Søg i denne blog

14.9.10

Hvem skal bestemme, hvad der er fortroligt?

I fredags holdt en række organisationer med Dansk Privacy Netværk i spidsen en konference om privacy på Christiansborg. Der var en en helt række relevante indlægsholdere med forskellige indgange til emnet. Selv havde jeg fornøjelsen af at være moderator ved den afsluttende paneldebat.

Der sker noget, når man går gennem døren ind på Christiansborg for at deltage i møder - store eller små. Det der foregår her er alvor. Og netop derfor er det trist, at kun én politiker var tilstede, nemlig Socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan, som også havde inviteret Dansk Privacy Netværk til at holde konferencen i den gamle Landstingssal.

Stor respekt for Yildiz Akdogan samt Dansk Privacy Netværks Frederik Kortbæk og hans utrættelige arbejde for at kickstarte diskussionen om privacy i Danmark. Men tre store spørgsmål slog mig som afgørende for at komme videre:

! Der synes at herske en udbredt enighed om, at adresser og telefonnumre er det ok at dele på nettet. Mens patientoplysninger er det mest fortrolige vi kender til.
I sidste uge fortalte Ester Dyson på NEXT i Århus om projektet 23andMe, som går ud på at dele sin genprofil med sine genvenner på nettet. Jeg kender også mere end en person, som bestemt hverken ønsker adresse eller telefonnummer frit tilgængeligt nogen steder og slet ikke på nettet. Hvem skal bestemme, hvad der er fortroligt, og hvor fortroligt det skal være?

! Datatilsynet har i dag bolden, når det gælder kontrol med, at Persondataloven bliver overholdt. Men skal tilsynet fortsat have den rolle? Eller kan man på sigt forestille sig en statsadvokatur for særlig privatlivskriminalitet ligesom den for særlig økonomisk kriminalitet, som i daglig tale kaldes bagmandspolitiet?
Er privatliv ikke lige så vigtig som økonomi og bør sanktionerne for forbrydelser på området så ikke sanktioneres lige så hårdt? Hvem skal efterforske og hvordan skal vi sanktionere?

! Vi mangler en grundlæggende idediskussionen af den måde, som digitaliseringen påvirker vores liv og kultur - herunder privatliv. Siden Poul Schlüter var konservativ statsminister og sagde, at ideologier er noget bras, er vi jo holdt op med at diskutere ideer og i stedet tilbede velfærdsstaten. Nu mangler vi et begrebsapparat, der sætter os i stand til at diskutere, hvad digitaliseringen betydrer, så borgere og partier kan danne holdninger og skabe politik.

Der er nok at tage fat på. Så forhåbentlig sivede nogle af ordene ud af den smukke Landstingssal og rundt i magtens korridorer sidste fredag.

28.4.10

Finanstragedien 2.0
Grækenland indtager i disse uger hovedrollen i Finanstragedien 2.0, der truer med at lægge landet i økonomisk ruin.

Europas økonomiske og monetær union spiller en anden hovedrolle, som redningsmanden der vakler mellem og lade et af medlemslandene falde ud af samarbejdet (som aldrig har haft en bund) og række hånden ud velvidende, at faren er overhængende for, at unionen selv bliver trukket med i nedturen.

Endelig er der skurkene – det globale finansmarked. Finansverden er tilbage i topform få måneder efter branchen var på hælene og bogstavelig talt ved at skabe global økonomisk nedsmeltning i Finanstragedien 1.0 efter grådigheden og spekulationen blev for stor. En krise der har efterladt lange køer af arbejdsløse og privatøkonomiske katastrofer.

Alligevel har finanshuse på det globale finansmarked lagt ansigterne i de rette folder og prædiker nu ekstrem mådehold hos grækerne og hurtig handling af de europæiske politikere, der for første gang skal håndtere en krise, der er livstruende for den fælles mønt. Men det klinger hult.

Grækenland ligger som de har redt – ingen tvivl om det. BBCs dækning fortæller historien kort og præcist i det lille galleri ”What went wrong in Greece?” Nemme lån, højt forbrug og en voldsom nedtur er en giftig cocktail, som man ikke kan advarer nok imod.

Nu er spørgsmålet så om det globale finansmarked vil sætte Portugal og Spanien under det samme pres. Hvad penge-branchen sagtens kan og skal gøre, hvis den store globale økonomi skal fortsætte som før, den samme globale finanssektor skabte finanskrisen.

Forhåbentlig kan ØMU-landene blive enige om en løsning, der sender den globale økonomis muskelhunde tilbage i kurven. Og når det er gjort, så er det vist på tide at få muskelhundene til lydighedstræning, hvis de ikke ligefrem skal kastreres!

15.3.10

En tudekiks til journalisterne - vi har brug for det

Med afsæt i artiklen "Investigations with Impact" fra American Journalism Review spurgte Dorte Toft  i et twit søndag, om den model som The Huffington Post Investigative Fund bruger til at finansiere undersøgende journalistik er vejen frem - eller/og har vi brug for et ProPublica.org i Danmark?

Non profit journalism er lige nu et hedt emne i amerikanske journalistik. Med god grund for den traditionelle frie og uafhængige presse med stærke publicistiske traditioner er under pres, fordi den eneste reelle afhængighed modellen har - nemlig indtægter i form af betalende brugere eller annoncører - er under pres.

Brugerne vil ikke købe aviser eller betale for online-indhold. Og annoncørerne vil have trafik - store mængder af trafik fra købedygtige kunder - hvis de skal hoste op med noget der bare kommer i nærheden af annoncepriserne fra printmediernes storhedstid.

