En mental fedmeepidemi er risikoen i dagens ekstremt fragmenterede, lynhurtige og stadigt tyndere nyhedsdækning.
Det er DR Nyheders direktør, Ulrik Haagrup, der kommer med advarslen i Politiken: "Der ligger en stor udfordring i, hvordan vi gør det attraktivt at blive klogere, når de tomme kalorier står i kø. Ellers risikerer vi en mental fedmeepidemi. Det er også nemmere at købe en pizza end at få en broccoli til at smage godt«."
Citatet taler for sig selv. Kunne ikke sige det bedre. Fremtidens velfærdssamfund handler ikke kun om at have råd til velfærdsydelser. Det handler også om at have kompetente borgere der vil og kan demokratiet.
Anbefaler Ditte Gieses artikel "Ekspert: Tv-nyhederne er hverken først, størst eller bedst"
Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Deltag i diskussionen - skriv en kommentar.
Søg i denne blog
20.12.13
17.12.13
Digitalisering er en del af løsningen i GGGI-sagen
Presset vokser og vokser. Sådan oplever de fleste arbejdslivet lige nu, næsten uanset om vi blot tjener til dagen og vejen eller lever den faglige drøm ud.
GGGI-sagen viser alt for godt, hvordan arbejdspres bliver til problemer. Digitalisering er en del af løsningen, hvis den bliver brugt til at forandre processer, så vi rent faktisk arbejder smartere.
Det skrev jeg om i min seneste klumme i CW og indlæg her på bloggen. Kan også anbefale researchnotatet "Skab værdi med digital sagsbehandling i topledelsen."
Må iøvrigt også anbefale Politikos dækning af dagens redegørelse om GGGI-sagen især kommentaren, der kommer godt omkring de mange, mange arbejdsopgaver som god ministerbetjening består af.
GGGI-sagen viser alt for godt, hvordan arbejdspres bliver til problemer. Digitalisering er en del af løsningen, hvis den bliver brugt til at forandre processer, så vi rent faktisk arbejder smartere.
Det skrev jeg om i min seneste klumme i CW og indlæg her på bloggen. Kan også anbefale researchnotatet "Skab værdi med digital sagsbehandling i topledelsen."
Må iøvrigt også anbefale Politikos dækning af dagens redegørelse om GGGI-sagen især kommentaren, der kommer godt omkring de mange, mange arbejdsopgaver som god ministerbetjening består af.
11.12.13
Chefens frihed er nøglen til succes i dine mobile projekter
Aha-oplevelsen i topledelsen er x-faktoren i mobile løsninger. Start med at integrere ledelsens arbejdsprocesser på mobile enheder
.
Ledere har altid gjort brug af den nyeste teknologi i forsøget på at skabe bedre resultater, hurtigere. Ny teknologi til produktionen, ny teknologi til organisationen og ny teknologi til personen.
Mens de to første fylder meget i de løbende økonomiske og strategiske
overvejelser, så handler lederens personlige teknologivalg både om en evig
utålmodighed - og at se godt ud, selvfølgelig. Den evige utålmodighed er en
vigtig drivkraft for lederen, der konstant har behov for mere viden,
opdateringer og mulighed for at kommunikere, så ledelsesarbejdet med at
uddelegere og beslutte hele tiden kan være i gang.
Derfor er den bærbare pc og mobiltelefonen sammen med
regnearket, e-mailen og internettet de foretrukne ledelsesteknologier sammen
med printeren, selvfølgelig. Dokumenter skal printes ud og organiseres i mapper
til læsning, møder, beslutning og underskrift.
Enkelt og ligetil, bortset fra...
Enkelt og ligetil - når man lige ser bort fra alle mellemregningerne som for eksempel underliggende data skabt af mange medarbejdere og kompleks teknologi for ikke at glemme alt arbejdet og ressourcer brugt til blandt andet at forberede de fysiske mapper med papir, transportere og efterbehandle dokumenter fra beslutningsprocessen.
Enkelt og ligetil, bortset fra...
Enkelt og ligetil - når man lige ser bort fra alle mellemregningerne som for eksempel underliggende data skabt af mange medarbejdere og kompleks teknologi for ikke at glemme alt arbejdet og ressourcer brugt til blandt andet at forberede de fysiske mapper med papir, transportere og efterbehandle dokumenter fra beslutningsprocessen.
Det er her den nye generation af mobile IT-løsninger kan
integreres i ledelsesarbejdet. Processerne kan digitaliseres, så ressourceforbruget
i ledelsesarbejdet reduceres og cheferne oplever frihed til at fokusere på det,
der er vigtigst for organisationen lige nu.
Det er ikke er et spørgsmål om, hvordan cheferne allerede gør, om organisationen
er offentlig eller privat eller noget helt syvende.
Det er derimod et spørgsmål om, hvilke opgaver chefen skal løse
og hvordan teknologien kan integreres så arbejdsprocesserne bliver bedre. For
det kan de – altså blive bedre; og teknologien kan hjælpe.
Mest interessante ledelsesteknologi til dato
Mest interessante ledelsesteknologi til dato
Da Apple i 2010 præsenterede den første iPad, introducerede
de samtidig verden til det mest interessante stykke ledelsesteknologi til dato.
Vigtigst: En iPad ser godt ud.
Og man ser godt ud, når man arbejder med den. Dertil kommer så den intuitive brug, app-paradigmet og muligheden for det højeste mobile sikkerhedsniveau.
Og man ser godt ud, når man arbejder med den. Dertil kommer så den intuitive brug, app-paradigmet og muligheden for det højeste mobile sikkerhedsniveau.
Konsekvensen blev, at mange ledere anskaffede sig en iPad og
forventede at kunne bruge den i ledelsesarbejdet, selvom denne formfaktor på
ingen måde var understøttet af IT-organisationen. Men det er lige meget, for en
græsrodsbevægelse var startet på direktionsniveau.
Det teknologiske paradigmeskifte
Lige nu står vi midt i et teknologisk paradigmeskifte. Fra en client server baseret verden til en app-drevet, som analysehusene kalder forskellige ting som Den Tredje Platform eller Nexus of Forces, men det fælles udgangspunkt er dog, at mobilitet er en af drivkræfterne i skiftet ligesom cloud computing, big data og social teknologi.
