Søg i denne blog

18.12.14

Lad os få kontrol med egne data

Næste opdatering af Danmarks strategi for cyber- og informationssikkerhed bør have en politisk vision: Giv borgerne kontrol med egne data.



Med otte ministre som afsendere er jeg ikke vildt imponeret over den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, som regeringen sendte på gaden i denne uge. Ærlig talt må jeg nok indrømme, at jeg som borger havde forventet, at indholdet af denne strategi allerede var noget de 8 ministres departementer og styrelser tog sig af på daglig basis.

Men  ok, nu har vi håndslag på, at de vil arbejde med og prioritere cyber- og informationssikkerhed; og at vejen i denne strategiperiode er øget professionalisering og mere viden. Ligesom vi også ved, at strategien har en kort levetid og skal fornys igen i 2016.

2016: Kontrol med egne data
Det er en god rytme, det er en god måde at synliggøre, at der nu er politisk fokus på dette emne - som rækker udover at "trykke på enter og så kører det." Men giver også plads til et lønligt håb om, at den næste version af strategien får politisk kant.

Tag ikke fejl, jeg er kisteglad for, at hele otte ministre nu er på banen i en afgørende digitaliseringsdagsorden. Men med så meget politisk kraft bag mener jeg også, det er ok at forvente politiske visioner.

Vi har nu en enestående mulighed for at løfte det generelle sikkerhedsniveau og samtidig levere en ny dimension i vores demokratiske velfærdsstat ved at lade borgerne få kontrol med egne data. Det er en vild tankegang i et land, hvor vi også er blevet lullet lidt i søvn af velfærden.

Kontrol medfører ansvar
Bruger vi digitaliseringen til at lade borgerne selv kontrollere egne data og bestemme, hvornår andre får adgang til at se og samkøre og håndtere personlige data, så øger vi nok sikkerheden men giver samtidig os selv et stort ansvar for vores eget liv og anvendelsen af velfærdssamfundets muligheder.

Hvad skal konsekvensen være, hvis man ikke vil udlevere data: skal man for eksempel kunne nægtes behandling på sygehuset  eller udbetaling af offentlige ydelser. Gode og spændende diskussioner som vi skal have, fordi vi fortsat skal udvikle vores samfund, selvom vi lever i en af verdens førende velfærdsstater.

Teknologien eksisterer
Jeg skal ikke kloge mig på teknologierne; men jeg ved fra mange års debat, at de findes og kan håndtere denne "man on the moon-vision." Og hvis ikke vi, som et af de lande i verden, der er godt på vej mod status som d-land, tager den opgave på os - så hænger det ikke sammen.

Vi har både råd og mulighed og derfor efter min mening også ansvaret for at knæsætte princippet om, at borgerne kontrollere egne data i et velfærdssamfund.

Læs iøvrigt også Ejvind Jørgensens kommentar på vegene af Dansk ITs udvalg for it i den offentlige sektor; jeg helt enig i synspunkt om, at giver borgerne indsigt i egne data, men mener der er god mening i at "forhøje" den mulighed til et egentlig politisk vision.



24.11.14

Sidste udkald for d-landet Danmark?

Nu fyrer Digitaliseringsstyrelsen op under arbejdet med den næste digitaliseringsstrategi for Danmark. Det bliver sidste udkald, hvis Danmark skal udnytte det digitale forspring og høste de første gevinster som d-land.



I denne uge - tirsdag den 25. november står finansminister Bjarne Corydon (S) på scenen, når Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med IT-Branchen sparker arbejdet med en ny digitaliseringsstrategi i gang ved en såkaldt kickoff-event.

Den eksisterende digitaliseringsstrategi har siden 2012 blandt andet givet os digital kommunikation med det offentlige, udstilling af offentlige grunddata, som kan bruges af virksomheder til nye digitale services, og et mere solidt fundament under informationsteknologien i folkeskolerne.
Det er positive takter i et land, som ganske vist ikke længere ligger som nummer et i nogle af de internationale undersøgelser, hvor vi tidligere brillerede helt i toppen. Men det er først og fremmest fordi andre af verdens lande også når det høje niveau, hvor Danmark har befundet sig i årevis.

Ærindet med denne klumme er da heller ikke en evaluering af den eksisterende digitaliseringsstrategi; det bliver der masser af lejligheder til det næste år. Men derimod at hejse et advarselsflag for at understrege vigtigheden af at tænke anderledes i det arbejde der skal munde ud i Danmarks digitaliseringsstrategi for 2016 til 2020.

Skal vi være et d-land?
Den kommende digitaliseringsstrategi kan meget vel være sidste udkald for d-landet Danmark; altså hvis målet med at flytte landet fra at være et i-land til et gennemdigitaliseret d-land er, at Danmarks mangeårige arbejde med og investering af skattekroner i digitalisering skal resultere i nogle klare fordele. Fordele i form af at være et digitalt samfund, hvor både produktion, forretning og velfærd er understøttet af intelligente it-løsninger, som sikrer den rette hastighed i innovationen og dermed både bruttonationalproduktet og bruttonationallykken.

Den udvikling er afgørende, hvis Danmark i de kommende generationer ikke skal hensygne på et Europæisk kontinent som sakker stadig længere bagud – både når det gælder ideer, kultur og dermed også økonomi. Hvis vi beholder it-brillerne på, så er analytikerne hos både Gartner og IDC enige om, at dagsordenen i det teknologiske paradigmeskifte, som er i gang sættes af de lande, der driver den globale økonomiske udvikling – altså typisk lande i Asien, Sydamerika og Afrika. 
  
Der er med andre ord ikke megen hjælp at hente fra de store globale it-koncerners udviklingsafdelinger. Deres udvikling er målrettet nye markeder, fordi det er her salget er.

Hænderne op af lommen
Så vi må selv have hænderne op af lommen – og det er her Digitaliseringsstrategien kommer ind i billedet og Bjarne Corydon på scencen i kickoff-eventen i morgen tirsdag den 25.11.14.

Danmark har gennem en række digitaliseringsstrategier og ikke mindst et arbejde drevet af ildsjæle i den offentlige forvaltning de sidste 25 år sikret et meget højt digitaliseringsniveau i den offentlige sektor.

Danske virksomheder er også godt med i digitaliseringen, men mere på niveau med erhvervslivet i de lande vi normalt sammenligner os med, selvom vi danskere som udgangspunkt er mere it-parate brugere. Men det billede ændrer sig dog også hurtigt med de genrationer af digital indfødte, som nu indtager arbejdspladser over hele verden.

