Søg i denne blog

22.8.14

Lad os skabe debat om NemID

Arbejdet med at sætte gang i udbuddet og dermed næste generation af NemID i Danmark er tydeligvis i fuld gang. Digitaliseringsstyrelsen har ansat en vicedirektør, der blandt andet har ansvar for opgaven.

Det er vigtigt, at der kommer en bred politisk debat om vores digitale identifikation. Dagsordenen i den nuværende generation af NemID er stort set sat af finanssektoren og teleindustrien.

Men i takt med at digitaliseringen intensiveres i hele samfundet øges konsekvenserne af letsindig omgang med persondata og kriminaliteten vokser. Derfor er emnet politisk vigtigt, selvom de fleste folkevalgte, deres rådgivere og formidlere som regel helt dropper it-diskussioner - "for nu må det jo ikke blive for teknisk".

Men det skal det altså - for opgaven er på en gang at sikre borgernes privatliv og høste gevinsterne af digitalisering.

Nye debatører kan starte med at læse Jesper Kildebogaards udemærkede referat fra Version2' visonarium om næste generations NemID: Næste generation af NemID skal være åben og fleksibel. Her kommer fire af rigets fremmest eksperter med gode ideer til Digitaliseringstyrelsens arbejde.

Ideerne fra Version2' visonarium bør også være politisk pligtlæsning og bruges i den debate om NemID, som skal udfolde sig det næste års tid, hvis næste generation af NemID skal have en chance for at blive en succes både hos borgerne og ekspterne.

19.8.14

Lad os få en privatlivsdomstol



Vi behandler persondata med en ulidelig lethed, som er farlig. Lad os få en domstol til at sikre privatlivet.

Den grundlæggende ide bag regeringens forslag om at lade Arbejdstilsynet bruge persondata om lønforhold og skat i kampen mod social dumping er sådan set god. I min optik er det, der gør forslaget helt tosset, at det pr. automatik vil give en myndighed adgang til data om borgernes privatliv - uden en godkendelse af formål, effekt og udløbsdato.

Selvfølgelig skal vi bruge digitaliseringens muligheder for at anvende data på kryds og tværs - også til at efterforske kriminalitet - sådan skal det være i et d-land. Men der skal også være sikkerhed for borgerne - både af hensyn til borgerne og retssikkerheden i et civiliseret samfund.

Den nærmest ulidelige lethed som stadig oftere udvises overfor persondata er desværre ved at blive en kultur i Danmark. Derfor bør vi have en privatlivsdomstol.

En retsinstans hvor dommere og jurister kan sikre, ukrænkelighed af borgernes digitale privatliv.

Arbejdstilsynet skal kunne anvende data, som regeringen foreslår; men lovgivningen bør indrettes, så hver enkelt sag skal godkendes af en dommer i privatlivsdomstolen. Domstolen skal være garant for, at myndigheder og virksomheder gennemfører undersøgelser, efterforskning og forretning med persondata med den størst mulige ordentlighed og respekt.

Udvikling af Danmark fra i-land til d-land kommer til at kræve nye samfundsinstitutioner, som kan understøtte digitaliseringen. Privatlivsdomstolen kommer på min ønskeseddel til politikerne, hvor der allerede står en IT-havarikommission.

Og ja … jeg er helt opmærksom på, at vi hver især selv er med til at opbløde grænserne for følsomheden i persondata, ved gladeligt at fortælle sociale medier, motions apps, overvågnings apps og så videre om mange private aspekter af vores liv; men det skal vores lovgivning og retsvæsen også afspejle i et d-land.

6.8.14

Social Business er et vigtigt skridt mod d-land




IBM har udpeget 25 social business leaders. God måde at tage hul på den snak, der udvider digitalisering fra tal til kultur. Social teknologi skal være fuld integreret for, at det lykkes.

Social business er den professionelle etiket på samme emne i digitaliseringen som sociale medier. Begge er drevet af de sociale teknologiers mulighed for at kommunikere og samarbejde uafhængig af tid og sted.

Men sammenstillingen af social og business indikerer naturligvis fokus på at realisere forretningsværdien af sociale teknologier som instant messaging, videomøder, dokumentdeling, ip-telefoni, e-mail og så videre. Men ligesom med Facebook, Instagram, Snapchat, Twitter og de traditionelle sociale medier, så skabes værdien af social business i den kulturelle effekt.

Netværkssamfundet
Social business er et skridt videre i udviklingen af den grundlæggende kulturelle effekt af digitalisering: netværkssamfundet. Mennesket har altid levet i netværk - oprindeligt måske alene for at formere os som langt de fleste andre arter. Men vi netværker konstant i familier, blandt venner, på arbejdspladser, i loger og klubber for nu bare at nævne nogle få.

Jo mere avanceret samfundet er blevet, desto bedre er menneskets mulighed blevet for at vælge netværk og bruge dem aktivt. Digitaliseringen sætter turbo på den effekt, og allerede nu kan den dygtige netværker optimere sine netværk i vildskab.

Social teknologi skal integreres
Social teknologi skal integreres i it-løsninger, så netværksarbejdet delvist automatiseres og derudover bliver synligt i det daglige arbejde. Hos cBrain har vi integreret social teknologi i digitaliseringsplatformen F2, så det er en naturlig del af den digitale sagsbehandling og videnproduktion, hvor F2 anvendes. Læs mere om det i artiklen Integreret chat sætter ny standarder for samarbejde.

Alt andet lige er den sociale teknologi katalysatoren for effektivisering og innovation i vidensarbejde og dermed helt central for det teknologiske paradigmeskifte vi befinder os i, som er drevet af cloud, big data, mobility og social technology. Derfor er det et interessant tiltag, når IBM i samarbejde med The Economist Intelligence Unit har udnævnt 25 social business leaders.

Det er en god måde at tage hul på den snak der udvider digitalisering fra effektivisering og tal til innovation og kultur. Fokuser på mennesket, ideerne og handling - fortæl om det og del fortællingen igen og igen, så resten af neværket bliver inspireret til nye ideer og handlinger.