Søg i denne blog

11.3.04

Velfærd amok

Overforbrug af mad eller obesity er godt på vej til at overhale rygning, som den største årsag til dødsfald, der kunne være undgået i USA. En undersøgelse slår ifølge BBC fast, at 400.000 amerikanere døde af sygdomme relateret til dårlige madvaner i 2000 - en stigning på 33 procent siden 1990.

Til gengæld skal man ikke længere tilbage end november sidste år for at finde en rapport fra FNs fødevarerorganisation FAO, der slår fast, at sult igen er et voksende problem i verden, hvor knapt en milliarder mennesker anslås at sulte.

I første halvdel af 1990-erne gik udviklingen i den rigtige retning med 37 millioner færre sultende eller 2,1 millioner flere mætte om året. Men i anden halvdel af 1990-erne gik det den forkerte vej med 18 millioner flere sultende.

Årtusinde løfterne
FNs medlemslande blev i 2000 enige om at halvere antallet af sultende mennesker i verden inden 2015. Det vil sige mætte 26 millioner flere munde hvert år - eller 12 gange flere end i første halvdel af 1990-erne.

Tidligere på året viste en anden undersøgelse, at det amerikanske overforbrug af mad koster det amerikanske samfund 75 milliarder dollars om året i forskellige omkostninger. Havde vi tallet for de samme udgifter i Europa og lagde det til ville beløbet kunne mætte mange munde.

Det er velfærd amok, når verdens rigeste i stedet for at gøre noget alvorligt ved sultproblemerne er tvunget til at bruge penge på problemer forårsaget af madsvineri.

09.03.04 BBC NEWS | Americas | Obesity becoming top US killer

21.01.04 BBC NEWS | Americas | Obesity cost US $75 bn, says study

25.11.03 FAONewsroom: FAO reports a setback in the war against hunger

9.3.04

Sin vægt værd i affald?

Er den personlige computer - pc'en - sin vægt værd i affald?

Inden den overhovedet er kommet ud til forbrugeren, er der brugt kemikalier og energi, der svarer til mere end ti gange maskinens vægt, viser nye FN-tal. Det samme regnestykke for biler og køleskabe kommer ifølge samme kilde kun op på en faktor to.

Læg dertil, at mange af kemikalerne i moderne informationsteknologi hører til i den rigtig giftige ende på nebrydningsskalaen, og at håndteringen af kasseret hardware er ret lemfældig over det mest af verden.

I den Europæiske Union er et nyt direktiv om håndtering af kasseret hardware ved at blive til love i medlemslandendes parlamenter. Direktivet kræver tilbagetagning og genbrug af mange dele i hardwaren.

Det vil alt andet lige fordyre teknologien. Men det gør måske ikke noget.

Højere priser kan forøge levetiden og tvinge producenter af både hardware og software til at fokusere på kvalitet og værdi af teknologi i stedet for nye funktioner som drivkraft for de endeløse opdateringer, som har præget den informationsteknologiske revolution til nu.

08.03.04 BBC NEWS | Technology | Computers 'must be greener'

Personlig teknologi

De bærbare musikspillere generelt og Apples IPod i særdelshed er langt mere end undholdningsmaskiner for brugerne. Det mener Michael Bull, der ifølge BBC er en af de få om ikke den eneste forsker i, hvad ejere af IPod og andre musikafspillere gør med deres maskiner, og hvilken indflydelse det har på deres liv.

Michael Bull mener, at brugerne gennem musikken tilbageerobrer noget af den plads omkring og inden i dem selv, som det moderne bybillede stjæler gennem et evigt bombardement af lyde og billeder. Musikken giver lytteren kontrol ikke bare over tid og sted men også over stemning.

Fat i den lange ende
Han har fat i den lange ende Michael Bull. Teknologiens største værdi er den personlige anvendelse.

Derfor vil det altid kræve en indsats af brugerne at finde præcis den anvendelse for et stykke teknologi, der yder netop dem en optimal personlig anvendelse. Standarder er aldrig standarder, når teknologiens personlige værdipunkt skal findes, hvad enten der er tale om en webside, et mailprogram, en personlig digital assistent, en mobiltelefon eller en musikafspiller.

Musikeksemplet er meget stærkt. For som Michael Bull understreger, så kan musikken fjerne lytteren fra gaden og fører hende til den tid og det sted, hvor netop dette stykke musik betød noget første gang.

Pc'en er blevet et hverdagsord. De fleste spekulerer sjældent over betydningen af de to bogstaver personal computer eller personlig computer.

Lad endelig den personlige betydning holde sit indtog i debatten om teknologiens værdi.

08.03.04 BBC NEWS | Technology | More than just a pretty interface

4.3.04

Jura - informationsteknologiens svaghed

Effektiv og tjekket ser den ud - informationsteknologien og de forandringer den er med til at skabe. Men den har en alvorlig svaghed - juraen.

Informationsteknologiens samfundsnyttige funktionalitet er skabt af avanceret matematik i form af beregninger og koder. Beregninger og koder der blandt andet er beskyttet af ophavsret på samme måde som kunst, og som tilhører hjernene, der har udtænkt dem - eller de virksomheder, de har solgt rettighederne til.

Når en virksomhed eller privatperson køber et computerprogram, lejer de i virkeligheden kun beregningerne og koderne til ganske bestemte formål.

Softwarehuset SCO har gennem en række opkøb fået rettighederne til den oprindelige kode i styresystemet Unix. Men SCO har ikke tænkt sig at lave software i større omfang. De vil i stedet kræve penge af andre softwarehuse og virksomheder, som de mener, har misbrugt beregningerne og koderne i Unix.

Stridens kerne er styresystement Linux, som tusindvis af programmører over hele verden har deltaget i udviklingen af, og som kan hentes og installeres gratis. Men SCO mener, at Linux anvender Unix-kode og det skal softwarehuse og brugerne betale for.

Derfor lagde selskabet sidste år sag an mod verdens største IT-virksomhed IBM, som anvender Linux i nogle af de IT-løsninger, som koncernen sælger. SCO kræver tre milliarder dollars i erstatning.

I går lagde SCO sag an mod verdens femte største bilproducent DaimlerChrysler for at anvende Linux som styresystem på nogle af koncernens store computere - de såkaldte servere.

Uanset om SCO kan bevise, at IBM, DaimlerChrysler og med dem tusindvis af virksomheder og andre brugere over hele kloden skal betale penge for rettigheds misbrug, så afslører forløbet, at juraen er informationsteknologiens svaghed. En svaghed der kan kan få stor indflydelse på beslutningerne om både investering og anvendelse af fremtidens IT.

SCO takes fight to Linux users | CNET News.com

3.3.04

IBM viser USA vejen

Et af verdens største men uden tvivl det mest indflydelsesrige firma - IBM - viser USA vejen ud af det konkurrencemæssige garantchok, der truer med at lade verdens mest konkurrenceivrige folk glide ind i protektionismens mørke. IBM derimod ønsker at give amerikanske IT-folk et uddannelsesmæssigt løft - og firmaet sætter penge bag ordene.

I slutnigen af januar besluttede de amerikanske lovgivere delvist at begrænse outsourcing af offentlige amerikanske IT-job. Det er populære toner i et valgår, der falder sammen med, at det ikke længere alene er produktionsjob, der finder vej til udvikingslande.

Indien og Kinas målrettede satsning på IT-uddannelser gør det attraktivt for mange virksomheder, at flytte både vedligeholdelse og udvikling af IT-løsninger til verdens folkerigeste nationer. Men løsningen er ikke begrænsning i den fri konkurrence.

Løsningen er uddannelse, så verdens rigeste lande kan tage konkurrencen op. Men endnu vigtigere, at vi kan finde nye måder at udvikle, producere og sælge varer og tjensteydelser på.

IBM fund retrains to fight U.S. job drain | CNET News.com
En europæisk statsmand!

Et forpligtende samarbejde mellem 25 til 30 stater er Europas eneste mulighed for at matche Rusland, Kina, Indien og USA. Et mindre Europa vil ikke kunne håndtere de nye trusler fra terrorisme eller udfordringerne i globaliseringen.

I et interview med Berliner Zeitung manede Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer i weekend alle rygter i jorden om et smalt Europa med Storbritannien, Frankrig og Tyskland som eneste medlemmer. Joschka Fischer mener, at Europas udfordring lige nu er at få et bredt europæisk samarbejde gjort så stærkt, at Europa kan matche dagens og fremtidens supermagter.

Dermed forstætter den grønne tyske udenrigsminsiter med den røde baggrund den idepolitiske modelleringen af dette årtis europæiske statsmænd og -kvinder. Selvom han i interviewet med Berliner Zeitung afviser, at han skulle have planer om at lægge billet ind på en EU-toppost i fremtiden.

BerlinOnline: "Klein-europäische Vorstellungen funktionieren einfach nicht mehr"