Strategien skal have to hovedpunkter
Derfor skal digitaliseringsstrategien i min optik have to hovedpunkter:

  • Digtial ledelse
  • National IT-infrastruktur

Arbejdet med at udvikle og implementere digital ledelse i alle hjørner af vores samfunds organisationer og virksomheder er et fælles nationale projekt, som er afgørende for, at løfte digitaliseringsarbejdet fra effektivisering til innovation. Og her spiller finansministeren, som jo også er politisk chef for Digitaliseringsstyrelsen en afgørende rolle.

Der bliver allerede brugt meget tid på at tænke ledelse og digitalisering i det skattefinansierede universitetsunivers – og der skal bruges mere tid og flere penge. Så tankerne bliver til den digitale ledelse, der sikrer, at vi udnytter investeringerne i digitalisering og de it-parate brugere helt fra yngste medarbejder i supermarkedet  til finansministeren og hans chef.


Den nationale infrastruktur; en "no brainer". Men mangler du inspiration, så læs eventuelt Danske teleinvesteringer styrtdykker fra Berlingske i sidste uge.

Det er nu helt afgørende, at vi indrette os politiske og administrativt  på en måde der anerkender den digitale infrastruktur som en national infrastruktur på linje med veje, jernbaner og energi. Uden et aktivt tilvalg og en politik der sikrer optimal it-infrastruktur, så er der også lige meget med digital ledelse.

Denne klumme blev trykt i Computerwold fredag 21. november 2014

11.11.14

Microsofts Nadella har fat i den lange ende




Sådan sammenfatter journalisten Steve Kovach fra sitet Businessinsider et møde for analytikere og journalister i Microsofts hovedsæde fornylig.  

I Kovachs dækning ser det ud som om, at Microsofts CEO, Sataya Nadella nu tager opgøret med sin forgænger Steve Ballmers strategi om at satse på devices og services til fordel for Productivity med streg under Windows, Office og Azure som hovedingredienserne.

” I don’t think of productivity as some narrow thing  you do at work. It’s the software category … We think of it as the core driver of the use of technology”.

Den beskrivelse fra Nadella, får Businessinsider til at konstatere, at der ikke er meget ”sex” i produktivitet  - slet ikke i forhold til Apple, Google og Facebooks visioner og produkter.  Men han har fat i den lange ende, Nadella:

For produktivitet er kernen i teknologianvendelse i vores arbejdsliv, og dermed hvor pengene til lækkert design, førerløse biler og virtual reality skal tjenes gennem innovation og udvikling. 

Softwarens mulighed for at hjælpe brugerne med at løse en opgave mere effektivt eller på en ny måde er helt central. Produktivitets-software er bunsenbrænderen under innovation.

Kovach konstaterer da også, at Microsoft føles som et helt andet selskab, end det var for relativt kort tid siden, da Ballmer sad ved roret.  Uanset hvilken enhed du bruger – og styresystem – skal Microsoft være der med en app og gøre det nemmere for dig.


Det er konturene af Microsofts vej til informationsteknologiens tredje platform vi ser nu.  

22.10.14

Et par sikkerhedsideer i kølvandet på Se & Hør-sagen





Det er troværdigheden og ikke lovgivning eller it-systemener, der udgør den største aktuelle it-sikkerhedsudfordring for kommunerne. Et panel på Digitaliseringsmessen have et par gode ideer.

For nogle uger siden – nærmere bestemt den 25. september var der digital fest i Odense. KL, Borgerservice Danmark (foreningen for borgerservicechefer) og KIT@ (foreningen af kommunale it-chefer) havde for femte år i træk arrangeret Digitaliseringsmesse i Odense Congress Center.

2000 deltagere fra de 98 kommuner, en række statslige institutioner og godt 100 private leverandører netværkede, lyttede til indlæg og paneldebatter og kiggede på digitale løsninger. Så det er ikke helt skævt, når arrangørerne beskriver arrangementet som en plaform for videndeling mellem leverandører, udviklere og chefer, ledere og medarbejdere i kommunerne.

Jeg så faktisk et par kendte kommunale politikere snige sig rundt langs panelerne. Selv var jeg inviteret af Kombit for at være ordstyrer på en paneldebat om datasikkerhed mellem direktør for forvaltning i Kombit, Søren Kromann, digitaliseringschef i Favrskov Kommune og formand for KIT@, Henrik Brix samt partner i PwC og leder af Security & Tecnhology, Mads Nørgaard.

Halvt fuldt glas
Gennem de sidste ti år har jeg haft fornøjelsen af at være med i en del af den slags debatter. Og ofte bliver de præget af et sortsyn, der næsten kunne give indtryk af, at vi ligeså godt kan glemme alt det der med digitalisering for alt vil være ødelagt af sikkerhedsproblemer lige om et øjeblik.

Men for de tre herrer i panelet under data-sikkerhedsdebatten på Digitaliseringsmessen var glasset mere end halvt fuldt. Ikke jubel-optimister men af den klare opfattelse, at vi er godt med, når det gælder lovgivning og til dels it-systemer. Men den største udfordring er efter især Se & Hør-sagen at kunne bevare den troværdighed, der skal gøre os trygge som borgere; trygge i opfattelsen af, at kommunerne behandler vores personlige og måske følsomme data med respekt.

Fokuser på løsninger
”Så lad os fokusere på løsninger” lød det i kor fra panelet. Trods min positive introduktion her, så er de nu slet ikke enige om alle detaljer som henholdsvis indkøber, kunde og rådgiver men to gode ideer var de faktisk enige om kunne gøre noget for at sikre troværdigheden om kommunernes omgang med borgernes data.

Scanning af web-sider for CPR-numre var én ide. Løsningen eksisterer og skal blot bruges systematisk.
For naturligvis sker der fejl. Men hvis man både reaktivt og proaktivt scanner altså både som en kontrolforanstaltning i de kommunale it-afdelinger og en kvalitetssikring hos videnproducenter inden dokumenter gøres offentligt tilgængelige, så mindskes sandsynligheden for, at der ved en fejl ligger og flyder CPR-numre på nettet.

En anden god ide, som panelet var enige om var udstilling af logningsdata, så vi kan se, hvem der har kigget på vores data – måske ikke lige navngivne sagsbehandlere, men myndighed og afdelinger. På Sundhed.dk findes funktionen allerede. Og i panelet var det en klar opfattelse, at det vil have en afskrækkende effekt for lidt de brådne kar der måtte være lidt for nysgerrige eller have direkte onde hensigter.

CPR-nummeret
Og ja, CPR-nummeret og anvendelsen af CPR-nummeret var også til behandling i paneldebatten. Og det er den almindelige opfattelse, at CPR-nummeret ikke bør kunne andet end indentificere en person før et nyt system er designet og implementeret, hvad der ligger et godt stykke ud i fremtiden, selvom arbejdet med udviklingen er gået i gang.

