Søg i denne blog

4.12.15

Planlægger ny rute

Eftertanke: Efter torsdagens folkeafstemning skal vi have planlagt en ny rute, så vi stadig har politisk indflydelse på det regionale og globale retsamarbejde, som er helt nødvendig i den fjerde industrielle revolution. Et folketingsvalg med en valgkamp, der handler om hvilken rute, kunne rense luften.



Vejen til fremtidens retspolitiske samarbejde går ikke gennem lukusforbeholdet, som den nu nedstemte tilvalgsordning reelt var. Nu skal Danmark finde en nyt rute til at søge indflydelse på det retssamarbejde som er helt nødvendigt på regionalt (EU) og globalt plan i fremtiden.

Især samarbejde om at drive virksomhed, opkræve skatter og digital sikkerhed er helt afgørende i den fjerde industrielle revolution som er godt igang med at digitalisere vores liv. Deltagelse i Europol er i princippet et spørgsmål om, hvad Danmark vil "betale" de øvrige EU-lande for at få adgang til databasen; og de skal nok tage sig betalt.

Det videre perspektiv i, hvordan vi sikrer os selv deltagelse og indflydelse i morgendagens regionale og globale retsamarbejde er langt mere interessant. Skulle man være i tvivl om nødvendigheden af sådan en indsats, kan jeg anbefale at læse en artikel fra Economist:

The great chain of being sure about things

Artiklen handler om den blockchain-teknologi, som de fleste først og fremmest kender til via historierne om Bitcoin. Men som artiklen beskriver, så rummer blockchain-teknologien muligheden for at skabe troværdige transaktioner på stort set alle områder mellem forskellige parter - udenom etablerede myndigheder og retssystemer.

Det er ikke et fremtidsscenarie: Goldman Sachs har søgt patent på en "Cryptographic Currency For Securities Settlement." En superinteressant diskussion om emnet fandt sted på Euro Finance Tech 2015 (45 minutters video ).

Set gennem en ren digitalseringsoptik er det en fantastisk mulighed for at disrupte vores eksisterende samfundsstrukturer. Omvendt kræver det et stykke politisk arbejde at søge indflydelse og skabe de processer - også for retsamarbejdet - som skal danne rammen om fremtidens Danmark.

2.12.15

Repræsentativt bureaukrati er godt


I al stilfærdighed:  Mit ja den 3. december er lunkent men klart: Vi skal vælge mellem at opretholde et rigtigt forbehold eller erstatte det med et luksusforbehold. Men luksusforeholdet er et skridt i den rigtige retning: Danmark skal være fulgyldigt medlem af EU - både yde og nyde.


Den Europæiske Union som i dag er blevet så elsket at hade eller i det mindste dæmonisere, som noget nede fra Bruxelles, blev grundlagt på runinerne efter Anden Verdenskrig.

Fremadskuende beslutningstagere så handel og økonomisk integration som midlet til at stoppe de evindelige krige mellem Tyskland og Frankrig. I 1951 var Det Europæiske Kul- og Stålfælleskab en realitet og udviklede sig langsomt til det EF, som Danmark med 63,4 procent ja-stemme tilsluttede sig i 1972.

EU er stadig et fredspolitisk-projekt
I min optik er EU stadig et fredspolitisk-projekt: Handel og økonomisk integration skaber stabilitet og derfor alt andet lige fred og udvikling. Samtidig er EU en stærk global stemme i for eksempel klima- og miljødebatten; og det er i høj grad også et sikkerhedsspørgsmål.

EU er også en stærk stemme i arbejdet med at styre markedsøkonomien. Når Microsoft, Google eller Mærsk skal holdes i ørene, så skal der en stærk organisation til. Den rolle bliver stadig vigtigere, mens vi bevæger os igennem den fjerde industrielle revolution, som den digitale transformation af verdenssamfundet også kaldes.

Heldigvis besværligt og komplekst
Det er besværligt og komplekst at få 28 lande til at samarbejde på forskellige niveauer om mange forskellige emner. Det skaber bureaukrati og store politiske organisationer. Men det er netop styrken - vi har både et demokrati, der er repræsentativt, og et repræsentativt bureaukrati: I EU, i nationalstaten og lokalt.

Det repræsentative bureaukrati elsker vi også at hade. Men det er her, benarbejdet skal gøres, med en mangfoldighed af dygtige embedsfolk og de organisationer, lobbyister, pressefolk, virksomheder og borgere som bureaukratiet også omfatter med sagsbehandling, høringer, rådgivning, udbud og jeg skal komme efter dig.

Gør eliten større
Det seneste år har der været meget fokus på de 423 personer, som er kernen i den danske magtelite takket være de to forskere Anton Grau Larsen og Christoph Houman Ellersgaards kortlægning af Elitenetværket. Det er en lille gruppe mennesker, som sidder i toppen af både det repræsentative demokrati og det repræsentative bureaukrati; sådan vil det altid være. 

Men jeg foretrækker altså i al stilfærdighed, at vi også er en del af en europæisk model, hvor der både er en magtelite og alle de gode, onde og flest helt almindelige mennesker, som gør et stykke arbejde for at forbedre levevilkår og udvikling gennem demokrati og bureaukrati.

Så jeg synes vi skal tage imod luksusforbeholdet også kaldet tilvagsordningen. Næste skridt skal så være, at vi arbejde henimod at blive fuldgyldige medlemmer med de samme pligter og rettigheder som resten af de medlemslande, som ikke har undtagelser.




10.11.15

Ingen grund til at undskylde forstyrrelser

Undskyld jeg forstyrrer. Eller nej. Der er ikke altid grund til at undskylde forstyrrelser. Disruption er det nye sort.

Disruption er afgørende i den altuelle digitale transformation. Nye selskaber som kommer på markedet med noget helt nyt og udkonkurrerer eller ændrer markedsvilkår. At bruge digitaliseringen til forandring, udvikling, innovation.

I løbet af foråret eller senest til sommer vil vi være ved at brække os over ordet disruption og vil kalde det hypet, buzzword  og så videre. Men det er først nu vi skal til at igang med at forstyrre hinanden på godt og ondt i alle typer af produkter og service.

I skrivende øjeblik sidder jeg i Finansforbundets lokaler til et gå-hjem-møde arrangeret af Dansk IT med professor Jan Damsgaard fra Department of IT Management og lytter på og diskuterer, hvordan virksomhedene vil klare den digitale udfordring.

Er det Danske Banks disruption-task force model eller Nordeas opkøb af finansteknologiske virksomheder til "eget forbrug," eller McKinsey-rapport anbefalingen, der er løsningen?

Ja til alle tre modeller, når det gælder first movers. Og i min optik nej, når udviklingen ruller videre.

