Søg i denne blog

30.10.13

Tid til en ny digital arbejdsdeling mellem stat og kommuner?

Kommunalvalget er en unik mulighed for at diskutere teknologianvendelse med de kommmende folkevalgte ledere af nogle af Danmarks største virksomheder: Kommunerne. De er nemlig helt centrale i digitaliseringen af Danmark.




Valgkampen op til kommunalvalget den 19. november er i fuld gang. Set fra mit bord burde teknologianvendelse og digitalisering stå højt på dagsordenen i den valgkamp. Kommunalreformen har gjort de 98 store kommuner til stærke selvstændige enheder med visioner og kræfter, der kan være med til at sikre Danmark et digitalt spring fra i-land til d-land, hvor informationsteknologien er brugt til intelligent og rettidig digitalisering af processer i både den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundet.

De sidste tre år har jeg haft fornøjelsen af både at skrive om og deltage i gruppen af IT-tænkere tilknyttet Danmark 3.0-projektet, som har formuleret visionen om Danmark som d-land og løbende arbejder med de dagsordener, som kan sikre, at Danmark bliver blandt de første lande, som tager springet fra i-land til d-land. For de lande, som formår at tage springet, vil det betyde en ny periode af højkonjunktur, fordi digitaliseringen kan øge produktiviteten markant, ligesom den kan skabe nye arbejdspladser og nye forretningsmodeller.  Danmark er særdeles velpositioneret til at tage springet fra i-land til d-land i kraft af en både tillidsfuld, veluddannet og forandringsparat befolkning.

Den nye arbejdsdeling
Her repræsenterer de nye stærke kommuner sammen med regionerne en unik dansk mulighed og grundlaget for en national digitaliseringsstrategi, hvor stat og kommuner deler opgaverne, baseret på centralt udviklede "digitale fundamenter" og lokalt udviklede "digitale services".

I den industrialiserede verden har staten ansvaret for samfundets fundamenter, eksempelvis veje, broer og havne. Tilsvarende bør staten have ansvaret for de "digitale fundamenter" i d-land, eksempelvis Internettet, nationale registre som CPR, CVR, e-indkomst eller en ny national AppStore, som blandt andet styrer distribution af digitale læremidler i folkeskolerne.

Men ligesom staten ikke blander sig i design og produktion af de biler, som kører på vejene og broerne i i-land, så bør staten overlade det til kommunerne, at konkurrere med hinanden om at udvikle de bedste digitale service-løsninger for borgerne. Herved sikres den innovation og nytænkning, som er afgørende for, at Danmark bliver et d-land og får en plads i den nye internationale elite.

Digitalisering tæt på borgerne
Økonomi-  og Indenrigsministeriet har netop udgivet rapporten ”Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemorkratiet,” der netop konkluderer, at kommunalreformen har virket og skabt 98 stærke kommuner. 98 kommuner der også ønsker at udnytte deres styrke til selv at træffe afgørende beslutninger tæt på borgerne.

På den baggrund har foreningen for it-professionelle DanskIT opfordret til at bruge beslutningskraften tæt på borgerne til at kickstarte udviklingen af de borgervenlige digitale service-løsninger, som kan gøre Danmark til verdens første d-land. Opfordringen har direkte adresse til Finansministeren, der både skal tage kontrol og stå i spidsen for udviklingen af de digitale fundamenter og samtidig give afkald på udviklingen af services og i stedet slippe kræfterne løs i kommunerne.

Når 98 stærke og visionære kommuner begynder at konkurrere om at bygge de bedste digitale løsninger og services til deres egne borgere, så vil vi meget snart se et Danmark, hvor innovative og eksportparate velfærdsløsninger indenfor for eksempel uddannelse, sundhed, ældrepleje, administration etc. vælter ud på markedet. En strategi, som vil være til gavn for både borgere, vækst og eksport.


Det er den digitaliseringsdiskussion, der bør være en del af valgkampen i alle kommuner. For det er tid til en ny digital arbejdsdeling mellem stat og kommuner. 

Se klummen i Computerworlds opsætning:
Sådan får Danmark plads i den nye internationale elite

Kampen om smartphone-markedet skærpes

Mobilitet er lige nu den vigtigste drivkraft i digitaliseringen. Og selvom økonomisk krise fortsat præger markederne og de økonomiske konjunktur forudsigelser over hele verden, så fortsætter smartphonen med at drive digitaliseringen app for app.

