Google ér den næste bølge
Den næste bølge er altid på dagsordenen i debatten om informationsteknologi. Google har for længst cementeret sit navn som progressiv leverandør af software og søgeservice på internettet og er blevet et fænomen.

Men meget tyder på at Google ér den næste bølge.

I 1990-erne udviklede Microsoft produkter og en forretningsmodel, der gjorde pc'en til nøgleteknologien i IT-udviklingen. Dermed banede Microsoft først indirekte og siden for fuld skrue vej for det brugerorienterede internet vi kender i dag.

Selvfølgelig har mange andre virksomheder i branchen spillet vigtige roller i den udvikling. Men Microsoft har uden tvivl sat kursen - teknologisk såvel som forretningsmæssigt.

Udover den næste bølge er den globale IT-branches iagttagere altid på jagt efter den næste Microsoft. Altså en virksomhed der kan levere nøgleteknologi og blive et husholdningsmærke over hele jorden samtidig med, at de gør stiftere, medarbejdere og aktionærer stinkende rige.

Googles teknologi er allerede husholdningsmærker for de fleste internetbrugere, når de skal finde rundt på internettet. Seneste numre i produktkataloget er Blogger-tjenesten, der gør det muligt at publicere mikromedier som Indsigt.nu på internettet både nemt og gratis samt senest lanceringen af 1 gigabyte gratis e-mail konto.

Søgeresultater er annoncer
Forretningsmodellen er den samme for produkterne:

Annoncørerne betaler for at annoncere i forbindelse med bestemte søgeord eller som i tilfældet med Gmail ved, at søgemaskinen kortlægger ordene i de mails der findes på kontoen og målretter reklameindholdet efter det. Den måde at tjene penge på giver allerede nu og vil i fremtiden give endnu mere debat.

Men Google er i gang med at designe og indføre fremtidens databehandling. Internetbaserede serviceprodukter, der lagrer store mængder data og gør det nemt for brugerne at finde dem ved hjælp af intelligente søgninger. Efterhånden vil nogle af produkterne uden tvivl slippe af med reklamerne gennem ren brugerbetaling.

Så Google kandiderer uden tvivl også til titlen som den næste Microsoft. Men med et menneskeligt ansigt.

Det er Googles netop annoncerede børsnotering et godt eksempel på. Det er den første større børsnotering af en amerikansk IT-virksomhed, siden dot.com boblen brast i marts 2000 og efter de mange skandaler om grådighed og svindel, der har præget amerikansk erhvervsliv de seneste år.

Stiftere chokerer finansverdenen
Sergey Brin and Larry Page der regnede de første formler ud til søgemaskinen og stiftede Google på deres kollegieværelser har overrasket finansverden, ved at udbyde aktierne i en auktion og dele dem i to klasser. Auktioner er meget usædvanlige i amerikanske børsnoteringer, fordi det ikke giver investeringsbankerne kontrol over salget.

Opdelingen i to klasser er helt uhørt fordi, det er direkte imod princippet om, at alle aktier er lige meget værd, når det gælder stemmeret og indflydelse over selskabet. Men Google-stifterne har altså valgt at ville bevare kontrollen med selskabet og alene bruge børsnoteringen til at rejse risikovillig kapital uden indflydelse.

Googles model udlægges som stifternes ønske om at bevare ansvaret og undgå skandaler. En interessant vinkel på diskussionen i Europa, hvor stærke kræfter helt ønsker at fjerne muligheden for flere aktieklasser.

03.05.04: CNet News: Google: The latest developments

07.05.04: CNet News.com: The essence of Googlism