En erkendelse der også ledte over i diskussionen om det ledelsesansvar det også er at sikre troværdighed om det offentliges håndtering af data. Et ansvar som ifølge panelet kræver langt mere engagement fra offentlige institutioners topledere i krav og kontrol. Og fristes man til at sige … flere digitale visioner, så politikerne ikke behøver at snige sig rundt på digitaliseringsmessen.

Læs klummen i Computerworlds opsætning på CW.dk

12.9.14

Software presser traditionel økonomisk tænkning


Teknologien skaber velfærd og bekvemmelighed for milliarder, som aldrig bliver registreret. Og investeringsniveauet ser ud til at flade ud, men dækker måske blot over vild prisudvikling.



Forleden var jeg til en rundbordsdiskussion på den danske ambassade i Berlin. 20 tyske topembedsmænd og politikere diskuterede danske erfaringer med digitalisering generelt og digitalisering af sagsbehandlingen i centraladministrationen i særdeleshed.

Det var et elegant, effektivt og udbytterigt eksportarrangement, hvor både handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) og Danmarks ambassadør i Tyskland Per Poulsen-Hansen talte og delte ud af personlige erfaringer med digitaliseringen af sagsbehandlingen. Et arrangement, der skaber de rigtige kontakter, når det handler om at fremme eksporten af dansk software.

Det danske it-erhverv omsætter ifølge IT-Branchen og Dansk Erhverv for 189,6 milliarder kroner om året. Knapt 45 milliarder kroner stammer fra eksport af især software og it-service. Og mulighederne for vækst i eksporten står højt på både politikere og branchefolks ønskeliste; senest har regeringens IKT-Vækstteam blandt andet anbefalet "Offentlige indkøb, der også fremmer eksportpotentialet."

Alt i skønneste (samfunds)orden?
Alt sammen i den skønneste (samfunds)orden. Sådan som vi lærer i vores uddannelse, at vi bedst bygger samfundsøkonomi.  Og så er der alligevel en troldsplint, som synes at vokse sig større og større selv sådan en solrig efterårsdag i en hektisk, effektiv og uordentlig metropol som Berlin.

For lige nu er der et voldsomt skifte i gang i vores anvendelse af informationsteknologi, som drevet af cloud computing, mobile løsninger, big data og social teknologi ændrer vores teknologianvendelse og it-branchen.  Jeg kravler gerne helt op i elfenbenstårnet og råber paradigmeskifte – højt og længe.

Men den snublende logiske konsekvens af sådan et paradigmeskifte, må også være forandringer og måske endda pres på det, der lige nu er god latin andre steder i vores samfund; for eksempel økonomisk tænkning.

Værdier som ikke kan regnes med
Erik Brynjolfsson, der er direktør for MIT Center for Digital Business og i min optik en af de største samfundstænkere lige nu, har sammen med direktør-kollegaen Andrew McAfee regnet sig frem til, at informationsteknologien årligt skaber værdi for mere en 300 milliarder dollars, som ikke kan regnes med i traditionelle BNP-udregninger. For eksemplets skyld er hverken beløbets størrelse eller de præcise beregningsmetoder særligt interessante.

Det interessante er det fænomen, som de to digitale tænkere beskriver, nemlig at der er en voksende kløft mellem vores traditionelle måder at beskrive økonomi på og den værdi, som teknologien reelt skaber.

Den 3. september skrev Andrew McAfee et indlæg på sin blog, der tager fat på, hvorfor det ser ud som om, at investeringerne i it flader ud, mens digitaliseringsbølgen tilsyneladende vokser og vokser.  Og svaret finder han netop i, at paradigmeskiftets ingredienser som for eksempel cloud, software as a service og open source har presset priserne på software så langt ned, at effekterne af investering i software er så meget større end tidligere.

Vi får med andre ord så dramatisk meget mere for vores investering i software, at vi kan holde investeringsniveauet fladt eller endda skære ned.

Tilbage til Berlin
Tilbage til mødebordet i Berlin. For hvad har de vilde digitale tænkere at gøre med vores nationale indsats for at øge eksporten af software og service? Ingenting og alting.

Vi skal fortsætte med alle fremstød for at sælge meget mere software og service i fremtiden. Det er nødvendigt for at være succesfulde softwarevirksomheder og it-branche.

Men vi kommer til at revidere vores opfattelse af værdiskabelsen i samfundet, for vi er godt på vej mod bøvl i regnskabet, hvis vi ikke tænker ud af boksen og tager højde for de reelle værdier i velfærd og bekvemmelighed som digitaliseringen skaber.


Dette indlæg er også publiceret i bloggen: Digitale Danmark på CW.dk

4.9.14

Skolen i d-land og de digitale kompetencer




Skolen er en hjørnesten i vores kultur. Det ændrer sig ikke ikke i d-land. Tværtimod.

I dag samlede Dansk ITs projekt Danmark 3.0 atter et interesseret og diskussionsivrigt publikum til et formiddagsseminar om, hvordan vi kommer videre med udviklingen af Danmark som d-land.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) og forskningsdirektør Jesper Nerlov fra Haldor Topsøe kom med oplæg om fremtidens folkeskole i et digitaliseret samfund. Både oplæg, debatten som jeg selv faciliterede og paneldebatten kredsede mest omkring det, som skolen i forvejen er god til - bare i d-land.

Debat blev i boksen
Undervisningsministeren er overbevist om, at den netop igangsatte skolereform eller læringsreform vil gøre digital læring til én læringstil blandt mange. Og med det planlagte kompetenceløft (med 1 mia kroner til finansiering) vil lærerstanden i 2020 alle være på linjefagsniveau i de teknologirelvante fag.

Forskningsdirektøren var bekymret over hastigheden, samt omfanget eller rettere det manglende omfang af naturvidenskab i skolen.

Debatten fik også vendt vigtigheden af, at få skoleledelse der kan understøtte digital læring og lærernes kompetenceløft.

Efterlysning: Digitale kompetencer
Men ud af boksen kom vi bortset fra i Per Tejs Knudsens indledning: "Hvis Steve Jobs havde designet folkeskolen" først og kortvarigt i paneldebatten, hvor CIO på Københavns Universitet Klaus Kvorning Hansen eftertyste debat om digitale kompetencer. Digitale kompetencer er en forudsætning for at understøtte uddannelse i d-land.

Og allerede i 2008 var Klaus Kvorning Hansen en af drivkrafterne i formuleringen af to sæt digitale kompetencer på henholdsvis bruger og skaber niveau. Det foregik i regi af tænketanken CIO Innovation Forum, som Dansk IT og Computerworld drev - og som jeg selv havde fornøjelsen af at være med til at drive.

Jeg har derfor fundet et par dokumenter frem, der er tænkt som inspiration til snakken om digitale kompetencer. Og så er jeg glad for, at Klaus Kvorning Hansen nu også står i spidsen for et udvalg om digitale kompetencer i regi af Dansk IT, og dermed kean være med til at sætte de digitale kompetencer på dagsordenen på vej med mod d-land.

