Etablerede medier SKAL udfordres
Weblogen er så småt ved at komme på dagsordenen i Danmark. I det nyeste nummer af Dansk Journalistforbunds blad Journalisten opfordres vi journalister til at komme ud af elfenbenstårnet og være online med seere, lyttere og læsere.
Men som det fremgår af vedhæftede CNet reportage, så har weblogen svært ved at slå igennem som den ultimative demokratisering af journalistikken. Men ikke desto mindre end weblogen helt nødvendig for at udfordre de etablerede medier - især i et lille sprogområde som det danske.
For som i ølbrygningen har det helt legitime og samfundsnyttige hensyn til stordrift og bundlinie fjernet mediernes fokus fra ånden og kulturen i mediernes produkter. Aviser, magasiner, TV-kanaler og andre produkter har nok en acceptabel kvalitet, men de er kønsløse og mangler den faglige journalistiske sjæl, som skal sikre den kulturelle udvikling af medieprodukterne.
Derfor har de traditionelle medier mistet kraften til at være fyrtårne og lede borgere og andre beslutgningstagere i nye retninger, som er afgørende for at skabe udvikling i samfundet. Derfor har de behov for konkurrence fra mikromedier, der har redaktionelt udgangspunkt i mere specifikke holdninger og derfor prioriteter og vinkler udfra disse holdninger.
Men journalistik er et håndværk, der kræver både talent og rutine. Så blot fordi man har adgang til en weblog har man endnu ikke skabt et mikromedie.
Det kræver tid at skabe troværdighed. Og forhåbentlig vil mange danskere bruge tiden og udfordre de etablerede medier.
10.08.04: CNet News.com: Editors' Picks: The blogosphere: Are blogs worth the hype?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar