Når forandring bliver permanent og innovation en hverdagsopgave

Den digitale transformation er allerede godt i gang med grundlæggende at forandre forretning, organisationer og individer.

Sammen med min gode ven Søren Schultz Hansen er jeg i gang med en bog, der beskriver de første ledelseserfaringer med permanent forandring, hvor innovation er en hverdagsopgave.

Foreløbig har vi interviewet

• Mette Hybschmann fra McDonald's Danmark,
• Mark Wraa-Hansen fra Danske Bank, Mobile Pay,
• Henrik Taudorf Lorensen fra Bang & Olufsen Play,
• Johannes Aa. Saugbjerg, Peder Nygaard og Birthe Tofting fra Vola
• Rasmus Kruse fra Statsforvaltningen.

Vi jagter henover sommeren flere gode cases, så skriv endelig, hvis du har et forslag. Bogen har stadig kun en arbejdstitel. Men den er med på Djøf Forlags liste over kommende titler.

Demokrexit

Det er tid at genbesøge rødderne: Hvad var det vi ville med demokrati og velfærd?

Briterne har udfordret Den Europæiske Union – uanset resultatet af folkeafstemningen. Der kommer ændringer af samarbejdet, hvad enten det britiske folk siger ja eller nej til at blive i EU.

Sent tirsdag aften i uge 25 2016 har jeg stadig budskabs-tømmermænd efter fire fantastiske folkemødedage på Bornholm. Tre generationer drog vi fra telt til telt i Allinges gader – lyttede til og snakkede om de emner, som er på samfundsdagsorden i disse måneder.

Det var fredeligt, roligt og næsten helt uden undertoner af de meget alvorlige udfordringer, som vores demokrati står overfor: I indlæggene Markedsdemokratiet forstyrres af digital gennemsigtighed og Vi har pligt til at gennemføre en demokratisk reform har jeg indenfor de sidste ni måneder beskrevet nogle af udfordringerne

En ny oplysningstid
Mens vi venter på resultatet af briternes beslutning kan vi passende bruge tiden til at overveje, hvad vi nu skal gøre. Lisbeth Knudsen, der er chefredaktør og direktør på Mandag Morgen advokerer for en ny oplysningstid:

”Vi må genopfinde demokratiet, så det kan håndtere globale udfordringer og grænseoverskridende dagsordener, og hvor politikerne ikke skjuler den virkelighed, som vi befinder os i. Til en situation, hvor vi kan bevare den danske sammenhængskraft og det tillidsbaserede samfund, vi har haft, så vi ikke ender i en afmagtskultur. Og til en situation, hvor vi må gentænke, hvordan medierne kan medvirke aktivt til en ny oplysningstid med vælgere, som bliver den hidtil bedst uddannede generation, og som gudskelov forventer at blive hørt.”

Første punkt på dagsordenen er i min optik at genbesøge samfundets rødder: Hvad er det egentlig vi vil med demokrati og velfærd?

Lyt til Keynes: Moralfilosoffen
Her kom en kommentar mig i hu; den er skrevet af lektor Michael Bøss, Aarhus Universitet og bragt i Berlingske 11. januar 2009 med titlen: Farvel til globaliseringen som vi kendte den.

”Og så foreslår Lord Skidelsky, at vi genopdager Keynes som den moralfilosof, han var, ud over at være økonom. Keynes vidste godt, at en grad af materiel velstand er en betingelse for det gode liv. Men han understregede, at når velstanden bevæger sig ud over en vis grænse, kan den blive moralsk korrumperende og få os til at glemme formålet med den: at skabe grundlag for det gode liv i harmoni med naturen og ens medmennesker.”

Den velstand vi skaber gennem udvikling og vækst er forudsætningen for, at vi kan orkestrere det gode liv ved hjælp af demokratiet. Og jo bedre vi er til at spille sammen i demokratiet, desto mere velstand skaber vi gennem udvikling og vækst i en opadgående global spiral.

Brexit vil være en svaghed i den spiral, som ultimativt kan udløse demokrexit, hvor orkesteret i bedste fald ikke skaber nok velstand og vækst, så den globale spiral kører nedad i stedt. Det samme vil et selvfedt og utæmmet EU. Det er samspillet lokalt, regionalt og globalt der er afgørende og det starter med, at du og jeg gider at diskutere og engagere os i den demokratiske proces.

Derfor skal kodning skal være en kulturteknik

IT-Branchen sætte kodning på skoleskemaet i samarbejde med Københavns Kommune og Vejle Kommune. Cool initiativ. Men vi skal tænke både bredt og dybt, når det gælder it og grunduddannelse.

En række it-virksomheder i brancheorganisationen IT-Branchen sikrer sammen med Københavns Kommune og Vejle Kommune, at der kommer kodning på skoleskemaet i nogle uger efter sommerferien. Forløbet er udviklet i samarbejdet med Styrelsen for IT- og Læring samt foreningen Coding Pirates.

Kodning skal være en kulturteknik - som matematik, mener Marianne Agerskov Møberg, viceskoleleder på Smidstrup-Skærup skole i Vejle. Det fortæller hun om på IT-Branchens Nyhedsmedie, hvor initiativet Coding Class er beskrevet nærmere:



”Vi skal ikke ende som en nation af superbrugere men være med til at skabe de digitale løsninger, der definerer fremtiden. Derfor skal vi gennem Coding Class ruste vores børn til at kunne forstå, tænke og skabe i en digital økonomi,” siger Anders Feddersen, adm. direktør i SAP Danmark.

Enig - tværtimod skal vi både være en nation af superbrugere og en nation med en førerposition i de fagligheder, som er nødvendige for at digitalisere – altså udvikle software og hardware samt konstruere, implementere og drive it-løsninger.

Det giver sig selv, at optimal udnyttelse af digitaliseringen kræver en nation af superbrugere, som kan og vil bruge digitale løsninger til at skabe udvikling. Samtidig skal vi sikre, at nok unge vælge de uddannelser, som giver dem egentlige digitale fagligheder.

Bruger- og skaberkompetencer

Tilbage i 2007 satte Computerworld og Dansk IT gang i projektet CIO Innovation Forum, hvor diskussionen om digitale kompetencer kom til at fylde meget. Og jeg hælder stadig til at skelne mellem digitale brugerkompetencer og digitale skaberkompetencer.

Samtidig skal vi som samfund sikre, at alle som en del af grunduddannelsen får viden om og forståelse for de digitale skaberkompetencer: Algebraisk tænkning, anvendelsen af algoritmer, kodning i praksis – og så videre.

Midt i den digitale transformation ti år senere er det afgørende, at Danmark ikke forfalder til at satse på den ene type digitale kompetencer på bekostning af den anden. Nok er selv babyer i gang med de digitale brugerkompetencer, når de intuitivt leger med en iPad, men hele vejen gennem vores opdragelse og uddannelse skal der være fokus på at bruge digitale løsninger til at løse opgaver og skabe udvikling.

Skaberkompetencer vigtig - for vores egen sikkerhed

Det er er ikke blot afgørende, fordi, it-branchen mangler hoveder og hænder, men måske endda endnu vigtigere fordi vi i en gennemdigitaliseret verden vil være helt afhængig af den forståelse og viden for at kunne udvikle, drive og kontrollere alle samfundets funktioner herunder virksomheder. Det gælder faktisk vores egen sikkerhed.

Coding Class er et rigtig godt initiativ. Men vi skal hurtigt videre i stor målestok, hvis vi skal sikre os, at effekterne af den nuværende digitale transformation ikke udebliver på 10 til 15 års sigte på grund af manglende digitale skaberkompetencer.

Derfor skal kodning være en kulturteknik.

Aldrig har rammerne for Danmark 3.0 været bedre

Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er en high performance strategi med tydelige sigtelinjer og en ”slags” indbygget” eksekveringsmotor; de store erhvervsorganisationer er ved at falde over hinanden med digitaliserings-initiativer. Så nu skal der bare innoveres.

Ok. Det er måske var måske ikke ligefrem ”Team Innovation,” der trådte frem forleden og præsenterede Den fælleoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V) længst til venstre, formanden for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland Bent Hansen (S), KL-formand og borgmester i Kalundborg Martin Damm (V) samt finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), holdt pressemøde på dørtrinnet til Finansministeriet.

Her fortalte de med, hver deres velforberedte ord, hvordan ”strategien skal medvirke til at forme fremtidens digitale Danmark og sikre, at den offentlige sektor kan gribe ud efter de teknologiske muligheder for at skabe yderligere værdi, vækst og effektivisering, mens danskernes tryghed og tillid til det digitale samfund fastholdes.”

Budskabet om digital transformation modtaget
Men det var vel også lige præcis meningen, at disse fire alvorlige mænd, tynget af de daglige beslutninger om rigets økonomi faktisk skulle sende et signal om, at budskabet om den digitale transformation er modtaget og forstået. Med andre ord: Den digitale transformation er blevet hverdag - i alle hjørner af samfundet.

Så gik de politiske beslutningstagere tilbage til de økonomiske diskussioner og alle vi andre gik i en anden retning for at få en såkaldt teknisk præsentation af strategien, der også bærer titlen ”Et stærkere og mere trygt digitalt samfund”. I spidsen for den præsentation var Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen.

I marts sagde han i sin tale på konferencen Offentlig Digitalisering 2016, at den nye digitaliseringsstrategi nok vil skuffe, fordi offentlig digitalisering nu er blevet så stort et projekt, at alle har interesser i sådan en strategi. Og jeg kan da også af den seneste uges dækning af strategien udlede, at der er skuffelse over manglen på både konkrete og økonomiske mål.

