Søg i denne blog

27.5.04

Tanker om engangskoppen som massemedie

David Suzuki og hans David Suzuki Foundation er en meget interessant kilde at hente inspiration fra i det daglige arbejde med at udvikle sin åndelige rørlighed. I en klumme forleden gjorde han sig tanker om, hvordan vi kan kommunikere i en tid, hvor massemedierne ikke rigtigt når masserne længere.

Han var af en amerikansk virksomhed, der driver en kæde af kaffebarer, blevet opfordret til at komme med en række små budskaber, der kunne stå på et af de papbægere til kaffe, som amerikanerne hver dag henter millioner af kopper kaffe i fra kaffebarer på hvert andet gadehjørne.

Han endte med at takke nej, fordi kolleger og venner fik ham overbevist om, at verden endnu ikke er klar til at adskille den slags kommunikation fra reklame og anprisning af det pågældende firma.

David Suzuki var fristet og er overbevist om, at det netop er en måde at komme ud med budskaber til større grupper af mennesker med vidt forskellige holdninger.

For i takt med at mediebilledet bliver stadig mere fragmenteret og indholdet mere kønsløst har menneskeheden brug for nye medier, der kan sikre, at jeg også uden at ville det bliver præsenteret for nye impulser og andre holdninger end mine egne.

Ellers er risikoen et åndeligt vakuum. I lande, hvor de fleste har nok og flere har endnu mere, fører mangel på nye impulser og åndelige rørlighed oftest til valget af de nemmeste eller billigste løsninger.

19.05.04: ENN News Story: Harnessing the power of stuff

24.5.04

Trådløs mikroteknologi
i den gode sags tjenste


CNets historie om ”motes” i ”trådløse nervesystemer” er værd at bruge tid på. Det føles rigtigt, når teknologi-dækningen åbner nye perspektiver og beskriver, hvordan informationsteknologien i en ikke al for fjern fremtid kan anvendes på nye måder i den gode sags tjeneste.

Anvendelsen af små bitte sensorer til at indsamle data og trådløst distribuere dem til alle mulige former for databehandling har om muligt endnu større perspektiver end de ligeså interessante små bitte radiosendere RFID.

RFID er bare en radiosender på størrelse med et riskorn, der kan bruges til at registrere bevægelser af det produkt, hvor de senderen indgår. Anvendelsen af teknologi i blandt andet detailhandlen har udløst stor debat om overvågning og privatliv.

Sensorerne og de IT-nervesystemer, som CNet-historien beskriver, kan ligesom RFID både bruges i den gode sags tjeneste og i endnu højere grad til overvågning og registrering. Der er altså behov for endnu flere politiske og kommercielle overvejelser om anvendelsen.

Hvis CNets vision om trådløs mikroteknologi i den gode sags tjeneste skal blive til virkelighed, så er det helt nødvendigt, at der både i politik, erhvervsliv og interesseorganisationer bliver lagt op til en grundlæggende diskussion om anvendelse af denne type teknologi generelt og perspektiverne i såkaldt pervasive computing i særdeleshed.

Både sensorerne og radiosenderne hører hjemme i pervasive computing tankegangen, der beskriver, hvordan der vil være computere i alting som kan kommunikere med hinanden. Den udvikling vil føre mange, mange tekniske og kulturelle spørgsmål med sig som SKAL diskuteres.


12.05.04: CNet News.com: Building a wireless nervous system

19.5.04

Fokusgruppedemokrati

Undersøgelser og analyser fra organisationer samt analysehuse er sammen med de uendelige strømme af meningsmålinger baggrund for en stor del af indholdet i den daglige nyhedsstrøm.

Risikoen er et fokusgruppedemokrati. Et demokrati hvor mange beslutninger om indgreb og love sker på baggrund af en redigeret version af analyser, meningsmålinger og fokusgrupper baseret på et såkaldt repræsentativt udsnit af hvad som helst hvor som helst.

Det er ikke så overraskende, at formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen går i flæsket på en OECD-undersøgelse, der stort set leverer dødsstødet til den del af den danske Folkeskole, som OECD ikke allerede har dømt uegnet for børn. Det interessante i lærerforeningens kritik er argumentet om, at ti dages feltundersøgelser blandt 31 skolefolk, politikere, lærer og elever er et alt for tyndt grundlag til den slags konklusioner.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) anfører ganske vist, at OECD’s eksperter jo i forvejen havde alle de andre undersøgelse med dårlige resultater for den danske folkeskole at tage udgangspunkt i sammen med de ti dages feltstudier. Alligevel kan Anders Bondo Christensens kritik forhåbentlig være en murbrækker til en debat om både den relativt ukritiske anvendelse af alle slags målinger i de traditionelle medier samt det egentlige grundlag for de samme undersøgelser.

Fakta er ikke bare måling og tal. Vi har brug for en diskussion om, hvornår tal er fakta og hvor hurtigt de kan og skal omsættes til love og indgreb.



19.05.04: DR Nyheder Online Indland: OECD-kritik efter 10 dage i Danmark

17.5.04

Skitser i demokratisk udvikling

Det kan i disse uger være svært at få øje på, hvad der har givet amerikanerne den ide, at deres udgave af demokratiet er den bedste styreform. Manglende politisk lederskab og et menneskyn præget af foragt for mennesker er det indtryk, som udviklingen i Irak giver af det amerikanske demokrati.

Men USA er heldigvis både stort, folkerigt og mangfoldigt. Måske netop i konsekvens af den amerikanske regerings mangel på demokratiske visioner ser den åndelige rørlighed netop nu ud til at vokse udover de sædvanlige grupper menneskerettigheds aktivister.

