Søg i denne blog

20.12.13

DR Nyheders direktør advarer om mental fedmeepidemi

En mental fedmeepidemi er risikoen i dagens ekstremt fragmenterede, lynhurtige og stadigt tyndere nyhedsdækning.
Det er DR Nyheders direktør, Ulrik Haagrup, der kommer med advarslen i Politiken: "Der ligger en stor udfordring i, hvordan vi gør det attraktivt at blive klogere, når de tomme kalorier står i kø. Ellers risikerer vi en mental fedmeepidemi. Det er også nemmere at købe en pizza end at få en broccoli til at smage godt«."
Citatet taler for sig selv. Kunne ikke sige det bedre. Fremtidens velfærdssamfund handler ikke kun om at have råd til velfærdsydelser. Det handler også om at have kompetente borgere der vil og kan demokratiet.
Anbefaler Ditte Gieses artikel "Ekspert: Tv-nyhederne er hverken først, størst eller bedst"

17.12.13

Digitalisering er en del af løsningen i GGGI-sagen

Presset vokser og vokser. Sådan oplever de fleste arbejdslivet lige nu, næsten uanset om vi blot tjener til dagen og vejen eller lever den faglige drøm ud.
GGGI-sagen viser alt for godt, hvordan arbejdspres bliver til problemer. Digitalisering er en del af løsningen, hvis den bliver brugt til at forandre processer, så vi rent faktisk arbejder smartere.
Det skrev jeg om i min seneste klumme i CW og indlæg her på bloggen. Kan også anbefale researchnotatet "Skab værdi med digital sagsbehandling i topledelsen."
Må iøvrigt også anbefale Politikos dækning af dagens redegørelse om GGGI-sagen især kommentaren, der kommer godt omkring de mange, mange arbejdsopgaver som god ministerbetjening består af.

11.12.13

Chefens frihed er nøglen til succes i dine mobile projekter

Aha-oplevelsen i topledelsen er x-faktoren i mobile løsninger. Start med at integrere ledelsens arbejdsprocesser på mobile enheder
.


Ledere har altid gjort brug af den nyeste teknologi i forsøget på at skabe bedre resultater, hurtigere. Ny teknologi til produktionen, ny teknologi til organisationen og ny teknologi til personen.

Mens de to første fylder meget i de løbende økonomiske og strategiske overvejelser, så handler lederens personlige teknologivalg både om en evig utålmodighed - og at se godt ud, selvfølgelig. Den evige utålmodighed er en vigtig drivkraft for lederen, der konstant har behov for mere viden, opdateringer og mulighed for at kommunikere, så ledelsesarbejdet med at uddelegere og beslutte hele tiden kan være i gang.

Derfor er den bærbare pc og mobiltelefonen sammen med regnearket, e-mailen og internettet de foretrukne ledelsesteknologier sammen med printeren, selvfølgelig. Dokumenter skal printes ud og organiseres i mapper til læsning, møder, beslutning og underskrift.

Enkelt og ligetil, bortset fra...
Enkelt og ligetil - når man lige ser bort fra alle mellemregningerne som for eksempel underliggende data skabt af mange medarbejdere og kompleks teknologi for ikke at glemme alt arbejdet og ressourcer brugt til blandt andet at forberede de fysiske mapper med papir, transportere og efterbehandle dokumenter fra beslutningsprocessen.
  
Det er her den nye generation af mobile IT-løsninger kan integreres i ledelsesarbejdet. Processerne kan digitaliseres, så ressourceforbruget i ledelsesarbejdet reduceres og cheferne oplever frihed til at fokusere på det, der er vigtigst for organisationen lige nu.  Det er ikke er et spørgsmål om, hvordan cheferne allerede gør, om organisationen er offentlig eller privat eller noget helt syvende.
Det er derimod et spørgsmål om, hvilke opgaver chefen skal løse og hvordan teknologien kan integreres så arbejdsprocesserne bliver bedre. For det kan de – altså blive bedre; og teknologien kan hjælpe.