Distuption skal være en disciplin i ledelse af digitaliserede organisationer: Digital ledelse.  Digitale ledere skal bringe os fra købmænd til markedspladser - uanset, hvad forretningen er:





22.10.15

Vi har pligt til at gennemføre en demokratisk reform

Digitaliseringen af Danmark giver os mulighed og dermed pligt til at innovere de demokratiske processer. Så får vi både et Danmark i balance, vækst og åndelig udvikling.




Regeringen har foreslået at flytte 3.900 arbejdspladser ud af København som en del af ønsket om et Danmark i bedre balance.  Visionen er rigtig - om end uambitiøs - men fremgangsmåden er i min optik helt gal; ikke fordi det er synd for de offentlige ansatte, for virksomhedsflytninger er et grundvilkår i moderne erhvervsliv.

Fremgangsmåden i planen Bedre Balance er helt gal fordi, flytningen ikke handler om bedre eller billigere produktion eller administration af offentlig service. Der er heller ikke skyggen af de reformer af vores markedsdrevne demokrati, som bliver nødvendige som følge af det teknologiske paradigmeskifte vi befinder os i.

Omfattende kulturelle forandringer
Den gennemgribende digitalisering vil skabe omfattende kulturelle forandringer fordi arbejdet med at understøtte snart sagt alle processer digitalt medfører tre grundlæggende ændringer, som vil have indflydelse på vores liv:

  • Øget gennemsigtighed: Alle data kan spores og kortlægges og stilles til rådighed for beslutningstagere.
  • Uafhængighed fra tid: Det er ikke nødvendigt at være aktive på samme tidspunkt for at arbejde sammen.
  • Uafhængighed af sted: Det er ikke nødvendigt at være fysisk tilstede for at deltage i aktiviteter med andre.

Danmark er langt fremme med den offentlige digitalisering og vi følger også med i det private erhvervsliv. Samtidig ligger vi i toppen blandt verdens lande, både når det gælder rigdom og lykke.

Den kombination giver os mulighed og dermed også pligt til at udvikle de demokratiske processer, så det markedsdrevne demokrati også bliver den mindst ring styreform i det digitale samfund, ligesom det var i industrisamfundet.

Hvorfor er vi holdt op med at tænke?
Mens skeletterne fortsætter med at rasle ud af skabene hos Skat og politikerne på Christiansborg ser ud til at ville gennemføre en tiltrængt og vigtig omfordeling af statslige arbejdspladser med hovedet under armen, vokser min undren over, hvorfor vi er holdt op med at tænke på at forbedre hele det markedsdrevne danske demokrati og i stedet lapper på en i forvejen gigantisk lovsamling og et nærmest fundamentalistisk forhold til en grundlov, som burde revideres, så vi kan lede en global innovation af demokratiet i det gennemdigitaliserede d-land.

Jeg har selvfølgelig ikke en færdig plan. Men har prøvet at tegne nogle skitser:


  1. Første reform er videreudvikling af den kommunalreform som blev gennemført i 2007. Den gennemsigtighed, som digitalisering medfører, vil få demokratiets afgørende og evige diskussion om centralisering versus decentralisering til konstant at være i fokus.
    Derfor skal vi have kommuner af en størrelse, der ikke alene rummer professionelle embedsmænd og administrationer som i dag – men også professionelle politikere. Professionelle beslutningstagere behøver i et digitalt samfund ikke nødvendigvis at være fuldtidsbeskæftigede med at træffe beslutninger – men de skal være ledere af vores samfund.
    Jeg forestiller mig omkring 50 kommuner. Det vil betyde en decentralisering af magten fra Folketinget til kommunerne. Det betyder at diskussioner og beslutninger foregår, der hvor vi har vores hverdag som borgere og skaber samfundets værdier i virksomhederne. Mere politisk ledelse lokalt giver også mulighed for helt nye lokale demokratiske formater med borgere, virksomheder og organisationer.
  2. Den næste reform er Folketinget. De endnu stærkere kommuner skal sætte hastigheden ned på den centrale lovgivningsmølle. Faktisk skal lovgivning fylde mindst og demokratisk innovation og politisk sparring med kommunalpolitikerne fylde mest.Vi skal hurtigst muligt væk fra det spor, hvor Folketingets arbejde synes at nærme sig sagsbehandling, fordi vi lovgiver så minutiøst og detaljeret. Politik skal være ledelse ikke administration. Politikere skal være ledere ikke chefer.Et nyt parlamentarisk format skal opstå. Det kan så markeres ved at flytte Folketinget til Nyborg, som jo ligger tilpas midt i Kongeriget – hvis vi da fortsat skal være et sådan et. En Grundlovsrevision kunne passende være anledning til at afskaffe det konstitutionelle monarki og lade Folketingets formand også være Statschef.
  3. Den tredje reform er så de offentlige institutioner, der skal producere og lede den offentlige service – ministerier, styrelser, virksomheder og andre organisationer. De skal placeres rundt omkring i landet i koncernkonstruktioner der skaber sammenhæng i de offentlige koncerners arbejde og meget gerne i relevante lokale klynger.

Placeringen af offentlige arbejdspladser er altså det sidste led i den reformkæde, som skal revitalisere og udvikle det markedsdrevne demokrati til det gennemdigitaliserede samfund. Det er en mangeårig proces blandt andet fordi det omfatter en revision af Grundloven, men fremadrettet bør vi være meget mere agile i vores samfundsudvikling og tænkning.

Vi har både brug for balance, vækst og åndelig udvikling. Så jeg drømmer om et Danmark med 50 kommuner, ingen regioner, ét Folketing i Nyborg med to årlige samlinger samt ministerielle koncerner over hele landet. Lad os komme i gang

6.9.15

SoMe-feberen er heldigvis på retur

Sociale medier kommer og går. Sociale teknologier består. Vores evner til at bruge og arbejde med digitale relationer er selve kernen i den digitale transformation.



2015-udgaven af IT i Praksis er netop kommet på gaden med masser af indsigt i anvendelsen af informationsteknologi i danske virksomheder og organisationer. En måling af temperaturen i den digitale transformation, hvor private og offentlige topchefer har svaret på spørgsmål og deltaget i inteviews.

En interessant observation fra årets IT i Praksis er konklusionen: ”PrivatansatteCEO’s og CIO’s ikke længere alignet i synet på SoMe.” Den bygger blandt andet på, at Sociale Medier eller SoMe er nummer 5 på CEO-ens liste over vigtige udviklingstiltag, mens SoMe er nummer 13 hos CIO-en – i 2014 var de tilsvarende tal 10 og 13.

Det er godt tegn på, at SoMe-feberen er på retur. Facebook, LinkedIn, Twitter, Instagram og Snapchat er blevet husholdningsnavne under SoMe-feberen først for de smukke unge mennesker, der altid leder os på vej, siden hos stadig flere brugere og så hos virksomheder og organisationer.

