Danske digitaliseringstyrtårne

Fik endelig tid til at læse iværksætter Christian Lanngs egne ord om fundingen fra Scentan Ventures og Tradeshifts planer for ekspansion i Asien.

Bare imponerende. Og det er der også en hel del andre der synes. Financial Times Tech Hub har fokus på kapitalindsprøjtningen under titlen "Digital invoicer Tradeshift valued at over $300m in fundraising"

Danske egenskaber?
Det er sejt. Og tager man de innovative digitale tanker fra Tradeshift, Podio og i al beskedenhed tankegodset i cBrain og lignende it-virksomheder med dansk kulturbaggrund, så sker der noget afgørende i krydsfelt mellem softwareudvikling, teknologianvendelse og forretningsservice.

Det er vigtigt at holde fast i og bruge til at diskuterer sammenhænge og proportioner mens en ny offentlig digitaliseringsskandale folder sig ud i Danmark.

Spar 35 procent med sagsbehandling i skyen

Spar 35 procent med sagsbehandling i skyen.

Lyder det som en lidt for lækker reklame? Det er også reklame – men hverken for lækker eller smart, men derimod et solidt fundament under en business case for en cloud løsning hos statens it-leverandør Statens It.

”De første erfaringer viser således en besparelse på driftsomkostningerne på ca. 35 % i gennemsnit for de myndigheder, som benytter den nye F2 cloud service.”

Sådan skrev vi i en selskabsmeddelelse fra cBrain forleden. Som research manager hos cBrain har jeg ingen lod og del i produktionen af selskabsmeddelelser, som jo har til formål at informere markedet om et børsnoteret selskabs økonomiske stilling ved at orientere om opkøb, frasalg, købstilbud, forhøjelse af aktiekapitalen, lancering af nye produkter, erobring af nye markeder, samarbejdsaftaler, med videre.

Til gengæld arbejder jeg hos cBrain med at finde de gode historier, som underbygger, at cloud computing ikke bare er buzz men en af de afgørende drivkræfter i digitaliseringen. Det er blandt andet analysehuse som IDC, der nu ser cloud computing blive til virkelighed.

25 procents vækst

I 2014 og nærmeste omegn forventer IDC, at investeringerne i cloud-løsninger vil vokse med 25 procent. Og de næste fire år vil der sker en tidobling af applikationer, som leveres fra skyen.

Daryl Plummer er Vice President og topanalytiker i et andet internationalt analysehus – Gartner. Han har selv været med til at forme begrebet cloud.

Et begreb, der har taget form siden midten af 1990-erne, da leverandørerne begyndte at tegne en sky, når de skulle fortælle om software og data leveret via internettet. Gartners Daryl Plummer har til Financial Times sag:

”Cloud computing betyder, at nogen andre driver dine computere og software, mens du koncentrerer dig om at bruge det, der bliver leveret til at skabe værdi.”

F2 leverer digital sagsbehandling

F2 leverer digital sagsbehandling. Og leveranceformen betyder altså en ikke ubetydelig besparelse på driftsomkostningerne hos de seks myndigheder, som nu får leveret F2 fra skyen hos Statens IT.

Det beskriver selskabsmeddelelsen fra cBrain:

”I november 2013 oplyste cBrain, at Statens It har etableret et cloud center, som tilbyder cBrain F2 sags- og dokumenthåndtering som en cloud service. Nu, mindre end 3 måneder senere, er den 6. myndighed gået succesfuldt i drift.

F2 er den første applikation, der udbydes som cloud service fra Statens It. Når det er muligt at udbyde F2 som cloud service, skyldes dette bl.a. at F2, i modsætning til de traditionelle ESDH-systemer, er et 100 % standardsystem understøttet af en automatiseret versions- og opgraderingsstyring.

Det nye F2 cloud center betyder, at Statens It kan tilbyde kunderne en både bedre og billigere service. De første erfaringer viser således en besparelse på driftsomkostningerne på ca. 35 % i gennemsnit for de myndigheder, som benytter den nye F2 cloud service.”

Det, synes jeg, er et godt fundament under en business case for it leveret fra skyen.  Og cBrain F2 er ikke den eneste software Statens It vil levere som cloud-løsning.

Statens It vil mere i skyen

I forbindelse med lanceringen af cloud centeret hos Statens It, sagde vicedirektør Søren Ulrich Vulff blandt andet:

”F2 med cBrain er første skridt i den retning - og vi har allerede et samarbejde med andre leverandører om at standardisere andre af de typer systemer, som mange af vores kunder kan have gavn af.”

Statens It fortæller i øvrigt om deres cloud tanker på konferencen Cloud Computing 2014 i København næste uge samt på konferencen Offentlig Digitalisering 2014 i Aarhus næste måned.

