Søg i denne blog

20.5.16

Aldrig har rammerne for Danmark 3.0 været bedre

Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er en high performance strategi med tydelige sigtelinjer og en ”slags” indbygget” eksekveringsmotor; de store erhvervsorganisationer er ved at falde over hinanden med digitaliserings-initiativer. Så nu skal der bare innoveres.

Ok. Det er måske var måske ikke ligefrem ”Team Innovation,” der trådte frem forleden og præsenterede Den fælleoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V) længst til venstre, formanden for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland Bent Hansen (S), KL-formand og borgmester i Kalundborg Martin Damm (V) samt finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), holdt pressemøde på dørtrinnet til Finansministeriet.

Her fortalte de med, hver deres velforberedte ord, hvordan ”strategien skal medvirke til at forme fremtidens digitale Danmark og sikre, at den offentlige sektor kan gribe ud efter de teknologiske muligheder for at skabe yderligere værdi, vækst og effektivisering, mens danskernes tryghed og tillid til det digitale samfund fastholdes.”

Budskabet om digital transformation modtaget

Men det var vel også lige præcis meningen, at disse fire alvorlige mænd, tynget af de daglige beslutninger om rigets økonomi faktisk skulle sende et signal om, at budskabet om den digitale transformation er modtaget og forstået. Med andre ord: Den digitale transformation er blevet hverdag - i alle hjørner af samfundet.

Så gik de politiske beslutningstagere tilbage til de økonomiske diskussioner og alle vi andre gik i en anden retning for at få en såkaldt teknisk præsentation af strategien, der også bærer titlen ”Et stærkere og mere trygt digitalt samfund”. I spidsen for den præsentation var Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen.


I marts sagde han i sin tale på konferencen Offentlig Digitalisering 2016, at den nye digitaliseringsstrategi nok vil skuffe, fordi offentlig digitalisering nu er blevet så stort et projekt, at alle har interesser i sådan en strategi. Og jeg kan da også af den seneste uges dækning af strategien udlede, at der er skuffelse over manglen på både konkrete og økonomiske mål.

Ret elegant, lille strategi
Men det er faktisk en ret elegant lille strategi, embedsmændene i samarbejde med de mange, mange interessenter har fået strikket sammen til deres respektive folkevalgte og dermed i sidste ende os selv – borgerne i det markedsdemokratiske dronningerige. ”Et stærkere og mere trygt digitalt samfund” indeholder 33 initiativer på tre fokusområder:


I high performance leadership taler man om at erstatte traditionel tung strategi med lettere og agil retning. Og det er præcist, hvad dokumentet gør med de tre fokusområder, hvor de 33 initiativer udgør filtre for de konkrete projekter, som inden 2020 skal sikre opfyldelsen af 3 delmål på hvert fokusområde.

Og det er jo bare noget ordgejl, som er systembevarende og repressivt og hvad der nu ellers kommer af kritik. Men her kommer dokumentets mest interessante initiativ i centrum.


For der er indbygget en ”slags” eksekveringsmotor.

Initiativ 2.1, der bærer overskriften ”Klare juridiske rammer for digital forvaltning,” beskriver blandt andet, at der:


..."for at håndtere tværgående juridiske udfordringer ved øget digital forvaltning og brug af data nedsættes et stående udvalg i regi af Digitaliseringsstyrelsen. Udvalget skal indsamle, screene og prioritere tværgående juridiske udfordringer, som myndighederne har identificeret. Udvalget skal udarbejde løsninger til, hvordan disse udfordringer kan håndteres.”

Kobling mellem muligheder og beslutningstagere

Her skaber strategien en kobling mellem de udfordringer og muligheder, som digitaliseringen giver i virkeligheden og både den juridiske samt politiske beslutningskraft. Orkestreret rigtigt kan udvalget bogstaveligt talt bruge strategiens initiativer som filtre for de løsningsforslag, der så vil havne hos beslutningstagerne.

Men hvad så hvis….? Jo men nu hørte vi jo lige, at de fire toppolitikere gav håndslag på, at de vi skabe et stærke og mere trygt digitalt samfund efter retningslinjerne i dokumentet.

Samtidig er erhvervsorganisationerne lige nu ved at falde over hinanden med ideer til at hjælpe beslutningstagere i både erhverv, embedsværk og politik med at bruge den digitale transformation til at skabe forandrig udvikling og vækst.

Rammerne og mulighederne for at skabe det gennemdigitaliserede samfund Danmark 3.0 har aldrig været bedre. Men det kræver handling, ledelse og initiativ. For vi kender ikke effekten eller styrken af de forstyrrende eller disruptive kræfter i digitaliseringen, men ved at det kræver innovationskraft at håndtere dem.

4.5.16

Verdens mindste motor kan gøre nanobots til virkelighed

Ifølge Financial Times har forskere ved Cambridge University udviklet verdens mindste motor, som løser nanobotens hidtil største udfordring: at bevæge sig i  væsker.



Små bitte robotter - såkaldte nanobots, der for eksempel kan bevæger sig gennem menneskets blodbaner har længe været arketypen på fortællingerne om en fremtid hjulpet og/eller truet af automatisereing og robotteknologi.

Men visionen har været meget langt fra virkeligheden. Ikke fordi det er svært at lave fysisk materiale, der er så småt, at det kan opfylde visionen. Men fordi det er umuligt, at få disse små bitte robotter til at bevæge sig i væsker, simpelhen fordi modstanden fra en væske er kolossal for en nanobot.

"Det er som at svømme i sirup," forklarer professor Jeremy Baumberg fra Cambridge University på FT.com. Han står i spidsen for et forskerhold, der har udviklet verdens mindste motor, som kan levere så meget kraft, at nanobots faktisk kan bevæge sig i væsker.

Åbn artiklen i Financial Times: Scientists build world's tiniest engine

Motoren skaber kraft ved en fysisk reaktion mellem nanopartikler af guld - som hver er en 0,06 microns brede eller en tusindedel af bredden på et menneskehår - og en geleagtig polymer kaldet pNIPAM. Nanopartikler af guld og polymer udgør en overfladebehandling, som reagerer, når temperaturen kommer under 32C.

Polymeren absoberer væske og udvider sig, så de tætpakkede guldpartikler spredes med så stor kraft, at forskerne til Financial Times beskriver det som en eksplosion af guldkugler på en milliontedel af et sekund. Når temperaturen stiger fremkommer den modsatte reaktion; den geleagtige polymer trækker sig sammen og samler guld-partiklerne.

Prototypen bruger laser til at regulere temperaturen. Men artiklen forklarer, at andre mekanismer kan bruges i stedet, ligesom den afgørende temperatur kan justeres til for eksempel at ligge tæt på 37C, som er menneskekroppens normale temperatur.

Motoren kaldes Ant
Dermed kan verdens mindste motor være med til at gøre visionen om nanobots i blodbanerne i virkelighed. Prototypen har fået navnet Ant som er en forkortelse af actuating nanotranscucer.

Næmest symbolsk har Ant - der på engelsk også betyder myre - ligesom myren i det fysiske evenen til løfte meget mere end størrelsen umiddelbart berettiger til. Ant genererer en kraft pr. vægtenhed som er hundrede gange større end nogen kendt motor eller muskel.