CIO-en og CEO-en og SoMe
CIO-en har været med et godt stykke vej og undervurderer ikke betydningen af de sociale medier; men midt i en digital transformation, som vil sætte dybere spor end industrialiseringen, er de sociale medier altså blot ét element. De sociale teknologier, som vi bruger til arbejdet med sociale relationer, er en helt anden sag, som jeg vender tilbage til.

For selvfølgelig vokser interessen for SoMe på direktionsgangen, nu hvor de verdensomspændende sociale medier, som fik SoMe-feberen til at rase bliver anvendt af så mange mennesker, som det er tilfældet. Mandag den 24. august havde Facebook ifølge tjenestens egen information en milliard mennesker logget in på én enkelt dag.

SoMe er nu rettidig omhu
Det er en enestående mulighed for nemt og billigt, at kunne kommunikere og handle med kunder – uanset om de er forbrugere eller virksomheder. Så det er rettidig omhu nu at forholde sig til, hvordan sociale medier indgår i virksomhedens eller organisationens strategi og sikre sig det rette af afkast af investeringen.

Her skal forretningsledelsen naturligvis være sikre på, at cheferne i marketing-, it- og kommunikation sørger for det sker. SoMe er naturligvis hverdag, mens arbejdet med at integrere de sociale teknologier i vores arbejdsprocesser kun lige er begyndt.

Ingen ny økonomisk dynamik
Mens SoMe-feberen var på sit højeste, har vi været igennem en periode, hvor der har været tvivl eller forventning om, at disse nye globale tjenester ville give mulighed for, at andre virksomheder i højre grad kunne ”ride på ryggen” ved at udnytte eller købe sig muligheder med deres API.

Men som blandt andet Techcrunch beskriver det, så lukker disse vinduer sig i øjebliket et efter et. Økonomiens tyngdelov gælder også for sociale medier – de skal selv bruge alle de informationer vi betaler med for deres service og i øvrigt kapitalisere så meget som muligt på virksomheders kommunikation.

Social teknologi
Til gengæld har ti års SoMe-feber skabt høje forventninger hos os alle om, at det er nemt og hurtigt at kommunikere både i realtid og forskudt, at alle typer af data inklusive billeder og videoer skal kunne deles og tilgås konstant, samt at vores personlige data kan håndteres i profiler og ikke skal tastes ind igen og igen.

Kort sagt vil bruge vores digitale relationer som basis for samarbejde og kommunikere både professionelt og privat. Det er også kernen i udvikling af intelligent software i dag.

Hos cBrain, hvor jeg selv arbejder, er chat en integreretdel af digital sagsbehandling i F2, så undgår man både at sende dokumenter rundt internt og har både den formelle og uformelle kommunikation i sagsbehandlingen. Men også PTCs ThingsWorx  og Atos’ BlueKiwi er andre eksempler på den udvikling.

Vores evner til at bruge digitale relationer er selve kernen i den digitale transformation.

Denne klumme har været bragt i den trykte udgave af Computerworld

3.9.15

Flygtningkrisen truer liv og stabilitet i Danmark

Er vi blevet så "professionaliserede" i velfærdssamfundet, at vi ikke kan se, at den største trussel mod vores egen levestandard lige nu er den flygtningekrise, som lige nu udspiller sig i Europa?



Borgerkigen i Syrien har udløst en af de største flygtningstrømme siden 2. Verdenskrig. Samtidig synes en uundgåelig bevægelse af fattige og krigshærgede mennesker fra Europas naboer at være startet.

Alene at skulle bryde op, forlade sit vante liv uden sikkerhed for noget som helst er en menneskelig tragedie, som truer helbred og liv. At skulle sætte livet på spil for at krydse Middelhavet i alle typer af sejlende fartøjer eller kører tværs over grænser i overfyldte, tilsvejsede lastbiler er selvsagt livstruende.

Uanset hvilken bureaukratisk betegnelse vi vælger at give strømmen af mennesker, som dag for dag i bedste fald tydeliggør EUs manglende evner til at stå sammen og i værste fald afslører mangel på solidaritet og medmenneskelighed, så er det den største trussel mod rammebetingelserne for det erhvervsliv, der skal skabe værdierne til vores velfærdssamfund.

Stabiliteten er truet
Stabilitet er selv fundamentet under erhvervslivet. Markeder forandres nok med høj hastighed. Men troen på, at der er en markedsdrevet økonomi og en retsstat under den er helt fundamentalt. 

Hvis vi ikke er i stand til at hjælpe strømmen af mennesker, så risikerer vi i bedste fald social usikkerhed i værste fald borgerkrigsligenede tilstande. Uanset hvad er følgende usikkerhed af den slags som påvirker den økonomiske udvikling og velfærden.

Så alle skåltaler om kasseeftersyn, besparelser og bedre rammebetingelser er ligegyldige. Der er kun én politisk opgaver der betyder noget lige nu: Løs den aktuelle flygtningekrise!

20.8.15

Det skrøbelige demokrati kræver nytænkning

Sommerens valgkamp pustede til en politikerleder, som får lov til gro med blandt andet vederlagskommissionen som vækstfremmer. Det er ikke muligheden for at stemme, der skal digitaliseres men rollen som politiker.


Sommerferien er slut og forretningssæsonen 2015/2016 er i fuld gang. Det nye Folketing arbejder også lystigt med pakker og finanslov til en kickstart af lovmøllen, når Folketingsåret officielt skydes i gang den første tirsdag i oktober.

Men alt er ikke bare ved det gamle. Sommerens valgkamp forud for folketingsvalget 18. juni blev en understregning af, at det repræsentative demokrati er en skrøbelig størrelse, som ikke nødvendigvis er truet af revolution og diktatorer men snarere af manglende troværdighed skabt af blandt andet politikerlede.

Valgkamp dårlig for politikerrollen
En af de sidste dage i valgkampen bragte Jyllands-Posten historien om, at 73,9procent af danskerne får mindre respekt for politikere i valgkampen.

Politikerleden fortsætter her efter sommerferien med at få ny næring fra blandt andet diskussionen om vederlag og eftervederlag, en diskussion som i denne omgang vil fortsætte et godt stykke tid efter, at den såkaldte vederlagskommission har afleveret sine anbefalinger om lønnen til landets folkevalgte.

Vi har ladet det parlamentariske demokrati sande til. I stedet for at udvikle dette samfundets ypperste lederskab, har vi ladet det udvikle sig til en lovgivningsproces, der på mange områder kun lige løfter sig over egentlig sagsbehandling. Politikerrollen er blevet en slags lov-pedeller, der ikke leverer ret meget innovation af samfundet.

Vi skal have de bedste i spidsen
Det er vi nødt til at lave om på for ikke at ødelægge vores markedsdrevne demokrati. Vi SKAL finde en form, der kan få de bedste og dygtigste danskere til at stå i spidsen for landet som medlemmer af Folketinget. I min optik kan digitaliseringen hjælpe os – ikke med digitale valg og flere afstemninger, men derimod ved at understøtte politikerrollen med digitale processer.

