Søg i denne blog

12.10.16

Finans-it blomstrer i Norden; men Silicon Valley bliver vi ikke

Nordens Fintech-organisationer skal tænke nyt, hvis den blomstrende udvikling af finans-it skal nå længere end Norden eller som rene opkøb. Nok findes de digitale ideer i Norden, men vi mangler et globalt finanscenter. Nye forretningsnetværk er en del af løsningen.



Nyhedsbrevet #fintech fra Financial Times bæres i denne uge af en artikel med overskriften ”Nordic flair flourishes again.” Den er er skrevet af Laura Noonan, der dækker investment banking for det globale business medie.

Hun er fascineret af, at den nordiske digitaliseringstradition, der allerede har sat global dagsorden med virksomheder som Nokia og Skype, nu ser ud til at blomstre igen med en ny digital art: Finans-it. Hun eksemplificerer med Danske Banks Mobile Pay og MobileLife samt Saxo Banks udviklingsarbejde.

Den første er Danske Banks mobile transaktionsapp, som ifølge hendes oplysninger anvendes af 70 procent danske voksne. Den anden vil digitalisere opgaven i forbindelse med handel af fast ejendom, så arbejdet med en handel nedbringes fra 820 minutter til 80 minutter. Saxo Bank fremhæves for udviklingsarbejdet med at effektivisere virksomheders transaktioner på tværs af grænser.

De 16 hottest fintech startups
Laura Noonan henviser blandt andet til artiklen ”The 16 hottest Nordic fintech startups,” fra Business Insider. Men den aktuelle vinkel er en rapport fra finanshuset Citi, der har haft analytikeren Ronit Ghose på fact finding i Norden.

Han siger til #fintech, at succes avler succes, så infrastruktur og forretningsmiljøet samt den digitale kultur er vigtig. Nyhedsbrevet illustreres af to grafiske illustrationer, som fortæller, at blot 2 ud af 10 i Norden ser filialen som den vigtigste kanal for bankforretning, mens de mest populære kanaler til bankforretning hos kunderne er web (67%), call center (48%), e-mail (41%) og mobilapp (37%).

Nordens styrker og svagheder for fintech
Uddannelsesniveauet og hele den offentlige digitaliseringsindsats trækker ifølge Ronit Ghose op, mens skattetryk og lovkrav til finanssektoren trækker ned, når det handler om at give underskoven af fintech i Norden en effektiv og bæredygtig vækstfremmer.

Norden mangler ifølge Ronit Ghose fra Citi den tiltrækningskraft som findes i London eller Silicon Valley. Og der når han ind til den virkelige udfordring for de organisationer, der arbejder på at udvikle og drive finans-it som for eksempel Copenhagen Fintech.

Bliver heller ikke Silicon Valley med fintech
Fintech vil heller ikke gøre, hverken København, Stockholm eller Oslo til Silicon Valley – ligesom hverken ERP, mobilteknologi eller spiludvikling har gjort det. Alene det faktum, at Norden ikke har globalt finanscenter, betyder at de helt store aktører ikke har et naturligt ærinde her.

Men det er heller ikke nødvendigt. Selvfølgelig skal Copenhagen Fintech kæmpe for, at Danmark producerer de bedst uddannede iværksættere, der med de bedste rammebetingelser kan starte virksomheder med finans-it i København eller i Spjald. Men her skal den traditionelle erhvervsudviklingstankegang stoppe.

Tænk nyt, tænk stort, tænk digitalt
Hjælp i stedet med at bryde den traditionelle vertikale tankegang i brancher – spræng værdikæderne og udnyt digitaliseringens muligheder for at skabe nye typer af forretningssamarbejder, der reelt løsriver sig fra vores sædvanlige opfattelse af tid og sted og udnytter digitaliseringens muligheder.

I forbindelse med produktionen af magasinet ”Vind Fremtiden – Det Intelligente Samfund” for Dansk Industri og Mandag Morgen, havde jeg fornøjelsen af at interviewe Philip Evans fra Boston Consulting. Han forestiller sig en udvikling, hvor der skal tænkes i nye typer af netværkslignende samarbejder mellem store og små virksomheder på tværs af, hvad vi i dag vil betragte som helt forskellige brancher:

”I stedet for at organisere erhvervslivet vertikalt i brancher, så skal forretningen organiseres horisontalt. I stedet for at fokusere på brancher og vertikaler, skal ledelsens strategiske arbejde løbende forbinde virksomheden med de relevante interessenter i netværket, uanset om det er i form af traditionelt køb og salg, partnerskaber eller andre samarbejder.”

25.9.16

Retningen er helt gal: Menneskesmugling og debat om danskhed


Alle alarmklokker ringer nu højt. Vi ser stadig flere symptomer på, at vi er på en helt gal retning i arbejdet med udviklingen af vores markedsdrevne demokrati. Der er kun en måde at stoppe flygtningestrømme og håndtere migration: Global forandring og udvikling. Tag FNs 17 Verdensmål alvorligt og brug de aktuelle 2025-forhandlinger som første skridt til for alvor at adskille økonomisk vækst og forbruget af ressourcer.



Danskere bliver nu dømt for menneskesmugling, fordi de valgte at hjælpe syriske flygtninge med et lift gennem Danmark fra den tyske til den svenske grænse. Forbrydelserne foregik i de septemberdage 2015, hvor landets ledelse (Hendes Majestæt Dronningens regering) ikke have leveret en løsning til at håndtere en massiv flygtningestrøm, som uhindret bevægede sig gennem EU. Derfor kunne denne samme regerings myndigheder (Politiet) ikke gøre noget seriøst.

Så selvom hjælpen til disse flygtninge er ulovlig fordi, det er myndighedernes opgave, så er det meget svært at se, hvorfor der ikke gives straffrihed af humanitære årsager. Min retsopfattelse krænkes af, at vi straffer mennesker, som hjælper andre mennesker, mens de rigtige menneskesmuglere, som sender flygtninge på livsfarlige rejser over Middelhavet og andre forfærdelige ruter, går fri.

DR: Overrasket og frusteret Zornig efter dom: Det er simpelthen så urimeligt

Samtidig ruller den evindelige debat om danskhed på en ny meget ubehagelig måde. Meningsdannere og politikere sår tvivl om politiske modstanderes danskhed, gennem et retorisk kneb om, at man ikke kender vedkommendes baggrund, ergo kan man ikke vide om de er danskere, har lavet noget med terrorister …. eller noget som helst andet fristes man til at skrive.

DR: Kulturminister om elevrådsformand: Jeg skal ikke vurdere, om han er dansk

Vi løser ingen problemer, med mere mistænkeliggørelse og had som fører til beslutninger og handlinger, der udelukker mennesker med en bestemt overbevisning. Strømmen af flygtninge vil stige, for hver krig der blusser op i resten af verden. Og migrationsbølgen vil vokse – for selvfølgelig vil mennesker forsøge at skabe en bedre fremtid for sig selv og deres nærmeste, der hvor mulighederne er.

Der er kun én løsning
Der er kun én løsning: Skab ordentlige forhold for langt flere mennesker i verden.

Det er ikke så svært, som det lyder eller naivt. Danmark har faktisk selv sagt ja til at gennemføre FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem til 2030. Det handler om at afskaffe fattigdom og fortstætte den positive spiral, som verden faktisk befinder sig i.

Udenrigsministeriet: Verdensmålene for bæredygtig udvikling

I mediedækningen af de igangværende forhandlinger om en 2025-plan for dansk økonomi lyder det som om, at verdens fremtid afhænger af, om der gennemføres topskattelettelser i Danmark eller ej. Men faktisk burde 2025-planen bruges som første officielle danske skridt mod at skille økonomisk vækst fra ressourceforbruget.

I sidste uge talte den amerikanske økonomiaktivist Jeremy Rifkin på en konference arrangeret af Dansk Erhverv. Jeremy Rifkin er optaget af at skabe en ny infrastruktur for mennesker, som fjerner den traditionelle sammenhæng mellem økonomisk vækst og vækst i ressoruceforbruget, når vi skal bygge samfund.

HuffPost: The Rise of the Internet of Things and the Race to a Zero Marginal Cost Society

Jeremy Rifkin mener faktisk, at vi har en god chance for at lykkes. Han ser tre tendenser som driver den udvikling:
  • Digitalisering og anvendelsen af informationsteknologi
  • Nye vedvarende energikilder som sol og vind.
  • Nye transportformer som selvkørende biler, der mindsker det samlede behov for biler.
”Danmark er førende både, når det gælde anvendelsen af informationsteknologi og nye energikilder (vind). Vi forventer, at i gør noget for bruge den position til at komme endnu længere i omstillingen.”