Lige nu står vi midt i et teknologisk paradigmeskifte. Fra en client server baseret verden til en app-drevet, som analysehusene kalder forskellige ting som Den Tredje Platform eller Nexus of Forces, men det fælles udgangspunkt er dog, at mobilitet er en af drivkræfterne i skiftet ligesom cloud computing, big data og social teknologi.
Aha-oplevelsen på direktionsgangen kommer, når direktørerne
oplever, at IT leverer en løsning, der hjælper med kedelsesopgaverne i en app.
En app der giver adgang til alle de nødvendige data, håndterer opgaverne i
arbejdsprocessen samtidig med, at det er muligt at læse mail, nyheder og i
øvrigt se godt ud med sin iPad.
Det er digital x-faktor, der som en slags tryllestøv med et slag øger forståelsen for mobile projekter andre steder i organisationen.
Ingen genveje til digital x-faktor
Det er digital x-faktor, der som en slags tryllestøv med et slag øger forståelsen for mobile projekter andre steder i organisationen.
Ingen genveje til digital x-faktor
Men der er ingen genveje. For nylig var jeg til et
arrangement, hvor en topembedsmand sagde:
”Koncerndirektionen går ikke på kursus i iPad. Dagsmappen
med mødemateriale er et arbejdsredskab, som topcheferne kender og mestrer, så
når det bliver digitalt, så skal det bare virke. Der skal næsten ingenting til,
før en topleder vælger noget fra.”
Se klummen i Computerworlds opsætning:
Derfor elsker chefen sin iPad: Man ser godt ud, når man arbejder med den
Se klummen i Computerworlds opsætning:
Derfor elsker chefen sin iPad: Man ser godt ud, når man arbejder med den
5.12.13
Endnu en grund til politisk teknologi eftertanke
Huawei-diskussionen bør give anledning til politisk teknologi eftertanke. Muligheden for at anvende informationsteknologien til overvågning og forfølgelse ligger lige for i konspirationsteoretikernes værktøjskasse.
De seneste seks måneders afsløringer af amerikanske efterretningstjenesters digitale overvågning dokumenterer ikke overraskende mistanken. Kinas involvering i digital overvågning er et andet stort tema på bagsiden af digitaliseringsmedaljen. Især på grund af den traditionelt tætte forbindelse mellem stat og virksomheder i Kina.
I en virkelighed, hvor kinesiske teknologikoncerner samtidig får større globale markedsandele og med de amerikanske afsløringer in mente, ja så bør diskussionen om kinesiske Huawei give anledning til politisk teknologi eftertanke i Danmark. Senest har en aftale mellem Huawei og sydkoreanske LG om udbygningen af et mobilnet får en række amerikanske politikere til at advare mod kinesernes voksende betydning i den globale digitale infrastruktur.
Huawei har indgået en lignende aftale med danske TDC og vil i løbet af kort tid blive ganske synlige på det danske marked. Men inden vi fatter høtvyen og går til kongen eller rettere Christiansborg for at markere hvors utryghed, er det værd at bide mærke i Huawei-talsmanden Scott Sykes formulering i Financial Times:
"Huawei er ikke Kina; Huawei er Huawei," sagde han og understregede at førende amerikanske virksomheder som Apple har en stor del af deres produktion i Kina. " Hvis Kina er anledning til så stor bekymring, hvorfor gælder der så andre standarder for disse virksomheder?"
Der er storpolitik i teknologien: Handel, arbejdspladser og forskning men også sikkerhed - hvem overvåger hvem og påvirker på den måde politikskabelsen i både demokratier, diktaturer og staterne midt imellem.
I en tid, hvor vores egen måde at drive efterretningsvæsen på i Danmark er til en tiltrængt debat er der altså endnu mere grund til en politisk teknologi eftertanke.
De seneste seks måneders afsløringer af amerikanske efterretningstjenesters digitale overvågning dokumenterer ikke overraskende mistanken. Kinas involvering i digital overvågning er et andet stort tema på bagsiden af digitaliseringsmedaljen. Især på grund af den traditionelt tætte forbindelse mellem stat og virksomheder i Kina.
I en virkelighed, hvor kinesiske teknologikoncerner samtidig får større globale markedsandele og med de amerikanske afsløringer in mente, ja så bør diskussionen om kinesiske Huawei give anledning til politisk teknologi eftertanke i Danmark. Senest har en aftale mellem Huawei og sydkoreanske LG om udbygningen af et mobilnet får en række amerikanske politikere til at advare mod kinesernes voksende betydning i den globale digitale infrastruktur.
Huawei har indgået en lignende aftale med danske TDC og vil i løbet af kort tid blive ganske synlige på det danske marked. Men inden vi fatter høtvyen og går til kongen eller rettere Christiansborg for at markere hvors utryghed, er det værd at bide mærke i Huawei-talsmanden Scott Sykes formulering i Financial Times:
"Huawei er ikke Kina; Huawei er Huawei," sagde han og understregede at førende amerikanske virksomheder som Apple har en stor del af deres produktion i Kina. " Hvis Kina er anledning til så stor bekymring, hvorfor gælder der så andre standarder for disse virksomheder?"
Der er storpolitik i teknologien: Handel, arbejdspladser og forskning men også sikkerhed - hvem overvåger hvem og påvirker på den måde politikskabelsen i både demokratier, diktaturer og staterne midt imellem.
I en tid, hvor vores egen måde at drive efterretningsvæsen på i Danmark er til en tiltrængt debat er der altså endnu mere grund til en politisk teknologi eftertanke.
28.11.13
Work smart: Go dark in airplane mode
Work smarter not harder - det er fuldstændig som med nødvendigheden af at tabe de overflødige kilo og leve sundere og sjovere. Jeg ved det godt; gør alt for lidt ved det; men læser meget gerne artikler om, hvordan jeg kunne komme til at arbejde smartere.