Toppolitikere skal være mobile, agile og åndelige rørlige udover, hvad vi kender til i dag. Måske skal de kunne passe et andet arbejde eller bare være endnu tættere på borgerne og lede nye demokratiske fora, hvor debatten og ideerne gennem digital understøttelse kommer direkte derfra, hvor politikernes regulering kommer til at kunne mærkes på godt og ondt.

Lov-pedellerne
Lov-pedellerne er groet ud af en parlamentarisk arbejdsform, der har gjort Folketinget til en lovmølle der skal køre fra første tirsdag i oktober til Grundlovsdag med masser af fysisk aktivitet i form af møder Slotsholmen. Regeringerne, der under Dronningens brand udøver magten, er i samme lidt sørgelige tilsandede form.

Jeg ved godt, at vores grundlov i store træk foreskriver, hvordan vores demokrati skal indrettes. Men det er måske et af de stærkeste tegn på demokratiets problemer, at vi på mange måder er grundlovs-fundamentalister.  

Grundloven kan og skal ændres
Grundloven er blevet skrevet og ændret af de bedste og klogeste folk på den tid. Men vi befinder os i et samfundsmæssigt paradigmeskifte, der bliver mindst ligeså omfattende som industrialiseringen; derfor er vi nødt til at arbejde med beslutningsform og ledelsen i vores demokrati.

Teknologierne, der kan understøtte nye arbejdsprocesser også for politikere, eksisterer. Det eneste vi ikke behøver at ændre på er valget: Turen i stemmeboksen er god og kan minde os om det privilegium, som demokratiet er. Ligesom optælling af fysiske stemmesedler er en god dokumentation.

Men når stemmerne er talt og posterne fordelt, så er det ikke nok bare at holde lovmøllen i gang. Vi har brug for meget, meget mere lederskab – digitalt lederskab.

7.6.15

Digitalisering er værdikamp

Formålet med digitalisering og kontrollen med teknologien er to af de mest oplagte emner i den digitale værdikamp. Kan digitalisering endelig ryste os ud af velfærdens Tornerose-søvn?



Måned for måned forandres vores arbejdspladser, livsstil og dagligdag af informationsteknologien.  Men i takt med, at vi skruer op for automatiseringen og teknologiunderstøttelsen af snart sagt alle processer skal vi sørge for løbende at tage den digitale værdikamp.

De seneste 50 år har både været præget af en ekstrem økonomisk vækst og teknologisk udvikling. Den sammenhæng  er ikke ukendt for de fleste samfundsinteresserede, men en McKinsey Global Institute-artikel fra januar med titlen ”Can long-term global growth be saved” illustrerer det tydeligt.

3,8 procents vækst
Den gennemsnitlige årlige globale økonomiske vækst fra 1950 til 2014 var på 3,8 procent, i perioden fra 1900 til 1950 var den 1,3 procent og i de 200 foregående år altså fra 1700 til 1900 var den en procent. I de kommende 50 år venter McKinsey-økonomerne en gennemsnitlig årlig global øknomisk vækst på 2,1 procent.

Artiklen gennemgår alle mellemregningerne om demografi, produktivitet og teknologi. Konklusionen er, at vi ikke løber tør for teknologi, der kan skabe vækst. Men det stiller store krav til virksomhedsejere, ledere og medarbejdere at udnytte teknologien og nå de produktivitetsforbedringer, som er nødvendige, hvis de sidste 50-års økonomiske vækst ikke blot skal være en parentes i historien.

Hvad er formålet med digitalisering?
Men er det formålet med digitaliseringen? Hvor meget vækst har vi brug for? Hvis vi både vil bevare velfærden og udvikle vores samfund og gøre verden til et bedre sted og, og og?

Tag ikke fejl. Personligt mener jeg, at vi har brug for meget digitalisering – for jeg vil gerne bevare velfærden (noget af den i hvert fald) og jeg vil helt sikkert udvikle vores samfund. Faktisk er det udviklingen og innovationen, der ligger mig mest på sinde, for deri er kimen gemt til bæredygtig velfærd.

Men det er jo kun denne klummeskribents holdning – en cirka 50-årig, hvid mand. Men det påhviler faktisk os digitale indvandrere, at føre den digitale værdikamp ind i en demokratisk tradition.

Pligt til at ruske op
Måske kan vi endda bruge den til at ruske op i den ideologiske-tornerosesøvn som velfærdsamfundet er faldet i henover de sidste 50 år. Fuldstændig ligesom digitaliseringen kaster et klart og afslørende lys på de processer og opgaver, som bliver digitaliseret i offentlige organisationer og virksomheder, så bliver indretningen af vores samfund og opgaveløsningen i fremtiden genstand for digitaliseringens analyser, som synliggør uhensigtsmæssigheder og alternativer – men som ikke tager stilling.

Beslutningerne skal træffes af os: Af de nødvendige beslutningstagere, på de rigtige tidspunkter og i det rigtige omfang. Vi kan enten vælge at være aktive, deltage og få indflydelse eller lade tilfældet råde og miste kontrollen; både som mennesker, borgere og medarbejdere.

Formålet med digitaliseringen er det oplagte emne i den digitale værdikamp lige nu. Skal vi effektivisere, innovere eller kan vi begge dele?

Kontrollen med teknologien er den anden oplagte digitale værdidiskussion lige nu. It-sikkerhed har topprioritet i den diskussion. Men langsigtet er diskussioner om uddannelse i informationsteknologi og offentlige myndigheders adgang eller kontrol med infrastruktur og priser lige så vigtige og interessante.

Hvordan forholder du dig for resten til kunstig intelligens? Altså ikke bare i form af robotter, men maskiner der lærer af at tale med maskiner og kommer til at træffe afgørelser, der får betydning for dit forbrug, uddannelse, job, helbred og andre vigtige emner?


Uanset om du er rød eller blå er det nok svært at svare entydigt positivt eller negativt på. Derfor er digitalisering værdikamp – som skal holdes i gang, konstant.

Klummen har været trykt i Computerworld nummer 11 den 5. juni 2015

10.5.15

Fokuser på den digitale borgeroplevelse

Den digitale borgeroplevelse vil om få år definere kvaliteten af offentlig digitalisering. Det handler ikke alene om brugeroplevelse af digitale løsninger men også om sikkerhed, personlig integritet og kvaliteten af den offentlige service.


Offentlige myndigheder og organisationer i Danmark har sammen med de mest teknologimodne dele af det private erhvervsliv en god mulighed for at bringe Danmark afgørende skridt videre mod status som d-land i en ikke al for fjern fremtid. Vi kan jo sige i 2020 – for det er tilsyneladende det år, alle andre forudsigelser skal gå i opfyldelse.

