Søg i denne blog

10.2.04

Europas nye spøgelse

Et nyt politiske spørgelse er sammen med de ti nye medlemslande på vej ind i europæisk politik. Et politisk og måske et retligt opgør med Sovjet-tidens synder risikerer at blive en møllesten om halsen på den integration, som næsten 13 år efter Berlin-murens fald ser ud til endelig at være i gang med udvidelsen af EU.

Det er de borlige europæiske parties paraplyorganisation European Peoples Party (EPP), der ønsker, at de nye medlemslande fra den kolde krigs østblok skal sikre sig, at fremtidige kommissærer samt andre top embedsmænd og -politikere, der skal have deres daglige gang i Den Europæiske Union, ikke har kommunistiske skeletter i skabet. Partierne i EPP udgør med 233 medlemmer af Europa Parlamentet, den største politiske gruppe i Europa .

EPP er en betydende faktor i europæisk politik. Og alene i tankegangen ligger kimen til en politisk cancer, der helt kan forplumre arbejdet med det europæiske projekt.

Da både den politiske og økonomiske udviklingsproces i det europæiske samarbejde i øjeblikket er kortsluttet, kan Det Europæiske Råd og EU-Kommissionen ligeså godt bringe spøgelset ud i lyset. En sandhedskommission i sydafrikansk stil kan kaste lys over den kolde krigs ugerninger både øst og vest for jerntæppet med henblik på tilgivelse snarere end retsforfølgelse.

FT.com: Soviet-era dispute clouds new EU appointments

Ingen kommentarer: