Søg i denne blog

25.9.03

Til kamp for borger rettigheder

Heldigvis ser det ud til at EU-kommissær Frits Bolkestein har bidt sig fast i forhandlingerne med USAs viceminister for grænse- og transport sikkerhed Asa Hutchinson. De to har forhandlet om amerikanernes krav om at få sendt detaljerede data om flypassagere, så amerikanerne kan matche dem med data om efterlyste personer allerede inden, flyet sætter hjulene på amerikansk grund.

Men vi taler ikke bare om at sammenligne to lister og se, om passagerlisten for SK-et-eller-andet skulle indeholde et navn som også optræder på et af de kortspil med efterlyste dikatorer og terrorister, som amerikanerne ynder. Vi taler om mindst 39 forskellige former for data knyttet til hver enkelt passager blandt andet e-mail adresser, betalingsmiddel brugt til køb af billetten etc.

Som et led i kampen mod terror ville amerikanerne oven i købet have lov til at gemme disse data i 50 år og lade forskellige myndigheder bruge dem. Et krav som senere er reduceret til syv år, mens EU-Kommissionen har sagt tre år som udgangspunkt og kun til brug for grænsemyndighederne.

Udvekslingen sker allerede
Udvekslingen af data sker allerede. Flyselskaberne risikerer nemlig en bøde på omkring 5.000 euro pr. passager, hvis de nægter at udlevere oplysningerne. Det skal så vejes op imod mulige bøder for at krænke love om databeskyttelse i EU-landene.

USA har i anti-terrorens navn bevæget sig langt ud på et skråplan og langt væk fra den amerikanske tradition for beskyttelse af borger rettigheder. Så meget desto mere på tide er det, at europæerne tager kampen op og sætter hælene i.

FT.com / World / Brussels briefing: US presses Brussels over access to passenger data

23.9.03

Velfærd, sårbarhed og proportioner

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) præsenterede på sit ugentlige pressemøde tirsdag sammensætningen og kommissoriet for den nye velfærdskommission.

Hvordan skal vi få råd til dagens og måske et højre offentligt velfærdsniveau i fremtiden, hvor der bliver flere ældre og færre unge til at forsøge dem?

Spørgsmålet er relevant og vigtigt. Men det er stillet før.

Udvalg, råd og nævn har lavet hyldemeter efter hyldermeter af rapporter om problemstillingen. Og de samme politikere, der nu bestiller en ny rapport hos vidende og respekterede eksperter og fagfolk, har forsømt at gøre noget.

Sårbarhed
Det er næsten symbolsk, at præsentationen kom få minutter før København og det østlige Danmark gik i sort. Et symbol på den sårbarhed, som vi konstant lever i - trods velfærd.

Hvis velfærds Danmark anno 2003 skal puttes ind i Abraham Maslows behovspyramide, så har vi forlængst banket hul i toppen helt deroppe, hvor det handler om selvrealisering. Hvor dagligdagens fornødenheder er en selvfølge for langt de fleste.

Alligvel er vi sårbare. Et enkelt element - som manglende strømforsyning - i den tryghed og sikkerhed, der er grundlaget for selvrealiseringen, kan få hele velfærdseventyret til at ramle.

Proportioner
Vores hjemlige velfærdsproblemer får også nogle andre proportioner ved senere på tirsdagen at lytte til generalsekretær Kofi Annans tale ved åbningen af generalforsamlingen i FN. Ikke siden de Forenede Nationers etablering i 1945 har institutionens skæbne været så uvis.

For flere milliarder mennesker i verden er velfærd efter dansk forbillede en uopnåelig drøm. I en globaliseret verden kan det få konsekvenser, når mennesker reagerer. Derfor er der al mulig grund til at lytte til generalsekretærens ønske om reformer i FN.

Både sårbarheden og proportionerne bør også spille en afgørende rolle i velfærdskommissionens arbejde i de kommende måneder, hvis denne kommissions tekster skal blive andet og mere end endnu en rapport i den lange række.

