Søg i denne blog

25.9.03

Til kamp for borger rettigheder

Heldigvis ser det ud til at EU-kommissær Frits Bolkestein har bidt sig fast i forhandlingerne med USAs viceminister for grænse- og transport sikkerhed Asa Hutchinson. De to har forhandlet om amerikanernes krav om at få sendt detaljerede data om flypassagere, så amerikanerne kan matche dem med data om efterlyste personer allerede inden, flyet sætter hjulene på amerikansk grund.

Men vi taler ikke bare om at sammenligne to lister og se, om passagerlisten for SK-et-eller-andet skulle indeholde et navn som også optræder på et af de kortspil med efterlyste dikatorer og terrorister, som amerikanerne ynder. Vi taler om mindst 39 forskellige former for data knyttet til hver enkelt passager blandt andet e-mail adresser, betalingsmiddel brugt til køb af billetten etc.

Som et led i kampen mod terror ville amerikanerne oven i købet have lov til at gemme disse data i 50 år og lade forskellige myndigheder bruge dem. Et krav som senere er reduceret til syv år, mens EU-Kommissionen har sagt tre år som udgangspunkt og kun til brug for grænsemyndighederne.

Udvekslingen sker allerede
Udvekslingen af data sker allerede. Flyselskaberne risikerer nemlig en bøde på omkring 5.000 euro pr. passager, hvis de nægter at udlevere oplysningerne. Det skal så vejes op imod mulige bøder for at krænke love om databeskyttelse i EU-landene.

USA har i anti-terrorens navn bevæget sig langt ud på et skråplan og langt væk fra den amerikanske tradition for beskyttelse af borger rettigheder. Så meget desto mere på tide er det, at europæerne tager kampen op og sætter hælene i.

FT.com / World / Brussels briefing: US presses Brussels over access to passenger data

23.9.03

Velfærd, sårbarhed og proportioner

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) præsenterede på sit ugentlige pressemøde tirsdag sammensætningen og kommissoriet for den nye velfærdskommission.

Hvordan skal vi få råd til dagens og måske et højre offentligt velfærdsniveau i fremtiden, hvor der bliver flere ældre og færre unge til at forsøge dem?

Spørgsmålet er relevant og vigtigt. Men det er stillet før.

Udvalg, råd og nævn har lavet hyldemeter efter hyldermeter af rapporter om problemstillingen. Og de samme politikere, der nu bestiller en ny rapport hos vidende og respekterede eksperter og fagfolk, har forsømt at gøre noget.

Sårbarhed
Det er næsten symbolsk, at præsentationen kom få minutter før København og det østlige Danmark gik i sort. Et symbol på den sårbarhed, som vi konstant lever i - trods velfærd.

Hvis velfærds Danmark anno 2003 skal puttes ind i Abraham Maslows behovspyramide, så har vi forlængst banket hul i toppen helt deroppe, hvor det handler om selvrealisering. Hvor dagligdagens fornødenheder er en selvfølge for langt de fleste.

Alligvel er vi sårbare. Et enkelt element - som manglende strømforsyning - i den tryghed og sikkerhed, der er grundlaget for selvrealiseringen, kan få hele velfærdseventyret til at ramle.

Proportioner
Vores hjemlige velfærdsproblemer får også nogle andre proportioner ved senere på tirsdagen at lytte til generalsekretær Kofi Annans tale ved åbningen af generalforsamlingen i FN. Ikke siden de Forenede Nationers etablering i 1945 har institutionens skæbne været så uvis.

For flere milliarder mennesker i verden er velfærd efter dansk forbillede en uopnåelig drøm. I en globaliseret verden kan det få konsekvenser, når mennesker reagerer. Derfor er der al mulig grund til at lytte til generalsekretærens ønske om reformer i FN.

Både sårbarheden og proportionerne bør også spille en afgørende rolle i velfærdskommissionens arbejde i de kommende måneder, hvis denne kommissions tekster skal blive andet og mere end endnu en rapport i den lange række.