Mette Boje Schønnemann twitter om at arbejde og leve smartere fra sit hjemmekontor i Sydney. Og med et link til artikelen "The abundance of slowness" eller langsommelighedens overflod var jeg på vej ind i, hvor godt det kunne være hvis, og hvis.....
Ifølge deklarationen øverst tager artiklen ni minutter at læse; og de første tre går med forfatteren Matt Steels sevbebrejdelser over det der "altid på og lige ved at brænde ud liv" .... som mange nok kan nikke genkendende til.
Men så når man til forfatterens samarbejde med Peleg Top, der på 18. år driver en design virksomhed, hvor man arbejder fra 9 til 18 mandag til torsdag og 9 til 14 om fredagen, går hjem og er familie, kæreste, ven, sover godt om natten, ikke svarer på mail og telefoner i weekenden ....og, og, og...
Løsningen: Prøv at sæt farten ned. Og så kommer der ti gode råd.
Et af dem er at "Go dark. Sæt telefonen på airplane mode" så gå opkald på svareren og hverken internet eller GPS-kan bruges. Til en gå-tur i middagspausen eller en hel weekend.
Så hen i stakken med slankekure, motionsprogrammer .... og visheden om, at vi skal tage det med at arbejde smartere mere alvorligt. De samme teknologier, som kan effektivisere arbejdsgange og skabe innovation i virksomheden kan give OS friheden til arbejde smartere og Go dark.
Mette Boje Schønnemann twitter om at arbejde og leve smartere fra sit hjemmekontor i Sydney. Og med et link til artikelen "The abundance of slowness" eller langsommelighedens overflod var jeg på vej ind i, hvor godt det kunne være hvis, og hvis.....
Ifølge deklarationen øverst tager artiklen ni minutter at læse; og de første tre går med forfatteren Matt Steels sevbebrejdelser over det der "altid på og lige ved at brænde ud liv" .... som mange nok kan nikke genkendende til.
Men så når man til forfatterens samarbejde med Peleg Top, der på 18. år driver en design virksomhed, hvor man arbejder fra 9 til 18 mandag til torsdag og 9 til 14 om fredagen, går hjem og er familie, kæreste, ven, sover godt om natten, ikke svarer på mail og telefoner i weekenden ....og, og, og...
Løsningen: Prøv at sæt farten ned. Og så kommer der ti gode råd.
Et af dem er at "Go dark. Sæt telefonen på airplane mode" så gå opkald på svareren og hverken internet eller GPS-kan bruges. Til en gå-tur i middagspausen eller en hel weekend.
Så hen i stakken med slankekure, motionsprogrammer .... og visheden om, at vi skal tage det med at arbejde smartere mere alvorligt. De samme teknologier, som kan effektivisere arbejdsgange og skabe innovation i virksomheden kan give OS friheden til arbejde smartere og Go dark.
26.11.13
Forretningen tager magten fra IT i procesunderstøttelse
Året rinder hastigt ud, og i samme takt som dagene bliver kortere, stiger antallet af artikler om, hvad vi skal vente af 2014. Hos Forbes har Peter High været igennem analysehuset Forresters ti teknologi tendenser, der vil dominere i årene fra 2014 til 2016.
Tendens nummer fire hos Forrester handler, om hvordan forretningen helt tager magten fra IT i business intelligence og proces management. Den første pointe har vel været ret oplagt længe, den anden vidner om en nyere udvikling med langt mere teknologimodne og -erfane ledere i alle dele af virksomheder og organisationer.
"The report also notes that business process management, again a traditional domain of IT by-and-large, is increasingly becoming the domain of other functions as “a new class of users demands more user-friendly, self-service features to automate ad hoc processes without expensive and scarce IT resources.” As mobility increasingly becomes a strategic imperative of the entire business greater levels of process and data innovation should arise, again leading to various functional leaders to wrestle control away from IT."
Jeg kunne ikke være være enig. Læs hele Peter Highs artikle her - inklusiv listen med Forresters ti teknologi tendenser for 2014 til 2016, samt et linkt til en gennemgang af Gartners top ti lister over strategiske teknologier i 2014:
Forrester: Top Technology Trends for 2014 and Beyond
Tendens nummer fire hos Forrester handler, om hvordan forretningen helt tager magten fra IT i business intelligence og proces management. Den første pointe har vel været ret oplagt længe, den anden vidner om en nyere udvikling med langt mere teknologimodne og -erfane ledere i alle dele af virksomheder og organisationer.
"The report also notes that business process management, again a traditional domain of IT by-and-large, is increasingly becoming the domain of other functions as “a new class of users demands more user-friendly, self-service features to automate ad hoc processes without expensive and scarce IT resources.” As mobility increasingly becomes a strategic imperative of the entire business greater levels of process and data innovation should arise, again leading to various functional leaders to wrestle control away from IT."
Jeg kunne ikke være være enig. Læs hele Peter Highs artikle her - inklusiv listen med Forresters ti teknologi tendenser for 2014 til 2016, samt et linkt til en gennemgang af Gartners top ti lister over strategiske teknologier i 2014:
Forrester: Top Technology Trends for 2014 and Beyond
14.11.13
Danskerne har næstmest storage i verden
Med 2095GB storage har danskerne pr. indbygger næstmest storagekapacitet i verden. Schweizerne har mest 2331GB, mens det globale gennemsnit er på 369GB. Det er IDC, der har lavet en fantastisk infografik om fordelingen, anvendelsen og udviklingen af storagekapacitet på globalt plan.
Det er god indsigt og et vidtrækkende perspektiv. Den amerikanske søofficer Alfred T Mahan (1840-1914) er citeret for "at den der kontrollerer bølgerne, kontrollerer verden". IDC spørger om vi kan omskrive citatet til: "Den der ejer data......?"
Yderst relevant diskussion i verden, hvor det digitale univers i 2017 vil være vokset til 16ZB mod 4 i 2012.
http://www.idc.com/IDC_Storage-infographic.jsp
Det er god indsigt og et vidtrækkende perspektiv. Den amerikanske søofficer Alfred T Mahan (1840-1914) er citeret for "at den der kontrollerer bølgerne, kontrollerer verden". IDC spørger om vi kan omskrive citatet til: "Den der ejer data......?"
