Søg i denne blog

27.6.14

Nødvendigt medie-udvalg




Den politiske aftale om at nedsætte et sagkyndigt udvalg om public service i fremtidens medieverden er helt nødvendig. Politikerne har med kommissoriet i aftalen kridtet banen op til en af de vigtigste danske kulturpolitiske diskussioner i vores tid.

"Udviklingen afføder et stigende fokus på, at danske medier kan levere et alsidigt dansk kvalitetsindhold, der tager udgangspunkt i danske forhold, og at danske medier i fremtiden indgår i befolkningens mediebrug" 

Er vi i stand til at understøtte borgerne i det danske demokrati med et medieudbud og indhold, der på dansk sætter os i stand til at træffe de nødvendige beslutninger i alle dele af samfundslivet?

Kulturomvæltning ønskes
Da Danmark sidste havde en mediekommission i årene fra 1980 til 85 førte det til bruddet på Danmarks Radios monopol herunder udenlandske kanaler på kabel TV og ikke mindst etableringen af TV2. Det var i sandhed kæmpe kulturomvæltninger for danskerne.

Vi har brug for omvæltninger i samme målestok og nye måder at tænke medier på. Og kommissoriet er bredt nok både i forhold til opgaver, sammensætning og tid.

Der er ingen grund til at sætte forventerninger for lavt til det sagkyndige udvalgs arbejde.


19.6.14

Offentlig digital post er et ”man on the moon-projekt”




Vi skal have flere digitale milepælsprojekter. Og selvfølgelig skal vi løse problemerne undervejs – men helst på en ny måde; for det er jo det, der er det seje ved digitalisering: Innovation!

Tvangsdigitalisering.
Ordet er så koldt og uhyggeligt, at det har den ønskede virkning ligeså snart det kommer fra gode mennesker med indsigt i teknologi: Det skal vi ikke have noget af. Og det er også bare typisk politikerne inde på Christiansborg eller endnu værre nede i Bruxelles bare at tænke på penge og tvangsfodre os med krav om – for eksempel offentlig digital post.

Som ivrig digitaliserings-fortaler har jeg selv været lidt for lunken til at vælge klar side i den diskussion. For ideen om at erstatte så meget papir som muligt med e-post er nærmest min mission her i livet. Men omvendt, hvad så med de svageste borgere?

Underligt nok fortsætter den sætning ofte med gamle, selvom Danmarks ældre får stadig bedre fat i digitaliseringen både på pc og smartphones. Men ja, der er svage grupper både blandt ældre og unge men især socialt udsatte borgere, som ikke umiddelbart kan bruge e-mail selvom staten så måtte tvangsoprette den.

Går i brechen for d-post
Men nu går jeg hele vejen i brechen for den offentlige digitale post her få måneder før debatten uden tvivl bliver overophedet efterhånden, som vi nærmer os 1. november.  Denne dag markerer skæringspunktet for kravet til borgerne om, at have en elektronisk postkasse til at modtage og kommunikere med det offentlige. Et par konkrete oplevelser har fået skubbet mig det sidste stykke.

En af oplevelserne var, da jeg en tidlig morgen hørte et indslag på DR om, at ”100.000 siger nej til digital post.” Det var så interessant, at jeg fandt frem til artiklen på DR-nyheder og fandt ud af, at indslaget handlede om, at Digitaliseringsstyrelsen på det tidspunkt (9. maj 2014) havde givet 105.884 dispensationer til danskere, som altså er fritaget for kravet om at modtage digital post 1. november 2014.

Hver femte fritages
Digitaliseringsstyrelsen forventer faktisk at 20 procent at danskerne bliver fritaget. Det synes jeg egentlig er ok. Hver femte ventes at blive fritaget af forskellige årsager.

Forhåbentlig, tænker jeg, kommer flere af dem med i en digital løsning efterhånden, som digital kommunikation fører til nye løsninger. Og nej jeg kan ikke lige komme med tre eksempler.

For den ultimative ide med digitaliseringen er jo innovation. At vi finder på nye måder at gøre tingene. Men det sker først, når vi har taget skridtet ud i det næsten ukendte som for eksempel kravet om at kommunikere digitalt med det offentlige.

Digital løsning til fysisk post
En anden oplevelse har været at sidde tæt på udviklingen af et produkt, der integrerer digital sagsbehandling i for eksempel ministerier og styrelser med den fjernprintsløsning, som Staten har valgt til at stå for udsendelse af den fysiske post, der altså også efter 1. november blandt andet skal ud til 20 procent af danskerne.

Da staten gik i udbud i 2012 stod tælleren på 140 millioner breve om året til borgere og virksomheder. Tænk på printning, pakning, afsendelse etc.

Når den digitale sagsbehandling og fjernprint er integreret, så sker der effektiviseringer i arbejdsgange som åbner nye muligheder for innovation i ministerier og styrelser. Men også på udbudssiden giver det mulighed for at tænke nyt både i forhold til digitale postkasser, fjernprint og meget andet.  Og nej jeg har ikke glemt problemerne, da virksomhedsejere sidste år bogstavelig talt brugte dage på at oprette digitale postkasser og signaturer til deres virksomheder.