Det varmer at læse Dan Gillmors beskrivelse af de skitser til demokratisk udvikling, som Zack Rosen og Mitch Kapor er eksponenter for gennem softwareudvikling og internetservice.

Zack Rosen stod bag den internetaktivisme, der lynhurtigt fik Howard Dean ind i kampen om at blive Det Demokratiske Partis præsident kandidat. Mitch Kapor er bedst kendt for at stiftet softwarehuset Lotus og siden salget til IBM, at have arbejde for at bruge IT og internet til aktiv politiske aktivisme.

Lad os sprede den politiske entusiasme og teknologiske bølge til Europa generelt og Danmark i særdelseshed - NU.

17.05.04 - SiliconValley.com - Dan Gillmor: Ex-Dean aide gets new life in valley

CivicSpace Labs

12.5.04

Cheferne ud på gaden og mærk verden

Europæiske ledere er for alvor begyndt at forlade kontorerne og arbejde på farten. En undersøgelse lavet for Intel, viser at 74 procent af Europas chefer ikke længere tænker på kontoret fra 8 til 17, når de tænker arbejdsdage.

De er på farten og føler sig allerede med dagens teknologi mindst lige så produktive, mens de mærker på verden, som de tidligere var på kontoret. 82 procent anvender en bærbar pc og ser iøvrigt frem til at få rullet trådløse hotspot ud over hele Europa.

Det er godt men også på høje tid, at cheferne går på gaden og mærker på verden. For Europas ledere har som kollegerne i USA travlt med at udtænke og finde markeder for de opgaver, som vi skal leve af i en fremtid, hvor både traditionelle industrijob og IT-arbejdspladser flytter til lande med kvalificeret arbejdskraft og lavere løn.

Der skal tænkes og arbejdes både hårdt og hurtigt. Udbredelsen og anvendelsen af teknologi kan få stor betydning i den proces. Mobiliteten er bare et eksempel på, hvordan vi kan bruge teknologien til at kortslutte traditionelle dimensioner som tid og sted i vores arbejde.

Hvis vi tør. Det tyder undersøgelsen fra Intel på, at Europas ledere gør.

11.05.04: The Register: European workers take to the streets

7.5.04

Google ér den næste bølge
Den næste bølge er altid på dagsordenen i debatten om informationsteknologi. Google har for længst cementeret sit navn som progressiv leverandør af software og søgeservice på internettet og er blevet et fænomen.

Men meget tyder på at Google ér den næste bølge.

I 1990-erne udviklede Microsoft produkter og en forretningsmodel, der gjorde pc'en til nøgleteknologien i IT-udviklingen. Dermed banede Microsoft først indirekte og siden for fuld skrue vej for det brugerorienterede internet vi kender i dag.

Selvfølgelig har mange andre virksomheder i branchen spillet vigtige roller i den udvikling. Men Microsoft har uden tvivl sat kursen - teknologisk såvel som forretningsmæssigt.

Udover den næste bølge er den globale IT-branches iagttagere altid på jagt efter den næste Microsoft. Altså en virksomhed der kan levere nøgleteknologi og blive et husholdningsmærke over hele jorden samtidig med, at de gør stiftere, medarbejdere og aktionærer stinkende rige.

Googles teknologi er allerede husholdningsmærker for de fleste internetbrugere, når de skal finde rundt på internettet. Seneste numre i produktkataloget er Blogger-tjenesten, der gør det muligt at publicere mikromedier som Indsigt.nu på internettet både nemt og gratis samt senest lanceringen af 1 gigabyte gratis e-mail konto.

Søgeresultater er annoncer
Forretningsmodellen er den samme for produkterne:

Annoncørerne betaler for at annoncere i forbindelse med bestemte søgeord eller som i tilfældet med Gmail ved, at søgemaskinen kortlægger ordene i de mails der findes på kontoen og målretter reklameindholdet efter det. Den måde at tjene penge på giver allerede nu og vil i fremtiden give endnu mere debat.

Men Google er i gang med at designe og indføre fremtidens databehandling. Internetbaserede serviceprodukter, der lagrer store mængder data og gør det nemt for brugerne at finde dem ved hjælp af intelligente søgninger. Efterhånden vil nogle af produkterne uden tvivl slippe af med reklamerne gennem ren brugerbetaling.

Så Google kandiderer uden tvivl også til titlen som den næste Microsoft. Men med et menneskeligt ansigt.

Det er Googles netop annoncerede børsnotering et godt eksempel på. Det er den første større børsnotering af en amerikansk IT-virksomhed, siden dot.com boblen brast i marts 2000 og efter de mange skandaler om grådighed og svindel, der har præget amerikansk erhvervsliv de seneste år.

Stiftere chokerer finansverdenen
Sergey Brin and Larry Page der regnede de første formler ud til søgemaskinen og stiftede Google på deres kollegieværelser har overrasket finansverden, ved at udbyde aktierne i en auktion og dele dem i to klasser. Auktioner er meget usædvanlige i amerikanske børsnoteringer, fordi det ikke giver investeringsbankerne kontrol over salget.

Opdelingen i to klasser er helt uhørt fordi, det er direkte imod princippet om, at alle aktier er lige meget værd, når det gælder stemmeret og indflydelse over selskabet. Men Google-stifterne har altså valgt at ville bevare kontrollen med selskabet og alene bruge børsnoteringen til at rejse risikovillig kapital uden indflydelse.

Googles model udlægges som stifternes ønske om at bevare ansvaret og undgå skandaler. En interessant vinkel på diskussionen i Europa, hvor stærke kræfter helt ønsker at fjerne muligheden for flere aktieklasser.

03.05.04: CNet News: Google: The latest developments

07.05.04: CNet News.com: The essence of Googlism