Yderst relevant diskussion i verden, hvor det digitale univers i 2017 vil være vokset til 16ZB mod 4 i 2012.
http://www.idc.com/IDC_Storage-infographic.jsp
13.11.13
Modernisering af den offentlige sektor i perspektiv
DenOffentlige.dk sætter i et interview med Henning Christophersen moderniseringen af den offentlige sektor i et sjældent samtidshistorisk perspektiv. Som finansminister satte han i 1983 gang i moderniseringen af den offentlige sektor og siger i interviewet blandt andet:
"Vi lavede regelforenklingen, hvor vi hver uge afskaffede to sæt regler. Det må man nok sige er sandet til igen."
"Vores politikere er ikke fokuserede nok til at tage det politiske lederskab på sig, selvom det er det, de skal og bør. Jeg har svært ved at se et arbejdsdygtigt flertal for en klar strategi, og endnu sværere ved at se, hvem der skal stå fadder til strategien,"
Væsentlig indsigt og eftertanke om modernisering af den offentlige sektor i en tid, hvor Danmark udvikler sig fra i-land til d-land og har brug for politisk lederskab der kan stå for ikke blot en modernisering men en løbende hastig forandring af processerne i samfundet.
Henning Christophersen: Politikerne mangler lederskab
"Vi lavede regelforenklingen, hvor vi hver uge afskaffede to sæt regler. Det må man nok sige er sandet til igen."
"Vores politikere er ikke fokuserede nok til at tage det politiske lederskab på sig, selvom det er det, de skal og bør. Jeg har svært ved at se et arbejdsdygtigt flertal for en klar strategi, og endnu sværere ved at se, hvem der skal stå fadder til strategien,"
Væsentlig indsigt og eftertanke om modernisering af den offentlige sektor i en tid, hvor Danmark udvikler sig fra i-land til d-land og har brug for politisk lederskab der kan stå for ikke blot en modernisering men en løbende hastig forandring af processerne i samfundet.
Henning Christophersen: Politikerne mangler lederskab
7.11.13
Stil krav til netværk og infrastruktur
127 procent vækst i den mobile datatrafik i Danmark fra midten af 2012 til midten af 2013. Uanset hvad vi bruger vores smartphones og tablets til, så øger det dag for dag vores afhængighed af mobile netværk.
Flere og flere arbejdsopgaver og daglige gøremål kræve adgang til dataforbindelser på farten - så det er ikke bare nice to have men need to have for både produktivitet og velfærd i Danmark. Derfor understreger Erhvervsstyrelsens tal endnu engang behovet for at få gang i diskussionen om vores digitale infrastruktur.
De nye politiske ledelser af kommunerne får en oplagt mulighed for at tage fat på den diskussion parallelt med Folketingets endelig opgør med det 13 år gamle teleforlig.
Læs Erhvervsstyrelsens pressemeddelelse her:
Dobbelt så meget datatrafik på mobilen
Flere og flere arbejdsopgaver og daglige gøremål kræve adgang til dataforbindelser på farten - så det er ikke bare nice to have men need to have for både produktivitet og velfærd i Danmark. Derfor understreger Erhvervsstyrelsens tal endnu engang behovet for at få gang i diskussionen om vores digitale infrastruktur.
De nye politiske ledelser af kommunerne får en oplagt mulighed for at tage fat på den diskussion parallelt med Folketingets endelig opgør med det 13 år gamle teleforlig.
Læs Erhvervsstyrelsens pressemeddelelse her:
Dobbelt så meget datatrafik på mobilen
30.10.13
Tid til en ny digital arbejdsdeling
mellem stat og kommuner?
Kommunalvalget er en
unik mulighed for at diskutere teknologianvendelse med de kommmende folkevalgte
ledere af nogle af Danmarks største virksomheder: Kommunerne. De er nemlig helt
centrale i digitaliseringen af Danmark.
Valgkampen op til kommunalvalget den 19. november er i fuld gang. Set fra mit bord burde teknologianvendelse og digitalisering stå højt på dagsordenen i den valgkamp. Kommunalreformen har gjort de 98 store kommuner til stærke selvstændige enheder med visioner og kræfter, der kan være med til at sikre Danmark et digitalt spring fra i-land til d-land, hvor informationsteknologien er brugt til intelligent og rettidig digitalisering af processer i både den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundet.
De sidste tre år har jeg haft fornøjelsen af både at skrive
om og deltage i gruppen af IT-tænkere tilknyttet Danmark 3.0-projektet, som har
formuleret visionen om Danmark som d-land og løbende arbejder med de
dagsordener, som kan sikre, at Danmark bliver blandt de første lande, som tager
springet fra i-land til d-land. For de lande, som formår at tage springet, vil
det betyde en ny periode af højkonjunktur, fordi digitaliseringen kan øge
produktiviteten markant, ligesom den kan skabe nye arbejdspladser og nye
forretningsmodeller. Danmark er særdeles
velpositioneret til at tage springet fra i-land til d-land i kraft af en både
tillidsfuld, veluddannet og forandringsparat befolkning.
Den nye arbejdsdeling
Her repræsenterer de nye stærke kommuner sammen med regionerne en unik dansk mulighed og grundlaget for en national digitaliseringsstrategi, hvor stat og kommuner deler opgaverne, baseret på centralt udviklede "digitale fundamenter" og lokalt udviklede "digitale services".
Her repræsenterer de nye stærke kommuner sammen med regionerne en unik dansk mulighed og grundlaget for en national digitaliseringsstrategi, hvor stat og kommuner deler opgaverne, baseret på centralt udviklede "digitale fundamenter" og lokalt udviklede "digitale services".
I den industrialiserede verden har staten ansvaret for
samfundets fundamenter, eksempelvis veje, broer og havne. Tilsvarende bør
staten have ansvaret for de "digitale fundamenter" i d-land,
eksempelvis Internettet, nationale registre som CPR, CVR, e-indkomst eller en
ny national AppStore, som blandt andet styrer distribution af digitale
læremidler i folkeskolerne.