Statsministeriet - Velfærdskommission

Secretary-General's Statement

21.9.03

Klar tale fra Dansk Folkeparti om EU

Weekendens årsmøde i Dansk Folkeparti blev endnu en triumf for partilederen Pia Kjærsgaard og den kreds af folketingsmedlemmer og profesionelle partimedlemmer, der designer og implementerer partiets politik.

Samtidig sendte Pia Kjærsgaard et klart signal: Danmark skal ud af den Europæiske Union og søge et samarbjede med unionen på samme måde som Norge har det.

Rystende klar tale og en tyk, tyk streg under partiets nationalistiske fundament. I regeringen bør EU-tilhængerne være nervøse - meget nervøse.

Den luns som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tidligere på ugen søgte at smide ind til støttepartiet i form af en strategi om at ændre retsforbeholdet til kun at omfatte udlændigepolitik blev nok ædt men gjorde bare dyret endnu mere sulten.

Nu ved vi, hvor Dansk Folkeparti står i den skelsættende EU-debat, som Danmark står overfor. Så mangler vi bare et klart signal fra regeringen og Socialdemokratiet.

DR Nyheder Online - Politik: "DF's årsmøde: Danmark ud af EU

20.9.03

Rusland bringer Kyoto Protokol i fare

Med de nyeste meldinger fra det russiske parlament Dumaen hænger gennemførelsen af Kyoto Protokollen nu i en om mulig endnu tyndere tråd, end den omstridte aftale har gjort siden den blev indgået af FN-landene i december 1997.

Kyoto Protokollen er den endelige aftale om udmøntning af CO2-udslip, som skal føre FNs Klima Konvention fra 1992 ud i livet og begrænse udslip af CO2 til atmosfæren.

Men for at Kyoto Protokollen kan træde i kraft, skal lande der står for 55 procent af verdens CO2-udslip endeligt underskrive (ratificere) aftalen. USA har helt forkastet Kyoto Protokollen og derfor er Rusland med 17 procent af verdens CO2-udslip afgørende for gennemførelsen.

Fredag stod det imidlertid klart, at et flertal i Dumaen ikke vil ratificere traktaten her og nu. De vil afvente præsident Vladimir Putins og dermed den russiske regerings endelige holdning - og selvom den skulle være positiv er det langt fra sikkert, at Dumaen siger ok til Kyoto Protokollen.

Rusland står overfor både et parlamentsvalg i år og præsidentvalg næste år.

UN Wire: Russian Legislators Put Off Approving Kyoto Protocol

18.9.03

Vækst er noget man skaber

Den tyske kansler Gerhard Schröder og franske præsident Jacques Chirac præsenterede i dag en ti punkts plan, der gennem offentlige investeringer i infratstruktur fra bredbånd til højhastigheds tog skal give økonomien i Euroland en saltvandsindsprøjtning.

Det er gode planer for europæisk økonomi - men også tiltrængte planer.

For ifølge den netop offentliggjorte halvårsrapport fra den Internationale Valutafond IMF, så bliver den økonomiske vækst i Euroland 0,5 procent i år og 1,9 procent til næste år mod 2,6 og 3,9 procent i USA.

Samtidig har de svenske vælgere med et massivt flertal på 56 procent i denne uge afvist, at tage skridtet helt ind i unionen og skifte kronerne ud med euro. Så EU har brug for et politisk lederskab, der demonstrerer, at vækst er noget man skaber af lige dele politik og en stærk økonomi.

Vækstplanen er et politisk skridt i den rigtige retning. Så er det bare at håbe, at unionens fodslæbere i blandt andet Danmark, Sverige og Storbritannien ikke kaster for meget grus i maskineriet men i stedet venter i god ro og orden på at kunne høste frugten af arbejdet i Euroland.