I årets tredje kvartal voksede det globale smartphone-marked med 38,8% i forhold til samme kvartal i 2012. Det viser tal fra analysehuset IDC. Samsung og Apple fortsat sidder på henholdsvis 31,4 og 13,1 procent af det marked, men den spændende historie handler om de tre øvrige pladser på IDCs Top 5 over markedsandele for leverandører af smartphones.

Kinesiske Huawei og Lenovo kæmper nemlig intenst om pladserne sammen med sydkoreanske LG. I tredje kvartal 2013 har de henholdsvis 4,8, 4,7 og 4,6 procent af verdensmarkedet for smartphones. Markedsandelene dækker over en fremgang i antallet af afskibede smartphones på henholdsvis 76,5, 77,6 og 71,4 procent.

Tankevækkende mobil-sammenligning
I alt afskibede producenterne af smartphones 258,4 millioner enheder i tredje kvartal. Det er en ny rekord og altså en fremgang på 38,8 procent i forhold til 186,2 millioner smartphones i samme kvartal sidste år.

Det totale antal mobiltelefoner, der forlod fabrikkerne i tredje kvartal, er på 467,9 millioner ifølge IDC. Tallet omfatter også smartphones. Og så det jo tankevækkende at det totale marked for mobiltelefoner altså blot voksede med 5,7 procent i tredje kvartal 2013 i forhold til tredje kvartal 2012.

Læs IDCs pressemeddelelse om det globale marked for smarphones i tredje kvartal 2013:http://www.idc.com/getdoc.jsp?containerId=prUS24418013

22.10.13


Gider vi smarte ure og briller?

Den digitale værdi skal være helt klar for brugerne. Ellers bliver et nyt produkt ikke en succes.

Så mangler vi igen et godt ord på dansk.

For vi bruger jo allerede ordet bærbar om laptoppen - den formfaktor, som gjorde den personlige computer mobil. Men i de kommende år må vi forvente, at teknologien bliver bærbar i bogstaveligste forstand - som i at bære et ur, en brille, en kjole, en jakke og så videre.

Mobilitet er uden tvivl den teknologiske tendens, som har forandret flest brugeres teknologianvendelse de seneste par år. Fra den bærbare pc over featurephonen til smartphonen, iPad og andre 'phablets'.
De nye mobile klienter driver en reel efterspørgsel efter adgang til data og digitale serviceløsninger, som leverandørerne af it-service og software nyder godt af.
Samtidig ser vi lige nu en bølge af næste generations mobile klienter rulle ind på det benhårde marked for klienter til brugerne: computere, gadgets eller it-dimser i mangel af bedre beskrivelser.

Smartwatches er i høj grad en realitet med de seneste lanceringer. Googles eksperimenter med briller følges tæt, og på forskningsplan arbejdes der for eksempel på det danske Alexandra Institut med intelligente tekstiler, der i realiteten gør tøj til en mobil klient, som kan levere digital service.

Et rungende måske
Men gider vi overhovedet smarte ure, briller og disse andre såkaldte wearables? Det bedste svar, man kan give lige nu, er et rungende måske.
Et svar, som dækker over en god og sund udvikling på markedet for informationsteknologi, der handler om, at wearables skal skabe reel digital værdi for at interessere brugerne.
IDC udførte i foråret en undersøgelse blandt amerikanske forbrugere - IDC 2013 Connected Consumer Survey.

Hovedtendensen var klart, at jo mindre digital værdi, disse nye wearables skaber, desto mindre er interessen blandt forbrugere, der i forvejen er tunge internetbrugere.
For eksempel er det under 15 procent, som finder det interessant at bruge et smartwatch til at se opringninger eller beskeder fra smartphonen.
En fjerdedel finder det interessant at kunne optage video, tage billeder eller få data om det, som brugeren ser, gennem en brille.

Tunge netbrugere på det amerikanske marked er naturligvis ikke repræsentative for den købedygtige forbrugerstyrke i verdens rige lande, der må forventes at få tilbudt wearables i første omgang.
Og de er slet ikke repræsentative for brugerne i resten af verden, hvor wearables i forskellige former kan sætte turbo på den mobile teknologianvendelse, som allerede blomstrer.

Men jeg tør godt satse på tendensen: Den digitale værdi skal være helt klar for brugerne, ellers bliver et bærbart produkt ikke en succes. Det gør også billedet langt mindre mudret for leverandørerne af it-service og software.

