Pres på råstoffer øges: Forretningsmodeller søges

Verdens rige lande er gode til at afkoble økonomisk vækst og ressourceforbrug. Digitaliseringen er nok del af løsningen, men også en del af problemet.

De rige landes samarbejdsorganisation OECD har udgivet rapporten ”Material Ressources, Productivity and the Environment” i familien af OECD Green Growth Studies. Det er en pænt omfattende sag på 176 sider – men der er også en video: se den og du er med på hovedtrækkene.

Øvelsen går ud på at kigge på anvendelsen af råstoffer i alle afskygninger. For selvom råstofferne er meget forskellige, så er det fælles, at der er en større eller mindre konsekvens for planeten ved at udvinde og anvende ressourcerne. OECD opgør blandt andet sammenhængen mellem væksten i forbruget af råstoffer og den økonomiske vækst.

Samlet set toppede anvendelsen af råstoffer i OECDs 34 medlemslande i 1980 med 18 tons pr. indbygger. I 2014 var det tal faldet til 17 tons. Men i samme periode er den økonomiske vækst i OECD fordoblet, så vi bruger 45 procent færre råstoffer til at skabe den nuværende økonomi i OECD.

Afkobling
Fænomenet kaldes afkobling; og i OECD er Tyskland, Italien og Japan OECD-mestre i råstof-produktivitet. Danmarks placering er mere gennemsnitlig.

Afkobling er især vigtigt i de rigeste lande, fordi OECD-landenes indbyggere gennemsnitligt bruger 60 procent flere råstoffer end gennemsnittet målt på alle jordens indbyggere. På globalt plan er forbruget af råstoffer alt i alt fordoblet siden 1980 og med udsigt til en befolkningen tæt på 10 milliarder mennesker i 2050, så går udviklingen den gale vej - hurtigt.

It både en del af løsningen og problemet
Set gennem digitaliserings-optikken, så har vi kun lige kradset i de effektiviseringsmuligheder, som digitaliserede processer kan være med til at skabe i råstofudvinding og produktion generelt. Men der er ingen vej udenom, at digitaliseringen også er en stor del af problemet: råstoffer til at producere strøm, sjældne jordarter og metaller til hardware og så videre.

OECD-rapporten peger for eksempel på, at en 50 procents forøgelse af levetiden for mobile digitale enheder i USA svarer til 50 millioner færre mobile enheder, der skal produceres. Udover råstofferne til produktionen og energi, så vil det også reducere affaldsmængden i kategorien med en tredjedel.

New power, urban mining og urban farming
Nyeforretningsmodeller med afsæt i dele-økonomi. Og beslutninger truffet i en newpower-ånd er tvingende nødvendige for at gøre noget markant ved ressourceforbruget inden 2050. Men sådan en udvikling er også sandsynlig i gennemdigitaliserede samfund.

Med megabyernes udvikling som globale centre vil digitale løsninger også blive en del af løsningen, når det gælder om at drive for eksempel urban mining og urban farming, hvor der henholdsvis genanvendes alt, hvad der kan genanvendes fra storbyernes skrald og dyrkes samt produceres fødevarer lokalt i megabyernes boligkvarterer.

Børsnotering er en hjørnesten i markedsdemokratiet

I et gennemdigitaliseret samfund er det offentligt tilgængelige aktiemarked endnu vigtigere som garant for gennemsigtighed, innovation og værdiudvikling i virksomhederne, der jo er krumtappen i samfundsudviklingen.

NNIT har nu annonceret sin éntre på det offentligt tilgængelige aktiemarked. Det er godt, for børsnoteringer er en hjørnesten i markedsdemokratiet, som vi skal gøre alt for at fremme, udvikle og kontrollere.

Det offentlige aktiemarked er naturligvis en fundamental økonomisk drivkraft:

• Salget af aktier aktiverer en velfortjent værdi til de ejere, der har bygget eller udviklet et selskab, som aktionærerne køber. Penge som sælgerne kan arbejde med til gavn for samfundets udvikling.
• Den daglige handel med aktier aktiverer på samme måde løbende værdier i de noterede selskaber. Penge som sælgerne kan arbejde med til gavn for samfundets udvikling – uanset om sælgerne er private, virksomheder, institutionelle investorer eller noget helt syvende.
• Aktiemarkedet har de seneste 25 år udviklet sig til en kæmpe pensionsopsparing for danskerne gennem både private- og arbejdsmarkedsmarkedspensioner og er dermed en forudsætning for, at vi som pensionister overhovedet har penge til forbrug.

Men samtidig kan handlen på et offentligt tilgængeligt og reguleret aktiemarked være med til at øge gennemsigtigheden i de børsnoterede selskaber, fordi der er krav om kommunikation med markedet.

 Jeg arbejder selv i det danske softwarehus cBrain, hvor børsnoteringen i 2006 er en del af virksomhedens DNA.

Gennemsigtighed

For gennemsigtighed øger i længden interessen fra investorer og giver dermed børsnoterede virksomheder økonomisk handlefrihed. Men gennemsigtighed skaber alt andet lige også en kommunikationskultur i og omkring virksomheden, der fremmer innovation og dermed skaber øget værdi.

På den måde er det offentligt tilgængelig aktiemarked med til at skubbe på den historiske udvikling, der gennem snart 400 år (første danske selskab - Ostindisk Kompagni - er fra 1616) har gjort virksomheder til juridiske personer med rets- og handleevne og nu gør virksomheder til samfundsborgere med ansvar og rettigheder.

Virksomheden som samfundsborger

Rollen som samfundsborger giver virksomheder mulighed for at leve op til og handle i henhold til den enorme betydning, som virksomhederne har for samfundsudviklingen gennem økonomi, medarbejdere, miljøpåvirkning, forbrug og så videre.

Virksomheden som samfundsborger er helt central for udviklingen af vores markedsdemokrati. Det vil betyde ændrede ledelsesparadigmer, som vi først lige er begyndt at ane konturerne af i for eksempel ideerne om new power.

Digitaliseringen sætter yderligere skub i udviklingen af virksomheden som samfundsborger. For uanset hvilke processer informationsteknologi understøtter, så er resultatet øget gennemsigtighed – hvis digitaliseringen er succesfuld.

Digitalisering = gennemsigtighed

I et gennemdigitaliseret samfund vil konsekvensen altså være fuldt gennemsigtige processer og dermed fuld gennemsigtighed i både offentlige organisationer og private virksomheder. 

Børsnoteringen forstærker dermed udviklingen af gennemsigtighed, innovation og værdiskabelsen ikke blot i virksomhederne men i det markedsdrevne demokratiske samfund generelt.

”Men kravl lige ned af den høje hest et øjeblik og se på OW Bunker og alle de grådige spekulanter på børsen?”

Det er netop årsagen til det offentlige aktiemarked ikke alene skal fremmes – men udvikles og kontrolleres i bedste demokratiske ånd. Gennemsigtighed er nøglen til fri handel og digitalisering er katalysator for gennemsigtigheden.