Søg i denne blog

4.3.04

Jura - informationsteknologiens svaghed

Effektiv og tjekket ser den ud - informationsteknologien og de forandringer den er med til at skabe. Men den har en alvorlig svaghed - juraen.

Informationsteknologiens samfundsnyttige funktionalitet er skabt af avanceret matematik i form af beregninger og koder. Beregninger og koder der blandt andet er beskyttet af ophavsret på samme måde som kunst, og som tilhører hjernene, der har udtænkt dem - eller de virksomheder, de har solgt rettighederne til.

Når en virksomhed eller privatperson køber et computerprogram, lejer de i virkeligheden kun beregningerne og koderne til ganske bestemte formål.

Softwarehuset SCO har gennem en række opkøb fået rettighederne til den oprindelige kode i styresystemet Unix. Men SCO har ikke tænkt sig at lave software i større omfang. De vil i stedet kræve penge af andre softwarehuse og virksomheder, som de mener, har misbrugt beregningerne og koderne i Unix.

Stridens kerne er styresystement Linux, som tusindvis af programmører over hele verden har deltaget i udviklingen af, og som kan hentes og installeres gratis. Men SCO mener, at Linux anvender Unix-kode og det skal softwarehuse og brugerne betale for.

Derfor lagde selskabet sidste år sag an mod verdens største IT-virksomhed IBM, som anvender Linux i nogle af de IT-løsninger, som koncernen sælger. SCO kræver tre milliarder dollars i erstatning.

I går lagde SCO sag an mod verdens femte største bilproducent DaimlerChrysler for at anvende Linux som styresystem på nogle af koncernens store computere - de såkaldte servere.

Uanset om SCO kan bevise, at IBM, DaimlerChrysler og med dem tusindvis af virksomheder og andre brugere over hele kloden skal betale penge for rettigheds misbrug, så afslører forløbet, at juraen er informationsteknologiens svaghed. En svaghed der kan kan få stor indflydelse på beslutningerne om både investering og anvendelse af fremtidens IT.

SCO takes fight to Linux users | CNET News.com

Ingen kommentarer: