Magtskifte i verdensøkonomien sker lige nu

Kina og de såkaldte emerging economies har længe været på vores indre radar som de lande, der haler godt ind på industrisamfundets ledende økonomier som USA og de vesteuropæiske lande inklusive lille Danmark. Vi ved godt, at glansen langsomt er ved at gå af efterkrigs-vækst- og velfærdssamfund.

Men det er en øjenåbner, at Financial Times ligesom TheEconomist i dag fortæller, at det er lige nu magskiftet i verdensøkonomien sker. Anledningen er ny tal fra the International Comparison Program (ICP), som drives af Verdensbanken.

ICP bygger som FT skriver på de bedste data, som penge kan købe og danner forudsætning for finanshusenes beregninger og forudsigelser; selvom disse huses autoritet unægteligt er falmet noget siden ICP sidst lavede opgørelsen i 2005.

Kina overhaler USA

Bundlinjen er, at Kina mod udgangen af 2014 overhaler USA som verdens største økonomi efter de nye beregninger, som grafen i Economistklart illustrerer og begge artikler levende beskriver.

ICPs opgørelse over størrelsen af landenes økonomier bygger på purchasing power parity (PPP), der i modsætning til traditionelle valutakurs-beregninger afspejler de reelle leveomkostninger. Det er forklaret glimrende i begge artikler.

Ledende og/eller største

Min pointe i denne post, har at gøre med forskellen på at være verdens ledende økonomi og verdens største. For FT går skridtet videre og tolker Kinas økonomiske rolle som verdens ledende og ikke blot verdens største.

I FT-artiklen er indlejret en video, hvor Yale-økonomenStephen S Roach fortæller om det dysfunktionelle men samtidig dybt afhængige par i den globale økonomi: USA og Kina. Forskellen på de to: Kina er på vej frem, mens USA står stille.

Gamle metoder virker ikke

I min optik er Roachs afgørende pointe, at det ikke nytter noget at sætte sin lid til de traditionelle økonomiske metoder for at sætte gang i de gamle trætte økonomier. Det er sådan USA og EU-landende gør.

Vi må se at komme videre. Det nye økonomiske magtbillede understreger den pointe. Ny tænkning, ny organisering, ny teknologi er vejen frem for landene, der tidligere var kendt som verdens førende økonomier.

Rystende mangel på politisk debat om digitalisering

Digitaliseringen i Danmark mangler et politisk fundament. For digitalisering forandrer også processer i demokratiske samfund. Uanset om vi ønsker det eller ej.

I dagene 19. og 20. marts mødtes omkring 1000 mennesker til konferencen ”Offentlig Digitalisering 2014” med undertitlen ”På vej mod d-land” - en reference til projektet ”Danmark 3.0: Danmark som d-land” der også har sit udspring hos Dansk IT ligesom ugens konference om offentlig digitalisering.

Dansk It er en interesseorganisation for it-professionelle – altså folk med en faglig, forretningsmæssig eller anden joborienteret indgang til informationteknologien. Og det er vel også den måde, man bedst kan beskrive debatten om digitalisering i Danmark: En faglig, forretningsmæssig eller anden joborienteret indgang, der oftest er drevet af et ønske om effektivisering.

Konferencen efterlod mig igen med indtrykket af, at digitaliseringen i Danmark har så højt et niveau og så stor en udbredelse fordi, der er så mange engagerede it-professionelle, der med faglig passion driver digitaliseringen. Masser af store og små teknologiløsninger er hver dag med til at flytte Danmark i retningen af at blive et d-land – altså et land der udnytter digitaliseringens muligheder fuldt ud og taget næste skridt fra at være et industrialiseret land.

Den manglende dimension
Det er ønsket om at løse hverdagens opgaver mere effektivt og smartere, der hver dag får tusindvis af danskere til at arbejde med, hvordan informationteknologien kan hjælpe. Men der mangler en dimension: den politiske debat.

Mennesker i fællesskaber som organisationer og virksomheder er den struktur, der skaber samfund. Aktiviteten i hvert enkelt led er med til at skabe helheden – derfor er hvert eneste digitale projekt med til at gøre Danmark til et d-land. Men det er også en fragmenteret digitalisering, som skaber resultater uanset om vi ønsker det eller ej.

Den politiske debat kan være til at sætte en retning for, hvilke resultater vi ønsker. Og der skal være en retning, hvis ideen om at gøre Danmark til et d-land skal blive til virkelighed – en retning der skaber de rigtige rammer for at udvikle ideer både økonomisk, fagligt og socialt.

Salget af Nets et godt eksempel
Et godt eksempel er den aktuelle diskussion om salget af den finansielle service virksomhed Nets. Et succesfuldt privat selskab skabt som resultat af effektiv virksomhedsdrift på toppen et politisk ønske om at have en betalings infrastruktur i Danmark.

Resultatet af det politiske ønske blev Dankortet, der efter en langsom start er blevet en kæmpe succes. Og selskabet bag har udviklet en viden om den digitale infrastruktur, der siden har sat Nets i stand til at levere serviceløsninger som Betalingsservice og NemID.

Med salgsprocessen bliver lyset rettet direkte mod den rystende mangel på politisk debat om digitalisering i Danmark. For ingen folkevalgte vil tilsyneladende stille sig op på talerstolen og tage en åben debat om, hvordan vi håndterer finansielle data, sikrer billig og effektiv betaling og udvikler overførslen af værdier i et d-land.

Skal forandrer processerne - også i demokratiet
Det er den slags politisk debat som er afgørende, hvis vi ønsker at digitaliseringen i Danmark skal levere andet end effektivisering på udvalgte områder. Politisk debat som forhåbentlig ender med digitalisering, som gør op med, udvikler og forandrer de processer som skaber demokratiet.

På Offentlig Digitalisering 2014, var der kun tre deltagere, som var registeret i egenskab af at være folkevalgte – og dermed ansvarlige for at rejse den politiske debat om digitalisering. Det var Jeppe Mikkelsen, der er radikal it-ordfører, Venstres it-politiske ordfører Michael Aastrup Jensen og endelig den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, der skulle tale lige inden konferencen sluttede.

Se klummen i Comuterworlds opsætning:
Her er den store bremseklods for guld og grønne it-skove i Danmark