovebevist af de amerikanske agrumenter for at starte en krig i Irak.

Ved åbningen af den samme sikkerhedspolitiske konferences 2004-udgave i München var det en mere afdæmpet men ligeså visionær Joschka Fischer, der foreslog et samarbejde mellem EU, Nato og G8 om at skabe fred i Mellemøsten. Et samarbejde båret af Europa og USA.

Joschka Fischer er en kontroversiel figur i Tyskland med sine rødder i den yderste venstrefløj og de politiske ar, der stadig ekisterer fra 1960-erne og 1970-ernes Vesttyskland. Men både sidste år og i år har han demonstreret den slags europæiske statsmandskab, som Europa har så hårdt brug for.

Udenrigsredaktøren på Financial Times Quentin Peel skriver i dag i sin webklumme, at både amerikanske politikere og diplomater var begejsterede for Fischer indlæg. Men fosvarsministeren nævnte ikke forslaget med et ord. Quentin Peel vurderer, at forslaget ikke har en chance i et amerikansk valgår.

Fischer say 'I told you so' -- but mildly - (United Press International)

10.2.04

Europas nye spøgelse

Et nyt politiske spørgelse er sammen med de ti nye medlemslande på vej ind i europæisk politik. Et politisk og måske et retligt opgør med Sovjet-tidens synder risikerer at blive en møllesten om halsen på den integration, som næsten 13 år efter Berlin-murens fald ser ud til endelig at være i gang med udvidelsen af EU.

Det er de borlige europæiske parties paraplyorganisation European Peoples Party (EPP), der ønsker, at de nye medlemslande fra den kolde krigs østblok skal sikre sig, at fremtidige kommissærer samt andre top embedsmænd og -politikere, der skal have deres daglige gang i Den Europæiske Union, ikke har kommunistiske skeletter i skabet. Partierne i EPP udgør med 233 medlemmer af Europa Parlamentet, den største politiske gruppe i Europa .

EPP er en betydende faktor i europæisk politik. Og alene i tankegangen ligger kimen til en politisk cancer, der helt kan forplumre arbejdet med det europæiske projekt.

Da både den politiske og økonomiske udviklingsproces i det europæiske samarbejde i øjeblikket er kortsluttet, kan Det Europæiske Råd og EU-Kommissionen ligeså godt bringe spøgelset ud i lyset. En sandhedskommission i sydafrikansk stil kan kaste lys over den kolde krigs ugerninger både øst og vest for jerntæppet med henblik på tilgivelse snarere end retsforfølgelse.

FT.com: Soviet-era dispute clouds new EU appointments

6.2.04

Verdenssamfundets syge mand

Håb snarere end håndfaste beviser for patientens snarlige helbredelse. Det var, hvad chefen for den Europæiske Centralbank (ECB) Jean-Claude Trichet kunne levere efter dagens rentemøde.

Ifølge Financial Times ser centralbankchefen nu nogle tegn på, at stabiliseringen af den globale økonomi også smitter af på den europæiske på trods af euroens styrke overfor dollaren og svigtende efterspørgsel på de europæiske hovedmarkeder. Fredag møder Jean-Claude Trichet kollegerne og finansministrene fra verdens aller rigeste lande - også kaldet G7.

På denne verdensøkonomiske stuegang har Jean-Claude Trichet rollen som en af cheflægerne på det hold, der forsøger at helbrede verdenssamfundets syge mand - Europa. Symptomerne er stadig alarmerende og har spredt sig fra økonomien til det politiske fundament for Den Europæiske Union:

  • Europas økonomiske stabilitetspagt brød sammen i november.
  • EUs forfatnings bestræbelser brød sammen i december.
  • Europas økonomi vokser kun langsomt.
  • I maj optages ti nye lande.
  • I juni er der parlamentsvalg.
  • En ny Kommission skal sættes sammen sidst på året.


FT.com / World / Europe: ECB shrugs off currency fears to hold rates

4.2.04

Spam underminerer internettet

Repræsentanter fra verdens rige lande samlet i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD holder i disse dage en workshop om spam. Formålet med workshoppen er at skabe bedre forståelse for, hvad spam er og, hvilke skridt OECD landene bør tage.

Spam er internettets svar på kuponhæfter. Uønsket e-mail der forsøger at sælge alt fra forsikringer, over medicin til porno i alle afskygninger. Brightmail, der udvikler og sælger antispam løsninger, har for det britiske IT-nyhedsmedie The Register regnet ud, at spam har udviklet sig fra at udgøre syv procent af al e-mail i 2001 til at udgøre over 60 procent i 2003.

De europæiske lande er lige knapt gået ind i diskussionen. Mens delsaterne i USA har så vidt forskellige holdninger til spam, at en netop vedtaget forbundslovgivning ifølge de fleste iagttagere stort set er uden virkning.

Men hvis brugerne oplever, at op imod tre fjerdele af brevene i den elektroniske indbakke er uønskede mails, der i værste fald er stødende, ja så underminerer spam internettets hovednummer e-mailen. Så deltagerne på OECD-workshoppen skal tænke sig godt om inden de sender signaler fra denne uges workshop.

The Register: EC draws line in spam sand

European Commission - Inforamtion Society - Telecom: Fighting Spam