En ny Digital Dagsorden for Danmark: Det Digitale Skabersamfund

Opråb fra IT-rektoren: Demokratiet er truet

22.8.14

Lad os skabe debat om NemID

Arbejdet med at sætte gang i udbuddet og dermed næste generation af NemID i Danmark er tydeligvis i fuld gang. Digitaliseringsstyrelsen har ansat en vicedirektør, der blandt andet har ansvar for opgaven.

Det er vigtigt, at der kommer en bred politisk debat om vores digitale identifikation. Dagsordenen i den nuværende generation af NemID er stort set sat af finanssektoren og teleindustrien.

Men i takt med at digitaliseringen intensiveres i hele samfundet øges konsekvenserne af letsindig omgang med persondata og kriminaliteten vokser. Derfor er emnet politisk vigtigt, selvom de fleste folkevalgte, deres rådgivere og formidlere som regel helt dropper it-diskussioner - "for nu må det jo ikke blive for teknisk".

Men det skal det altså - for opgaven er på en gang at sikre borgernes privatliv og høste gevinsterne af digitalisering.

Nye debatører kan starte med at læse Jesper Kildebogaards udemærkede referat fra Version2' visonarium om næste generations NemID: Næste generation af NemID skal være åben og fleksibel. Her kommer fire af rigets fremmest eksperter med gode ideer til Digitaliseringstyrelsens arbejde.

Ideerne fra Version2' visonarium bør også være politisk pligtlæsning og bruges i den debate om NemID, som skal udfolde sig det næste års tid, hvis næste generation af NemID skal have en chance for at blive en succes både hos borgerne og ekspterne.

19.8.14

Lad os få en privatlivsdomstol



Vi behandler persondata med en ulidelig lethed, som er farlig. Lad os få en domstol til at sikre privatlivet.

Den grundlæggende ide bag regeringens forslag om at lade Arbejdstilsynet bruge persondata om lønforhold og skat i kampen mod social dumping er sådan set god. I min optik er det, der gør forslaget helt tosset, at det pr. automatik vil give en myndighed adgang til data om borgernes privatliv - uden en godkendelse af formål, effekt og udløbsdato.

Selvfølgelig skal vi bruge digitaliseringens muligheder for at anvende data på kryds og tværs - også til at efterforske kriminalitet - sådan skal det være i et d-land. Men der skal også være sikkerhed for borgerne - både af hensyn til borgerne og retssikkerheden i et civiliseret samfund.

Den nærmest ulidelige lethed som stadig oftere udvises overfor persondata er desværre ved at blive en kultur i Danmark. Derfor bør vi have en privatlivsdomstol.

En retsinstans hvor dommere og jurister kan sikre, ukrænkelighed af borgernes digitale privatliv.

Arbejdstilsynet skal kunne anvende data, som regeringen foreslår; men lovgivningen bør indrettes, så hver enkelt sag skal godkendes af en dommer i privatlivsdomstolen. Domstolen skal være garant for, at myndigheder og virksomheder gennemfører undersøgelser, efterforskning og forretning med persondata med den størst mulige ordentlighed og respekt.

Udvikling af Danmark fra i-land til d-land kommer til at kræve nye samfundsinstitutioner, som kan understøtte digitaliseringen. Privatlivsdomstolen kommer på min ønskeseddel til politikerne, hvor der allerede står en IT-havarikommission.

Og ja … jeg er helt opmærksom på, at vi hver især selv er med til at opbløde grænserne for følsomheden i persondata, ved gladeligt at fortælle sociale medier, motions apps, overvågnings apps og så videre om mange private aspekter af vores liv; men det skal vores lovgivning og retsvæsen også afspejle i et d-land.

6.8.14

Social Business er et vigtigt skridt mod d-land




IBM har udpeget 25 social business leaders. God måde at tage hul på den snak, der udvider digitalisering fra tal til kultur. Social teknologi skal være fuld integreret for, at det lykkes.

Social business er den professionelle etiket på samme emne i digitaliseringen som sociale medier. Begge er drevet af de sociale teknologiers mulighed for at kommunikere og samarbejde uafhængig af tid og sted.

Men sammenstillingen af social og business indikerer naturligvis fokus på at realisere forretningsværdien af sociale teknologier som instant messaging, videomøder, dokumentdeling, ip-telefoni, e-mail og så videre. Men ligesom med Facebook, Instagram, Snapchat, Twitter og de traditionelle sociale medier, så skabes værdien af social business i den kulturelle effekt.

Netværkssamfundet
Social business er et skridt videre i udviklingen af den grundlæggende kulturelle effekt af digitalisering: netværkssamfundet. Mennesket har altid levet i netværk - oprindeligt måske alene for at formere os som langt de fleste andre arter. Men vi netværker konstant i familier, blandt venner, på arbejdspladser, i loger og klubber for nu bare at nævne nogle få.

Jo mere avanceret samfundet er blevet, desto bedre er menneskets mulighed blevet for at vælge netværk og bruge dem aktivt. Digitaliseringen sætter turbo på den effekt, og allerede nu kan den dygtige netværker optimere sine netværk i vildskab.

Social teknologi skal integreres
Social teknologi skal integreres i it-løsninger, så netværksarbejdet delvist automatiseres og derudover bliver synligt i det daglige arbejde. Hos cBrain har vi integreret social teknologi i digitaliseringsplatformen F2, så det er en naturlig del af den digitale sagsbehandling og videnproduktion, hvor F2 anvendes. Læs mere om det i artiklen Integreret chat sætter ny standarder for samarbejde.

Alt andet lige er den sociale teknologi katalysatoren for effektivisering og innovation i vidensarbejde og dermed helt central for det teknologiske paradigmeskifte vi befinder os i, som er drevet af cloud, big data, mobility og social technology. Derfor er det et interessant tiltag, når IBM i samarbejde med The Economist Intelligence Unit har udnævnt 25 social business leaders.

Det er en god måde at tage hul på den snak der udvider digitalisering fra effektivisering og tal til innovation og kultur. Fokuser på mennesket, ideerne og handling - fortæl om det og del fortællingen igen og igen, så resten af neværket bliver inspireret til nye ideer og handlinger.

31.7.14

Udsigt til bæredygtighed?



Ferien er forbi. Der er sæsonstart på arbejdsåret 2014/2015 med gode udsigter.

Hos Berlingske skriver Lars Erik Skovgaard med afsæt i tal fra Danmarks Statistik, at danskerne lige nu har større tillid til, at det snart begynder at gå bedre med dansk økonomi, end på noget andet tidspunkt gennem de sidste 40 år. Omvendt beskriver artiklen Det økonomiske opsving lever fortsat også, at industriens forventninger falder for anden måned i træk.