BBC NEWS | Business | New EU growth plan unveiled

30.7.03

Retfærdighedens forbandelse
USAs erhvervsliv gennemlever i disse måneder de største lovskabte forandringer i mere end 70 år. Knapt et år efter vedtagelsen er effekterne ved at vise sig, af den såkaldte Sarbanes-Oxley Act, der er de amerikanske politikeres forsøg på at gøre op med skandaløs grådighed i amerikansk erhvervsliv.
En tilstand der blev synliggjort med afsløringen af de spektakulære skandaler i Enron, WorldCom, Tyco og flere andre hidtil hæderkronede virksomheder fra efteråret 2001.Den nye lovgivning vedtaget i Sarbanes-Oxley Act stiller blandt andet krav om at bestyrelserne i amerikanske virksomheder skal have et flertal af medlemmer, som ikke samtidig er en del af firmaets daglige ledelse eller direktion.
Det virker
Over hele USA er små, store og gigantiske virksomheder i gang med at ændre ledelsesstruktur. Selvom det ikke direkte kræves i den nye lovgivning, så er amerikanske virksomheder begyndt at indsætte bestyrelsesformænd efter den model, som vi kender i Danmark. Så der er nogen til at kigge tidligere enevældige direktører i kortene - på aktionærernes vegne naturligvis.
Det lyder altsammen både rigtigt og retfærdigt. Men retfærdigheden er en forbandelse. For ting tager tid. Og i den nuværende lavkonjunktur kunne verden i stedet for en politisk korrekt udvikling, der er nogenlunde lige så interessant at se på, som maling der tørrer godt bruge et hurtigt økonomisk opsving baseret på god gammeldags risikovillighed hos de toneangivende amerikanske erhvervsledere. En kickstart af den økonomiske udvikling som sætter skub i resten af verdensøkonomien gennem underleverancer og samhandel.
Da den amerikanske centralbankchef Alan Greenspan den 15. juli gav sin halvårlige beretning til det amerikanske parlament Kongressen sagde han direkte, at direktører og bestyrelsesmedlemmer ikke er afklarede i forhold til, hvordan større risikovillighed vil bliver opfatte af aktionærer og lovgivere.
Riskovilligheden forsvinder
Chefen for de amerikanske finans- og børsmyndigheder Securities and Exchange Commission (SEC) William Donaldson sagde det mere direkte i et interview med Financial Times den 23. juli.
- Det bekymrer mig, at vi mister risikovillighed. Folk forveksler kommerciel risikovillighed med den risiko man tager ved at bryde en lov. Det er en fejl, sagde han til avisen.
Alan Greenspan mener, at udviklingen får direktører og bestyrelser til at holde igen med investeringer og dermed øget aktivitet. I stedet koncentrerer de indsatsen om at forbedre balancen i regnskabet ved at rationalisere gennem neskæringer og fyringer.
Bedre balancer modner virksomheder og sikrer fremdrift selvom det går langsommere og er kedligere end et traditionelt opsving baseret på øget risikovillighed. Og hastigheden kan bliver afgørende i de kommende måneder, hvor konsulenter, spindoktorer og politikere lægger strategi for den valgkamp, der skal lede frem til parlaments- og præsidentvalget i 2004.
De skal forholde sig til, at den amerikanske arbejdsløshed med 6,4 procent lige nu er den højeste i ni år. Siden marts 2001 er der forsvundet 2,7 procent af alle amerikanske jobs.
Det er heller ikke lykkedes amerikansk erhvervsliv at sælge mere i resten af verden, selvom dollaren det seneste år er blevet markant svagere og amerikanske varer tilsvarende billigere. Eksporten er justeret for prisudsving faldet med 1,6 procent, mens importen fortsatte væksten med seks procent.
Nordisk Fjer i global opsætning
Amerikans erhvervsliv er i den snart ikke længere så nye verdensorden efter den kolde krig en af de vigtigste motorer i den globale udvikling. Lige nu kører motoren på nødkraft, fordi der er eftersyn og justering på enheden.
Tænker man som dansker efter. Så svarer situationen lige nu til det chok og de reaktioner der i Danmark fulgte Nordisk Fjer-skandalen i starten af 1990-erne. Forskellen er den globale opsætning, der gør de amerikanske virksomheders riskiovillighed og handlemåde lige så afgørende for os som for amerikanerne.