Statsministeriet - Velfærdskommission

Secretary-General's Statement

21.9.03

Klar tale fra Dansk Folkeparti om EU

Weekendens årsmøde i Dansk Folkeparti blev endnu en triumf for partilederen Pia Kjærsgaard og den kreds af folketingsmedlemmer og profesionelle partimedlemmer, der designer og implementerer partiets politik.

Samtidig sendte Pia Kjærsgaard et klart signal: Danmark skal ud af den Europæiske Union og søge et samarbjede med unionen på samme måde som Norge har det.

Rystende klar tale og en tyk, tyk streg under partiets nationalistiske fundament. I regeringen bør EU-tilhængerne være nervøse - meget nervøse.

Den luns som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tidligere på ugen søgte at smide ind til støttepartiet i form af en strategi om at ændre retsforbeholdet til kun at omfatte udlændigepolitik blev nok ædt men gjorde bare dyret endnu mere sulten.

Nu ved vi, hvor Dansk Folkeparti står i den skelsættende EU-debat, som Danmark står overfor. Så mangler vi bare et klart signal fra regeringen og Socialdemokratiet.

DR Nyheder Online - Politik: "DF's årsmøde: Danmark ud af EU

20.9.03

Rusland bringer Kyoto Protokol i fare

Med de nyeste meldinger fra det russiske parlament Dumaen hænger gennemførelsen af Kyoto Protokollen nu i en om mulig endnu tyndere tråd, end den omstridte aftale har gjort siden den blev indgået af FN-landene i december 1997.

Kyoto Protokollen er den endelige aftale om udmøntning af CO2-udslip, som skal føre FNs Klima Konvention fra 1992 ud i livet og begrænse udslip af CO2 til atmosfæren.

Men for at Kyoto Protokollen kan træde i kraft, skal lande der står for 55 procent af verdens CO2-udslip endeligt underskrive (ratificere) aftalen. USA har helt forkastet Kyoto Protokollen og derfor er Rusland med 17 procent af verdens CO2-udslip afgørende for gennemførelsen.

Fredag stod det imidlertid klart, at et flertal i Dumaen ikke vil ratificere traktaten her og nu. De vil afvente præsident Vladimir Putins og dermed den russiske regerings endelige holdning - og selvom den skulle være positiv er det langt fra sikkert, at Dumaen siger ok til Kyoto Protokollen.

Rusland står overfor både et parlamentsvalg i år og præsidentvalg næste år.

UN Wire: Russian Legislators Put Off Approving Kyoto Protocol

18.9.03

Vækst er noget man skaber

Den tyske kansler Gerhard Schröder og franske præsident Jacques Chirac præsenterede i dag en ti punkts plan, der gennem offentlige investeringer i infratstruktur fra bredbånd til højhastigheds tog skal give økonomien i Euroland en saltvandsindsprøjtning.

Det er gode planer for europæisk økonomi - men også tiltrængte planer.

For ifølge den netop offentliggjorte halvårsrapport fra den Internationale Valutafond IMF, så bliver den økonomiske vækst i Euroland 0,5 procent i år og 1,9 procent til næste år mod 2,6 og 3,9 procent i USA.

Samtidig har de svenske vælgere med et massivt flertal på 56 procent i denne uge afvist, at tage skridtet helt ind i unionen og skifte kronerne ud med euro. Så EU har brug for et politisk lederskab, der demonstrerer, at vækst er noget man skaber af lige dele politik og en stærk økonomi.

Vækstplanen er et politisk skridt i den rigtige retning. Så er det bare at håbe, at unionens fodslæbere i blandt andet Danmark, Sverige og Storbritannien ikke kaster for meget grus i maskineriet men i stedet venter i god ro og orden på at kunne høste frugten af arbejdet i Euroland.

BBC NEWS | Business | New EU growth plan unveiled