Men ligesom staten ikke blander sig i design og produktion
af de biler, som kører på vejene og broerne i i-land, så bør staten overlade
det til kommunerne, at konkurrere med hinanden om at udvikle de bedste digitale
service-løsninger for borgerne. Herved sikres den innovation og nytænkning, som
er afgørende for, at Danmark bliver et d-land og får en plads i den nye
internationale elite.
Digitalisering tæt på
borgerne
Økonomi- og Indenrigsministeriet har netop udgivet rapporten ”Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemorkratiet,” der netop konkluderer, at kommunalreformen har virket og skabt 98 stærke kommuner. 98 kommuner der også ønsker at udnytte deres styrke til selv at træffe afgørende beslutninger tæt på borgerne.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har netop udgivet rapporten ”Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemorkratiet,” der netop konkluderer, at kommunalreformen har virket og skabt 98 stærke kommuner. 98 kommuner der også ønsker at udnytte deres styrke til selv at træffe afgørende beslutninger tæt på borgerne.
På den baggrund har foreningen for it-professionelle DanskIT opfordret til at bruge beslutningskraften tæt på borgerne til at kickstarte
udviklingen af de borgervenlige digitale service-løsninger, som kan gøre Danmark
til verdens første d-land. Opfordringen har direkte adresse til
Finansministeren, der både skal tage kontrol og stå i spidsen for udviklingen
af de digitale fundamenter og samtidig give afkald på udviklingen af services
og i stedet slippe kræfterne løs i kommunerne.
Når 98 stærke og visionære kommuner begynder at konkurrere
om at bygge de bedste digitale løsninger og services til deres egne borgere, så
vil vi meget snart se et Danmark, hvor innovative og eksportparate
velfærdsløsninger indenfor for eksempel uddannelse, sundhed, ældrepleje,
administration etc. vælter ud på markedet. En strategi, som vil være til gavn
for både borgere, vækst og eksport.
Det er den digitaliseringsdiskussion, der bør være en del af
valgkampen i alle kommuner. For det er tid til en ny digital arbejdsdeling
mellem stat og kommuner.
Se klummen i Computerworlds opsætning:
Sådan får Danmark plads i den nye internationale elite
Sådan får Danmark plads i den nye internationale elite
Kampen om smartphone-markedet skærpes
Mobilitet er lige nu den vigtigste drivkraft i digitaliseringen. Og selvom økonomisk krise fortsat præger markederne og de økonomiske konjunktur forudsigelser over hele verden, så fortsætter smartphonen med at drive digitaliseringen app for app.
I årets tredje kvartal voksede det globale smartphone-marked med 38,8% i forhold til samme kvartal i 2012. Det viser tal fra analysehuset IDC. Samsung og Apple fortsat sidder på henholdsvis 31,4 og 13,1 procent af det marked, men den spændende historie handler om de tre øvrige pladser på IDCs Top 5 over markedsandele for leverandører af smartphones.
Kinesiske Huawei og Lenovo kæmper nemlig intenst om pladserne sammen med sydkoreanske LG. I tredje kvartal 2013 har de henholdsvis 4,8, 4,7 og 4,6 procent af verdensmarkedet for smartphones. Markedsandelene dækker over en fremgang i antallet af afskibede smartphones på henholdsvis 76,5, 77,6 og 71,4 procent.
Tankevækkende mobil-sammenligning
I alt afskibede producenterne af smartphones 258,4 millioner enheder i tredje kvartal. Det er en ny rekord og altså en fremgang på 38,8 procent i forhold til 186,2 millioner smartphones i samme kvartal sidste år.
Det totale antal mobiltelefoner, der forlod fabrikkerne i tredje kvartal, er på 467,9 millioner ifølge IDC. Tallet omfatter også smartphones. Og så det jo tankevækkende at det totale marked for mobiltelefoner altså blot voksede med 5,7 procent i tredje kvartal 2013 i forhold til tredje kvartal 2012.
Læs IDCs pressemeddelelse om det globale marked for smarphones i tredje kvartal 2013:http://www.idc.com/getdoc.jsp?containerId=prUS24418013
I årets tredje kvartal voksede det globale smartphone-marked med 38,8% i forhold til samme kvartal i 2012. Det viser tal fra analysehuset IDC. Samsung og Apple fortsat sidder på henholdsvis 31,4 og 13,1 procent af det marked, men den spændende historie handler om de tre øvrige pladser på IDCs Top 5 over markedsandele for leverandører af smartphones.
Kinesiske Huawei og Lenovo kæmper nemlig intenst om pladserne sammen med sydkoreanske LG. I tredje kvartal 2013 har de henholdsvis 4,8, 4,7 og 4,6 procent af verdensmarkedet for smartphones. Markedsandelene dækker over en fremgang i antallet af afskibede smartphones på henholdsvis 76,5, 77,6 og 71,4 procent.
Tankevækkende mobil-sammenligning
I alt afskibede producenterne af smartphones 258,4 millioner enheder i tredje kvartal. Det er en ny rekord og altså en fremgang på 38,8 procent i forhold til 186,2 millioner smartphones i samme kvartal sidste år.
Det totale antal mobiltelefoner, der forlod fabrikkerne i tredje kvartal, er på 467,9 millioner ifølge IDC. Tallet omfatter også smartphones. Og så det jo tankevækkende at det totale marked for mobiltelefoner altså blot voksede med 5,7 procent i tredje kvartal 2013 i forhold til tredje kvartal 2012.
Læs IDCs pressemeddelelse om det globale marked for smarphones i tredje kvartal 2013:http://www.idc.com/getdoc.jsp?containerId=prUS24418013
22.10.13
Gider vi smarte ure og briller?
Den digitale værdi skal være helt klar for brugerne. Ellers bliver et nyt produkt ikke en succes.Så mangler vi igen et godt ord på dansk.
For vi bruger jo allerede ordet bærbar om laptoppen - den formfaktor, som gjorde den personlige computer mobil. Men i de kommende år må vi forvente, at teknologien bliver bærbar i bogstaveligste forstand - som i at bære et ur, en brille, en kjole, en jakke og så videre.