Ret elegant, lille strategi
Men det er faktisk en ret elegant lille strategi, embedsmændene i samarbejde med de mange, mange interessenter har fået strikket sammen til deres respektive folkevalgte og dermed i sidste ende os selv – borgerne i det markedsdemokratiske dronningerige. ”Et stærkere og mere trygt digitalt samfund” indeholder 33 initiativer på tre fokusområder:

I high performance leadership taler man om at erstatte traditionel tung strategi med lettere og agil retning. Og det er præcist, hvad dokumentet gør med de tre fokusområder, hvor de 33 initiativer udgør filtre for de konkrete projekter, som inden 2020 skal sikre opfyldelsen af 3 delmål på hvert fokusområde.

Og det er jo bare noget ordgejl, som er systembevarende og repressivt og hvad der nu ellers kommer af kritik. Men her kommer dokumentets mest interessante initiativ i centrum.

For der er indbygget en ”slags” eksekveringsmotor.

Initiativ 2.1, der bærer overskriften ”Klare juridiske rammer for digital forvaltning,” beskriver blandt andet, at der:

..."for at håndtere tværgående juridiske udfordringer ved øget digital forvaltning og brug af data nedsættes et stående udvalg i regi af Digitaliseringsstyrelsen. Udvalget skal indsamle, screene og prioritere tværgående juridiske udfordringer, som myndighederne har identificeret. Udvalget skal udarbejde løsninger til, hvordan disse udfordringer kan håndteres.”

Kobling mellem muligheder og beslutningstagere
Her skaber strategien en kobling mellem de udfordringer og muligheder, som digitaliseringen giver i virkeligheden og både den juridiske samt politiske beslutningskraft. Orkestreret rigtigt kan udvalget bogstaveligt talt bruge strategiens initiativer som filtre for de løsningsforslag, der så vil havne hos beslutningstagerne.

Men hvad så hvis….? Jo men nu hørte vi jo lige, at de fire toppolitikere gav håndslag på, at de vi skabe et stærke og mere trygt digitalt samfund efter retningslinjerne i dokumentet.

Samtidig er erhvervsorganisationerne lige nu ved at falde over hinanden med ideer til at hjælpe beslutningstagere i både erhverv, embedsværk og politik med at bruge den digitale transformation til at skabe forandrig udvikling og vækst.

Rammerne og mulighederne for at skabe det gennemdigitaliserede samfund Danmark 3.0 har aldrig været bedre. Men det kræver handling, ledelse og initiativ. For vi kender ikke effekten eller styrken af de forstyrrende eller disruptive kræfter i digitaliseringen, men ved at det kræver innovationskraft at håndtere dem.

Verdens mindste motor kan gøre nanobots til virkelighed

Ifølge Financial Times har forskere ved Cambridge University udviklet verdens mindste motor, som løser nanobotens hidtil største udfordring: at bevæge sig i  væsker.

Små bitte robotter - såkaldte nanobots, der for eksempel kan bevæger sig gennem menneskets blodbaner har længe været arketypen på fortællingerne om en fremtid hjulpet og/eller truet af automatisereing og robotteknologi.

Men visionen har været meget langt fra virkeligheden. Ikke fordi det er svært at lave fysisk materiale, der er så småt, at det kan opfylde visionen. Men fordi det er umuligt, at få disse små bitte robotter til at bevæge sig i væsker, simpelhen fordi modstanden fra en væske er kolossal for en nanobot.

"Det er som at svømme i sirup," forklarer professor Jeremy Baumberg fra Cambridge University på FT.com. Han står i spidsen for et forskerhold, der har udviklet verdens mindste motor, som kan levere så meget kraft, at nanobots faktisk kan bevæge sig i væsker.

Åbn artiklen i Financial Times: Scientists build world's tiniest engine

Motoren skaber kraft ved en fysisk reaktion mellem nanopartikler af guld - som hver er en 0,06 microns brede eller en tusindedel af bredden på et menneskehår - og en geleagtig polymer kaldet pNIPAM. Nanopartikler af guld og polymer udgør en overfladebehandling, som reagerer, når temperaturen kommer under 32C.

Polymeren absoberer væske og udvider sig, så de tætpakkede guldpartikler spredes med så stor kraft, at forskerne til Financial Times beskriver det som en eksplosion af guldkugler på en milliontedel af et sekund. Når temperaturen stiger fremkommer den modsatte reaktion; den geleagtige polymer trækker sig sammen og samler guld-partiklerne.

Prototypen bruger laser til at regulere temperaturen. Men artiklen forklarer, at andre mekanismer kan bruges i stedet, ligesom den afgørende temperatur kan justeres til for eksempel at ligge tæt på 37C, som er menneskekroppens normale temperatur.

Motoren kaldes Ant
Dermed kan verdens mindste motor være med til at gøre visionen om nanobots i blodbanerne i virkelighed. Prototypen har fået navnet Ant som er en forkortelse af actuating nanotranscucer.

Næmest symbolsk har Ant - der på engelsk også betyder myre - ligesom myren i det fysiske evenen til løfte meget mere end størrelsen umiddelbart berettiger til. Ant genererer en kraft pr. vægtenhed som er hundrede gange større end nogen kendt motor eller muskel.