Vi har brug for en seriøs politisk debat, som ikke kun foregår mellem de seriøse politikere på Christiansborg men også i medierne og blandt danskerne.



18.8.16

Lars Seier Christensens fornemmelse for hardware

Den brede anvendelse af kvantecomputere ligger ifølge Gartner mere end ti år ude i fremtiden. Men det er i disse år og måske præcis i disse måneder, at årelangt dansk forskningsarbejde om at udnytte kvantefotonik bliver til hardware i form af en chip.



Computerworld bragte i denne uge 2016-udgaven af Gartners såkaldte Hype Cycle for emerging technologies eller nye teknologier. Analysehusets hype cycle-format udemærker sig ved på én gang at kunne illustrere, hvor en given teknologi befinder sig på buzz-word skalaen, og hvor langt samme teknologi er fra at blive anvendt bredt.

Kvantecomputere er en af de teknologier, som endnu er langt fra at blive et rigtigt buzz-word, og samtidig ifølge Gartner først vil blive anvendt bredt om mere end 10 år. Men ikke desto mindre er det en teknologi, som er helt afgørende for den teknologianvendelse, som ligger på den anden side af den fjerde industrielle revolution.

Sparrow Quantum
Det har Lars Seir Christensen tilsyneladende set. I starten af sommeren investerede han et tocifret millionbeløb i den nyetablerede danske virksomhed Sparrow Quantum, som er stiftet af forskere fra Niels Bohr instituttet.

Det kom der både et godt indslag ud af i DRs TVA – som kan ses på YouTube – og en god detaljeret artikel på Københavns Universitets nyhedssider Nyheder.ku.dk.

Selvom Lars Seier Christensen i indslaget på TVA understreger, at investeringen er endog meget risikofyldt, så er han heller ikke bange for at pege på det enorme potentiale for hele menneskeheden i kvantecomputere. Og han har fat i den lange ende.

Tekstbogseksemplet på udvikling
Et solidt årelangt dansk grundforskningsprojekt giver banebrydende resultater, der kan kommercialiseres og indgå i nye udviklingsprojekter. Uanset hvilke praktikaliteter og udfordringer, der er på skyggesiden af den historie, så er det tekstbogseksemplet på udvikling.

Knapt en måned tidligere præsenterede EU Kommissionen et forskningsprogram på 7,5 milliarder kroner til udvikling af nye teknologier inden for kvantecomputere. Quantum Flagship er et af EU-samarbejdets tre supersatsninger på teknologiforskning, der skal bringe kvanteteknologien ud af laboratorierne og ind i virksomhederne gennem samarbejde mellem europæiske forskere og virksomheder … et godt eksempel kunne være Sparrow Quantum.

Forventningen til kvantecomputere
Forventningen til kvantecomputerne er, at kunne sætte turbo på den i forvejen hurtige databehandling vi kender i dag samt lette opbevaring og transport af data til gavn for digitaliseringen. Men drivkraften i forskningen er nok reelt udsigten til at kunne løse en række ligninger, som det i dag er umuligt at finde løsninger på – og dermed få svar på en lang række spørgsmål i kemi og fysik til gavn for videnskaben.

Det er med andre ord grundlaget for den næste digitale infrastruktur, som forskningsgruppen Kvantefotonik på Niels Bohr Instituttet i København er i gang med at definere. De har gennem ti års møjsommelig grundforskning bogstavelig talt tæmmet lyset til en enkeltfotonkilde, så de kan begynde at udnytte fotonerne efter det såkaldte kvantemekaniske superpositionsprincip.

Partikler kan være to steder på én gang
Populært sagt betyder det, at kvantepartikler som fotoner kan være to forskellige steder på en gang. Derfor kan de bruges til at håndtere informationer i qubits, der både er 0 og 1 på en gang; hvor vi i dagens computere bruger transistorer, som håndterer informationer i bits, der er enten er 0 eller 1.