Mobilitet er uden tvivl den teknologiske tendens, som har forandret flest brugeres teknologianvendelse de seneste par år. Fra den bærbare pc over featurephonen til smartphonen, iPad og andre 'phablets'.
De nye mobile klienter driver en reel efterspørgsel efter adgang til data og digitale serviceløsninger, som leverandørerne af it-service og software nyder godt af.
Samtidig ser vi lige nu en bølge af næste generations mobile klienter rulle ind på det benhårde marked for klienter til brugerne: computere, gadgets eller it-dimser i mangel af bedre beskrivelser.
Smartwatches er i høj grad en realitet med de seneste lanceringer. Googles eksperimenter med briller følges tæt, og på forskningsplan arbejdes der for eksempel på det danske Alexandra Institut med intelligente tekstiler, der i realiteten gør tøj til en mobil klient, som kan levere digital service.
Et rungende måske
Men gider vi overhovedet smarte ure, briller og disse andre såkaldte wearables? Det bedste svar, man kan give lige nu, er et rungende måske.
Et svar, som dækker over en god og sund udvikling på markedet for informationsteknologi, der handler om, at wearables skal skabe reel digital værdi for at interessere brugerne.
IDC udførte i foråret en undersøgelse blandt amerikanske forbrugere - IDC 2013 Connected Consumer Survey.
Hovedtendensen var klart, at jo mindre digital værdi, disse nye wearables skaber, desto mindre er interessen blandt forbrugere, der i forvejen er tunge internetbrugere.
For eksempel er det under 15 procent, som finder det interessant at bruge et smartwatch til at se opringninger eller beskeder fra smartphonen.
En fjerdedel finder det interessant at kunne optage video, tage billeder eller få data om det, som brugeren ser, gennem en brille.
Tunge netbrugere på det amerikanske marked er naturligvis ikke repræsentative for den købedygtige forbrugerstyrke i verdens rige lande, der må forventes at få tilbudt wearables i første omgang.
Og de er slet ikke repræsentative for brugerne i resten af verden, hvor wearables i forskellige former kan sætte turbo på den mobile teknologianvendelse, som allerede blomstrer.
Men jeg tør godt satse på tendensen: Den digitale værdi skal være helt klar for brugerne, ellers bliver et bærbart produkt ikke en succes. Det gør også billedet langt mindre mudret for leverandørerne af it-service og software.
I det teknologiske paradigmeskifte, hvor vi befinder os lige nu, handler det om at levere en klar og tydelig forretningsværdi - uanset om det er den private forbruger eller erhvervslivet, der er målet for serviceløsningerne til de bærbare klienter.
Ingen vej udenom
Det lurer it-branchen lige nu på at kunne levere.
I kombination med mulighederne i cloud, big data og social technologies kan de nye bærbare klienter skabe revolutionerende muligheder for digitalisering i et hjørne af verden, som både er ramt af økonomisk krise på femte år og den demografiske krise, der i de kommende år efterlader os med færre hoveder og hænder til at skabe de nødvendige værdier.
Med andre ord er vi i it-branchen nødt til at skabe både hardware, software og serviceløsninger, der sikrer, at forbrugerne gider wearables.
Se klummen i Computerwold opsætning: Gider vi overhovedet smarte ure og briller
21.10.13
NemID leverer et livsfarligt slag til dansk digitalisering:
Sidste uges problemer for it-servicevirksomheden Nets med at levere danskernes digitale signaturer i form af NemID er et livsfarligt slag til dansk digitalisering. NemID er skolebogseksemplet på en digital infrastruktur, som bare skal være til stede og fungere, hvis vi skal gøre os håb om at få fuld værdi af vores investeringer i IT.
Efter støvet nu har lagt sig og NemID tilsyneladende fungerer med den opdatering af Java-teknologien, som Oracle udsendte i sidste uge, så står vi igen tilbage med fornemmelsen af, at vi aldrig får udnyttet erfaringerne fra dette nedbrud. For nedbrud sker i anvendelsen af informationsteknologi fordi udstyr går i stykke og fejl sker. Jo mere afhængige vi er af en teknologi eller digital service, desto vigtigere er det, at vi er sikre på at erfaringerne fra nedbrud bliver samlet og brugt til at undgå og forebygge.
Nets leverer klassisk tavshed
Nets leverer klassisk tavshed - her beskrevet hos CW.dk i dag - med henvisning til, at kunden har krav på en forklaring først. Det er Digitaliseringsstyrelsen, som er forankret i Finansministeriet, der på danskernes vegne køber den digitale signatur NemID hos Nets. Netop derfor er det ikke godt nok, at også dette it-nedbrud efter al sandsynlighed bliver efterladt i en viden-gråzone.
Det er alle danskere, som er kunder på NemID og bliver stadig mere afhængige af, at den virker, efterhånden som den ønskede digitalisering af vores samfund skrider frem. Og Nets er ovenikøbet ejet af spydspidsen i det digitale Danmark - finanssektoren. Netop derfor er det ok at forvente andet end en høflig henvisning til diskretion i kundeforhold, når vi beder om en forklaring, så en stor del af NemIDs brugere ikke bliver efterladt med en grundlæggende usikkerhed overfor NemID og digitaliseringen generelt.
To bannerfører for en IT-havarikommission
Tværtimod bør de to parter, som tilsammen udgør en væsentlig del af fundamentet under digitaliseringen i Danmark til dato, sammen være bannerfører for at få politikerne til at oprette en IT-havarikommissionen med tilhørende lovgrundlag. Havarikommissionen skal med loven i hånden undersøge og analysere IT-nedbrud i både offentlige institutioner og private virksomheder.
IT-Havarikommissionen skal også sørge for, at analyserne bliver brugt til at forebygge nye nedbrud og informere borgerne - ikke om alle detaljer, der kan give private virksomheder konkurrencemæssige problemer, men i et omfang der sikrer borgerne indsigt i den sårbarhed som digitaliseringen fører med sig.