Den officielle udgave af Sarbanes-Oxley Act
Revisiororganisationen AICPAs Summary of Sarbanes-Oxley Act of 2002

29.7.03

Mens vi venter

Mens vi venter
I december skal FN-systemet for første gang siden det politiske sammenbrud i Sikkerhedsrådet over Irak-krigen være vært for et verdensomspændende topmøde. På topmødet om informationssamfundet er det meningen, at stats- og regeringscheferne sammen med politikere, embedsmænd og repræsentanter fra diverse interesseorganisationer skal diskutere, hvordan informationsteknologien skaber udvikling i hele verden.
Men som nedenstående historie fra UN Wire viser. Så har FN på trods af rollen som den mest globale og udviklingsorienterede organisation selv overordentligt svært ved at udnytte informationsteknologiens muligheder for en bedre kommunikation, der både kunne hjælpe med at øge forståelsen for globalt samarbejde og effektivisere samarbejdet blandt de 191 medlemslande.
Skrøbeligt politisk projekt
Der er både politiske og økonomiske årsager til den tilstand. Men når solen går ned er det først og fremmest endnu en understregning af, at FN trods sin størrelse og globale aktiviteter er et skrøbligt politisk projekt, som vi må gøre en langt mere aktiv indsats for at sikre og udvikle.
UN Wire: Ahead Of Information Summit, U.N. Should Examine Itself
FNs hjemmeside

22.4.03

Naturen truer menneskets sikkerhed

På mange måder har vi vænnet os til, at menneskers sikkerhed og overlevelse dagligt trues af naturen. Dramatiske vulkanudbrud og jordskælv samt ekstreme vejrforhold med storm, oversvømmelse eller tørke koster hvert år mange mennesker livet og ødelægger store værdier. Men på trods af voldsomheden i den slags begivenheder, så er den stadig svagere forbindelse mellem menneskelig civilisation og natur en langt større trussel mod menneskets sikkerhed.
Velfærdsmennesket lever i byer, køber fødevarer i supermarkedet, drikker rent vand fra hanen, får strøm fra stikkontakten og får hentet affaldet i store lastbiler. Et liv langt fra naturens kredsløb, som forsyner os med både fødevarer, vand, brændstof og påvirkes af, hvordan vi håndterer affaldet. Den svagere forbindelse mellem menneskets civilisation og natur smitter af på samfundets forskning og uddannelse, der så igen svækker forbindelsen yderligere.

Fragmenter
I denne uges udgave af klummen ”Science Matter” på nyhedstjenesten ENN (Environmental News Network) beskriver den amerikanske professor og miljøaktivist David Suzuki årsagen til problemet. Velfærdsmennesket ser verden både samfundet og naturen i fragmenter i stedet for en helhed.
For 100 år siden boede, der 1,5 milliarder mennesker på jorden. Langt de fleste boede ude på landet i mindre byer og kun 16 byer havde mere end en million indbyggere med Londons 6,5 millioner indbyggere som den største. I dag har befolkningstallet på planeten rundet de seks milliarder og mere end 400 byer har over en million indbyggere. De ti største byer har mere end 11 millioner indbyggere.
Med storbylivet reflekterer mennesket mindre over sammenhængen mellem livet og resten af naturen. David Suzuki peger på vores informationsindsamling som et godt eksempel på, hvordan opdelingen i fragtmenter fortsætter, fordi den hårde konkurrence mellem aviser, blade, tv, radio og internettet konstant overdænger velfærdsmennesket med så mange informationer fra hele jorden, at det er umuligt at skabe overblik og sammenhæng.
Samme problemstilling finder han i moderne forskning. Den stærkt specialiserede viden om et specifikt fragment opnår vi på bekostning af de rytmer, cykler og mønstre som er helt afgørende for at forstå sammenhængen.
”Det er en destruktiv måde, at undersøge verden omkring os. Det fragmenterer vores verdensopfattelse. For at leve bæredygtigt indenfor rammerne af de økosystemer vi er en del af er vi nødt til at få fragmenterne samlet igen.”