Markedsdemokratiet forstyrres af digital gennemsigtighed

Panama Papers er seneste eksempel på, at vi stadig oftere rystes i vores tro på markedsdemokratiet, når digitaliserede processer blotlægger sager, som ikke bare er uden for vores egen men også uden for almindelig samfunds- og regeringskontrol. 

Lige så stor forargelsen i disse dage er over International Consortium of Investigative Journalists’ (ICIJ) skattely-afsløringer i de såkaldte Panama Papers, lige så stor er eller bliver den usikkerhed og tvivl som på sigt melder sig efter sådanne afsløringer, som vi kender fra for eksempel Edward Snowdens læk af efterretningspapirer og Wikileaks mange afsløringer.

Professor i økonomi på Stern Scool of Business ved NYU, Michael Spence har skrevet artiklen Economic decline is leading to political instability. What’s the solution? Her argumenterer han ud over sammenhængen mellem digitalisering og arbejdsløshed også for, at den hastige digitalisering de seneste 35 år i kombination med globalisering giver os fornemmelsen af, at der er kræfter på spil, som er uden for samfundskontrol.

Tab af tillild til politikere og regeringer

Resultatet er omfattende tab af tillid til, at politikere og regeringer reelt har muligheden for at løse de komplekse verdensomspændende problemer, som den digitale gennemsigtighed bringer for en dag. Det handler både om, at beslutningstagerne mangler motivation og kompetencer, skriver Michael Spence i artiklen.

I min optik er afsløringer baseret på digitale dokumenter som i Panama Papers, Edward Snowdens afsløringer og Wikilileaks bare toppen af isbjerget. Omfanget og konsekvenserne af strømmen af flygtninge og migranter fra det forfejlede Arabiske Forår er andre eksempler, hvor vi dagligt via online medier konfronteres med utilstrækkeligheden i de mekanismer, som markedsdemokratiet reelt tilbyder i dag.

Digitalisring skaber gennemsigtighed

Digitaliseringen af dokumenter og kommunikation gør det nemt at flytte data men også at spore dem og udlevere dem igen. Selvom man bruger alle trick i bogen for at skjule de digitale spor, så er risikoen for, at nogen finder dem eller direkte udleverer dem altid tilstede – nogen vil endda hævde, at de altid kommer for en dag.

Men omfanget af afsløringerne kan altså være så uendeligt meget større i forhold til for ikke så mange år siden, hvor den slags afsløringer krævede en masse fotokopiering og kasser med dokumenter. Ligesom mulighederne for at analysere og finde de skandaløse sammenhænge i millioner af dokumenter med dataanalyse unægtelig er noget bedre end ved manuel gennemlæsning.

Mangel på dokumentation af digital værdiskabelse

Michael Spence beskæftiger sig med, hvordan tilliden til det eksisterende samfundssystem langsomt eroderer, når økonomier stagnerer og kun byder på lav vækst. Lige nu er det også en udvikling, som er skabt af vores mangel på dokumentation af de værdier, som hele den digitale transformation skaber – vi lever digitaliseringen forlæns og kommer først til at forstå den baglæns. Det skaber usikkerhed og presser os yderligere, fordi den langsigtede stabilitet er sat ud af kraft.

Disruption er altid bedst – når det er de andre, der skal forstyrres og forandre deres forretning, processer og liv. Men digitaliseringen er lige nu godt i gang med at forstyrre vores opfattelse af markedsdemokratiet, som vi kender det.

Det kommer til at give voldsomme reaktioner – alt andet lige. Omvendt kan man argumentere for, at det nu for første gang er muligt rent faktisk at kigge de globale magtinstitutioner i kortene, men at vi endnu er langt fra at have et politisk setup, der kan reagere.

Man kan ikke digitalisere sig ud af dårlig lovgivning

Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen havde ingen ny Offenlig Digitaliseringsstrategi med til åbningen af konferencen Offentlig Digitalisering 2016 i Musikhuset i Aarhus her til morgen. Han vil heller ikke love, at strategien bliver et påskeæg. 

"Vi skal have en datadrevet og intelligent offentlig sektor," summerede han målet. Og understregede, at man ikke kan digitalisere sig ud af dårlig lovgivning.

Lars Frelle-Petersens udfordring er, at digitaliseringen for alvor er gået fra at være it-projekter til at være integrerede forretningsprocesser. Ledelselsesaspektet er ligeså vigtigt, som teknologien.

Og Lars Frelle-Petersen vil ikke høre ordet digital ledelse igen. Det handler om ledelse og om at mestre digitalisering i al ledelse, mener han:

"Det er dejligt, at det er blevet så populært, at lave digitaliseringsstrategi. Men det er også blevet besværligt. Så vi kommer til at skuffe," sagde han.

Men status fra Lars Frelle-Petersen er, at Danmark står stærkt og den nye offentlige digitaliseringsstrategi kommer før sommer...håber han.

Gode udsigter for digitalt lederskab

Onsdag og torsdag mødes mere end 1200 deltagere til konferencen Offentlig Digitalisering 2016 i Aarhus; udsigterne for transformationen af lederskab ser gode ud lige nu - og det er helt nødvendigt både i det private og offentlige erhvervsliv.

