Søg i denne blog

12.9.14

Software presser traditionel økonomisk tænkning


Teknologien skaber velfærd og bekvemmelighed for milliarder, som aldrig bliver registreret. Og investeringsniveauet ser ud til at flade ud, men dækker måske blot over vild prisudvikling.



Forleden var jeg til en rundbordsdiskussion på den danske ambassade i Berlin. 20 tyske topembedsmænd og politikere diskuterede danske erfaringer med digitalisering generelt og digitalisering af sagsbehandlingen i centraladministrationen i særdeleshed.

Det var et elegant, effektivt og udbytterigt eksportarrangement, hvor både handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) og Danmarks ambassadør i Tyskland Per Poulsen-Hansen talte og delte ud af personlige erfaringer med digitaliseringen af sagsbehandlingen. Et arrangement, der skaber de rigtige kontakter, når det handler om at fremme eksporten af dansk software.

Det danske it-erhverv omsætter ifølge IT-Branchen og Dansk Erhverv for 189,6 milliarder kroner om året. Knapt 45 milliarder kroner stammer fra eksport af især software og it-service. Og mulighederne for vækst i eksporten står højt på både politikere og branchefolks ønskeliste; senest har regeringens IKT-Vækstteam blandt andet anbefalet "Offentlige indkøb, der også fremmer eksportpotentialet."

Alt i skønneste (samfunds)orden?
Alt sammen i den skønneste (samfunds)orden. Sådan som vi lærer i vores uddannelse, at vi bedst bygger samfundsøkonomi.  Og så er der alligevel en troldsplint, som synes at vokse sig større og større selv sådan en solrig efterårsdag i en hektisk, effektiv og uordentlig metropol som Berlin.

For lige nu er der et voldsomt skifte i gang i vores anvendelse af informationsteknologi, som drevet af cloud computing, mobile løsninger, big data og social teknologi ændrer vores teknologianvendelse og it-branchen.  Jeg kravler gerne helt op i elfenbenstårnet og råber paradigmeskifte – højt og længe.

Men den snublende logiske konsekvens af sådan et paradigmeskifte, må også være forandringer og måske endda pres på det, der lige nu er god latin andre steder i vores samfund; for eksempel økonomisk tænkning.

Værdier som ikke kan regnes med
Erik Brynjolfsson, der er direktør for MIT Center for Digital Business og i min optik en af de største samfundstænkere lige nu, har sammen med direktør-kollegaen Andrew McAfee regnet sig frem til, at informationsteknologien årligt skaber værdi for mere en 300 milliarder dollars, som ikke kan regnes med i traditionelle BNP-udregninger. For eksemplets skyld er hverken beløbets størrelse eller de præcise beregningsmetoder særligt interessante.

Det interessante er det fænomen, som de to digitale tænkere beskriver, nemlig at der er en voksende kløft mellem vores traditionelle måder at beskrive økonomi på og den værdi, som teknologien reelt skaber.

Den 3. september skrev Andrew McAfee et indlæg på sin blog, der tager fat på, hvorfor det ser ud som om, at investeringerne i it flader ud, mens digitaliseringsbølgen tilsyneladende vokser og vokser.  Og svaret finder han netop i, at paradigmeskiftets ingredienser som for eksempel cloud, software as a service og open source har presset priserne på software så langt ned, at effekterne af investering i software er så meget større end tidligere.

Vi får med andre ord så dramatisk meget mere for vores investering i software, at vi kan holde investeringsniveauet fladt eller endda skære ned.

Tilbage til Berlin
Tilbage til mødebordet i Berlin. For hvad har de vilde digitale tænkere at gøre med vores nationale indsats for at øge eksporten af software og service? Ingenting og alting.

Vi skal fortsætte med alle fremstød for at sælge meget mere software og service i fremtiden. Det er nødvendigt for at være succesfulde softwarevirksomheder og it-branche.

Men vi kommer til at revidere vores opfattelse af værdiskabelsen i samfundet, for vi er godt på vej mod bøvl i regnskabet, hvis vi ikke tænker ud af boksen og tager højde for de reelle værdier i velfærd og bekvemmelighed som digitaliseringen skaber.


Dette indlæg er også publiceret i bloggen: Digitale Danmark på CW.dk

4.9.14

Skolen i d-land og de digitale kompetencer




Skolen er en hjørnesten i vores kultur. Det ændrer sig ikke ikke i d-land. Tværtimod.

I dag samlede Dansk ITs projekt Danmark 3.0 atter et interesseret og diskussionsivrigt publikum til et formiddagsseminar om, hvordan vi kommer videre med udviklingen af Danmark som d-land.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) og forskningsdirektør Jesper Nerlov fra Haldor Topsøe kom med oplæg om fremtidens folkeskole i et digitaliseret samfund. Både oplæg, debatten som jeg selv faciliterede og paneldebatten kredsede mest omkring det, som skolen i forvejen er god til - bare i d-land.

Debat blev i boksen
Undervisningsministeren er overbevist om, at den netop igangsatte skolereform eller læringsreform vil gøre digital læring til én læringstil blandt mange. Og med det planlagte kompetenceløft (med 1 mia kroner til finansiering) vil lærerstanden i 2020 alle være på linjefagsniveau i de teknologirelvante fag.

Forskningsdirektøren var bekymret over hastigheden, samt omfanget eller rettere det manglende omfang af naturvidenskab i skolen.

Debatten fik også vendt vigtigheden af, at få skoleledelse der kan understøtte digital læring og lærernes kompetenceløft.

Efterlysning: Digitale kompetencer
Men ud af boksen kom vi bortset fra i Per Tejs Knudsens indledning: "Hvis Steve Jobs havde designet folkeskolen" først og kortvarigt i paneldebatten, hvor CIO på Københavns Universitet Klaus Kvorning Hansen eftertyste debat om digitale kompetencer. Digitale kompetencer er en forudsætning for at understøtte uddannelse i d-land.

Og allerede i 2008 var Klaus Kvorning Hansen en af drivkrafterne i formuleringen af to sæt digitale kompetencer på henholdsvis bruger og skaber niveau. Det foregik i regi af tænketanken CIO Innovation Forum, som Dansk IT og Computerworld drev - og som jeg selv havde fornøjelsen af at være med til at drive.

Jeg har derfor fundet et par dokumenter frem, der er tænkt som inspiration til snakken om digitale kompetencer. Og så er jeg glad for, at Klaus Kvorning Hansen nu også står i spidsen for et udvalg om digitale kompetencer i regi af Dansk IT, og dermed kean være med til at sætte de digitale kompetencer på dagsordenen på vej med mod d-land.

En ny Digital Dagsorden for Danmark: Det Digitale Skabersamfund

Opråb fra IT-rektoren: Demokratiet er truet