Mest interessante ledelsesteknologi til dato
Da Apple i 2010 præsenterede den første iPad, introducerede de samtidig verden til det mest interessante stykke ledelsesteknologi til dato. Vigtigst: En iPad ser godt ud.
Og man ser godt ud, når man arbejder med den. Dertil kommer så den intuitive brug, app-paradigmet og muligheden for det højeste mobile sikkerhedsniveau.

Konsekvensen blev, at mange ledere anskaffede sig en iPad og forventede at kunne bruge den i ledelsesarbejdet, selvom denne formfaktor på ingen måde var understøttet af IT-organisationen. Men det er lige meget, for en græsrodsbevægelse var startet på direktionsniveau.

Det teknologiske paradigmeskifte
Lige nu står vi midt i et teknologisk paradigmeskifte. Fra en client server baseret verden til en app-drevet, som analysehusene kalder forskellige ting som Den Tredje Platform eller Nexus of Forces, men det fælles udgangspunkt er dog, at mobilitet er en af drivkræfterne i skiftet ligesom cloud computing, big data og social teknologi.

Aha-oplevelsen på direktionsgangen kommer, når direktørerne oplever, at IT leverer en løsning, der hjælper med kedelsesopgaverne i en app. En app der giver adgang til alle de nødvendige data, håndterer opgaverne i arbejdsprocessen samtidig med, at det er muligt at læse mail, nyheder og i øvrigt se godt ud med sin iPad.

Det er digital x-faktor, der som en slags tryllestøv med et slag øger forståelsen for mobile projekter andre steder i organisationen.


Ingen genveje til digital x-faktor
Men der er ingen genveje. For nylig var jeg til et arrangement, hvor en topembedsmand sagde:

”Koncerndirektionen går ikke på kursus i iPad. Dagsmappen med mødemateriale er et arbejdsredskab, som topcheferne kender og mestrer, så når det bliver digitalt, så skal det bare virke. Der skal næsten ingenting til, før en topleder vælger noget fra.”

Se klummen i Computerworlds opsætning:
Derfor elsker chefen sin iPad: Man ser godt ud, når man arbejder med den

5.12.13

Endnu en grund til politisk teknologi eftertanke

Huawei-diskussionen bør give anledning til politisk teknologi eftertanke. Muligheden for at anvende informationsteknologien til overvågning og forfølgelse ligger lige for i konspirationsteoretikernes værktøjskasse.
De seneste seks måneders afsløringer af amerikanske efterretningstjenesters digitale overvågning dokumenterer ikke overraskende mistanken. Kinas involvering i digital overvågning er et andet stort tema på bagsiden af digitaliseringsmedaljen. Især på grund af den traditionelt tætte forbindelse mellem stat og virksomheder i Kina.
I en virkelighed, hvor kinesiske teknologikoncerner samtidig får større globale markedsandele og med de amerikanske afsløringer in mente, ja så bør diskussionen om kinesiske Huawei give anledning til politisk teknologi eftertanke i Danmark. Senest har en aftale mellem Huawei og sydkoreanske LG om udbygningen af et mobilnet får en række amerikanske politikere til at advare mod kinesernes voksende betydning i den globale digitale infrastruktur.
Huawei har indgået en lignende aftale med danske TDC og vil i løbet af kort tid blive ganske synlige på det danske marked. Men inden vi fatter høtvyen og går til kongen eller rettere Christiansborg for at markere hvors utryghed, er det værd at bide mærke i Huawei-talsmanden Scott Sykes formulering i Financial Times:
"Huawei er ikke Kina; Huawei er Huawei," sagde han og understregede at førende amerikanske virksomheder som Apple har en stor del af deres produktion i Kina. " Hvis Kina er anledning til så stor bekymring, hvorfor gælder der så andre standarder for disse virksomheder?"
Der er storpolitik i teknologien: Handel, arbejdspladser og forskning men også sikkerhed - hvem overvåger hvem og påvirker på den måde politikskabelsen i både demokratier, diktaturer og staterne midt imellem.
I en tid, hvor vores egen måde at drive efterretningsvæsen på i Danmark er til en tiltrængt debat er der altså endnu mere grund til en politisk teknologi eftertanke.