Det der denne uges aktuelle økonomiske nøgletal, der er baggrund for den analyse. Nøgletal og indikatorer, som uge efter uge bringer os nye vinkler på, om det går frem, tilbage eller står stille. Personligt kan jeg ikke få analyser, vinkler og nuancer nok; det er brændstof til ideer, der skal skabe udvikling.


I dag har jeg især bidt mærke i Financial Times dækning af de nøgletal for den amerikanske økonomi, der kom fra Bureau of Economic Analysis eller BEA i går. Artiklen i FT har fået titlen US economy roars back with 4% growth in second quarter, selvom det nu ikke er tallene for andet kvartal, der var mest interessante.


Sammen med tallene fra andet kvartal leverer BEA også reviderede tal for tidligere år, fordi der er en lang række elementer og tal, som først kan regnes med efter lang tid. Og bundlinjen i den revision af tallene i 2012 og 2013 viser, at verdens største økonomi siden finanskrisen officielt sluttede har holdt sig stabilt på to procent vækst.


Det er godt. Det er bæredygtigt.


Vi er midt i et af de store paradigmeskifter lige nu. Digitaliseringen forandrer vores liv, uanset hvem vi er, hvor vi bor, hvad vi tænker. Anvendelsen af teknologi vil påvirke os mere eller mindre radikalt.


Efter min mening, vil det allerbedste for udviklingen mod det gennem-digitaliserede samfund være en stabil og rolig vækst, så vi er bedre rustet til de økonomiske bobler, som digitaliseringen vil skabe undervejs sammen med naturkatastrofer, krige og alt det andet udenfor vores kontrol.

Heldigvis har både politikere og erhvervsledere i dag adgang til indsigt i de forretningsmæssige og kulturelle dynamikker, som digitaliseringen påvirker samfundet med. Nu skal vi bare få de gode udsigter til at holde.

27.6.14

Nødvendigt medie-udvalg




Den politiske aftale om at nedsætte et sagkyndigt udvalg om public service i fremtidens medieverden er helt nødvendig. Politikerne har med kommissoriet i aftalen kridtet banen op til en af de vigtigste danske kulturpolitiske diskussioner i vores tid.

"Udviklingen afføder et stigende fokus på, at danske medier kan levere et alsidigt dansk kvalitetsindhold, der tager udgangspunkt i danske forhold, og at danske medier i fremtiden indgår i befolkningens mediebrug" 

Er vi i stand til at understøtte borgerne i det danske demokrati med et medieudbud og indhold, der på dansk sætter os i stand til at træffe de nødvendige beslutninger i alle dele af samfundslivet?

Kulturomvæltning ønskes
Da Danmark sidste havde en mediekommission i årene fra 1980 til 85 førte det til bruddet på Danmarks Radios monopol herunder udenlandske kanaler på kabel TV og ikke mindst etableringen af TV2. Det var i sandhed kæmpe kulturomvæltninger for danskerne.

Vi har brug for omvæltninger i samme målestok og nye måder at tænke medier på. Og kommissoriet er bredt nok både i forhold til opgaver, sammensætning og tid.

Der er ingen grund til at sætte forventerninger for lavt til det sagkyndige udvalgs arbejde.


19.6.14

Offentlig digital post er et ”man on the moon-projekt”




Vi skal have flere digitale milepælsprojekter. Og selvfølgelig skal vi løse problemerne undervejs – men helst på en ny måde; for det er jo det, der er det seje ved digitalisering: Innovation!

Tvangsdigitalisering.
Ordet er så koldt og uhyggeligt, at det har den ønskede virkning ligeså snart det kommer fra gode mennesker med indsigt i teknologi: Det skal vi ikke have noget af. Og det er også bare typisk politikerne inde på Christiansborg eller endnu værre nede i Bruxelles bare at tænke på penge og tvangsfodre os med krav om – for eksempel offentlig digital post.

Som ivrig digitaliserings-fortaler har jeg selv været lidt for lunken til at vælge klar side i den diskussion. For ideen om at erstatte så meget papir som muligt med e-post er nærmest min mission her i livet. Men omvendt, hvad så med de svageste borgere?

Underligt nok fortsætter den sætning ofte med gamle, selvom Danmarks ældre får stadig bedre fat i digitaliseringen både på pc og smartphones. Men ja, der er svage grupper både blandt ældre og unge men især socialt udsatte borgere, som ikke umiddelbart kan bruge e-mail selvom staten så måtte tvangsoprette den.

Går i brechen for d-post
Men nu går jeg hele vejen i brechen for den offentlige digitale post her få måneder før debatten uden tvivl bliver overophedet efterhånden, som vi nærmer os 1. november.  Denne dag markerer skæringspunktet for kravet til borgerne om, at have en elektronisk postkasse til at modtage og kommunikere med det offentlige. Et par konkrete oplevelser har fået skubbet mig det sidste stykke.

En af oplevelserne var, da jeg en tidlig morgen hørte et indslag på DR om, at ”100.000 siger nej til digital post.” Det var så interessant, at jeg fandt frem til artiklen på DR-nyheder og fandt ud af, at indslaget handlede om, at Digitaliseringsstyrelsen på det tidspunkt (9. maj 2014) havde givet 105.884 dispensationer til danskere, som altså er fritaget for kravet om at modtage digital post 1. november 2014.

Hver femte fritages
Digitaliseringsstyrelsen forventer faktisk at 20 procent at danskerne bliver fritaget. Det synes jeg egentlig er ok. Hver femte ventes at blive fritaget af forskellige årsager.

Forhåbentlig, tænker jeg, kommer flere af dem med i en digital løsning efterhånden, som digital kommunikation fører til nye løsninger. Og nej jeg kan ikke lige komme med tre eksempler.

For den ultimative ide med digitaliseringen er jo innovation. At vi finder på nye måder at gøre tingene. Men det sker først, når vi har taget skridtet ud i det næsten ukendte som for eksempel kravet om at kommunikere digitalt med det offentlige.

Digital løsning til fysisk post
En anden oplevelse har været at sidde tæt på udviklingen af et produkt, der integrerer digital sagsbehandling i for eksempel ministerier og styrelser med den fjernprintsløsning, som Staten har valgt til at stå for udsendelse af den fysiske post, der altså også efter 1. november blandt andet skal ud til 20 procent af danskerne.

Da staten gik i udbud i 2012 stod tælleren på 140 millioner breve om året til borgere og virksomheder. Tænk på printning, pakning, afsendelse etc.

