Naturen truer menneskets sikkerhed

På mange måder har vi vænnet os til, at menneskers sikkerhed og overlevelse dagligt trues af naturen. Dramatiske vulkanudbrud og jordskælv samt ekstreme vejrforhold med storm, oversvømmelse eller tørke koster hvert år mange mennesker livet og ødelægger store værdier. Men på trods af voldsomheden i den slags begivenheder, så er den stadig svagere forbindelse mellem menneskelig civilisation og natur en langt større trussel mod menneskets sikkerhed.
Velfærdsmennesket lever i byer, køber fødevarer i supermarkedet, drikker rent vand fra hanen, får strøm fra stikkontakten og får hentet affaldet i store lastbiler. Et liv langt fra naturens kredsløb, som forsyner os med både fødevarer, vand, brændstof og påvirkes af, hvordan vi håndterer affaldet. Den svagere forbindelse mellem menneskets civilisation og natur smitter af på samfundets forskning og uddannelse, der så igen svækker forbindelsen yderligere.

Fragmenter
I denne uges udgave af klummen ”Science Matter” på nyhedstjenesten ENN (Environmental News Network) beskriver den amerikanske professor og miljøaktivist David Suzuki årsagen til problemet. Velfærdsmennesket ser verden både samfundet og naturen i fragmenter i stedet for en helhed.
For 100 år siden boede, der 1,5 milliarder mennesker på jorden. Langt de fleste boede ude på landet i mindre byer og kun 16 byer havde mere end en million indbyggere med Londons 6,5 millioner indbyggere som den største. I dag har befolkningstallet på planeten rundet de seks milliarder og mere end 400 byer har over en million indbyggere. De ti største byer har mere end 11 millioner indbyggere.
Med storbylivet reflekterer mennesket mindre over sammenhængen mellem livet og resten af naturen. David Suzuki peger på vores informationsindsamling som et godt eksempel på, hvordan opdelingen i fragtmenter fortsætter, fordi den hårde konkurrence mellem aviser, blade, tv, radio og internettet konstant overdænger velfærdsmennesket med så mange informationer fra hele jorden, at det er umuligt at skabe overblik og sammenhæng.
Samme problemstilling finder han i moderne forskning. Den stærkt specialiserede viden om et specifikt fragment opnår vi på bekostning af de rytmer, cykler og mønstre som er helt afgørende for at forstå sammenhængen.
”Det er en destruktiv måde, at undersøge verden omkring os. Det fragmenterer vores verdensopfattelse. For at leve bæredygtigt indenfor rammerne af de økosystemer vi er en del af er vi nødt til at få fragmenterne samlet igen.”

Et spørgsmål om overlevelse
Det er vores egen overlevelse som art, der er den væsentligste årsag til at arbejde for en bæredygtig balance mellem menneskets udvikling og resten af naturen. Jorden eksisterede over fire milliarder år før hvor fjerne abe-forfædre for godt 40 millioner år siden så småt begyndte at udvikle sig til, det menneske, der siden neandertal- og Cro-Magnon mennesket har sat udviklet og ødelagt civilisationer rundt omkring på planeten.

Environmental News Network (ENN)
The David Suzuki Foundation

Til kamp mod velfærdens livsstil
Krigen i Irak er endnu ikke fordi. Men de politiske ledere fra verdens rige lande er gået i gang med den detaljerede planlægning af, hvordan den vestlige verdens demokratiske livsstil kan overføres til Irak for at skabe udvikling og velfærd for de irakiske borgere.
Frihed er en menneskeret. Men for hver gang de godt ti procent af verdens befolkning, der bruger cirka 90 procent af ressourcerne vil udbrede frihedens og velfærdens livsstil til en ny gruppe af mennesker på jorden, bliver det endnu mere presserende, at den rige verden tager hånd om de problemer, som velfærdens livsstil fører med sig.
Et af problemerne fra velfærdens skyggeside er kræft. Emnet tiltrak sig midt i krigen lidt opmærksomhed i sidste uge, da Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling søndag formåede at lokke 23,5 millioner kroner op af lommen på danskerne til forskning og forebyggelse af kræft.

Smøger og for meget mad
I sidste uge offentliggjorde International Agency for Research on Cancer (IARC) under FNs sundhedsorganisation WHO rapporten ”World Cancer Report”. En rapport der tegner et klart billede af en verden, hvor antallet af nye kræfttilfælde risikerer at vokse fra 10 millioner i 2000 til 15 millioner i 2002.
Rapporten peger på, at op imod 100 millioner mennesker er døde af sygdomme relateret til rygning i løbet af det 20. århundrede. Halvdelen af de rygere, der regelmæssigt hengiver sig til lasten, dør af den. Og en fjerdel af rygerne vil dø tidligt, hvilket betyder mellem 35 og 69 år.
Faren ved rygning er selvfølgelig ingen nyhed. Men World Cancer Report peger på, at tendens i Østeuropa, de nyindustrialiserede lande samt udlandene går mod stadig flere rygere, der stater i en stadig yngre alder.
En anden ubehagelig side af velfærdens livsstil, er tendens til ekstrem fedme. Fedme spreder sig som en epidemi gennem den rige verden og videre i takt med udvikling og vækst.

Sundhedspolitisk mod?
Men World Cancer Report ligger også vægt på, at både rygning og fedme kan bekæmpes og dermed sænke antallet af nye årlige kræfttilfælde. I USA vedtager de lovgivende forsamlinger stadig flere steder rygeforbud som i New York, hvor det siden den sidste weekend i marts har været forbudt at ryge i stort set alle restauranter og barer.
I Danmark er de politiske partier næsten enige om, at borgerne selv kan og skal bestemme over deres sundhed, så vejen frem er ikke forbud. Det er derimod oplysning, rådgivning og offentlig støtte til rygestop kurser og lignende.
Denne beskyttelse af individets frihed synes næsten rørende i en tid, hvor tendensen mere hælder mod at stække borgernes frihed i terror bekæmpelsens navn. Skyldes det mangel på sundhedspolitisk mod eller politikernes egne rygevaner?

Links
WHOs pressemeddelelse om World Cancer Report
Kræftstatistik for alle verdens lande
International Agency for Research on Cancer