Søg i denne blog

22.6.16

Demokrexit

Det er tid at genbesøge rødderne: Hvad var det vi ville med demokrati og velfærd?



Briterne har udfordret Den Europæiske Union – uanset resultatet af folkeafstemningen. Der kommer ændringer af samarbejdet, hvad enten det britiske folk siger ja eller nej til at blive i EU.

Sent tirsdag aften i uge 25 2016 har jeg stadig budskabs-tømmermænd efter fire fantastiske folkemødedage på Bornholm. Tre generationer drog vi fra telt til telt i Allinges gader – lyttede til og snakkede om de emner, som er på samfundsdagsorden i disse måneder.

Det var fredeligt, roligt og næsten helt uden undertoner af de meget alvorlige udfordringer, som vores demokrati står overfor: I indlæggene Markedsdemokratiet forstyrres af digital gennemsigtighed og Vi har pligt til at gennemføre en demokratisk reform har jeg indenfor de sidste ni måneder beskrevet nogle af udfordringerne

En ny oplysningstid

Mens vi venter på resultatet af briternes beslutning kan vi passende bruge tiden til at overveje, hvad vi nu skal gøre. Lisbeth Knudsen, der er chefredaktør og direktør på Mandag Morgen advokerer for en ny oplysningstid:

”Vi må genopfinde demokratiet, så det kan håndtere globale udfordringer og grænseoverskridende dagsordener, og hvor politikerne ikke skjuler den virkelighed, som vi befinder os i. Til en situation, hvor vi kan bevare den danske sammenhængskraft og det tillidsbaserede samfund, vi har haft, så vi ikke ender i en afmagtskultur. Og til en situation, hvor vi må gentænke, hvordan medierne kan medvirke aktivt til en ny oplysningstid med vælgere, som bliver den hidtil bedst uddannede generation, og som gudskelov forventer at blive hørt.”

Første punkt på dagsordenen er i min optik at genbesøge samfundets rødder: Hvad er det egentlig vi vil med demokrati og velfærd?

Lyt til Keynes: Moralfilosoffen
Her kom en kommentar mig i hu; den er skrevet af lektor Michael Bøss, Aarhus Universitet og bragt i Berlingske 11. januar 2009 med titlen: Farvel til globaliseringen som vi kendte den.

”Og så foreslår Lord Skidelsky, at vi genopdager Keynes som den moralfilosof, han var, ud over at være økonom. Keynes vidste godt, at en grad af materiel velstand er en betingelse for det gode liv. Men han understregede, at når velstanden bevæger sig ud over en vis grænse, kan den blive moralsk korrumperende og få os til at glemme formålet med den: at skabe grundlag for det gode liv i harmoni med naturen og ens medmennesker.”

Den velstand vi skaber gennem udvikling og vækst er forudsætningen for, at vi kan orkestrere det gode liv ved hjælp af demokratiet. Og jo bedre vi er til at spille sammen i demokratiet, desto mere velstand skaber vi gennem udvikling og vækst i en opadgående global spiral.

Brexit vil være en svaghed i den spiral, som ultimativt kan udløse demokrexit, hvor orkesteret i bedste fald ikke skaber nok velstand og vækst, så den globale spiral kører nedad i stedt. Det samme vil et selvfedt og utæmmet EU. Det er samspillet lokalt, regionalt og globalt der er afgørende og det starter med, at du og jeg gider at diskutere og engagere os i den demokratiske proces.

9.6.16

Derfor skal kodning skal være en kulturteknik

IT-Branchen sætte kodning på skoleskemaet i samarbejde med Københavns Kommune og Vejle Kommune. Cool initiativ. Men vi skal tænke både bredt og dybt, når det gælder it og grunduddannelse.

En række it-virksomheder i brancheorganisationen IT-Branchen sikrer sammen med Københavns Kommune og Vejle Kommune, at der kommer kodning på skoleskemaet i nogle uger efter sommerferien. Forløbet er udviklet i samarbejdet med Styrelsen for IT- og Læring samt foreningen Coding Pirates.

Kodning skal være en kulturteknik - som matematik, mener Marianne Agerskov Møberg, viceskoleleder på Smidstrup-Skærup skole i Vejle. Det fortæller hun om på IT-Branchens Nyhedsmedie, hvor initiativet Coding Class er beskrevet nærmere:



”Vi skal ikke ende som en nation af superbrugere men være med til at skabe de digitale løsninger, der definerer fremtiden. Derfor skal vi gennem Coding Class ruste vores børn til at kunne forstå, tænke og skabe i en digital økonomi,” siger Anders Feddersen, adm. direktør i SAP Danmark.

Enig - tværtimod skal vi både være en nation af superbrugere og en nation med en førerposition i de fagligheder, som er nødvendige for at digitalisere – altså udvikle software og hardware samt konstruere, implementere og drive it-løsninger.

Det giver sig selv, at optimal udnyttelse af digitaliseringen kræver en nation af superbrugere, som kan og vil bruge digitale løsninger til at skabe udvikling. Samtidig skal vi sikre, at nok unge vælge de uddannelser, som giver dem egentlige digitale fagligheder.

Bruger- og skaberkompetencer

Tilbage i 2007 satte Computerworld og Dansk IT gang i projektet CIO Innovation Forum, hvor diskussionen om digitale kompetencer kom til at fylde meget. Og jeg hælder stadig til at skelne mellem digitale brugerkompetencer og digitale skaberkompetencer.

Samtidig skal vi som samfund sikre, at alle som en del af grunduddannelsen får viden om og forståelse for de digitale skaberkompetencer: Algebraisk tænkning, anvendelsen af algoritmer, kodning i praksis – og så videre.


Midt i den digitale transformation ti år senere er det afgørende, at Danmark ikke forfalder til at satse på den ene type digitale kompetencer på bekostning af den anden. Nok er selv babyer i gang med de digitale brugerkompetencer, når de intuitivt leger med en iPad, men hele vejen gennem vores opdragelse og uddannelse skal der være fokus på at bruge digitale løsninger til at løse opgaver og skabe udvikling.


Skaberkompetencer vigtig - for vores egen sikkerhed


Det er er ikke blot afgørende, fordi, it-branchen mangler hoveder og hænder, men måske endda endnu vigtigere fordi vi i en gennemdigitaliseret verden vil være helt afhængig af den forståelse og viden for at kunne udvikle, drive og kontrollere alle samfundets funktioner herunder virksomheder. Det gælder faktisk vores egen sikkerhed.

Coding Class er et rigtig godt initiativ. Men vi skal hurtigt videre i stor målestok, hvis vi skal sikre os, at effekterne af den nuværende digitale transformation ikke udebliver på 10 til 15 års sigte på grund af manglende digitale skaberkompetencer.


Derfor skal kodning være en kulturteknik.