Søren Stobbe, der er lektor i kvantefotonik og administrerende direktør for Sparrow Quantum sagde i maj til Nyheder.ku.dk:

”Udviklingen af en pålidelig enkeltfotonkilde er et første skridt mod en fremtid, hvor fotonisk kvanteteknologi kan finde anvendelse indenfor for eksempel kvantesimulatorer, ubrydelig kryptering eller måske ovenikøbet et kvantebaseret internet. Vi håber i de kommende år at samarbejde med andre forskere om at udvikle løsninger baseret på fotonteknologi – løsninger som tilsammen kan revolutionere den måde, vi bruger informationsteknologi på.”

5.7.16

Når forandring bliver permanent og innovation en hverdagsopgave



Den digitale transformation er allerede godt i gang med grundlæggende at forandre forretning, organisationer og individer.

Sammen med min gode ven Søren Schultz Hansen er jeg i gang med en bog, der beskriver de første ledelseserfaringer med permanent forandring, hvor innovation er en hverdagsopgave.

Foreløbig har vi interviewet

  • Mette Hybschmann fra McDonald's Danmark,
  • Mark Wraa-Hansen fra Danske Bank, Mobile Pay,
  • Henrik Taudorf Lorensen fra Bang & Olufsen Play,
  • Johannes Aa. Saugbjerg, Peder Nygaard og Birthe Tofting fra Vola
  • Rasmus Kruse fra Statsforvaltningen.

Vi jagter henover sommeren flere gode cases, så skriv endelig, hvis du har et forslag. Bogen har stadig kun en arbejdstitel. Men den er med på Djøf Forlags liste over kommende titler.

22.6.16

Demokrexit

Det er tid at genbesøge rødderne: Hvad var det vi ville med demokrati og velfærd?



Briterne har udfordret Den Europæiske Union – uanset resultatet af folkeafstemningen. Der kommer ændringer af samarbejdet, hvad enten det britiske folk siger ja eller nej til at blive i EU.

Sent tirsdag aften i uge 25 2016 har jeg stadig budskabs-tømmermænd efter fire fantastiske folkemødedage på Bornholm. Tre generationer drog vi fra telt til telt i Allinges gader – lyttede til og snakkede om de emner, som er på samfundsdagsorden i disse måneder.

Det var fredeligt, roligt og næsten helt uden undertoner af de meget alvorlige udfordringer, som vores demokrati står overfor: I indlæggene Markedsdemokratiet forstyrres af digital gennemsigtighed og Vi har pligt til at gennemføre en demokratisk reform har jeg indenfor de sidste ni måneder beskrevet nogle af udfordringerne

En ny oplysningstid

Mens vi venter på resultatet af briternes beslutning kan vi passende bruge tiden til at overveje, hvad vi nu skal gøre. Lisbeth Knudsen, der er chefredaktør og direktør på Mandag Morgen advokerer for en ny oplysningstid:

”Vi må genopfinde demokratiet, så det kan håndtere globale udfordringer og grænseoverskridende dagsordener, og hvor politikerne ikke skjuler den virkelighed, som vi befinder os i. Til en situation, hvor vi kan bevare den danske sammenhængskraft og det tillidsbaserede samfund, vi har haft, så vi ikke ender i en afmagtskultur. Og til en situation, hvor vi må gentænke, hvordan medierne kan medvirke aktivt til en ny oplysningstid med vælgere, som bliver den hidtil bedst uddannede generation, og som gudskelov forventer at blive hørt.”

Første punkt på dagsordenen er i min optik at genbesøge samfundets rødder: Hvad er det egentlig vi vil med demokrati og velfærd?

Lyt til Keynes: Moralfilosoffen
Her kom en kommentar mig i hu; den er skrevet af lektor Michael Bøss, Aarhus Universitet og bragt i Berlingske 11. januar 2009 med titlen: Farvel til globaliseringen som vi kendte den.

”Og så foreslår Lord Skidelsky, at vi genopdager Keynes som den moralfilosof, han var, ud over at være økonom. Keynes vidste godt, at en grad af materiel velstand er en betingelse for det gode liv. Men han understregede, at når velstanden bevæger sig ud over en vis grænse, kan den blive moralsk korrumperende og få os til at glemme formålet med den: at skabe grundlag for det gode liv i harmoni med naturen og ens medmennesker.”

Den velstand vi skaber gennem udvikling og vækst er forudsætningen for, at vi kan orkestrere det gode liv ved hjælp af demokratiet. Og jo bedre vi er til at spille sammen i demokratiet, desto mere velstand skaber vi gennem udvikling og vækst i en opadgående global spiral.