Konferencen Offentlig Digitalisering er blevet en institution i digitaliseringen af Danmark. Det er 13. år i træk konferencen løber af stablen, og i år er der mere end 1200 deltagere til to dage med et “væg-til-væg program” om snart sagt alle aspekter af den offentlige sektors digitalisering.

I min optik er det fortsat transformationen af lederskab i alle sektorer og på alle niveauer af dansk erhvervsliv, som er nøglen til digitaliseringens succes. Og nej, jeg mener ikke, at der er et specielt hjørne af lederskab, som er reserveret digitalisering.

Nødvendig opmærksomhed på ledelse og digitalisering
Begrebet digitalt lederskab er derfor alene et udtryk for den opmærksomhed på digitaliseringen, som er nødvendig for at forme, det lederskab og de ledelsesværktøjer, som kan sikre succesfuld ledelse efter den 4. industrielle revolution, transformationen til den tredje platform, og hvad vi ellers kalder den digitale transformation, som lige nu er i fuld gang.

Nå jeg er så optimistisk lige nu, så skyldes det to ting:

1. Lige om lidt - måske allerede på den uges konference? - får vi en ny offentlig digitaliseringsstrategi for Danmark. Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen, holder i hvert fald keynote om et “Stærkt og trygt digitalt samfund - på vej mod 2020” og deltager i en debat med titlen “Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.” Personligt har jeg meget store forventninger til ledelsesvinklen i denne strategi.
2. Interessen for den digitale transformation er eksploderet i Danmark de seneste måneder. Erhvervsmedierne står i kø for fortælle om den fjerde industrielle revolution og effekterne af digitaliseringen. En interesse som DI Digital har en stor del af æren for efter den store erhvervsorganisation DI i efteråret sparkede en hidtil uset digitaliseringskampagne i gang og dermed rykkede teknologianvendelse og lederskab langt op på dagsordenen i dansk erhvervslivs bestyrelser og på Christiansborg.

Det er også helt nødvendigt. For store projekter, der mangler klare mål, skaber stadig it-skandaler i Danmark - uden tvivl både i det private og offentlige erhvervsliv. Vi hører som regel kun historierne fra det offentlige.

EFI, PROASK og alt det andet bøvl
I 2015 var det SKAT som måtte lukke fagsystemet EFI til gældsinddrivelse efter to års anvendelse med store fejl. Året før skrottede Arbejdsskadestyrelsen sagsbehandlingssystemet PROASK, der havde været under udvikling siden 2008, kostet 283 millioner kroner og altså aldrig nåede at komme i brug.

Kigger man i bakspejlet på EFI og PROASK, så har begge projekter i stedet for at hive i nødbremsen undervejs prøvet at udvide. Især i tilfældet PROASK kan man følge, hvordan skiftende beskæftigelsesministre har måttet bede Finansudvalget om flere penge.

Begge projekter er sat i gang før 2010, hvor der blev lavet en statslig it-projektmodel og Statens IT-Projektråd, som skal have behandle alle it-projekter over 10 millioner kroner.
IT-Projektrådet har seks medlemmer med mange års it-projekterfaring, og de skal understøtte offentlige organisationers ansvarlige direktionsmedlemmer med rådgivning, konkrete værktøjer og systematisk risikovurdering i store statslige it-projekter.

Fokus på forretningsmæssige mål
Et af de fem hovedprincipper for rådgivningen er, at projekter skal afgrænses ved at minimere omfang og kompleksitet med fokus på de forretningsmæssige mål. Et eksempel jeg kender til er Statsforvaltningen, som med det digitale produktionssystem F2 fra cBrain (hvor jeg arbejder som research manager) som rygrad har skabt en billigere og bedre forvaltning gennem samarbejde mellem ledelsen og medarbejdere.

Du kan læse mere om løsningen i vores nyeste magasin cView 01 2016. Statsforvaltningen er også nomineret til en digitaliseringspris i kategorien Dommernes Specialpris, der uddeles på onsdag formiddag på konferencen. 

Sidste år interviewede jeg Statsforvaltningens Administrations- og IT-chef Rasmus Kruse om ledelsesperspektivet i forvaltningens digitaliseringsarbejde:

”Vi har grebet bolde, som ikke er it-bolde men forretningsbolde og er løbet med dem”

Sådan beskriver han selv den udvikling, som førte til, at digitaliseringen blev en helt central del af forandringsledelsesprojektet i Statsforvaltningen. På trods af, at han stod med et helt nyt hold, så lykkedes det ham både at få spillet holdet sammen og skabe de rigtige relationer både blandt chefkollegerne og i resten af organisationen.

”Derfor vidste vi i ledelsen, hvad vi ville. Havde svar på rede hånd. Og så kunne vi give den fuld skrue og involvere alle i organisationen.”

Derfor er der gode udsigter for det digitale lederskab.

Tre pointer om digitalisering og gevinstrealisering

Gevinstrealisering var på dagsordenen til sidste møde i Dansk IT-netværket Offentlig Digitalisering Øst, som jeg har fornøjelsen af at facilitere. Annette Assentoft fra Peak Consulting Group  havde stykket programmet sammen og eksekverede det.