Når den digitale sagsbehandling og fjernprint er integreret, så sker der effektiviseringer i arbejdsgange som åbner nye muligheder for innovation i ministerier og styrelser. Men også på udbudssiden giver det mulighed for at tænke nyt både i forhold til digitale postkasser, fjernprint og meget andet.  Og nej jeg har ikke glemt problemerne, da virksomhedsejere sidste år bogstavelig talt brugte dage på at oprette digitale postkasser og signaturer til deres virksomheder.

Udbud af postmester-tjansen
22. maj skrev Computerworld, at det næstestore udbud af rollen som ”statens digitale postmester” nu er i støbeskeen, fordi leverancen fra eBoks (Nets og Post Danmark) udløber i sommeren 2015 efter fem år. DP2 er udbuddet døbt, men ventes at blive en mellemregning (det vil sige kortere løbetid) forud for en større overhaling med DP3, der skal afspejle den næste danske digitaliseringsstrategi.


Det lyder besværligt. Og det er det. Og det skal det være. Helt afgørende er, at der kommer nogle gode politiske diskussioner som grundlag for de her udbud, så det digitale ”man on the moon-projekt,” som offentlig digital post er også fører til digital innovation i Danmark.

Læs klummen i CWs opsætning her: Digital post er et "man on the moon" projekt


11.6.14

Cloud First: Slotsholmen bør hente inspiration i Whitehall

Det britiske G-Cloud rammeprogram er et godt eksempel på, at det også er nødvendigt med nye kommercielle rammer i d-land.



Det var seriøst nedslående læsning, da tænketanken World Economic Forum og business skolen Insead i sidste uge [klummen er afleveret til redigering 29.04.14] præsenterede 2014 udgaven af The Global Information Technology Report. Rapporten er nemlig en årlig status over verdenssamfundets parathed til at udnytte og høste gevinster af digitaliseringen.

Danmarks placering i det såkaldte Networked Readiness Index er i 2014 en 13. plads. I 2007 var Danmark det bedst placerede land i verden og alene fra sidste år til i år er vi faldet tilbage fra en 8. plads – eller rettere er vi nok ikke faldet så meget, som vi er blevet overhalet.

Forkert retning
Det er egentlig ikke placeringen som nummer 13, der i sig selv er nedslående men derimod den nedadgående tendens kombineret med viden om, at vi stadig er blandt de nationer i verden, der har mest og bedst hardware og software samt ikke mindst evner til at udnytte informationsteknologien. For det betyder, at vi ikke tager digitalisering seriøst på et strategisk niveau som katalysator for udviklingen af virksomheder og samfund.

Uanset om vi så satte os med hænderne i skødet, så skulle vi nok få gevinster af de næste 25 års digitalisering. De kommende generationer af digitale indfødte vil ændre virksomheder, arbejdsmarkedet og samfundet helt af sig selv i takt med, at de indtager arbejdsmarkedet.

Men hvis vi omvendt vil høste gevinster og have fordele af digitaliseringen i de næste ti til tyve år, så er det nu der skal handles. Et afgørende element i digitaliseringen er for eksempel de kommercielle vilkår, der ligger til grund for digitaliseringen.

Udbuds-modeller
I Danmark arbejder vi nærmest blindt efter industrisamfundets udbuds-model, hvor it-projekter anskues ligesom store byggeprojekter, der skal i licitationer med konkurrence om prisen på selv den mindste ”møtrik”. Man kan diskutere, både hvor stor gavn og skade den måde at anskue omstillingen af Danmark fra i-land til d-land har gjort – men dynamisk er det helt sikker ikke.

Her kunne Slotsholmen med fordel kigge mod sydvest og regeringskvarteret Whitehall i London. I den britiske centraladministration er et cloud first-princip godt i gang med at vende op og ned på de traditionelle rammevilkår, når det gælder indkøb af it-løsninger.

CloudsStore og G-Cloud
De britiske ministerier og styrelser i Hendes Majestæts regering SKAL simpelthen undersøge, evaluere og helst vælge cloud-baserede it-løsninger fra den CloudStore, som er skabt i forlængelse af det G-Cloudrammeprogram, som Cabinet Office har været i gang med at bygge op siden 2012. På den ene side ønskes  hurtigere og billigere digitalisering for myndighederne og på den anden side ønskes øget konkurrence og flere mindre og mellemstore it-virksomheder som udbydere.

Alt sammen indenfor EU konkurrencereglerne.

13.000 services bliver leveret fra CloudStore. Sidste år var 708 leverandører registreret i G-Cloud rammeprogammet, 80 procent var små og mellemstore leverandører. Cabinet Office’ egne tal viser betydelige besparelser for skatteborgerne.

Ny SMV-dynamik
Men i første omgang og i forhold til digitaliseringsarbejdet i det hele taget, er besparelsesprocenten sekundær (BEVARES – den skal være til stede) for udover effektivisering og økonomisk gevinst, bliver den britiske centraladministration digitalt moderniseret og fremtidssikret med cloudløsninger og de mindre og mellemstore it-virksomheder får en ærlig chance for at deltage og dermed vokse og skabe udvikling.


Det er den slags rettidig omhu som bedre placeringer på Network Readiness Index er gjort af.

Læs klummen i CWs redigering og opsætning: Danmark rasler ned: Briterne har overhalet os i digitalisering

13.5.14

Øjenåbner fra EU-domstolen og inspiration fra WEF



Mens vi i Danmark stadig sunder os ovenpå afsløringerne i data-skandalen (den med Se og Hør, Nets og IBM i hovedrollerne) og overvejer om den danske politiske dagsorden nu i stedet bør domineres af vigtigere [sarkasme!!!] emner som, hvem der køber Lars Løkkes tøj, så er der heldigvis nogen der gør noget ved arbejdet med data-håndtering og -sikkerhed.

EU Domstolen sendte med en ny afgørelse it-branchens opfattelse af søgemaskiner til tælling. Afgørelsen betyder i praksis, at Google og andre søgemaskiner nu skal finde ud, hvordan de vil sikre borgerne i EU retten til få fjernet henvisninger fra søgemaskinen. 

Gamechanger
Financial Times citerer databeskyttelses-advokaten Eduardo Ustaran for at kalde afgørelsen en gamechanger for søgemaskine-giganterne:

"I juridiske terme betyder det, at søgemaskinerne - uanset hvor automatiserede de er - skal opfattes som behandlere af personlige data, med alle de juridiske konsekvenser det har."

Det her bliver møg-besværligt for Google, Yahoo, Microsoft og alle andre med søgemaskiner eller søgeambitioner. Men det viser, at EU Domstolen fortolker de love, som EU-borgernes politikere har lavet som et ønske om at have ret til at blive glemt. En afgørelse der må blive en hjørnesten i ethvert d-lands regulering.