Udbud af postmester-tjansen
22. maj skrev Computerworld, at det næstestore udbud af rollen som ”statens digitale postmester” nu er i støbeskeen, fordi leverancen fra eBoks (Nets og Post Danmark) udløber i sommeren 2015 efter fem år. DP2 er udbuddet døbt, men ventes at blive en mellemregning (det vil sige kortere løbetid) forud for en større overhaling med DP3, der skal afspejle den næste danske digitaliseringsstrategi.


Det lyder besværligt. Og det er det. Og det skal det være. Helt afgørende er, at der kommer nogle gode politiske diskussioner som grundlag for de her udbud, så det digitale ”man on the moon-projekt,” som offentlig digital post er også fører til digital innovation i Danmark.

Læs klummen i CWs opsætning her: Digital post er et "man on the moon" projekt


11.6.14

Cloud First: Slotsholmen bør hente inspiration i Whitehall

Det britiske G-Cloud rammeprogram er et godt eksempel på, at det også er nødvendigt med nye kommercielle rammer i d-land.



Det var seriøst nedslående læsning, da tænketanken World Economic Forum og business skolen Insead i sidste uge [klummen er afleveret til redigering 29.04.14] præsenterede 2014 udgaven af The Global Information Technology Report. Rapporten er nemlig en årlig status over verdenssamfundets parathed til at udnytte og høste gevinster af digitaliseringen.

Danmarks placering i det såkaldte Networked Readiness Index er i 2014 en 13. plads. I 2007 var Danmark det bedst placerede land i verden og alene fra sidste år til i år er vi faldet tilbage fra en 8. plads – eller rettere er vi nok ikke faldet så meget, som vi er blevet overhalet.

Forkert retning
Det er egentlig ikke placeringen som nummer 13, der i sig selv er nedslående men derimod den nedadgående tendens kombineret med viden om, at vi stadig er blandt de nationer i verden, der har mest og bedst hardware og software samt ikke mindst evner til at udnytte informationsteknologien. For det betyder, at vi ikke tager digitalisering seriøst på et strategisk niveau som katalysator for udviklingen af virksomheder og samfund.

Uanset om vi så satte os med hænderne i skødet, så skulle vi nok få gevinster af de næste 25 års digitalisering. De kommende generationer af digitale indfødte vil ændre virksomheder, arbejdsmarkedet og samfundet helt af sig selv i takt med, at de indtager arbejdsmarkedet.

Men hvis vi omvendt vil høste gevinster og have fordele af digitaliseringen i de næste ti til tyve år, så er det nu der skal handles. Et afgørende element i digitaliseringen er for eksempel de kommercielle vilkår, der ligger til grund for digitaliseringen.

Udbuds-modeller
I Danmark arbejder vi nærmest blindt efter industrisamfundets udbuds-model, hvor it-projekter anskues ligesom store byggeprojekter, der skal i licitationer med konkurrence om prisen på selv den mindste ”møtrik”. Man kan diskutere, både hvor stor gavn og skade den måde at anskue omstillingen af Danmark fra i-land til d-land har gjort – men dynamisk er det helt sikker ikke.

Her kunne Slotsholmen med fordel kigge mod sydvest og regeringskvarteret Whitehall i London. I den britiske centraladministration er et cloud first-princip godt i gang med at vende op og ned på de traditionelle rammevilkår, når det gælder indkøb af it-løsninger.

CloudsStore og G-Cloud
De britiske ministerier og styrelser i Hendes Majestæts regering SKAL simpelthen undersøge, evaluere og helst vælge cloud-baserede it-løsninger fra den CloudStore, som er skabt i forlængelse af det G-Cloudrammeprogram, som Cabinet Office har været i gang med at bygge op siden 2012. På den ene side ønskes  hurtigere og billigere digitalisering for myndighederne og på den anden side ønskes øget konkurrence og flere mindre og mellemstore it-virksomheder som udbydere.

Alt sammen indenfor EU konkurrencereglerne.

13.000 services bliver leveret fra CloudStore. Sidste år var 708 leverandører registreret i G-Cloud rammeprogammet, 80 procent var små og mellemstore leverandører. Cabinet Office’ egne tal viser betydelige besparelser for skatteborgerne.

Ny SMV-dynamik
Men i første omgang og i forhold til digitaliseringsarbejdet i det hele taget, er besparelsesprocenten sekundær (BEVARES – den skal være til stede) for udover effektivisering og økonomisk gevinst, bliver den britiske centraladministration digitalt moderniseret og fremtidssikret med cloudløsninger og de mindre og mellemstore it-virksomheder får en ærlig chance for at deltage og dermed vokse og skabe udvikling.


Det er den slags rettidig omhu som bedre placeringer på Network Readiness Index er gjort af.

Læs klummen i CWs redigering og opsætning: Danmark rasler ned: Briterne har overhalet os i digitalisering