Søg i denne blog

28.1.15

Lovgivningsproces og politikere i d-land





Mens vi venter på strategien: Første møde i en række i regi af Danmark 3.0 blev holdt hos Djøf og tog fat i, hvordan lovgivning kan gribes an i et gennemdigitaliseret land.

Eftermiddagens indlæg med direktør Peter Pietras, Odense Kommune og direktør Lilian Mogensen, ATP Udbetaling Danmark blev optaget og er redigeret til et 5 minutters indslag af Dansk IT (DIT).

Der blev både disktureret hastighed, reguleringsgrad, objektiv sagsbehandling med straksafgørelser og mange andre komplicerede emner, som er vigtige i denne debat - blandt andet af Karin Gaardsted fra S og Michael Aastrup- Jensen fra V.

Det er en afgørende diskussion for Danmarks udvikling som d-land. Men Peter Pietras rejste også pointen om, at der i d-land måske er behov for at være parlamentariker på en hel anden måde. Det handler ikke om digitale folkeafstemninger om alting, men derimod om smartere digitale parlamentarikere.

Det er spændende tanker, fordi det kan udvikle både samfundet og vores demokrati.

20.1.15

Ny magtstruktur former digital ledelse

New Power fyrer op under forandringens bål; vi skal arbejde med bålet, ellers brænder de kendte strukturer helt ned til grunden.


Det er 2015 og forandringens vinde er ubønhørligt taget til. Stød af omvæltning er godt på vej i hverdagen, og de fleste fornemmer, at en kaotisk orkan trækker op i vores samfund.

I næste uge fra den 21. til 24. januar mødes verdens magthavere – både de folkevalgte og markedsvalgte – til det årlige über-kaffemøde i den schweiziske by Davos-Klosters.

Mødets overskrift er ”The New Global Context,” og dagsordenen er en lang opremsning af de tiltagende tegn på kaos som for eksempel:

  • Nye geopolitiske trusler
  • Renternes udvikling
  • Manglende tiltro til offentlige organisationer og virksomheder
  • Konsekvenser af klimaforandringer
  • Betydning af et globalt generationsskifte fra samfund med ens værdigrundlag til samfund drevet af enkeltsager som medfører sekterisme, populisme og nationalisme
  • Videnskabens og teknologiens muligheder for at katalysere forandringer

I vores lille velstående og relativt harmoniske kongerige langt mod nord er udnyttelsen af informationsteknologiens muligheder allerede blevet en central måde at håndtere nogle af de økonomiske, demografiske og fysiske forandringer, der river og rusker i planeten lige nu. Vi prøver benhårdt at effektivisere og innovere lidt mere end de andre lande, så vi kan forbedre og bevare konkurrenceevnen og dermed vores samfund ”intakt.”

Digitalisering ændrer magtbalancen
Digitaliseringen er blevet et nationalt forandringsprojekt, hvor mobile teknologier, cloudløsninger, big data og social teknologi bliver købt, implementeret og brugt til at skabe forandringer.

Men samtidig og ganske uden at være en del af intentionen ændrer forandringsprojektet magtbalancen i organisationer og samfund, hvilket alt andet lige former fremtidens digitale ledelse.

I december skrev de digitale tænkere Jeremy Heimans og Henry Tims artiklen ”Understanding New Power” i Harvard Business Review

I hele træskolængder beskriver de to kampen mellem Old Power - en isoleret, fastholdende og jalousi-skabende magt for de få – og New Power – en åben, udviklende og samarbejdsskabende magt for de mange.

Det er modpolerne i en udvikling, hvor selv de mest skeptiske kan se, at begreber som videndeling, åbne standarder, open source, sociale medier, deleøkonomi og så videre langsomt men sikkert vokser ud af New Power.

Forklarer hovedløse beslutninger
I min optik forklarer det også meget bedre, hvorfor de gamle magtstrukturer i parlamenter og på direktionsgangene oftere ser ud til at resultere i beslutninger, der virker hovedløse og uden forbindelse til de borgere og markeder, som de var tiltænkt at tjene.

Heimans og Tims artikel beskriver en deltagelses-skala for New Power med fem punkter fra godt gammeldags forbrug over at dele, forme, funde (både økonomisk og ”likes”) til at producere og medeje af værdier som i for eksempel Wikipedia.

Eksemplerne i digitale fænomener
Stjernerne i New Power findes ikke overraskende i digitale fænomener som Facebook, Wikipedia og LinkedIn.

Men også i en af digitaliseringens mest succesfulde mediehistorier The Huffington Post og i så forskellige amerikanske politiske bevægelser som Tea Party-bevægelsen, Præsident Obamas valgkampagne og Occupy-bevægelsen. Tre bevægelser præget af græsrødder, deltagelse og videndeling.

Et eksempel fra artiklen på en bevægelse fra Old Power til New Power er et andet digitalt fænomen: TED Talks. TED som står for Technology, Entertainment, Design var oprindeligt en Old Power-deling af udvalgt viden. Men med modellen TEDx-bliver denne videndeling nu organiseret lokalt i en New Power-ånd.

Allerede dyder i nordisk ledelse
Åbenhed, videndeling og inddragelse er allerede gode dyder i den nordisk ledelsesånd. Men i digitaliseringen fyrer New Power lige nu op under forandringernes bål i hele verden.