Der er især tre pointer, som jeg gerne vil dele fra dagen:

✔ Definitionen af en gevinst: Hvad er en gevinst overhovedet?

• Gevinst er den målbare forbedring, som er resultatet af en forandring. 
• Gevinst opfattes som en fordel for en eller flere interessenter. 
• Gevinst bidrager til en eller flere af organisationens mål/strategier.

✔ Vigtigheden af at måle.                                                                                        

• Uden målinger kan vi ikke definere og følge gevinsterne undervejs; ligesom det stort set også er umuligt at justere projektet undervejs og forbedre arbejdet.

✔ Den tredje pointe, der har givet mig stof til eftertanke oven på netværksmødet, handler om afslutning af projektet.

• Hvornår slutter projektet? Eller rettere; pas på det ikke slutter for tidligt. 
• Gevinstrealiseringen er afhængig af, at projektet følges og vurderes længe efter projektstøvet har lagt sig. 

Hvilket leder direkte til en af de centrale konklusioner - selvom den desværre ikke overrasker mig - i Gevinstrealiseringsurveyet som Peak Consulting Group og Dansk IT laver sammen:

Blot 40 procent af de adspurgte organisationer følger op på gevinstrealisering. Der er for få steder, hvor det er en del af chefens resultatkontrakt at følge op på gevinsterne af et it-projekt.

Gevinstrealisering er blot et af mange emner i netværket Offentlig Digitalisering Øst. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at deltage i et prøvemøde. Du kan kontakte sim@dit.dk eller sende mig en mail jho@cbrain.com

Apple i Viborg og Microsoft på Horns Rev

Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V) er på vej med en planlov for udnyttelsen af den ikke ubetydelig del af Danmark, der er dækket af hav. Det var nyt for mig, da Mandag Morgen i dag skrev historien: https://www.mm.dk/vaeksteventyr-bunden-blaa-ocean

Spændende, men seriøst lidt langt ude i fremtiden med en planlov var min første indskydelse. Indtil jeg læste The Verges artikel om Microsofts test af datacentre under vand: http://www.theverge.com/2016/2/1/10883866/microsoft-underwater-data-centers

Så virker havplanloven i den grad som rettidig omhu, der skal på plads nu. 

Horns Rev kunne blive et kæmpe datahub med undervands-datacentre bygget op af undervandscontainere på samme måde som Microsoft har stor succs med at bygge datacentre på land. Datacentrene køles kvit og frit, energien til at drive dem kan leveres af havvindmøller og på sigt bølgeenergi. 

Samtidig løber nogle af de største kabler i internettets rygrad forbi lige i nærheden - på vejen fra Europa (den jyske vestkyst) til Nordamerika. Jeg er sikker på, at vi kunne få et par gode udviklingsprojekter på banen til at skabe de rigtige forbindelser her.

Big data here we come...

Tid til resiliens

Forstyrrelser er livets grundvilkår. Håndteringen af forstyrrelser eller manglen på samme bliver fuldt synlige med digitalisering. Derfor er der behov for resiliens i vores ledelse.

Jeg ser helst glasset som halvt fuldt. Men når kriserne, konflikterne og tiltagende kaos ikke synes at ville tage nogen ende, så kan det godt være en udfordring.

Forstyrrelserne både i vores egne organisationer, lokalsamfundet, landet og globalt bliver om ikke flere så mere synlige eller nok i virkeligheden en kombination. Digitaliseringen er med til at sætte fart på en udvikling, hvor alle processer skal drives lidt hurtigere og lidt bedre.

Forstyrrelser og deres håndtering bliver synlige

Det skaber konstante ændringer, som forstyrrer den måde, vi lige var blevet vant til at gøre tingene på. Samtidig er digitaliseringen også med til at gøre det synligt, hvad der bliver gjort for at håndtere forstyrrelserne ved at løse problemer eller ændre og udvikle.

I de kommende dage samles verdens topledere igen i Davos for at sætte det lange lys på og i år kigge på, hvordan den fjerde industrielle revolution vil ændre verden. Og som om de ikke havde problemer nok at overveje, så har de traditionen tro fået World Economic Forums årlige Risk Report, som beskriver de største trusler i verden og deres sammenhænge.

Steen Hildebrandt og resiliens

I researchen for at undgå, at glasset pludselig skulle blive halvt tomt, stødte jeg heldigvis på et videointerview med professor emeritus  Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet, som i forbindelse med organisationen Ledernes jubilæumskonference blev spurgt om, hvad han ser som de største ledelsesudfordringer i de næste 25 år.

I videoen taler Steen Hildebrandt blandt andet om resiliens:

“Resiliens forstået som det at skabe virksomheder og ledelsessituationer som kan eksisterer under stærkt omskiftelige vilkår. Det vil sige, kan eksistere ikke på trods af men måske i virkeligheden i kraft af, at de hele tiden bliver forstyrret.”