Offentlighedsloven: En hjørnesten i digitalisering af demokratiet

Aktindsigten kan blive borgernes opslagsværk i realtid

© Stuart Miles - Fotolia.com

Den nye offentlighedslov, der trådte i kraft ved årsskiftet har været genstand for stor diskussion. En diskussion der først og fremmest har handlet om mediernes muligheder for indsigt i ministrenes arbejde og dermed den såkaldte fjerde statsmagts mulighed for at kontrollere magthaverne.

Det er en vigtig diskussion, som bestemt ikke skal negligeres, men som omvendt heller ikke må komme til at stjæle hele billedet. For med den nye offentlighedslov er der lagt en hjørnesten i fundamentet under digitaliseringen af demokratiet.

Valg er kun toppen af isbjerget

Debatten om digitalisering af demokratiet har i vid udstrækning koncentreret sig om elektroniske valg – altså muligheden for at erstatte papir og blyant i stemmeboksene med computere eller helt at spare turen til den lokale sportshal eller kro ved at indføre en internetbaseret løsning. Men valgene til kommunalbestyrelser, Folketinget, Europa Parlamentet og folkeafstemningerne er jo blot toppen af isbjerget i demokratiet.

Dagligdagens arbejde i demokratiet er at skabe de love, som samfundet skal indrettes efter og behandlingen af de sager, der opstår som følge af lovene. Arbejdet med at skabe politik vælger vi politikerne til. Og politikerne ansætter embedsmænd til at behandle sager. 

Det er en praktisk indretning af demokratiet, for vi kan jo ikke alle sidde i en rundkreds og diskutere alting. Ligesom der er ganske mange emner i indretningen af et samfund, som kræver et bredere syn end blot det, der lige præcis ville gøre min personlige hverdag lettere.

Digitalisering kan styrke diskussionen

Omvendt giver digitalisering mulighed for at ændre på processer og arbejdsgange, som hidtil har været begrænset af blandt andet fysisk afstand, kommunikationsmuligheder og lignende. Dermed er der gode muligheder for at udvikle og styrke selve demokratiets kerne: diskussion mellem borgerne som leder til beslutninger.

Forudsætningen for den diskussion er indsigt og viden – ikke bare om overordnede emner men i mange tilfælde om en eller flere detaljer i en sag. Det vil sige, at alle borgere skal have reel mulighed for at skaffe sig den indsigt og viden om detaljer i sager, der sætter dem i stand til at deltage i diskussionen som leder til beslutninger – hvad enten beslutningen handler om huller i hovedgaden, nedskæringer i folkeskolen eller udsendelse af soldater.

Mere end 10 med digitalisering

I mere end 10 år har der været fart på digitaliseringen i den offentlige forvaltning. Først er papirdokumenter blevet erstattet af digitale og historiske dokumenter digitaliseret. 

Nu er vi i gang med digitaliseringen af de arbejdsprocesser, som dokumenterne og deres indhold bliver brugt i. Selvbetjening via internettet er den klassiske digitaliseringshistorie, men den bliver nu suppleret af historier om papirløsemøder og ministre, der helt har droppet stakkene af papir til fordel for egentligsagsbehandling på en iPad.

Det kan lade sig gøre fordi, data nu er organiseret, så de i princippet kan identificeres, udstilles og bruges i snart sagt alle tænkelige sammenhænge. I den ultimative digitalisering kan offentlighedslovens aktindsigts begreb blive et opslagsværk, der skaffer borgerne den nødvendige viden og indsigt – i realtid.

Derfor bliver Offentlighedsloven en hjørnesten i digitaliseringen af demokratiet, fordi der i modsætning til den oprindelige offentlighedslov fra 1985 nu direkte i loven står, ”at Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sørge for, at det i stk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger.”

Samtidig er lovens formål nu også blevet defineret: ”Loven har til formål at sikre åbenhed hos myndigheder m.v. med henblik på navnlig at understøtte

1) informations- og ytringsfriheden,

2) borgernes deltagelse i demokratiet,

3) offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning,

4) mediernes formidling af informationer til offentligheden og

5) tilliden til den offentlige forvaltning.”

Der er nærmest ingen undskyldning for at udvikle og styrke den demokratiske proces. 

Se klummen i Computerworlds opsætning:

Aktindsigt kan blive dit nye opslagsværk

Kan Nets-salg bane vej for Datadanmark?

Berlingske kickstarter i dag en ny runde i diskussionen om salget af Nets. I artiklen Dine Dankort-data kan ende i udlandet kredser dækningen meget om de følsomme data, der bliver opbevaret og brugt af Nets. Og flere politikere vil endda tale med en minister om, hvordan vi sikrer, at disse data bliver i Danmark.