Sårbarheden er et grundvilkår i d-land
For sårbarheden er et grundvilkår i digitaliseringen og vejen mod at gøre Danmark til et d-land, der høster alle fordelene i at være gennemdigitaliseret, men omvendt også åbner for nye sårbarheder i form af nedbrud, som kan lamme samfundet. En IT-havarikommission skal konstant arbejde på at gøre risikoen så lille som mulig og skadevirkningerne ligeså.
Derfor bør Nets og Digitaliseringsstyrelsen bruge sidste uges NemID-hændelse aktivt i arbejdet på at forebygge den næste hændelse.
Lad os nu få en IT-havarikommission
Digitalisering skaber nye sårbarheder i samfundet. Et d-land har andre sikkerhedsudfordringer end et i-land. Den seneste ugers problemer hos Nets er et hårdt slag i det danske digitale mellemgulv, som skal tages alvorligt.Sidste uges problemer for it-servicevirksomheden Nets med at levere danskernes digitale signaturer i form af NemID er et livsfarligt slag til dansk digitalisering. NemID er skolebogseksemplet på en digital infrastruktur, som bare skal være til stede og fungere, hvis vi skal gøre os håb om at få fuld værdi af vores investeringer i IT.
Efter støvet nu har lagt sig og NemID tilsyneladende fungerer med den opdatering af Java-teknologien, som Oracle udsendte i sidste uge, så står vi igen tilbage med fornemmelsen af, at vi aldrig får udnyttet erfaringerne fra dette nedbrud. For nedbrud sker i anvendelsen af informationsteknologi fordi udstyr går i stykke og fejl sker. Jo mere afhængige vi er af en teknologi eller digital service, desto vigtigere er det, at vi er sikre på at erfaringerne fra nedbrud bliver samlet og brugt til at undgå og forebygge.
Nets leverer klassisk tavshed
Nets leverer klassisk tavshed - her beskrevet hos CW.dk i dag - med henvisning til, at kunden har krav på en forklaring først. Det er Digitaliseringsstyrelsen, som er forankret i Finansministeriet, der på danskernes vegne køber den digitale signatur NemID hos Nets. Netop derfor er det ikke godt nok, at også dette it-nedbrud efter al sandsynlighed bliver efterladt i en viden-gråzone.
Det er alle danskere, som er kunder på NemID og bliver stadig mere afhængige af, at den virker, efterhånden som den ønskede digitalisering af vores samfund skrider frem. Og Nets er ovenikøbet ejet af spydspidsen i det digitale Danmark - finanssektoren. Netop derfor er det ok at forvente andet end en høflig henvisning til diskretion i kundeforhold, når vi beder om en forklaring, så en stor del af NemIDs brugere ikke bliver efterladt med en grundlæggende usikkerhed overfor NemID og digitaliseringen generelt.
To bannerfører for en IT-havarikommission
Tværtimod bør de to parter, som tilsammen udgør en væsentlig del af fundamentet under digitaliseringen i Danmark til dato, sammen være bannerfører for at få politikerne til at oprette en IT-havarikommissionen med tilhørende lovgrundlag. Havarikommissionen skal med loven i hånden undersøge og analysere IT-nedbrud i både offentlige institutioner og private virksomheder.
IT-Havarikommissionen skal også sørge for, at analyserne bliver brugt til at forebygge nye nedbrud og informere borgerne - ikke om alle detaljer, der kan give private virksomheder konkurrencemæssige problemer, men i et omfang der sikrer borgerne indsigt i den sårbarhed som digitaliseringen fører med sig.
Sårbarheden er et grundvilkår i d-land
For sårbarheden er et grundvilkår i digitaliseringen og vejen mod at gøre Danmark til et d-land, der høster alle fordelene i at være gennemdigitaliseret, men omvendt også åbner for nye sårbarheder i form af nedbrud, som kan lamme samfundet. En IT-havarikommission skal konstant arbejde på at gøre risikoen så lille som mulig og skadevirkningerne ligeså.
Derfor bør Nets og Digitaliseringsstyrelsen bruge sidste uges NemID-hændelse aktivt i arbejdet på at forebygge den næste hændelse.
10.9.13
Klar til opgør med en syg mail-kultur?
Social teknologi rummer kimen til ny måder at
samarbejde og kommunikere på. Måder der kan gøre op med eksisterende
mail-kulturer, men også risikoen for at skabe nye stressfremkaldende
arbejdskulturer.
Ordet social defineres
ofte som levende organismers samkvem med hinanden. Derfor dækker ordet godt, når
det sættes sammen med teknologi i en beskrivelse af de applikationer og
services, der udnytter vores udbredte online tilstedeværelse som basis for
kommunikation.
For social
teknologi handler om digttalt samkvem og muligheden for at samarbejde, dele viden
og kommunikere i realtid. Det sidste er afgørende; for skruet rigtigt sammen
vil et socialt netværk virke som om, alle kolleger, leverandører, kunder; ja i
princippet alle ens relationer sad i stolen lige overfor, så man blot skal
kigge op og tale - eller i et socialt netværk taste på pc-en eller tale i
mikrofonen og kigge i kameraet.
Dokumenter kan
udveksles og redigeres i samarbejde. Hvis ikke man lige er i direkte samkvem
med nogen, så kan beskeder med dokumenter slåes op på digitale opslagstavler
for store og små grupper.
Mulighederne
synes uendelige i de sociale teknologiers univers. Og set fra et arbejdsgiversynspunkt
er det en stor fordel, at de fleste medarbejdere allerede er vant til
arbejdsformen fra Facebook, LinkedIn og lignende sociale netværk; ligesom de
generationer af nye unge medarbejdere som fra nu af kommer på arbejdsmarkedet
kommer med en klar forventning om, at social teknologi er til rådighed, hvis de
skal udføre deres arbejde.
Sociale netværk i
virksomheder rummer også kimen til opgør med en syg mail-kultur, som for mange
er blevet et resultat af anvendelsen af en af internettets absolut største
succeshistorier: e-mailen. Den elektroniske postbesked, som gør det muligt for
os at sende beskeder og dokumenter til hinanden, og som kan besvares, når
modtageren er på og har tid.