“Så resiliens handler om forandringer - men den særlige kategori af forandringer der kommer udefra som forstyrrelser og overraskelser og i virkeligheden ofte ses som negative overraskelser. Hvad gør vi for at se disse forstyrrelser som positive ting, der hjælper virksomhederne og organisationerne til nytænkning.”

Det skal vi nok lige arbejde lidt med

Så var glasset halv fuldt igen. Selvom ledelse altid har handlet om at løse problemer og skaber orden i kaos, så er resiliens nok en disciplin, som vi, der er midt i karrieren, skal arbejde lidt mere med end de generationer, som i disse år indtager arbejdsmarkedet.

Information bragte i sommeren 2014 artiklen: Værsgo, her det nye omstillingsmantra: resiliens. En historie som giver god inspiration til positive tanker.

Ordet resiliens er optaget i danske sprog i 1999 og defineres som evnen til at kunne gendannes eller heles - robusthed. En definition som ikke alene er nødvendig for at overleve digitalisering men i den grad for at kunne udnytte mulighederne.

Lad os gøre forstyrrelse til et aktiv

Planlægger ny rute

Eftertanke: Efter torsdagens folkeafstemning skal vi have planlagt en ny rute, så vi stadig har politisk indflydelse på det regionale og globale retsamarbejde, som er helt nødvendig i den fjerde industrielle revolution. Et folketingsvalg med en valgkamp, der handler om hvilken rute, kunne rense luften.

Vejen til fremtidens retspolitiske samarbejde går ikke gennem lukusforbeholdet, som den nu nedstemte tilvalgsordning reelt var. Nu skal Danmark finde en nyt rute til at søge indflydelse på det retssamarbejde som er helt nødvendigt på regionalt (EU) og globalt plan i fremtiden.

Især samarbejde om at drive virksomhed, opkræve skatter og digital sikkerhed er helt afgørende i den fjerde industrielle revolution som er godt igang med at digitalisere vores liv. Deltagelse i Europol er i princippet et spørgsmål om, hvad Danmark vil "betale" de øvrige EU-lande for at få adgang til databasen; og de skal nok tage sig betalt.

Det videre perspektiv i, hvordan vi sikrer os selv deltagelse og indflydelse i morgendagens regionale og globale retsamarbejde er langt mere interessant. Skulle man være i tvivl om nødvendigheden af sådan en indsats, kan jeg anbefale at læse en artikel fra Economist:

The great chain of being sure about things

Artiklen handler om den blockchain-teknologi, som de fleste først og fremmest kender til via historierne om Bitcoin. Men som artiklen beskriver, så rummer blockchain-teknologien muligheden for at skabe troværdige transaktioner på stort set alle områder mellem forskellige parter - udenom etablerede myndigheder og retssystemer.

Det er ikke et fremtidsscenarie: Goldman Sachs har søgt patent på en "Cryptographic Currency For Securities Settlement." En superinteressant diskussion om emnet fandt sted på Euro Finance Tech 2015 (45 minutters video ).

Set gennem en ren digitalseringsoptik er det en fantastisk mulighed for at disrupte vores eksisterende samfundsstrukturer. Omvendt kræver det et stykke politisk arbejde at søge indflydelse og skabe de processer - også for retsamarbejdet - som skal danne rammen om fremtidens Danmark.

Repræsentativt bureaukrati er godt

I al stilfærdighed:  Mit ja den 3. december er lunkent men klart: Vi skal vælge mellem at opretholde et rigtigt forbehold eller erstatte det med et luksusforbehold. Men luksusforeholdet er et skridt i den rigtige retning: Danmark skal være fulgyldigt medlem af EU - både yde og nyde.

Den Europæiske Union som i dag er blevet så elsket at hade eller i det mindste dæmonisere, som noget nede fra Bruxelles, blev grundlagt på runinerne efter Anden Verdenskrig.

Fremadskuende beslutningstagere så handel og økonomisk integration som midlet til at stoppe de evindelige krige mellem Tyskland og Frankrig. I 1951 var Det Europæiske Kul- og Stålfælleskab en realitet og udviklede sig langsomt til det EF, som Danmark med 63,4 procent ja-stemme tilsluttede sig i 1972.

EU er stadig et fredspolitisk-projekt

I min optik er EU stadig et fredspolitisk-projekt: Handel og økonomisk integration skaber stabilitet og derfor alt andet lige fred og udvikling. Samtidig er EU en stærk global stemme i for eksempel klima- og miljødebatten; og det er i høj grad også et sikkerhedsspørgsmål.

EU er også en stærk stemme i arbejdet med at styre markedsøkonomien. Når Microsoft, Google eller Mærsk skal holdes i ørene, så skal der en stærk organisation til. Den rolle bliver stadig vigtigere, mens vi bevæger os igennem den fjerde industrielle revolution, som den digitale transformation af verdenssamfundet også kaldes.