D-land er den egentlige afløser for industrisamfundet. Udviklingen mod et gennemdigitaliseret samfund er blevet hjulpet på vej af vidensamfundet og informationssamfundet, men er nu i en afgørende fase med det teknologiske paradigmeskifte, hvor mobile teknologier, cloud computing, big data og sociale teknologier gør digital understøttelse af alle processer mulige.

Når offentlige myndigheder og organisationer er helt centrale i d-landsudviklingen, er det fordi digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark – i hele træskolængder og med forbehold for masser af variationer – er så fremskreden, at de enkelte offentlige organisationer er i stand til at arbejde med digitaliseringen af enkelte processer.

Digitalisering er et fundament under innovation
Digitaliseringen af enkelte processer gør det naturligvis muligt at effektivisere arbejdsopgaver, og dermed gøre mere for mindre og spare penge. Men en intelligent og agil digitalisering af processer gør det også muligt at udvikle arbejdsopgaver og dermed skabe innovation.

Når innovation bliver et mål, så integreres it-understøttelsen langsomt i forandringsprojekter generelt i stedet for at være selvstændige digitaliseringsprojekter. På vej mod 2020 vil digitalisering være et grundvilkår i stedet for selvstændige projekter. Der er god inspiration at hente i Center for Offentlig Innovations rapport ”Innovationsbarometeret

Kravene til intelligent og agil digitalisering er optimal udnyttelse af informationsteknologien og rettidig digital ledelse – ellers er der slet ingen grund til at tale om digitalisering. Til dato har det primært været op til de offentlige organisationers ledelser at opfylde kravene, men om få vil kravene til offentlig digitalisering defineres af borgerne og den digitale borgeroplevelse.

Modenhedsmodel for digital borgeroplevelse
IDC har netop offentliggjort en modenhedsmodel for den digitale borgeroplevelse – eller rettere sagt en modenhedsmodel, der skal hjælpe offentlige organisationers topchefer med at redefinere borgeroplevelsen til en digital borgeroplevelse. Modellen er en trappe med fem trin fra ad hoc digital borgeroplevelse over opportunisk, repeterbar og styret til optimeret digital borgeroplevelse. Det er ikke mit mål at gå i detaljer med modellen, som beskrives i en IDC-pressemeddelelse med titlen ” 3rd PlatformTechnologies and IoT Will Drive Citizen Engagement, According to New IDCMaturityScape.

Det interessante ved modellen og tankerne bag den er at gøre de offentlige ledere opmærksomme på den digitale borgeroplevelse. Jeg vil gerne opfordre til at tage tankegodset og allerede nu bruge det til at fokusere på den digitale borgeroplevelse – ikke bare i en kommende offentlig digitaliseringsstrategi, men i hverdagens forandringsledelse generelt og digitaliseringsprojekter i særdeleshed.

I min optik er den digitale borgeroplevelse naturligvis tæt forbundet med brugeroplevelse.  Borgerne i d-land skal kunne betjene sig selv digitalt i størst mulig omfang, og de digitale løsninger skal være intuitive og effektive – altså baseret på anvendelsen af den bedste teknologi; men med et klart mål: Den bedste borgerbetjening.
Derfor handler den digitale borgeroplevelse også om:

  • Sikkerhed: Sikkerheden i dataanvendelsen skal være i top og tage afsæt i, at borgerne ejer sine egne data.
  • Personlig integritet: Borgerne ejer egne data og skal i både lovgivning og praktisk anvendelse sikres kontrol med data og fuld indsigt i behandlingen af sager samt, hvem der skal have adgang hvornår.
  • Kvaliteten af offentlig service: Den digitale borgeroplevelse bliver over tid en samle-betegnelse for vores primære kommunikation med offentlige myndigheder og vores mulighed for at samarbejde om ydelser og service.


22.3.15

Tingenes internet: En gylden mulighed for it-chefer

Håndtering af data fra forbundne enheder i Internet of Things bliver en stadig større udfordring eller mulighed for it-afdelingerne og it-cheferne.


Det er helt naturligt at sætte brugeren i centrum, når vi diskuterer digitalisering.

  • Hvordan anvender vi teknologien til at gøre arbejdet og livet lettere?
  • Hvordan påvirker effektiviseringer og nye arbejdsprocesser vores hverdag?
  • Hvad kan intelligente produkter og digitale services gøre for at øge omsætning og forbedre indtjening?

Derfor er det også helt naturligt, at det de sidste 15 år har været god latin at fokusere på it-chefen og it-afdelingens forretningsforståelse og evner til ikke blot at deltage men også udvikle og måske endda drive dele af forretningsudviklingen. Og sådan er det fortsat.

Men omvendt må den gode latin ikke fjerne fokus fra den databehandling som er rygraden i digitalisering. Faktisk bliver det mere og mere nødvendigt at fokusere på, hvordan data bliver til, opbevares, findes frem, behandles og så videre.

For tingenes internet eller Internet of Things vil i løbet af få år levere data fra sensorer i alle tænkelige og utænkelige enheder og miljøer.

Validering og håndtering af data
Vi er vant til at forholde os til de data, vi selv producerer i form af ord, billeder og lyd. Men i takt med, at fysiske produkter bliver udstyret med sensorer og chip, vil validering og håndtering af data blive en endnu mere krævende opgave.

Formålet med tingenes internet er naturligvis at udnytte data til digitale processer, som gør livet og arbejdet lettere for brugere og borgere og dermed skaber forretning eller services. Selvom internettets store mængder af ustrukturerede data har gjort datamanagement til en selvstændig disciplin, så kradser vi kun lige i overfladen.

IoT backend-services
For i takt med at Internet of Things bliver til virkelighed, dukker de cloudbaserede applikationer op, der gør det muligt at udnytte de mange data fra forbundne enheder til nye applikationer eller digitale services. Jeg havde fornylig lejlighed til se ThingWorx fra automatiseringsgiganten PTC i funktion.

ThingWorx er præcis sådan en IoT backend-service, der gør det nemt og hurtigt at udnytte data fra for eksempel maskiner i produktionen, køretøjer i serviceforretningen, sammen med data fra administrationen og andre tredjeparts data hentet via nettet i nye services, som leveres til andre forbundne enheder eller slutbrugere.

ThingWorx er et eksempel på en intelligent digtial løsning, der vil gøre det muligt og på sigt måske endda nemt for blandt andet produktionsledelsen eller virksomhedens logistikafdeling at udnytte tingenes internet uden at involvere it-afdelingen.

CIO-en midt i forretningsnetværket
Men it-afdelingen og it-chefen har en gylden mulighed for at sætte sig i midten af det store netværk, som en virksomhed er - og som datamanager påvirke digitaliseringen og dermed drive udviklingen af forretningen.

For selvom IDC forudser at 90 procent af data fra forbundne enheder vil blive opbevaret og behandlet i datacentre hos it-service leverandører, så er kvalitetssikringen af både dataproduktion, salg af data, dataindkøb og anvendelsen af data helt centrale funktioner i fremtidens digitale ledelse og forbundet med dyb teknologisk indsigt.