Der er med andre ord ikke råd til at finansiere gravegrupper og undersøgende journalistik. Så en fond, hvor filantroper bliver en slags mæcener, synes at være helt rigtig for "den ægte journalistik" af den slags der afslører de onde og redder de gode, så alle kan leve lykkeligt til deres dages ende.

Derfor ruller diskussionen frem og tilbage, om man nu kan holde de grimme kapitalister eller enkeltsags orienterede organisationer væk fra disse fonde, så journalisterne ikke bliver kompromitteret i arbejdet med at grave og afsløre.

Diskussionen er helt relevant, men afslører desværre også, hvor hurtigt diskussioner om journalistik bliver lidt for navlebeskuende. For det er ikke kun den undersøgende journalistik og gravegrupper, der mærker den økonomisk tørke. Tørken rammer al kvalitets journalistik til skade for udviklingen af vidensamfundet.

Så det er hele den publicistiske model der trænger til et redesign. Og non profit journalism kan godt være en del af løsningen - og det kan super kommerciel journalistik også.

Men journalisterne bør jages ud til kanten, så vi står ansigt til ansigt med vores værste fjende. Finansiering.

Herude bør vi så lære af advokater, revisorer og konsulenter. Hvis redaktioner kan organiseres som partnerskaber, hvor journalisterne selv er ejere og tager de forretningsmæssige beslutninger for egne midler, så kan partnerne på redaktionen jo selv vælge, om forretningen skal være non profit og kun bære lønninger og udvikling eller indrettes som en super kommerciel markedsføringsmaskine.

Men det vil være slut med at sidde henne i et hjørne og tude over, at der ikke er penge til dit og dat i journalistikken længere. Det er helt nødvendigt, at vi journalister selv tager et ansvar for finansieringen for at sikre udviklingen af  høj kvalitet, hvad enten det er oplysning til borgerne om samfundet eller afslørende journalistik.

25.2.10

En ny start

Hey....jeg har en blog kom jeg lige i tanke om, da jeg browsede igennem min efterhånden ret omfangsrige Google-konto forleden. 

En weblog oprettet i 2003 med et ok navn. Den må kunne bruges til noget nu.
Faktisk oprettede jeg bloggen for ret præcist syv år siden, da jeg sidste gang stoppede som chefredaktør på Computerworld. Først og fremmest for at skrive noget i perioder, hvor jeg lavede noget andet end traditionel journalistik. Derfor er det nyeste indlæg før dette også mere end tre år gammelt. Siden har jeg haft rigtig, rigtig travlt med Computerworld.

I dag hvor weblog er blevet til blog og en udbredt kommunikationsform er det egentlig ret sjovt, at have sådan en gammel blog. Også selvom det kun er mig selv der har læst den. Men måske kan jeg lave om på det i en ikke al for fjern fremtid.

I løbet af  den næste måned trækker jeg mig tilbage som chefredaktør på Computerworld. Jeg bliver på lønningslisten hos Computerworld og skriver, redigere og hvad  jeg nu finder ud af med min afløser Line Ørskov. Det bliver en ny start både fagligt og privat.

Piet Heins ord om "at leve mens vi gør det og elske mens vi tør det" er gode at efterleve.

Samtidig med at jeg træder et skridt tilbage fra ledelsen af Computerworld, flytter jeg mig også fysisk fra København til Skødstrup. Et nyt og dejligt privatliv i det jyske bliver så godt. Og mine faglige passioner for kommunikation, ledelse og teknologi skal jeg nok finde ud af at konfigurere på en ny måde.

Her er teksten fra den pressemeddelelse vi sendte ud i eftermiddag:


Ny chefredaktør på Computerworld

Line Ørskov, 34 år, bliver ny chefredaktør på Danmarks største it-medie, Computerworld. Det sker den 1. april , hvor  den nuværende chefredaktør Jan Horsager efter to år på posten vender tilbage til et job som skrivende redaktør.  Line Ørskov har arbejdet med it-stoffet i ti år - først som journalist på Computerworld og siden som kommunikationschef i en række it-virksomheder, hvis forretning spænder fra outsourcing, systemudvikling over software og hardware til it-services.

"Jan Horsager har af personlige årsager af den lykkelige slags ønsket at rykke teltpælene op og flytte til Århus. De sidste to år har Jan stået ved roret og sammen med resten af ledelsesteamet navigeret Computerworld gennem den værste krise, medieverdenen har oplevet i mange år. Nu hvor stormen er ved at lægge sig, er det derfor et naturligt tidspunkt for Jan at gøre alvor af flytteplanerne uden dog at forlade Computerworld; men i stedet styrke den redaktionelle dækning med stor indsigt i teknologi og anvendelse af teknologi," siger administrerende direktør Søren Queitsch fra IDG Danmark, der udgiver Computerworld.

"Heldigvis har Line Ørskov sagt ja til at løfte opgaven, og hun kommer til at tilføre jobbet som chefredaktør på Computerworld sin egen blanding af journalistisk nerve, kommerciel forståelse og brancheerfaring - og ikke mindst en passion for it- og anvendelsen af it," siger Søren Queitsch.

Søren Queitsch understreger, at Computerworlds fokus fortsat bliver at bringe relevant, brugbart og frem for alt uafhængig viden om it til de 100.000 it-professionelle i Danmark. Det er grundlaget for Computerworlds forretning og journalistiske linie både nu og i fremtiden.

Yderligere oplysninger:
Administrerende direktør Søren Queitsch, IDG Danmark 77 300 255 eller 27 200 300
Line Ørskov, 27200355