Et spørgsmål om overlevelse
Det er vores egen overlevelse som art, der er den væsentligste årsag til at arbejde for en bæredygtig balance mellem menneskets udvikling og resten af naturen. Jorden eksisterede over fire milliarder år før hvor fjerne abe-forfædre for godt 40 millioner år siden så småt begyndte at udvikle sig til, det menneske, der siden neandertal- og Cro-Magnon mennesket har sat udviklet og ødelagt civilisationer rundt omkring på planeten.

Environmental News Network (ENN)
The David Suzuki Foundation

8.4.03

Til kamp mod velfærdens livsstil
Krigen i Irak er endnu ikke fordi. Men de politiske ledere fra verdens rige lande er gået i gang med den detaljerede planlægning af, hvordan den vestlige verdens demokratiske livsstil kan overføres til Irak for at skabe udvikling og velfærd for de irakiske borgere.
Frihed er en menneskeret. Men for hver gang de godt ti procent af verdens befolkning, der bruger cirka 90 procent af ressourcerne vil udbrede frihedens og velfærdens livsstil til en ny gruppe af mennesker på jorden, bliver det endnu mere presserende, at den rige verden tager hånd om de problemer, som velfærdens livsstil fører med sig.
Et af problemerne fra velfærdens skyggeside er kræft. Emnet tiltrak sig midt i krigen lidt opmærksomhed i sidste uge, da Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling søndag formåede at lokke 23,5 millioner kroner op af lommen på danskerne til forskning og forebyggelse af kræft.

Smøger og for meget mad
I sidste uge offentliggjorde International Agency for Research on Cancer (IARC) under FNs sundhedsorganisation WHO rapporten ”World Cancer Report”. En rapport der tegner et klart billede af en verden, hvor antallet af nye kræfttilfælde risikerer at vokse fra 10 millioner i 2000 til 15 millioner i 2002.
Rapporten peger på, at op imod 100 millioner mennesker er døde af sygdomme relateret til rygning i løbet af det 20. århundrede. Halvdelen af de rygere, der regelmæssigt hengiver sig til lasten, dør af den. Og en fjerdel af rygerne vil dø tidligt, hvilket betyder mellem 35 og 69 år.
Faren ved rygning er selvfølgelig ingen nyhed. Men World Cancer Report peger på, at tendens i Østeuropa, de nyindustrialiserede lande samt udlandene går mod stadig flere rygere, der stater i en stadig yngre alder.
En anden ubehagelig side af velfærdens livsstil, er tendens til ekstrem fedme. Fedme spreder sig som en epidemi gennem den rige verden og videre i takt med udvikling og vækst.

Sundhedspolitisk mod?
Men World Cancer Report ligger også vægt på, at både rygning og fedme kan bekæmpes og dermed sænke antallet af nye årlige kræfttilfælde. I USA vedtager de lovgivende forsamlinger stadig flere steder rygeforbud som i New York, hvor det siden den sidste weekend i marts har været forbudt at ryge i stort set alle restauranter og barer.
I Danmark er de politiske partier næsten enige om, at borgerne selv kan og skal bestemme over deres sundhed, så vejen frem er ikke forbud. Det er derimod oplysning, rådgivning og offentlig støtte til rygestop kurser og lignende.
Denne beskyttelse af individets frihed synes næsten rørende i en tid, hvor tendensen mere hælder mod at stække borgernes frihed i terror bekæmpelsens navn. Skyldes det mangel på sundhedspolitisk mod eller politikernes egne rygevaner?