Det er ikke nok at råbe, data skal blive i Danmark. Det er som at pisse i bukserne for at holde varmen. Vi skal have svesken på disken og have svar på samt diskutere følgende spørgsmål:

• Hvilke data opbevarer og bruger en virksomhed som Nets?
• Hvor følsomme er de data?
• Har Danmark en offentlig it-infrastruktur og it-instans, som kan kontrollere endsige håndtere disse data?
• Er vi indstillet på at bruge ressourcerne på at opbygge en offentlig data-infrastruktur? Hvad enten den er minimal og kontrollerende eller en omfattende driftløsning.
• Hvornår ser vi initiativ til at skabe den lovgivning, som sikrer en effektiv fremtidig datainfrastruktur i Danmark?
• Er vi indstillet på helt eller delvist at nationalisere private virksomheder, der i dag varetager opgaver med den slags data - som for eksempel Nets, KMD, TDC, CSC?

Vi må tænke intelligent
I takt med at digitaliseringen skrider frem vil spørgsmålet om datahåndtering dukke op i stadig flere køb og salg af virksomheder. Og det er ikke nødvendigvis, den bedste løsning, at data for enhver pris skal opbevares indenfor Danmarks grænser.

Det er nødvendigt at tænke intelligent og i tråd med både teknologiudviklingen og vores behov som brugere i det danske samfund.

Datadanmark - som Banedanmark og Energinet.dk
Jeg er ovebevist om, at Danmark skal opbygge en pendant til Banedanmark og Energinet.dk på dataområdet. "Datadanmarks" opgaver kan formuleres ved at erstatte el, gas og energi med data i Energinet.dk´s opgaver herunder:

• at opretholde den overordnede forsyningssikkerhed på el- og gasområdet på kort og lang sigt
• at udbygge den overordnede danske infrastruktur på el- og gasområdet
• at skabe objektive og gennemsigtige betingelser for konkurrence på energimarkederne og at overvåge, at konkurrencen fungerer
• at gennemføre en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning, som omfatter fremtidige behov for transmissionskapacitet og den langsigtede forsyningssikkerhed

Det giver også plads til en it-havarikommission i regi af "Datadanmark".

Hverken nemt eller billigt; men nødvendigt
Til gengæld bliver det hverken nemt eller billigt. Alene at konkurrere om hjerner og hænder med resten af it-branchen er en udfordring.

Men diskussionen om Nets-salget viser med al ønskelig tydelighed, at det er nødvendigt at komme igang med arbejde nu.

Microsoft har rystet posen - ikke andet

Microsoft er synonymt med informationsteknologiens anden bølge, der teknologisk blev understøttet af den personlige computer, standard Intel serveren og netværket både det lokale og internettet. Microsofts software, services og sågar hardware har i den grad defineret den anden bølge.

Men lige nu bevæger vi os stadigt hurtigere afsted på informationsteknologiens tredje bølge, som understøttes af en service orienteret eller app-drevet databehandling i cloud computing, mobile enheder, anvendelse af big data og samarbejde med social teknologi. Men ifølge Financial Times stammer 63 procent af Microsofts omsætning stadig fra styresytemet Windows - Where Microsoft Makes its Money.

Strategien fra sidste år
Allerede sidste år præsenterede Microsoft en strategi, der ændrede it-kæmpens fokus til services og devices. Samtidig annoncerede Steve Ballmer, at bestyrelsen nu kiggede efter en, der skulle overtage CEO-rollen efter ham.

Det blev Satya Nadella med 22 års erfaring i Microsoft. Giganten har rystet posen og givet Nadella det daglige ansvar for at gøre "cloud first" og "mobile first" til virkelighed - Satya Nadella: His first interview as CEO of Microsoft.

Bill Gates mere aktiv i dagligdagen
Til den opgave har Microsofts stifter og ikon Bill Gates lovet at vie noget mere tid som Technical Advisor. En tredjedel af min tid vil være tilgængelig for produkt grupperne, fortæller han i  denne video: Bill Gates Welcomes Sataya Nadella as Microsoft CEO. Til gengæld skal han ikke være formand for bestyrelsen mere.

Men da både Bill Gates selv og den afgående CEO Steve Ballmer ejer store aktieposter er de stadig i bestyrelsen, som nu ledes af en anden veteran i den globale it-branche John Thompson: Microsoft chairman John Thompson on CEO Sataya Nadella.  John Thompson havde i mange år chefposter i IBM, var siden CEO i Symantec og har siden 2012 siddet i Microsofts bestyrelse.

Måske nok at ryste posen
Microsoft har rystet posen - ikke andet. Men det kan også vise sig at være rigtig godt. 

Ingeniøren Satya Nadella har den praktiske ledelseserfaring fra både mobile løsninger og cloud i Microsoft. Men mest insteressant er det , at Bill Gates igen rykker tættere på udviklingsarbejdet i Microsoft. Der skal arbejdes for beholde den dominerende rolle i informationsteknologiens tredje bølge.