Så ledere i det lille kongerige højt mod nord skal arbejde målrettet med New Power for at undgå, at alle de kendte strukturer brænder ned til grunden. Omvendt åbner den udviklingen også et nyt globalt vindue for erfarne digitale danske ledere.

Progress, market, nation state: Midler mod fanatisme

I diskussionen om, hvad vi gør med radikalisering, religiøs fanatisme er der god indsigt til debatten fra henholdsvis Economist og World Economic Forum:

The roots of jihadism: A struggle that shames | The Economist
What does the new global context mean? | World Economic Forum

Min konklusion: Det handler om at skabe: Progress, market, nation state:
  • Udvikling: Videnskabeligt, teknologisk og kulturelt.
  • Markeder: Velfungerende økonomier.
  • Nation staten: Retsstater med demokrati.

Midlet er masser af handel og internationalt samarbejde.

16.1.15

Risikosamfundet i praksis

Risici og muligheder hænger sammen og er forudsætningen for ledelse og udvikling. For tiende gang har World Economic Forum kortlagt og vurderet de globale risici forud for næste uges globale topmøde i Davos.


I næste uge forlader godt 1000 topledere direktionsgange, parlamenter, præsidentpaladser og andre bonede gulve over hele verden for at mødes i den schweiziske bjergby Davos-Klosters for at diskutere og lade sig inspirere til at løse deres daglige ledelsesopgaver. Og for tiende gang kan de tage diskussionen på grundlag af World Economic Forums Global Risks-rapport, som blev udgivet i denne uge.

Rapporten har fået den "sædvanlige" omtale som rapporten om alt det, der år efter år synes at gøre verden farligere og farligere. Men rapporten er nok det mest oplyste grundlag ledere af både den folkevalgte og markedsvalgte slags kan ønske sig som grundlag for deres arbejde.

Risikosamfundet i praksis
Symbiosen mellem netop denne rapport og topmødet er en smuk udmøntning af ideen om risikosamfundet, hvor kalkulationen og minimeringen af riscici i en given beslutning eller handling er selve fundamentet for ledelse.

"Risici og muligheder går hånd i hånd; og heri ligger de virkelige muligheder for udvikling og innovation," lød det ved præsentationen af "Global Risks 2015".

"Rapporten er ikke et dokument der skal skræmme men derimod udforske udnyttelsen af mulighederne for udvikling og innovation."

Ulrich Beck
Manden bag tankerne om risikosamfundet og risikoanalysen som grundlag for ledelse og udvikling er en af vidensamfundets største tænkere, den tyske sociolog Ulrich Beck, der døde kort efter nytår. Med symbiosen mellem Global Risks-rapporterne og topmøderne i Davos har tankerne om risikosamfundet fået en proces, der forhåbentlig kan hjælpe til udvikling i mange år.

Rapporten vurderer sandsynlighed og effekt af risici i økonomi, miljø, geopolitik, samfunds og sociale forhold samt teknologi. Og alle risiciene må nødvendigvis spille en rolle, når topledere skal træffe beslutninger.

Digitaliserings risici
Set gennem digitaliseringsoptikken, spiller nye geopolitiske konflikter, deflation i større økonomier, mangel på rent vand og så videre en ligeså stor rolle i digitaliseringen som i alle andre aspekter af vores udvikling.

Men det er alligevel tankevækkende, at digitalisering og teknologianvendelse generelt nu er så gennemgribende, at teknologi har sin egen kategori af risici. Omvendt har teknologiudviklingen så meget fart på, at det helt overgår vores evne til at forandre ledelsen i vores samfund.

"Global Risks 2015" er i sig selv skræmmende læsning. Men i en global udviklingskontekst er rapporten et katalog over mulige udviklingsmuligheder og fremtidige forretningsområder.


12.1.15

Lad os alle blive klogere

Lad os alle blive klogere. Sådan lyder mit nytårsønske, og det fortsætter: Vi må ikke lade tidsånden blive pessimisme.



Vi har hver især et ansvar for at genoprette tillid: Tillid til vores institutioner, virksomheder, politikere og os selv.

Første skridt: Lad os alle blive klogere.

Se engang listen med næsten 2000 TED Talks: Der kommer endnu flere ideer, tanker og viden i 2015. Bid hovedet af al stolthed og find det kursus du lige mangler på Khan Academy eller lignende.

Hjælp toplederne
På den måde kan vi hjælpe de topledere fra hele verden, som om et par uger mødes i Davos for netop at diskutere, hvordan tilliden kan genoprettes. Personligt vil jeg se, så mange diskussioner som muligt fra mødet.

2015 er kun få blade gammel i papirkalenderen. Men vi er allerede ramt af tilsyneladende kaotiske forandringer fra modbydelig terror, over alvorligt voldsomt vejr til ligegyldige men provokerende magtdemonstrationer som at krydse en bro lukket for trafik, spektakulære erhvervsfolk i vidneskranken for at løfte sløret for en rå hverdag i markedsøkonomien.

Forandringer som ingen af de folkevalgte politikere tilsyneladende kan gøre noget ved; ej heller ser der ud til at der meget hjælp at hente fra de markedsvalgte ledere, når vi søger orden i kaos.


Jeg håber inderligt, at medierne også vil gøre en indsats for at arbejde med at skabe ny tillid og modarbejde pessimismen i 2015.