Slå koldt vand i CEO-blodet
Samtidig kan it-chefen også være med til at slå koldt vand i blodet på CEO-en og CFO-en, når begæret efter at revolutioner verden med tingenes internet melder sig. I november skrev PTC topchef James E. Heppelmann sammen med økonomen Michael Porter en artikel i Harvard Business Review med titlen How Smart, Connected Products Are Transforming Competition.

Budskabet er klart: Det er en farlig oversimplificering, at tingenes internet kan ændre alt. For konkurrencens mekanismer gælder stadig.

Banen er med andre ord stadig kridtet op til it-chefer der med en dyb forankring i datamanagement og sund infrastruktur vil arbejde strategisk med forretningen.

Indlægget er blevet bragt som klumme i dagens Computerworld.

15.3.15

Hvordan kan vi kapitalisere ideer?

Mens vi blæser den nye it-boble op, bør vi overveje, hvordan vi i en digital fremtid bedre kan kapitalisere ideer.


Boble; er vel det nye Ulven kommer.

Der er hele tiden en boble som ”nogen” ikke gør noget ved, og som derfor vil briste og potentielt skabe en ny økonomisk krise. Derfor er bobler godt stof.

Men når dette sure opstød er sluppet ud, så er der jo nok noget om snakken.  Version2 skrev i denne uge:

”Vi er helt sikkert inde i en boble, omend den ikke er lige så slem som i 2000,« siger partner i den amerikanske venturefond Spark Capital Todd Dagres til finansmediet Bloomberg.

I løbet af de seneste to år er intet mindre end 50 startups, der har fået finansiering fra amerikanske venturefonde, og hver især er blevet vurderet til at være over én mia. dollars værd.”

Uanset om markerne kan bære de høje vurderinger – eller om de kollapser af denne eller andre grunde, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at vi i en digital fremtid får hårdt brug for langt bedre at kapitalisere ideer.

Twitter, Uber og lignende ideer skal kunne generere bæredygtig finansiering selvom de ikke leverer en omsætning eller indtjening, der passer ned i markedernes traditionelle tekniske analyser og nøgletal. Her kommer børsmarkederne til kort i dag. Omvendt er der her en rigtig god ide til forretningsudvikling for børserne.

Patenter og rettigheder skal udfordres
Der er behov for at udfordre traditionelle tanker om patenter og rettigheder. I dag har ideer først en monetær værdi, når de føres ud i livet.

Vi skal kunne kapitalisere ideer bæredygtigt meget tættere på undfangelsen, så en ide både kan bruges i løsninger, der genererer masser af omsætning og samtidig bruges i deleøkonomiske løsninger, som skaber værdi af andre veje end de traditionelle monetære.

Serviceorienteringen af erhvervslivet generelt vil bringe ideer i fokus. Og pres fra både hurtigt voksende bobler i den traditionelle økonomi og oprør mod patentregimer fra deleøkonomien kan levere krudtet til at kapitalisere i ideer tidligere og bedre i d-land. 


20.2.15

Pres på råstoffer øges: Forretningsmodeller søges

Verdens rige lande er gode til at afkoble økonomisk vækst og ressourceforbrug. Digitaliseringen er nok del af løsningen, men også en del af problemet.


De rige landes samarbejdsorganisation OECD har udgivet rapporten ”Material Ressources, Productivity and the Environment” i familien af OECD Green Growth Studies. Det er en pænt omfattende sag på 176 sider – men der er også en video: se den og du er med på hovedtrækkene.

Øvelsen går ud på at kigge på anvendelsen af råstoffer i alle afskygninger. For selvom råstofferne er meget forskellige, så er det fælles, at der er en større eller mindre konsekvens for planeten ved at udvinde og anvende ressourcerne. OECD opgør blandt andet sammenhængen mellem væksten i forbruget af råstoffer og den økonomiske vækst.

Samlet set toppede anvendelsen af råstoffer i OECDs 34 medlemslande i 1980 med 18 tons pr. indbygger. I 2014 var det tal faldet til 17 tons. Men i samme periode er den økonomiske vækst i OECD fordoblet, så vi bruger 45 procent færre råstoffer til at skabe den nuværende økonomi i OECD.

Afkobling
Fænomenet kaldes afkobling; og i OECD er Tyskland, Italien og Japan OECD-mestre i råstof-produktivitet. Danmarks placering er mere gennemsnitlig.

Afkobling er især vigtigt i de rigeste lande, fordi OECD-landenes indbyggere gennemsnitligt bruger 60 procent flere råstoffer end gennemsnittet målt på alle jordens indbyggere. På globalt plan er forbruget af råstoffer alt i alt fordoblet siden 1980 og med udsigt til en befolkningen tæt på 10 milliarder mennesker i 2050, så går udviklingen den gale vej - hurtigt.

It både en del af løsningen og problemet
Set gennem digitaliserings-optikken, så har vi kun lige kradset i de effektiviseringsmuligheder, som digitaliserede processer kan være med til at skabe i råstofudvinding og produktion generelt. Men der er ingen vej udenom, at digitaliseringen også er en stor del af problemet: råstoffer til at producere strøm, sjældne jordarter og metaller til hardware og så videre.

OECD-rapporten peger for eksempel på, at en 50 procents forøgelse af levetiden for mobile digitale enheder i USA svarer til 50 millioner færre mobile enheder, der skal produceres. Udover råstofferne til produktionen og energi, så vil det også reducere affaldsmængden i kategorien med en tredjedel.

New power, urban mining og urban farming
Nyeforretningsmodeller med afsæt i dele-økonomi. Og beslutninger truffet i en newpower-ånd er tvingende nødvendige for at gøre noget markant ved ressourceforbruget inden 2050. Men sådan en udvikling er også sandsynlig i gennemdigitaliserede samfund.

Med megabyernes udvikling som globale centre vil digitale løsninger også blive en del af løsningen, når det gælder om at drive for eksempel urban mining og urban farming, hvor der henholdsvis genanvendes alt, hvad der kan genanvendes fra storbyernes skrald og dyrkes samt produceres fødevarer lokalt i megabyernes boligkvarterer.


11.2.15

Børsnotering er en hjørnesten i markedsdemokratiet

I et gennemdigitaliseret samfund er det offentligt tilgængelige aktiemarked endnu vigtigere som garant for gennemsigtighed, innovation og værdiudvikling i virksomhederne, der jo er krumtappen i samfundsudviklingen.



NNIT har nu annonceret sin éntre på det offentligt tilgængelige aktiemarked. Det er godt, for børsnoteringer er en hjørnesten i markedsdemokratiet, som vi skal gøre alt for at fremme, udvikle og kontrollere.

Det offentlige aktiemarked er naturligvis en fundamental økonomisk drivkraft:

  • Salget af aktier aktiverer en velfortjent værdi til de ejere, der har bygget eller udviklet et selskab, som aktionærerne køber. Penge som sælgerne kan arbejde med til gavn for samfundets udvikling.
  • Den daglige handel med aktier aktiverer på samme måde løbende værdier i de noterede selskaber. Penge som sælgerne kan arbejde med til gavn for samfundets udvikling – uanset om sælgerne er private, virksomheder, institutionelle investorer eller noget helt syvende.
  • Aktiemarkedet har de seneste 25 år udviklet sig til en kæmpe pensionsopsparing for danskerne gennem både private- og arbejdsmarkedsmarkedspensioner og er dermed en forudsætning for, at vi som pensionister overhovedet har penge til forbrug.


Men samtidig kan handlen på et offentligt tilgængeligt og reguleret aktiemarked være med til at øge gennemsigtigheden i de børsnoterede selskaber, fordi der er krav om kommunikation med markedet.

 Jeg arbejder selv i det danske softwarehus cBrain, hvor børsnoteringen i 2006 er en del af virksomhedens DNA.

Gennemsigtighed
For gennemsigtighed øger i længden interessen fra investorer og giver dermed børsnoterede virksomheder økonomisk handlefrihed. Men gennemsigtighed skaber alt andet lige også en kommunikationskultur i og omkring virksomheden, der fremmer innovation og dermed skaber øget værdi.

På den måde er det offentligt tilgængelig aktiemarked med til at skubbe på den historiske udvikling, der gennem snart 400 år (første danske selskab - Ostindisk Kompagni - er fra 1616) har gjort virksomheder til juridiske personer med rets- og handleevne og nu gør virksomheder til samfundsborgere med ansvar og rettigheder.

Virksomheden som samfundsborger
Rollen som samfundsborger giver virksomheder mulighed for at leve op til og handle i henhold til den enorme betydning, som virksomhederne har for samfundsudviklingen gennem økonomi, medarbejdere, miljøpåvirkning, forbrug og så videre.

Virksomheden som samfundsborger er helt central for udviklingen af vores markedsdemokrati. Det vil betyde ændrede ledelsesparadigmer, som vi først lige er begyndt at ane konturerne af i for eksempel ideerne om new power.

Digitaliseringen sætter yderligere skub i udviklingen af virksomheden som samfundsborger. For uanset hvilke processer informationsteknologi understøtter, så er resultatet øget gennemsigtighed – hvis digitaliseringen er succesfuld.

Digitalisering = gennemsigtighed
I et gennemdigitaliseret samfund vil konsekvensen altså være fuldt gennemsigtige processer og dermed fuld gennemsigtighed i både offentlige organisationer og private virksomheder. 

Børsnoteringen forstærker dermed udviklingen af gennemsigtighed, innovation og værdiskabelsen ikke blot i virksomhederne men i det markedsdrevne demokratiske samfund generelt.

”Men kravl lige ned af den høje hest et øjeblik og se på OW Bunker og alle de grådige spekulanter på børsen?”

Det er netop årsagen til det offentlige aktiemarked ikke alene skal fremmes – men udvikles og kontrolleres i bedste demokratiske ånd. Gennemsigtighed er nøglen til fri handel og digitalisering er katalysator for gennemsigtigheden.

28.1.15

Lovgivningsproces og politikere i d-land





Mens vi venter på strategien: Første møde i en række i regi af Danmark 3.0 blev holdt hos Djøf og tog fat i, hvordan lovgivning kan gribes an i et gennemdigitaliseret land.

Eftermiddagens indlæg med direktør Peter Pietras, Odense Kommune og direktør Lilian Mogensen, ATP Udbetaling Danmark blev optaget og er redigeret til et 5 minutters indslag af Dansk IT (DIT).

Der blev både disktureret hastighed, reguleringsgrad, objektiv sagsbehandling med straksafgørelser og mange andre komplicerede emner, som er vigtige i denne debat - blandt andet af Karin Gaardsted fra S og Michael Aastrup- Jensen fra V.

Det er en afgørende diskussion for Danmarks udvikling som d-land. Men Peter Pietras rejste også pointen om, at der i d-land måske er behov for at være parlamentariker på en hel anden måde. Det handler ikke om digitale folkeafstemninger om alting, men derimod om smartere digitale parlamentarikere.

Det er spændende tanker, fordi det kan udvikle både samfundet og vores demokrati.

20.1.15

Ny magtstruktur former digital ledelse

New Power fyrer op under forandringens bål; vi skal arbejde med bålet, ellers brænder de kendte strukturer helt ned til grunden.


Det er 2015 og forandringens vinde er ubønhørligt taget til. Stød af omvæltning er godt på vej i hverdagen, og de fleste fornemmer, at en kaotisk orkan trækker op i vores samfund.

I næste uge fra den 21. til 24. januar mødes verdens magthavere – både de folkevalgte og markedsvalgte – til det årlige über-kaffemøde i den schweiziske by Davos-Klosters.

Mødets overskrift er ”The New Global Context,” og dagsordenen er en lang opremsning af de tiltagende tegn på kaos som for eksempel:

  • Nye geopolitiske trusler
  • Renternes udvikling
  • Manglende tiltro til offentlige organisationer og virksomheder
  • Konsekvenser af klimaforandringer
  • Betydning af et globalt generationsskifte fra samfund med ens værdigrundlag til samfund drevet af enkeltsager som medfører sekterisme, populisme og nationalisme
  • Videnskabens og teknologiens muligheder for at katalysere forandringer

I vores lille velstående og relativt harmoniske kongerige langt mod nord er udnyttelsen af informationsteknologiens muligheder allerede blevet en central måde at håndtere nogle af de økonomiske, demografiske og fysiske forandringer, der river og rusker i planeten lige nu. Vi prøver benhårdt at effektivisere og innovere lidt mere end de andre lande, så vi kan forbedre og bevare konkurrenceevnen og dermed vores samfund ”intakt.”

Digitalisering ændrer magtbalancen
Digitaliseringen er blevet et nationalt forandringsprojekt, hvor mobile teknologier, cloudløsninger, big data og social teknologi bliver købt, implementeret og brugt til at skabe forandringer.

Men samtidig og ganske uden at være en del af intentionen ændrer forandringsprojektet magtbalancen i organisationer og samfund, hvilket alt andet lige former fremtidens digitale ledelse.

I december skrev de digitale tænkere Jeremy Heimans og Henry Tims artiklen ”Understanding New Power” i Harvard Business Review

I hele træskolængder beskriver de to kampen mellem Old Power - en isoleret, fastholdende og jalousi-skabende magt for de få – og New Power – en åben, udviklende og samarbejdsskabende magt for de mange.

Det er modpolerne i en udvikling, hvor selv de mest skeptiske kan se, at begreber som videndeling, åbne standarder, open source, sociale medier, deleøkonomi og så videre langsomt men sikkert vokser ud af New Power.