I det teknologiske paradigmeskifte, hvor vi befinder os lige nu, handler det om at levere en klar og tydelig forretningsværdi  - uanset om det er den private forbruger eller erhvervslivet, der er målet for serviceløsningerne til de bærbare klienter.

Ingen vej udenom
Det lurer it-branchen lige nu på at kunne levere.

I kombination med mulighederne i cloud, big data og social technologies kan de nye bærbare klienter skabe revolutionerende muligheder for digitalisering i et hjørne af verden, som både er ramt af økonomisk krise på femte år og den demografiske krise, der i de kommende år efterlader os med færre hoveder og hænder til at skabe de nødvendige værdier.

Med andre ord er vi i it-branchen nødt til at skabe både hardware, software og serviceløsninger, der sikrer, at forbrugerne gider wearables.

Se klummen i Computerwold opsætning: Gider vi overhovedet smarte ure og briller

21.10.13

NemID leverer et livsfarligt slag til dansk digitalisering:

Lad os nu få en IT-havarikommission

Digitalisering skaber nye sårbarheder i samfundet. Et d-land har andre sikkerhedsudfordringer end et i-land. Den seneste ugers problemer hos Nets er et hårdt slag i det danske digitale mellemgulv, som skal tages alvorligt.



Sidste uges problemer for it-servicevirksomheden Nets med at levere danskernes digitale signaturer i form af NemID er et livsfarligt slag til dansk digitalisering. NemID er skolebogseksemplet på en digital infrastruktur, som bare skal være til stede og fungere, hvis vi skal gøre os håb om at få fuld værdi af vores investeringer i IT.

Efter støvet nu har lagt sig og NemID tilsyneladende fungerer med den opdatering af Java-teknologien, som Oracle udsendte i sidste uge, så står vi igen tilbage med fornemmelsen af, at vi aldrig får udnyttet erfaringerne fra dette nedbrud. For nedbrud sker i anvendelsen af informationsteknologi fordi udstyr går i stykke og fejl sker. Jo mere afhængige vi er af en teknologi eller digital service, desto vigtigere er det, at vi er sikre på at erfaringerne fra nedbrud bliver samlet og brugt til at undgå og forebygge.

Nets leverer klassisk tavshed
Nets leverer klassisk tavshed - her beskrevet hos CW.dk i dag - med henvisning til, at kunden har krav på en forklaring først. Det er Digitaliseringsstyrelsen, som er forankret i Finansministeriet, der på danskernes vegne køber den digitale signatur NemID hos Nets. Netop derfor er det ikke godt nok, at også dette it-nedbrud efter al sandsynlighed bliver efterladt i en viden-gråzone.

Det er alle danskere, som er kunder på NemID og bliver stadig mere afhængige af, at den virker, efterhånden som den ønskede digitalisering af vores samfund skrider frem. Og Nets er ovenikøbet ejet af spydspidsen i det digitale Danmark - finanssektoren. Netop derfor er det ok at forvente andet end en høflig henvisning til diskretion i kundeforhold, når vi beder om en forklaring, så en stor del af NemIDs brugere ikke bliver efterladt med en grundlæggende usikkerhed overfor NemID og digitaliseringen generelt.

To bannerfører for en IT-havarikommission
Tværtimod bør de to parter, som tilsammen udgør en væsentlig del af fundamentet under digitaliseringen i Danmark til dato, sammen være bannerfører for at få politikerne til at oprette en IT-havarikommissionen med tilhørende lovgrundlag. Havarikommissionen skal med loven i hånden undersøge og analysere IT-nedbrud i både offentlige institutioner og private virksomheder.

IT-Havarikommissionen skal også sørge for, at analyserne bliver brugt til at forebygge nye nedbrud og informere borgerne - ikke om alle detaljer, der kan give private virksomheder konkurrencemæssige problemer, men i et omfang der sikrer borgerne indsigt i den sårbarhed som digitaliseringen fører med sig.

Sårbarheden er et grundvilkår i d-land
For sårbarheden er et grundvilkår i digitaliseringen og vejen mod at gøre Danmark til et d-land, der høster alle fordelene i at være gennemdigitaliseret, men omvendt også åbner for nye sårbarheder i form af nedbrud, som kan lamme samfundet. En IT-havarikommission skal konstant arbejde på at gøre risikoen så lille som mulig og skadevirkningerne ligeså.

Derfor bør Nets og Digitaliseringsstyrelsen bruge sidste uges NemID-hændelse aktivt i arbejdet på at forebygge den næste hændelse.