En demokratisk milepæl for EU
Efter en tur tilbage ved tegnebordet lykkedes for Jose Manuel Barroso at få godkendt den Kommission (DR Nyheders omtale af den nye EU-Kommission), der skal lede det daglige arbejde i EU de kommende fem år. Det er som Europa Parlamentets formand Josep Borell ganske rigtigt konstaterer en demokratisk milepæl for EU.
For et par uger siden valgte et flertal af de 731 parlamentarikere at vende tommelfingeren nedad til den Kommission, som Barroso i første omgang havde fået strikket sammen. Parlamentet kan kun godkende eller forkaste hele Kommissionen, selvom utilfredsheden begrænser sig til et par af de 25 kommissærer.
Derfor var det godt, at både Kommissionen og dermed indirekte EUs formelle ledelse i Rådet med det samme fandt ud af, at det nyvalgte Parlament ikke bare kan betragtes som et gummistempel. Parlamentarikerne fra de 25 medlemslande vil søge maksimal indflydelse.
Det skortede ikke på dommedagsprofetier om konstitutionel krise, da Barrosos første nederlag var en realitet. Men sådan SKAL europæisk demokrati være.
Med 25 medlemslande og 731 parlamentarikere bliver europæisk politik aldrig nemt eller effektivt. Men det er demokrati ikke – det er besværlige diskussioner og kompromisser til gengæld for indflydelse i dagligdagen.
Europarl: Daily Notebook 18-11-2004
18.11.04
3.11.04
Vågn op Europa
Amerikanerne har genvalgt præsident Bush og styrket republikanerne i de to lovgivende kamre i USA.
Den gode nyhed er, at valgdeltagelsen i USA voksede med ti millioner i forhold til præsidentvalget i 2000 og dermed nåede op i over 115 millioner afgivne stemmer.
Den dårlige nyhed er, at langt de fleste iagttagere ikke aner, hvad den anden Bush junior administration vil byde på - politisk:
Vil det kristne højre få større indflydelse?
Vil den neokonservative udenrigspolitik fortsætte?
Skal underskuddet på det amerikanske statsbudget fjernes?
Hvordan skal besættelsen af Irak afsluttes?
Hvordan skal løftet om udbredelsen af demokrati i Mellemøsten effektueres?
Hvordan skal resten af ondskabens akse håndteres – især Nordkorea, som jo har truet med at bruge deres masseødelæggelses våben?
Spørgsmålene er mange og uanset, hvad den nye amerikanske regerings svar på dem bliver, så efterlader præsidentvalget i USA en stor blinkende besked til Europa:
Verden har brug for lederskab til en ny renæssance, der både politisk, økonomisk og socialt kan bringe os videre efter den kolde krig og ikke tilbage til nationalisme og fundamentalisme.
Danmark har masser at byde på i den værdikamp, hvis vi formår at modernisere Grundtvigs tanker om et jævnt og muntert, virksomt liv og gøre livslang læring og udvikling til fundament for tolerance, udvikling og stabilitet. Men det kræver visioner fra alle dele af samfundet.
Visioner som strækker sig ud over det såkaldte nationale kompromis om den nye Rom Traktat, som danske lovgivere har leveret og den velmente støtte til globalisering, som erhvervslivets organisationer senest har stået bag.
Amerikanerne har genvalgt præsident Bush og styrket republikanerne i de to lovgivende kamre i USA.
Den gode nyhed er, at valgdeltagelsen i USA voksede med ti millioner i forhold til præsidentvalget i 2000 og dermed nåede op i over 115 millioner afgivne stemmer.
Den dårlige nyhed er, at langt de fleste iagttagere ikke aner, hvad den anden Bush junior administration vil byde på - politisk:
Vil det kristne højre få større indflydelse?
Vil den neokonservative udenrigspolitik fortsætte?
Skal underskuddet på det amerikanske statsbudget fjernes?
Hvordan skal besættelsen af Irak afsluttes?
Hvordan skal løftet om udbredelsen af demokrati i Mellemøsten effektueres?
Hvordan skal resten af ondskabens akse håndteres – især Nordkorea, som jo har truet med at bruge deres masseødelæggelses våben?
Spørgsmålene er mange og uanset, hvad den nye amerikanske regerings svar på dem bliver, så efterlader præsidentvalget i USA en stor blinkende besked til Europa:
VÅGN OP
Verden har brug for lederskab til en ny renæssance, der både politisk, økonomisk og socialt kan bringe os videre efter den kolde krig og ikke tilbage til nationalisme og fundamentalisme.
Danmark har masser at byde på i den værdikamp, hvis vi formår at modernisere Grundtvigs tanker om et jævnt og muntert, virksomt liv og gøre livslang læring og udvikling til fundament for tolerance, udvikling og stabilitet. Men det kræver visioner fra alle dele af samfundet.
Visioner som strækker sig ud over det såkaldte nationale kompromis om den nye Rom Traktat, som danske lovgivere har leveret og den velmente støtte til globalisering, som erhvervslivets organisationer senest har stået bag.
Abonner på:
Opslag (Atom)