Links
WHOs pressemeddelelse om World Cancer Report
Kræftstatistik for alle verdens lande
International Agency for Research on Cancer

26.3.03

Morgendagens leder og den femte dimension
Softwarehuset SAS Institute og Dagbladet Børsen slog i denne uge pjalterne sammen på en turne, der med henholdsvis morgen- og gå-hjem møder i Odense, Århus og København portrætterede morgendagens ledere i danske virksomheder og organisationer.
Morgendagens leder har overblik, kommunikationstalent og evnen til at leve sig ind i den enkelte medarbejders situation. Kort sagt en holistisk tilgang til ledelse.
Men den holistiske leder har brug for en femte dimension, hvor ledelse og informationsteknologi konvergerer. En dimension hvor uddrag af virksomhedens mange data bliver til håndgribelig viden, som ledelsen kan bruge i den strategisk ledelse, der ligger ovenpå den operationelle ledelse.
Den dimension kan SAS Institute være med til at skabe ved hjælp af deres business intelligence software. Og direktøren for softwarekoncernens danske afdeling Mogens Weinreich understregede i sit indlæg på konferencen, at det er den samlede lederrolle og en videnstrategi, der udgør den femte dimension.

Holdning ikke håndværk
- Ledelse er en holdning. Ikke et håndværk.
Sådan sagde Ole Fogh Kirkeby i sit indlæg på konferencen i København. Han er professor på Institut for Ledelse, politik og filosofi på Handelshøjskolen i København og lagde i sit indlæg vægt på det budskab, som enhver virksomhed skal have i fremtiden.
- Alle virksomheder skal have et budskab. For budskabet er med til at bygge samfundet, som virksomheden befinder sig.
Med andre ord er virksomheden ikke længere bare en juridisk men også en politisk enhed. Det er en af morgendagens ledere helt enig i.
Administrerende direktør Ditlev Engel, H.C. Hempels Skibsfarve Fabrik er født i 1964. Han har været ansat i virksomheden 18 år heraf 12 på poster i udlandet. Sit første lederjob fik han som 29-årig.
- Lyt og tal. Der er en grund til vi har to øre og en mund, sagde han.
- Man kan ikke lede uden at kommunikere. Men omvendt er det de gode resultater, der er din Lincense to Operate som leder, sagde Ditlev Engel.

Undersøgelse
Dagbladet Børsen og analysehuset Greens har lavet en undersøgelse af, hvad morgendagens ledere venter sig af deres fremtidige karriere som topchefer. Undersøgelsen bliver offentliggjort i Dagbladet Børsen fredag den 27. marts 2003.

Links
Dagbladet Børsen
SAS Institute

18.3.03

Krige om vand afløser krige om olie
Selvom verdens befolkning ikke længere vokser med eksplosiv hast, så venter World Water Assesment Programme, at der om 20 år går 7,2 milliarder mennesker rundt på jorden. I samme periode vil den gennemsnitlige vandforsyning pr. mund være faldet med en tredjedel. Og da der både skal bruges vand til landbruget, drikkevand og mange andre menneskelige aktiviteter bliver der kamp om vandet i blandt andet de 215 grænsefloder, som i følge rapporten "Water a world financial issue" fra konsulentfirmaet PricewaterhouseCoopers udgør 32 procent af grænserne mellem verdens lande. Det har foreløbig fået FN til at udpege 300 zoner med potentielle fremtidige vandkonflikter.
Trods det sprængfarlige emne kun 5.700 af de forventede 10.000 delegerede mødt op i den japanske by Kyoto i denne uge, hvor en række FN-organisationer og græsrodsorganisationer for tredje gang holder World Water Forum. Det er usikkerheden om, hvornår krigen i Irak bryder ud og udviklingen herefter, der har lagt låg på World Water Council.
- Vand-krisen og de diskussioner som finder sted på dette forum vil have større effekt på menneskeheden i det 21. århundrede end de nuværende krise i Mellemøsten, siger vice president William Cosgrove fra World Water Council, der er en international tænke tank, som beskæftiger sig med global vand politik.
De 5.700 delegerede skal frem til søndag diskutere mulighederne for løse vandmanglen og identificere de problemer, der kan opstå på grund af vandmangel. For mindst 250 millioner mennesker i 26 lande er mangelen på vand allerede en realitet i følge undersøgelsen fra PricewaterhouseCoopers.
World Water Forum
World Water Council
"Water, a world financial issue" fra PricewaterhouseCoopers