Gentænk personlige data
I den mere akademiske ende af data-håndterings debatten udgav, World Economic Forum (WEF) og A.T. Kearny en rapport baseret på det, WEF kalder en global dialog om, hvordan personlige data gentænkes. Rapporten hedder: "Rethinking Personal Data: A New Lens for Strengthening Trust"

Jeg har ikke læst den endnu, men glæder mig til det. For jeg er sikker på, at rapporten kan være med til inspirere os til den nødvendige regulering af digitaliseringen.

Rapportens nye optik retter sig nemlig mod gennemsigtighed, ansvarlighed og handlekraft, når dt gælder vores personlige data.

Der er masser af god inspiration til politikskabelsen derude, ingen grund til at falde tilbage i traditionelle ligegyldigheder, som statsminister-kandidaternes tøjvalg eller indkøbsvaner (så længe de ikke begår ulovligheder, naturligvis).

12.5.14

Genvej til at starte digitaliseringspolitik




Data-skandalen med Se og Hør, Nets og IBM i centrum har endelig fået Folketingsmedlemmer til at tale om data-sikkerhed, borgenes privatliv og digitalisering i et politisk perspektiv. Det er godt, og nu gælder det bare om at holde fast i den politiske diskussion, når støvet lægger sig, og der ikke kommer nye afsløringer hver dag, men retssystemet tager over.

Amerikansk inspiration
Til inspiration har den amerikanske præsident Obamas særlige rådgiver John Podesta stået i spidsen for en arbejdsgruppe på højt niveau med det formål at beskrive det nye i Big Data, og hvordan potentialet i Big Data kan udnyttes med minimal risiko for borgernes privatliv og amerikanske kerneværdier.

Det er er en flot beskrivelse, som illustrerer vilje til både at tage en teknologiske udvikling, privatliv og demokratiske værdi alvorligt. Jeg glæder mig til at læse hele rapporten, men allerede sammendraget med anbefalingerne er spændende læsning:

Findings of the Big Data and Privacy Working Group Review | The White House

Det er gode anbefalinger, som ikke direkte kan kopieres til en dansk kontekst, men bruges som hurtig inspiration til arbejdet med en egentlig dansk digitaliseringspolitik, der kan tjene som regulatorisk fundament under Danmarks udvikling fra i- til d-land.

Lovgivning om data-tab
Især er anbefalingen af en "data breach legislation" helt central, fordi den skal sikre konsekvenser af dårlig data-moral i form af sanktioner. Men samtidig vil sådan en lov højne data-moralen alene fordi, data nu får en værdi og omgangen med data ikke bare er en leg.

Men helt generelt er sammenkædningen mellem teknologiske fremskridt, privatliv og kulturelle værdier et eksempel til inspiration for Danmark - uanset hvem der sidder på hjørnekontoret i statsministeriet, eller om vi tror på, at amerikanerne faktisk mener det.

Vi har brug for hurtig handling
Vi har brug for både hurtig inspiration og hurtig handling i Danmark. For det er nødvendigt, at arbejde med en digitaliseringspolitik sideløbende med, at politi og domstole gør deres arbejde i data-skandalen med Se og Hør, Nets og IBM i hovedrollen.

The Econmist har iøvrigt skrevet en glimrende artikel om rapporten med titlen Regulating Big Data: Rules for the New Tools Det var her jeg selv via @DigitizeSociety på Twitter blev opmærksom på rapporten.

1.5.14

Træls uge for tech-skrivere og digiteratier




For os tech-journalister og andre digeratier, så er ugens afsløring af Se og Hør-sagen ikke bare en skandale, det  er en professionel krise:

Journalister på et dansk medie har angiveligt brugt kreditkort data fra intetanende brugere som kildemateriale. Kildemateriale som angiveligt er stjålet fra en global it-leverandør, som håndterer data for finanshuset, der leverer de intetanende brugeres økonomiske transaktioner.

Selv uden beskrivende tillægsord får sagens problemer i både journalistik og digitalisering det til at vende sig i maven på mig. Som stod jeg i et andet rum og lyttede på larmen inde ved siden af velvidende, at i samme sekund jeg åbner døren og siger, hvad foregår der her, så påtager jeg mig en del af ansvaret for at gøre noget ved situationen.

Well måske er det på tide: Legen er slut. Nu skal der ryddes op.

Analysen fra Pittelkow & Jespersen
Billedet på legen stammer fra Ralf Pittelkow og Karen Jespersens analyse i deres eget medie "Den Korte Avis". Jeg får "Den Korte Avis" leveret hver dag i min indbakke og kan næsten ikke klare det konstante fokus på at nedgøre folk med anden etnisk baggrund end kødfarvet, men læser med fryd Pittelkow og Jespersens begavede og skarpe analyser - også denne om Se og Hør-sagen.

Tillad mig at citere, det jeg opfatter som kernen i analysen:

"Stadig oftere ser man folk opføre sig, som om det, de laver, bare er noget, de leger. Ungdommelige politikere løber for eksempel rundt på Christiansborg og leger politik. Journalister leger ”hold-kæft-hvor-tager-vi-fusen-på-de-kendte-og-kongelige”.
Denne attitude er produktet af et samfund, hvor det, man gør, ofte er uden konsekvenser. I skolen har det for eksempel ikke de store konsekvenser at larme i timerne eller lade være med at lave lektier.
Sådan får man indarbejdet den opfattelse, at man ikke behøver at vise ansvar og alvor – for slet ikke at tale om dårlig samvittighed. Når man dummer sig eller forbryder sig forventer man, at det er ret konsekvensløst. ”Det er bare noget, vi leger”.
It-manden og personer på SE OG HØR har formentlig begået noget kriminelt. Men de har optrådt, som om den tanke ikke rigtig er faldet dem ind. De har taget for givet, at der ikke lå nogen straf og ventede på dem."

Hverken journalistik eller digitalisering er en leg - det er der forresten ikke ret meget der er.

Men især digitaliseringen forandrer i disse år helt grundlæggende den måde, vi gør ting på i både privat- og arbejdsliv. Og konsekvenserne af manglende omhu, hvad enten det er i planlægningen, driften eller sikkerheden har konsekvenser for menneskers liv fra de helt overordnede rammevilkår til det helt bogstavelige fysiske liv i for eksempel sundhed, trafik og så videre.

Vær gode samfundsborgere
Men hvad kan vi gøre, når vi så står i døråbningen og råber: Hvad foregår der her?

Vi kan forvente af andre og så i øvrigt selv være gode samfundsborgere. For samfund består af mennesker der handler - gode og dårlige handlinger konstituerer tilsvarende samfund.

Det handler sådan set bare om at tænke sig om og være ordentlig. Med andre ord om moral; moral formet af klassiske dyder, som for eksempel respekt, omhu, flid, ydmyghed men sandelig også mod til at stå ved og tage ansvaret for egne holdninger og handlinger. Hver eneste dag.