Brexit vil være en svaghed i den spiral, som ultimativt kan udløse demokrexit, hvor orkesteret i bedste fald ikke skaber nok velstand og vækst, så den globale spiral kører nedad i stedt. Det samme vil et selvfedt og utæmmet EU. Det er samspillet lokalt, regionalt og globalt der er afgørende og det starter med, at du og jeg gider at diskutere og engagere os i den demokratiske proces.

9.6.16

Derfor skal kodning skal være en kulturteknik

IT-Branchen sætte kodning på skoleskemaet i samarbejde med Københavns Kommune og Vejle Kommune. Cool initiativ. Men vi skal tænke både bredt og dybt, når det gælder it og grunduddannelse.

En række it-virksomheder i brancheorganisationen IT-Branchen sikrer sammen med Københavns Kommune og Vejle Kommune, at der kommer kodning på skoleskemaet i nogle uger efter sommerferien. Forløbet er udviklet i samarbejdet med Styrelsen for IT- og Læring samt foreningen Coding Pirates.

Kodning skal være en kulturteknik - som matematik, mener Marianne Agerskov Møberg, viceskoleleder på Smidstrup-Skærup skole i Vejle. Det fortæller hun om på IT-Branchens Nyhedsmedie, hvor initiativet Coding Class er beskrevet nærmere:



”Vi skal ikke ende som en nation af superbrugere men være med til at skabe de digitale løsninger, der definerer fremtiden. Derfor skal vi gennem Coding Class ruste vores børn til at kunne forstå, tænke og skabe i en digital økonomi,” siger Anders Feddersen, adm. direktør i SAP Danmark.

Enig - tværtimod skal vi både være en nation af superbrugere og en nation med en førerposition i de fagligheder, som er nødvendige for at digitalisere – altså udvikle software og hardware samt konstruere, implementere og drive it-løsninger.

Det giver sig selv, at optimal udnyttelse af digitaliseringen kræver en nation af superbrugere, som kan og vil bruge digitale løsninger til at skabe udvikling. Samtidig skal vi sikre, at nok unge vælge de uddannelser, som giver dem egentlige digitale fagligheder.

Bruger- og skaberkompetencer

Tilbage i 2007 satte Computerworld og Dansk IT gang i projektet CIO Innovation Forum, hvor diskussionen om digitale kompetencer kom til at fylde meget. Og jeg hælder stadig til at skelne mellem digitale brugerkompetencer og digitale skaberkompetencer.

Samtidig skal vi som samfund sikre, at alle som en del af grunduddannelsen får viden om og forståelse for de digitale skaberkompetencer: Algebraisk tænkning, anvendelsen af algoritmer, kodning i praksis – og så videre.


Midt i den digitale transformation ti år senere er det afgørende, at Danmark ikke forfalder til at satse på den ene type digitale kompetencer på bekostning af den anden. Nok er selv babyer i gang med de digitale brugerkompetencer, når de intuitivt leger med en iPad, men hele vejen gennem vores opdragelse og uddannelse skal der være fokus på at bruge digitale løsninger til at løse opgaver og skabe udvikling.


Skaberkompetencer vigtig - for vores egen sikkerhed


Det er er ikke blot afgørende, fordi, it-branchen mangler hoveder og hænder, men måske endda endnu vigtigere fordi vi i en gennemdigitaliseret verden vil være helt afhængig af den forståelse og viden for at kunne udvikle, drive og kontrollere alle samfundets funktioner herunder virksomheder. Det gælder faktisk vores egen sikkerhed.

Coding Class er et rigtig godt initiativ. Men vi skal hurtigt videre i stor målestok, hvis vi skal sikre os, at effekterne af den nuværende digitale transformation ikke udebliver på 10 til 15 års sigte på grund af manglende digitale skaberkompetencer.


Derfor skal kodning være en kulturteknik.

20.5.16

Aldrig har rammerne for Danmark 3.0 været bedre

Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er en high performance strategi med tydelige sigtelinjer og en ”slags” indbygget” eksekveringsmotor; de store erhvervsorganisationer er ved at falde over hinanden med digitaliserings-initiativer. Så nu skal der bare innoveres.

