Søg i denne blog

24.10.17

Digitalisering er midlet ikke målet

Digitaliseringens paradokser: Når det værste, du kan gøre, er at bruge din sunde fornuft. Så har vi fået den største frihed og et ligeså stort ansvar. Det handler om lederskab – personligt og i organisationer, virksomheder og samfund. Designtænkning og -ledelse er gode værktøjer.




Kernen i den digitale transformation er ikke de digitale teknologier, men vores beslutninger om at anvende dem og valg af måder at anvende dem på. Derfor skal vi undgå at bruge den sunde fornuft, der får os til at tænke konventionelt og male indenfor rammerne.

Det er i modet til at ændre retning og prøve noget nyt, forandringen og dermed udviklingen ligger. Og sådan har det altid været! Så digital transformation er vel bare buzz og gammel vin på nye flasker?

Nej; for hvor det hidtil har taget måneder eller år at finde ud af, om forandringerne i kølvandet på de modige beslutninger faktisk gav gode resultater og skabte værdi – uanset hvordan værdien måles. Så kan vi nu anvende data tæt på realtid til at understøtte de modige beslutninger og efter timer, dage eller uger se konturerne af den værdi som forandringen skaber.

Realtid er omdrejningspunktet


Når vi kan producere data i uanede mængder og indsamle data, transportere data, bearbejde data og analysere samt anvende data meget tæt på realtid. Så kan vi tillade os at fejle hurtigt fordi vi kan korrigere og træffe en ny beslutning. På den måde er vi godt på vej til at nå et mål uden at styre entydigt efter det og dermed håndtere planlægningens paradoks: ”Det er vigtigt at have et mål, som man ikke skal styre efter”.

Planlægningens paradoks er et af de fem paradokser i bogen ”Digitaliseringens paradokser – 12 virksomheders erfaringer med hastige forandringer” hvor Søren Schultz Hansen og jeg selv har arbejdet med de forandringer og den dynamik, som direkte eller indirekte er fulgt i kølvandet på digital transformation i 12 organisationer.

Kolding Kommune er en af virksomhederne i bogen. Den østjyske kommune har siden 2012 haft en vision om at bruge designtænkning i arbejdet med at lede og udvikle kommunen. Når store it-virksomheder som SAP og IBM åbner innovationscentre, så er innovationsarbejdet gennemsyret af designtænkningens ideer.

Hvad er designtænkning og -ledelse?


”Designtænkningen er et sæt af redskaber og en metodisk anvendelse af prototyper og høj fejltolerance til at inddrage brugerne i løsningerne, hvad enten det er politik, processer konkrete produkter. Designledelse indgår også direkte i Kolding Kommunes ledelsesgrundlag, hvor en af grundideerne, om empati med brugerne beskrives: ”Det er i mødet med andre, at vi bliver klogere og får gode ideer. Den gode interaktion indebærer, at vi er nysgerrige og dyrker den sociale kontakt.” Det samme gør høj fejltolerance, står der i kommunes ledelsesgrundlag: ”Mod – forstået som risikovillighed, at prøve noget andet, at indrømme og lære af sine fejl – bliver herved værende værdier for ledelse.”

Undgå sund fornuft og håndter data i realtid


Designtænkning og -ledelse er værktøjer der udfordrer konventionel tænkning og bliver et alternativ til forudsigelser og forventninger; gør det muligt at undgå den sunde fornuft. Designtænkning og -ledelse er også værktøjer der gør det muligt at operationalisere de hastige beslutninger som anvendelse af data i realtid giver.

Alle organisationer har et ansvar for at investere og arbejde med den digitalisering som skaber en digital infrastruktur, der gør det muligt at udnytte data i realtid. Og alle organisationer har et ansvar for at arbejde med de værktøjer og det lederskab, der gør det muligt at realisere værdien af investeringerne: Frihed - i form af produktivitet og innovation – både på det personlige, organisatoriske og samfundsmæssige plan.