Søg i denne blog

6.9.15

SoMe-feberen er heldigvis på retur

Sociale medier kommer og går. Sociale teknologier består. Vores evner til at bruge og arbejde med digitale relationer er selve kernen i den digitale transformation.



2015-udgaven af IT i Praksis er netop kommet på gaden med masser af indsigt i anvendelsen af informationsteknologi i danske virksomheder og organisationer. En måling af temperaturen i den digitale transformation, hvor private og offentlige topchefer har svaret på spørgsmål og deltaget i inteviews.

En interessant observation fra årets IT i Praksis er konklusionen: ”PrivatansatteCEO’s og CIO’s ikke længere alignet i synet på SoMe.” Den bygger blandt andet på, at Sociale Medier eller SoMe er nummer 5 på CEO-ens liste over vigtige udviklingstiltag, mens SoMe er nummer 13 hos CIO-en – i 2014 var de tilsvarende tal 10 og 13.

Det er godt tegn på, at SoMe-feberen er på retur. Facebook, LinkedIn, Twitter, Instagram og Snapchat er blevet husholdningsnavne under SoMe-feberen først for de smukke unge mennesker, der altid leder os på vej, siden hos stadig flere brugere og så hos virksomheder og organisationer.

CIO-en og CEO-en og SoMe
CIO-en har været med et godt stykke vej og undervurderer ikke betydningen af de sociale medier; men midt i en digital transformation, som vil sætte dybere spor end industrialiseringen, er de sociale medier altså blot ét element. De sociale teknologier, som vi bruger til arbejdet med sociale relationer, er en helt anden sag, som jeg vender tilbage til.

For selvfølgelig vokser interessen for SoMe på direktionsgangen, nu hvor de verdensomspændende sociale medier, som fik SoMe-feberen til at rase bliver anvendt af så mange mennesker, som det er tilfældet. Mandag den 24. august havde Facebook ifølge tjenestens egen information en milliard mennesker logget in på én enkelt dag.

SoMe er nu rettidig omhu
Det er en enestående mulighed for nemt og billigt, at kunne kommunikere og handle med kunder – uanset om de er forbrugere eller virksomheder. Så det er rettidig omhu nu at forholde sig til, hvordan sociale medier indgår i virksomhedens eller organisationens strategi og sikre sig det rette af afkast af investeringen.

Her skal forretningsledelsen naturligvis være sikre på, at cheferne i marketing-, it- og kommunikation sørger for det sker. SoMe er naturligvis hverdag, mens arbejdet med at integrere de sociale teknologier i vores arbejdsprocesser kun lige er begyndt.

Ingen ny økonomisk dynamik
Mens SoMe-feberen var på sit højeste, har vi været igennem en periode, hvor der har været tvivl eller forventning om, at disse nye globale tjenester ville give mulighed for, at andre virksomheder i højre grad kunne ”ride på ryggen” ved at udnytte eller købe sig muligheder med deres API.

Men som blandt andet Techcrunch beskriver det, så lukker disse vinduer sig i øjebliket et efter et. Økonomiens tyngdelov gælder også for sociale medier – de skal selv bruge alle de informationer vi betaler med for deres service og i øvrigt kapitalisere så meget som muligt på virksomheders kommunikation.

Social teknologi
Til gengæld har ti års SoMe-feber skabt høje forventninger hos os alle om, at det er nemt og hurtigt at kommunikere både i realtid og forskudt, at alle typer af data inklusive billeder og videoer skal kunne deles og tilgås konstant, samt at vores personlige data kan håndteres i profiler og ikke skal tastes ind igen og igen.

Kort sagt vil bruge vores digitale relationer som basis for samarbejde og kommunikere både professionelt og privat. Det er også kernen i udvikling af intelligent software i dag.

Hos cBrain, hvor jeg selv arbejder, er chat en integreretdel af digital sagsbehandling i F2, så undgår man både at sende dokumenter rundt internt og har både den formelle og uformelle kommunikation i sagsbehandlingen. Men også PTCs ThingsWorx  og Atos’ BlueKiwi er andre eksempler på den udvikling.

Vores evner til at bruge digitale relationer er selve kernen i den digitale transformation.

Denne klumme har været bragt i den trykte udgave af Computerworld

3.9.15

Flygtningkrisen truer liv og stabilitet i Danmark

Er vi blevet så "professionaliserede" i velfærdssamfundet, at vi ikke kan se, at den største trussel mod vores egen levestandard lige nu er den flygtningekrise, som lige nu udspiller sig i Europa?



Borgerkigen i Syrien har udløst en af de største flygtningstrømme siden 2. Verdenskrig. Samtidig synes en uundgåelig bevægelse af fattige og krigshærgede mennesker fra Europas naboer at være startet.

Alene at skulle bryde op, forlade sit vante liv uden sikkerhed for noget som helst er en menneskelig tragedie, som truer helbred og liv. At skulle sætte livet på spil for at krydse Middelhavet i alle typer af sejlende fartøjer eller kører tværs over grænser i overfyldte, tilsvejsede lastbiler er selvsagt livstruende.

Uanset hvilken bureaukratisk betegnelse vi vælger at give strømmen af mennesker, som dag for dag i bedste fald tydeliggør EUs manglende evner til at stå sammen og i værste fald afslører mangel på solidaritet og medmenneskelighed, så er det den største trussel mod rammebetingelserne for det erhvervsliv, der skal skabe værdierne til vores velfærdssamfund.

Stabiliteten er truet
Stabilitet er selv fundamentet under erhvervslivet. Markeder forandres nok med høj hastighed. Men troen på, at der er en markedsdrevet økonomi og en retsstat under den er helt fundamentalt. 

Hvis vi ikke er i stand til at hjælpe strømmen af mennesker, så risikerer vi i bedste fald social usikkerhed i værste fald borgerkrigsligenede tilstande. Uanset hvad er følgende usikkerhed af den slags som påvirker den økonomiske udvikling og velfærden.

Så alle skåltaler om kasseeftersyn, besparelser og bedre rammebetingelser er ligegyldige. Der er kun én politisk opgaver der betyder noget lige nu: Løs den aktuelle flygtningekrise!