Ok. Det er måske var måske ikke ligefrem ”Team Innovation,” der trådte frem forleden og præsenterede Den fælleoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V) længst til venstre, formanden for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland Bent Hansen (S), KL-formand og borgmester i Kalundborg Martin Damm (V) samt finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), holdt pressemøde på dørtrinnet til Finansministeriet.

Her fortalte de med, hver deres velforberedte ord, hvordan ”strategien skal medvirke til at forme fremtidens digitale Danmark og sikre, at den offentlige sektor kan gribe ud efter de teknologiske muligheder for at skabe yderligere værdi, vækst og effektivisering, mens danskernes tryghed og tillid til det digitale samfund fastholdes.”

Budskabet om digital transformation modtaget

Men det var vel også lige præcis meningen, at disse fire alvorlige mænd, tynget af de daglige beslutninger om rigets økonomi faktisk skulle sende et signal om, at budskabet om den digitale transformation er modtaget og forstået. Med andre ord: Den digitale transformation er blevet hverdag - i alle hjørner af samfundet.

Så gik de politiske beslutningstagere tilbage til de økonomiske diskussioner og alle vi andre gik i en anden retning for at få en såkaldt teknisk præsentation af strategien, der også bærer titlen ”Et stærkere og mere trygt digitalt samfund”. I spidsen for den præsentation var Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen.


I marts sagde han i sin tale på konferencen Offentlig Digitalisering 2016, at den nye digitaliseringsstrategi nok vil skuffe, fordi offentlig digitalisering nu er blevet så stort et projekt, at alle har interesser i sådan en strategi. Og jeg kan da også af den seneste uges dækning af strategien udlede, at der er skuffelse over manglen på både konkrete og økonomiske mål.

Ret elegant, lille strategi
Men det er faktisk en ret elegant lille strategi, embedsmændene i samarbejde med de mange, mange interessenter har fået strikket sammen til deres respektive folkevalgte og dermed i sidste ende os selv – borgerne i det markedsdemokratiske dronningerige. ”Et stærkere og mere trygt digitalt samfund” indeholder 33 initiativer på tre fokusområder:


I high performance leadership taler man om at erstatte traditionel tung strategi med lettere og agil retning. Og det er præcist, hvad dokumentet gør med de tre fokusområder, hvor de 33 initiativer udgør filtre for de konkrete projekter, som inden 2020 skal sikre opfyldelsen af 3 delmål på hvert fokusområde.

Og det er jo bare noget ordgejl, som er systembevarende og repressivt og hvad der nu ellers kommer af kritik. Men her kommer dokumentets mest interessante initiativ i centrum.


For der er indbygget en ”slags” eksekveringsmotor.

Initiativ 2.1, der bærer overskriften ”Klare juridiske rammer for digital forvaltning,” beskriver blandt andet, at der:


..."for at håndtere tværgående juridiske udfordringer ved øget digital forvaltning og brug af data nedsættes et stående udvalg i regi af Digitaliseringsstyrelsen. Udvalget skal indsamle, screene og prioritere tværgående juridiske udfordringer, som myndighederne har identificeret. Udvalget skal udarbejde løsninger til, hvordan disse udfordringer kan håndteres.”

Kobling mellem muligheder og beslutningstagere

Her skaber strategien en kobling mellem de udfordringer og muligheder, som digitaliseringen giver i virkeligheden og både den juridiske samt politiske beslutningskraft. Orkestreret rigtigt kan udvalget bogstaveligt talt bruge strategiens initiativer som filtre for de løsningsforslag, der så vil havne hos beslutningstagerne.

Men hvad så hvis….? Jo men nu hørte vi jo lige, at de fire toppolitikere gav håndslag på, at de vi skabe et stærke og mere trygt digitalt samfund efter retningslinjerne i dokumentet.

Samtidig er erhvervsorganisationerne lige nu ved at falde over hinanden med ideer til at hjælpe beslutningstagere i både erhverv, embedsværk og politik med at bruge den digitale transformation til at skabe forandrig udvikling og vækst.

Rammerne og mulighederne for at skabe det gennemdigitaliserede samfund Danmark 3.0 har aldrig været bedre. Men det kræver handling, ledelse og initiativ. For vi kender ikke effekten eller styrken af de forstyrrende eller disruptive kræfter i digitaliseringen, men ved at det kræver innovationskraft at håndtere dem.