Lev efter et motto
Et motto bruges til at beskrive dit værdigrundlag. Mit motto er Flid, Nysgerrighed, Integritet.

Det er jo ikke sjovt, rart eller nice. Men det skal det sådan set heller ikke være, for livet er alvor og højtideligt og skal efter min mening leves i ånden fra  Piet Heins gruk:

Den, som tar / spøg for spøg / og alvor kun alvorligt / han og hun / har faktisk fattet / begge dele dårligt.

30.4.14

Magtskifte i verdensøkonomien sker lige nu




Kina og de såkaldte emerging economies har længe været på vores indre radar som de lande, der haler godt ind på industrisamfundets ledende økonomier som USA og de vesteuropæiske lande inklusive lille Danmark. Vi ved godt, at glansen langsomt er ved at gå af efterkrigs-vækst- og velfærdssamfund.

Men det er en øjenåbner, at Financial Times ligesom TheEconomist i dag fortæller, at det er lige nu magskiftet i verdensøkonomien sker. Anledningen er ny tal fra the International Comparison Program (ICP), som drives af Verdensbanken.

ICP bygger som FT skriver på de bedste data, som penge kan købe og danner forudsætning for finanshusenes beregninger og forudsigelser; selvom disse huses autoritet unægteligt er falmet noget siden ICP sidst lavede opgørelsen i 2005.

Kina overhaler USA
Bundlinjen er, at Kina mod udgangen af 2014 overhaler USA som verdens største økonomi efter de nye beregninger, som grafen i Economistklart illustrerer og begge artikler levende beskriver.

ICPs opgørelse over størrelsen af landenes økonomier bygger på purchasing power parity (PPP), der i modsætning til traditionelle valutakurs-beregninger afspejler de reelle leveomkostninger. Det er forklaret glimrende i begge artikler.

Ledende og/eller største
Min pointe i denne post, har at gøre med forskellen på at være verdens ledende økonomi og verdens største. For FT går skridtet videre og tolker Kinas økonomiske rolle som verdens ledende og ikke blot verdens største.

I FT-artiklen er indlejret en video, hvor Yale-økonomenStephen S Roach fortæller om det dysfunktionelle men samtidig dybt afhængige par i den globale økonomi: USA og Kina. Forskellen på de to: Kina er på vej frem, mens USA står stille.

Gamle metoder virker ikke
I min optik er Roachs afgørende pointe, at det ikke nytter noget at sætte sin lid til de traditionelle økonomiske metoder for at sætte gang i de gamle trætte økonomier. Det er sådan USA og EU-landende gør.


Vi må se at komme videre. Det nye økonomiske magtbillede understreger den pointe. Ny tænkning, ny organisering, ny teknologi er vejen frem for landene, der tidligere var kendt som verdens førende økonomier.

8.4.14

Rystende mangel på politisk debat om digitalisering

Digitaliseringen i Danmark mangler et politisk fundament. For digitalisering forandrer også processer i demokratiske samfund. Uanset om vi ønsker det eller ej.




I dagene 19. og 20. marts mødtes omkring 1000 mennesker til konferencen ”Offentlig Digitalisering 2014” med undertitlen ”På vej mod d-land” - en reference til projektet ”Danmark 3.0: Danmark som d-land” der også har sit udspring hos Dansk IT ligesom ugens konference om offentlig digitalisering.

Dansk It er en interesseorganisation for it-professionelle – altså folk med en faglig, forretningsmæssig eller anden joborienteret indgang til informationteknologien. Og det er vel også den måde, man bedst kan beskrive debatten om digitalisering i Danmark: En faglig, forretningsmæssig eller anden joborienteret indgang, der oftest er drevet af et ønske om effektivisering.

Konferencen efterlod mig igen med indtrykket af, at digitaliseringen i Danmark har så højt et niveau og så stor en udbredelse fordi, der er så mange engagerede it-professionelle, der med faglig passion driver digitaliseringen. Masser af store og små teknologiløsninger er hver dag med til at flytte Danmark i retningen af at blive et d-land – altså et land der udnytter digitaliseringens muligheder fuldt ud og taget næste skridt fra at være et industrialiseret land.

Den manglende dimension
Det er ønsket om at løse hverdagens opgaver mere effektivt og smartere, der hver dag får tusindvis af danskere til at arbejde med, hvordan informationteknologien kan hjælpe. Men der mangler en dimension: den politiske debat.

Mennesker i fællesskaber som organisationer og virksomheder er den struktur, der skaber samfund. Aktiviteten i hvert enkelt led er med til at skabe helheden – derfor er hvert eneste digitale projekt med til at gøre Danmark til et d-land. Men det er også en fragmenteret digitalisering, som skaber resultater uanset om vi ønsker det eller ej.

Den politiske debat kan være til at sætte en retning for, hvilke resultater vi ønsker. Og der skal være en retning, hvis ideen om at gøre Danmark til et d-land skal blive til virkelighed – en retning der skaber de rigtige rammer for at udvikle ideer både økonomisk, fagligt og socialt.

Salget af Nets et godt eksempel
Et godt eksempel er den aktuelle diskussion om salget af den finansielle service virksomhed Nets. Et succesfuldt privat selskab skabt som resultat af effektiv virksomhedsdrift på toppen et politisk ønske om at have en betalings infrastruktur i Danmark.

Resultatet af det politiske ønske blev Dankortet, der efter en langsom start er blevet en kæmpe succes. Og selskabet bag har udviklet en viden om den digitale infrastruktur, der siden har sat Nets i stand til at levere serviceløsninger som Betalingsservice og NemID.

Med salgsprocessen bliver lyset rettet direkte mod den rystende mangel på politisk debat om digitalisering i Danmark. For ingen folkevalgte vil tilsyneladende stille sig op på talerstolen og tage en åben debat om, hvordan vi håndterer finansielle data, sikrer billig og effektiv betaling og udvikler overførslen af værdier i et d-land.

Skal forandrer processerne - også i demokratiet
Det er den slags politisk debat som er afgørende, hvis vi ønsker at digitaliseringen i Danmark skal levere andet end effektivisering på udvalgte områder. Politisk debat som forhåbentlig ender med digitalisering, som gør op med, udvikler og forandrer de processer som skaber demokratiet.

På Offentlig Digitalisering 2014, var der kun tre deltagere, som var registeret i egenskab af at være folkevalgte – og dermed ansvarlige for at rejse den politiske debat om digitalisering. Det var Jeppe Mikkelsen, der er radikal it-ordfører, Venstres it-politiske ordfører Michael Aastrup Jensen og endelig den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, der skulle tale lige inden konferencen sluttede.

Se klummen i Comuterworlds opsætning:
Her er den store bremseklods for guld og grønne it-skove i Danmark