Forklarer hovedløse beslutninger
I min optik forklarer det også meget bedre, hvorfor de gamle magtstrukturer i parlamenter og på direktionsgangene oftere ser ud til at resultere i beslutninger, der virker hovedløse og uden forbindelse til de borgere og markeder, som de var tiltænkt at tjene.

Heimans og Tims artikel beskriver en deltagelses-skala for New Power med fem punkter fra godt gammeldags forbrug over at dele, forme, funde (både økonomisk og ”likes”) til at producere og medeje af værdier som i for eksempel Wikipedia.

Eksemplerne i digitale fænomener
Stjernerne i New Power findes ikke overraskende i digitale fænomener som Facebook, Wikipedia og LinkedIn.

Men også i en af digitaliseringens mest succesfulde mediehistorier The Huffington Post og i så forskellige amerikanske politiske bevægelser som Tea Party-bevægelsen, Præsident Obamas valgkampagne og Occupy-bevægelsen. Tre bevægelser præget af græsrødder, deltagelse og videndeling.

Et eksempel fra artiklen på en bevægelse fra Old Power til New Power er et andet digitalt fænomen: TED Talks. TED som står for Technology, Entertainment, Design var oprindeligt en Old Power-deling af udvalgt viden. Men med modellen TEDx-bliver denne videndeling nu organiseret lokalt i en New Power-ånd.

Allerede dyder i nordisk ledelse
Åbenhed, videndeling og inddragelse er allerede gode dyder i den nordisk ledelsesånd. Men i digitaliseringen fyrer New Power lige nu op under forandringernes bål i hele verden.

Så ledere i det lille kongerige højt mod nord skal arbejde målrettet med New Power for at undgå, at alle de kendte strukturer brænder ned til grunden. Omvendt åbner den udviklingen også et nyt globalt vindue for erfarne digitale danske ledere.

Progress, market, nation state: Midler mod fanatisme

I diskussionen om, hvad vi gør med radikalisering, religiøs fanatisme er der god indsigt til debatten fra henholdsvis Economist og World Economic Forum:

The roots of jihadism: A struggle that shames | The Economist
What does the new global context mean? | World Economic Forum

Min konklusion: Det handler om at skabe: Progress, market, nation state:
  • Udvikling: Videnskabeligt, teknologisk og kulturelt.
  • Markeder: Velfungerende økonomier.
  • Nation staten: Retsstater med demokrati.

Midlet er masser af handel og internationalt samarbejde.

16.1.15

Risikosamfundet i praksis

Risici og muligheder hænger sammen og er forudsætningen for ledelse og udvikling. For tiende gang har World Economic Forum kortlagt og vurderet de globale risici forud for næste uges globale topmøde i Davos.


I næste uge forlader godt 1000 topledere direktionsgange, parlamenter, præsidentpaladser og andre bonede gulve over hele verden for at mødes i den schweiziske bjergby Davos-Klosters for at diskutere og lade sig inspirere til at løse deres daglige ledelsesopgaver. Og for tiende gang kan de tage diskussionen på grundlag af World Economic Forums Global Risks-rapport, som blev udgivet i denne uge.

Rapporten har fået den "sædvanlige" omtale som rapporten om alt det, der år efter år synes at gøre verden farligere og farligere. Men rapporten er nok det mest oplyste grundlag ledere af både den folkevalgte og markedsvalgte slags kan ønske sig som grundlag for deres arbejde.

Risikosamfundet i praksis
Symbiosen mellem netop denne rapport og topmødet er en smuk udmøntning af ideen om risikosamfundet, hvor kalkulationen og minimeringen af riscici i en given beslutning eller handling er selve fundamentet for ledelse.

"Risici og muligheder går hånd i hånd; og heri ligger de virkelige muligheder for udvikling og innovation," lød det ved præsentationen af "Global Risks 2015".

"Rapporten er ikke et dokument der skal skræmme men derimod udforske udnyttelsen af mulighederne for udvikling og innovation."

Ulrich Beck
Manden bag tankerne om risikosamfundet og risikoanalysen som grundlag for ledelse og udvikling er en af vidensamfundets største tænkere, den tyske sociolog Ulrich Beck, der døde kort efter nytår. Med symbiosen mellem Global Risks-rapporterne og topmøderne i Davos har tankerne om risikosamfundet fået en proces, der forhåbentlig kan hjælpe til udvikling i mange år.

Rapporten vurderer sandsynlighed og effekt af risici i økonomi, miljø, geopolitik, samfunds og sociale forhold samt teknologi. Og alle risiciene må nødvendigvis spille en rolle, når topledere skal træffe beslutninger.

Digitaliserings risici
Set gennem digitaliseringsoptikken, spiller nye geopolitiske konflikter, deflation i større økonomier, mangel på rent vand og så videre en ligeså stor rolle i digitaliseringen som i alle andre aspekter af vores udvikling.

Men det er alligevel tankevækkende, at digitalisering og teknologianvendelse generelt nu er så gennemgribende, at teknologi har sin egen kategori af risici. Omvendt har teknologiudviklingen så meget fart på, at det helt overgår vores evne til at forandre ledelsen i vores samfund.

"Global Risks 2015" er i sig selv skræmmende læsning. Men i en global udviklingskontekst er rapporten et katalog over mulige udviklingsmuligheder og fremtidige forretningsområder.


12.1.15

Lad os alle blive klogere

Lad os alle blive klogere. Sådan lyder mit nytårsønske, og det fortsætter: Vi må ikke lade tidsånden blive pessimisme.



Vi har hver især et ansvar for at genoprette tillid: Tillid til vores institutioner, virksomheder, politikere og os selv.

Første skridt: Lad os alle blive klogere.

Se engang listen med næsten 2000 TED Talks: Der kommer endnu flere ideer, tanker og viden i 2015. Bid hovedet af al stolthed og find det kursus du lige mangler på Khan Academy eller lignende.

Hjælp toplederne
På den måde kan vi hjælpe de topledere fra hele verden, som om et par uger mødes i Davos for netop at diskutere, hvordan tilliden kan genoprettes. Personligt vil jeg se, så mange diskussioner som muligt fra mødet.

2015 er kun få blade gammel i papirkalenderen. Men vi er allerede ramt af tilsyneladende kaotiske forandringer fra modbydelig terror, over alvorligt voldsomt vejr til ligegyldige men provokerende magtdemonstrationer som at krydse en bro lukket for trafik, spektakulære erhvervsfolk i vidneskranken for at løfte sløret for en rå hverdag i markedsøkonomien.

Forandringer som ingen af de folkevalgte politikere tilsyneladende kan gøre noget ved; ej heller ser der ud til at der meget hjælp at hente fra de markedsvalgte ledere, når vi søger orden i kaos.


Jeg håber inderligt, at medierne også vil gøre en indsats for at arbejde med at skabe ny tillid og modarbejde pessimismen i 2015.