Men for mange
mennesker er mængden af daglige mails eksploderet og blevet en diktatorisk
kraft i arbejdslivet, fordi afsenderne ofte har forventninger om at få svar på
få timer, men mest fordi mængden af mails, som man modtager som sekundær eller
tertiær modtagere såkaldt cc eller bcc i mange organisationer er vokset
uhæmmet. På den måde er indbakken for mange blevet en uoverskuelig opgaveliste,
som er kilde til voksende utilfredshed og stress.
Sociale netværk i
virksomheder rummer kimen til et opgør med denne syge e-mail kultur. I nogle
virksomheder taler man om helt at afskaffe mailen og kun bruge det sociale
netværk, så man kan se om en modtager er tilstede og starte en dialog - uanset
om det så er tale, video, skrift eller det hele på en gang.
Sociale medier rummer også kimen til stress
Men de sociale
teknologier rummer i lige så høj grad kimen til nye stressfremkaldende
arbejdsmetoder, hvis virksomhedens sociale netværk ikke er forankret i
virksomhedens processer og i øvrigt båret frem af topledelsen. Skraldet helt
fri af smarte begreber er de sociale teknologier et kæmpe stort kommunikations
tagselvbord. Det kan virksomheden udnytte til at skabe en ny sammenhæng i
organisationen. Men det kræver et stykke strategisk arbejde, som vi endnu kun
har set begyndelsen af.
I IDC ser vi de
sociale teknologier som det mindst modne af de fire store teknologiområder -
cloud, big data, mobile og social buisiness - der lige nu radikalt forandrer
vores teknologianvendelse og teknologiinvesteringer. I den årlige
CIO-undersøgelse i Norden kan vi se, at det kun 23 procent af de nordiske
virksomheder, der har investeret i interne sociale netværk i virksomheden, mens 62 procent lader
medarbejderne bruge Facebook.
Se klummen i CW-opsætning:
9.5.13
Din næste it-leverandør:
Er det et shipping-firma?
Det er ikke kun anvendelsen af
informationsteknologi der forandres af cloud, big data, mobility og social
technology. IT-branchen og især leverandørene af it-service bliver udfordret
af nye konkurrenter.
Informationsteknologi
køber man da hos en it-virksomhed? Og store it-projekter omfatter både
producenter af hardware og software, forhandlere og systemintegratorer og måske
endda distributører.
Selvom den
traditionelle it-afsætningskanal med producenter, distributører og forhandlere
har været i opbrud i ganske mange år, så er det ikke noget imod det kaos, som i
de kommende år ser ud til at ville forandre it-afsætningen. I en verden med
service orienteret it kan it-leverandøren i fremtiden måske også være dit
shipping-firma eller en hvilken som helst anden virksomhed, der har knækket
koden i en bestemt forretningsproces og kodet en intelligent industry solution
som udbydes til salg med en eller flere it-leverandører som partnere af drift i
datacenter, udvikling og support.
Den intelligente
industry solution er shipping-firmaets. Profitten er shipping-firmaets. Æren er
shipping-firmaets. Så er der kun det hårde arbejde og små marginer tilbage til it-service
leverandørerne? Svaret på det spørgsmål vender jeg tilbage til, men først et
perspektiv.
Intelligent Industry Solutions
Intelligent
Industry Solutions er IDCs beskrivelse af de konstellationer af apps og
bagvedliggende databehandling, som i de kommende år vil blive den dominerende
måde at integrere informationsteknologi i stort set alle forretningsprocesser
og for den sags skyld alle andre processer. Databehandlingen rykker i stor
udstrækning ud i datacentre sammen med ansvaret og vedligholdelsen af den
vitale hardware og software. Anvendelsen af og input af data sker på maskiner
(terminaler, telefoner, tavler, pc-er .... kært barn har allerede mange navne og
vil få endnu flere).
Tilbage i
virksomhederne bliver udover indkøb af services det it-lederskab, som skal
sikre de bedste intelligent industry solutions som grundlag for virksomhedens
processer. IT-lederskabet og arbejdet med at integrere processer vil uden tvivl
føre til, at mange virksomheder i mange brancher – startende med
serviceerhvervene – vil gøre forsøg på at skabe deres egne intelligent industry
solutions.
Først skud i løsnings-jagten
I det tidlige
forår vakte det opsigt, at Yahoo gjorde den unge brite Nick D’Aloisio til mere
end dollarmillionær ved at købe hans nyhedsapp Summly for lige omkring 30
millioner dollars. Dermed var de første seriøse skud løsnet i en jagt, hvor
it-leverandører konstant vil være på udkig efter opkøb af apps og intelligent
industry solutions hos kunderne, men hvor kunderne også vil vælge at lade
it-leverandørerne videresælge og dermed selv have et nyt forretningsområde
eller endda vælge selv at stå som leverandør og det mærke, som denne service blive kendt som.
Dermed er vi
tilbage ved svaret på spørgsmålet om it-service leverandørerne blot må tage til
takke med det hårde arbejde og de små marginer? Det er der naturligvis intet
der tyder på – tværtimod.
Overalt i
virksomheder der leverer it-service anno 2013 som outsourcing, system
integration og lignende arbejdes der mere eller mindre målrettet på at
”produktificere” de servcies og løsninger som er blevet udviklet i de senere
år. Når jeg sætter ”” om ”produktificere”, så er det fordi der netop ikke er
tale om én løsning, som så skal være én løsning på ét problem. Derimod tegner
der sig et billede af, standarder som i en ikke al for fjern fremtid vil skabe
intelligente industry solutions a la carte for kunderne ved at bruge den
intellectual property eller IP, som virksomhederne har.
Med en it-branche
rustet til tænderne og nye leverandører på udkig efter nye produkter med bedre
marginer er der alt andet lige udsigt til masser af konkurrenceevne forbedring
med informations teknologi i fremtiden eller en ny boble?
Se klummen i CW-opsætningen:
Nye brancher på vej: Her er din ny it-leverandør
Abonner på:
Opslag (Atom)