Planlægger ny rute

Eftertanke: Efter torsdagens folkeafstemning skal vi have planlagt en ny rute, så vi stadig har politisk indflydelse på det regionale og globale retsamarbejde, som er helt nødvendig i den fjerde industrielle revolution. Et folketingsvalg med en valgkamp, der handler om hvilken rute, kunne rense luften.

Vejen til fremtidens retspolitiske samarbejde går ikke gennem lukusforbeholdet, som den nu nedstemte tilvalgsordning reelt var. Nu skal Danmark finde en nyt rute til at søge indflydelse på det retssamarbejde som er helt nødvendigt på regionalt (EU) og globalt plan i fremtiden.

Især samarbejde om at drive virksomhed, opkræve skatter og digital sikkerhed er helt afgørende i den fjerde industrielle revolution som er godt igang med at digitalisere vores liv. Deltagelse i Europol er i princippet et spørgsmål om, hvad Danmark vil "betale" de øvrige EU-lande for at få adgang til databasen; og de skal nok tage sig betalt.

Det videre perspektiv i, hvordan vi sikrer os selv deltagelse og indflydelse i morgendagens regionale og globale retsamarbejde er langt mere interessant. Skulle man være i tvivl om nødvendigheden af sådan en indsats, kan jeg anbefale at læse en artikel fra Economist:

The great chain of being sure about things

Artiklen handler om den blockchain-teknologi, som de fleste først og fremmest kender til via historierne om Bitcoin. Men som artiklen beskriver, så rummer blockchain-teknologien muligheden for at skabe troværdige transaktioner på stort set alle områder mellem forskellige parter - udenom etablerede myndigheder og retssystemer.

Det er ikke et fremtidsscenarie: Goldman Sachs har søgt patent på en "Cryptographic Currency For Securities Settlement." En superinteressant diskussion om emnet fandt sted på Euro Finance Tech 2015 (45 minutters video ).

Set gennem en ren digitalseringsoptik er det en fantastisk mulighed for at disrupte vores eksisterende samfundsstrukturer. Omvendt kræver det et stykke politisk arbejde at søge indflydelse og skabe de processer - også for retsamarbejdet - som skal danne rammen om fremtidens Danmark.

Repræsentativt bureaukrati er godt

I al stilfærdighed:  Mit ja den 3. december er lunkent men klart: Vi skal vælge mellem at opretholde et rigtigt forbehold eller erstatte det med et luksusforbehold. Men luksusforeholdet er et skridt i den rigtige retning: Danmark skal være fulgyldigt medlem af EU - både yde og nyde.

Den Europæiske Union som i dag er blevet så elsket at hade eller i det mindste dæmonisere, som noget nede fra Bruxelles, blev grundlagt på runinerne efter Anden Verdenskrig.

Fremadskuende beslutningstagere så handel og økonomisk integration som midlet til at stoppe de evindelige krige mellem Tyskland og Frankrig. I 1951 var Det Europæiske Kul- og Stålfælleskab en realitet og udviklede sig langsomt til det EF, som Danmark med 63,4 procent ja-stemme tilsluttede sig i 1972.

EU er stadig et fredspolitisk-projekt

I min optik er EU stadig et fredspolitisk-projekt: Handel og økonomisk integration skaber stabilitet og derfor alt andet lige fred og udvikling. Samtidig er EU en stærk global stemme i for eksempel klima- og miljødebatten; og det er i høj grad også et sikkerhedsspørgsmål.

EU er også en stærk stemme i arbejdet med at styre markedsøkonomien. Når Microsoft, Google eller Mærsk skal holdes i ørene, så skal der en stærk organisation til. Den rolle bliver stadig vigtigere, mens vi bevæger os igennem den fjerde industrielle revolution, som den digitale transformation af verdenssamfundet også kaldes.

Heldigvis besværligt og komplekst

Det er besværligt og komplekst at få 28 lande til at samarbejde på forskellige niveauer om mange forskellige emner. Det skaber bureaukrati og store politiske organisationer. Men det er netop styrken - vi har både et demokrati, der er repræsentativt, og et repræsentativt bureaukrati: I EU, i nationalstaten og lokalt.

Det repræsentative bureaukrati elsker vi også at hade. Men det er her, benarbejdet skal gøres, med en mangfoldighed af dygtige embedsfolk og de organisationer, lobbyister, pressefolk, virksomheder og borgere som bureaukratiet også omfatter med sagsbehandling, høringer, rådgivning, udbud og jeg skal komme efter dig.

Gør eliten større

Det seneste år har der været meget fokus på de 423 personer, som er kernen i den danske magtelite takket være de to forskere Anton Grau Larsen og Christoph Houman Ellersgaards kortlægning af Elitenetværket. Det er en lille gruppe mennesker, som sidder i toppen af både det repræsentative demokrati og det repræsentative bureaukrati; sådan vil det altid være. 

Men jeg foretrækker altså i al stilfærdighed, at vi også er en del af en europæisk model, hvor der både er en magtelite og alle de gode, onde og flest helt almindelige mennesker, som gør et stykke arbejde for at forbedre levevilkår og udvikling gennem demokrati og bureaukrati.

Så jeg synes vi skal tage imod luksusforbeholdet også kaldet tilvagsordningen. Næste skridt skal så være, at vi arbejde henimod at blive fuldgyldige medlemmer med de samme pligter og rettigheder som resten af de medlemslande, som ikke har undtagelser.