Heldigvis besværligt og komplekst

Det er besværligt og komplekst at få 28 lande til at samarbejde på forskellige niveauer om mange forskellige emner. Det skaber bureaukrati og store politiske organisationer. Men det er netop styrken - vi har både et demokrati, der er repræsentativt, og et repræsentativt bureaukrati: I EU, i nationalstaten og lokalt.

Det repræsentative bureaukrati elsker vi også at hade. Men det er her, benarbejdet skal gøres, med en mangfoldighed af dygtige embedsfolk og de organisationer, lobbyister, pressefolk, virksomheder og borgere som bureaukratiet også omfatter med sagsbehandling, høringer, rådgivning, udbud og jeg skal komme efter dig.

Gør eliten større

Det seneste år har der været meget fokus på de 423 personer, som er kernen i den danske magtelite takket være de to forskere Anton Grau Larsen og Christoph Houman Ellersgaards kortlægning af Elitenetværket. Det er en lille gruppe mennesker, som sidder i toppen af både det repræsentative demokrati og det repræsentative bureaukrati; sådan vil det altid være. 

Men jeg foretrækker altså i al stilfærdighed, at vi også er en del af en europæisk model, hvor der både er en magtelite og alle de gode, onde og flest helt almindelige mennesker, som gør et stykke arbejde for at forbedre levevilkår og udvikling gennem demokrati og bureaukrati.

Så jeg synes vi skal tage imod luksusforbeholdet også kaldet tilvagsordningen. Næste skridt skal så være, at vi arbejde henimod at blive fuldgyldige medlemmer med de samme pligter og rettigheder som resten af de medlemslande, som ikke har undtagelser.

Ingen grund til at undskylde forstyrrelser

Undskyld jeg forstyrrer. Eller nej. Der er ikke altid grund til at undskylde forstyrrelser. Disruption er det nye sort.

Disruption er afgørende i den altuelle digitale transformation. Nye selskaber som kommer på markedet med noget helt nyt og udkonkurrerer eller ændrer markedsvilkår. At bruge digitaliseringen til forandring, udvikling, innovation.

I løbet af foråret eller senest til sommer vil vi være ved at brække os over ordet disruption og vil kalde det hypet, buzzword  og så videre. Men det er først nu vi skal til at igang med at forstyrre hinanden på godt og ondt i alle typer af produkter og service.

I skrivende øjeblik sidder jeg i Finansforbundets lokaler til et gå-hjem-møde arrangeret af Dansk IT med professor Jan Damsgaard fra Department of IT Management og lytter på og diskuterer, hvordan virksomhedene vil klare den digitale udfordring.

Er det Danske Banks disruption-task force model eller Nordeas opkøb af finansteknologiske virksomheder til "eget forbrug," eller McKinsey-rapport anbefalingen, der er løsningen?

Ja til alle tre modeller, når det gælder first movers. Og i min optik nej, når udviklingen ruller videre.

Distuption skal være en disciplin i ledelse af digitaliserede organisationer: Digital ledelse.  Digitale ledere skal bringe os fra købmænd til markedspladser - uanset, hvad forretningen er:

Vi har pligt til at gennemføre en demokratisk reform

Digitaliseringen af Danmark giver os mulighed og dermed pligt til at innovere de demokratiske processer. Så får vi både et Danmark i balance, vækst og åndelig udvikling.

Regeringen har foreslået at flytte 3.900 arbejdspladser ud af København som en del af ønsket om et Danmark i bedre balance.  Visionen er rigtig - om end uambitiøs - men fremgangsmåden er i min optik helt gal; ikke fordi det er synd for de offentlige ansatte, for virksomhedsflytninger er et grundvilkår i moderne erhvervsliv.

Fremgangsmåden i planen Bedre Balance er helt gal fordi, flytningen ikke handler om bedre eller billigere produktion eller administration af offentlig service. Der er heller ikke skyggen af de reformer af vores markedsdrevne demokrati, som bliver nødvendige som følge af det teknologiske paradigmeskifte vi befinder os i.

Omfattende kulturelle forandringer
Den gennemgribende digitalisering vil skabe omfattende kulturelle forandringer fordi arbejdet med at understøtte snart sagt alle processer digitalt medfører tre grundlæggende ændringer, som vil have indflydelse på vores liv:

• Øget gennemsigtighed: Alle data kan spores og kortlægges og stilles til rådighed for beslutningstagere.
• Uafhængighed fra tid: Det er ikke nødvendigt at være aktive på samme tidspunkt for at arbejde sammen.
• Uafhængighed af sted: Det er ikke nødvendigt at være fysisk tilstede for at deltage i aktiviteter med andre.

Danmark er langt fremme med den offentlige digitalisering og vi følger også med i det private erhvervsliv. Samtidig ligger vi i toppen blandt verdens lande, både når det gælder rigdom og lykke.

Den kombination giver os mulighed og dermed også pligt til at udvikle de demokratiske processer, så det markedsdrevne demokrati også bliver den mindst ring styreform i det digitale samfund, ligesom det var i industrisamfundet.

Hvorfor er vi holdt op med at tænke?
Mens skeletterne fortsætter med at rasle ud af skabene hos Skat og politikerne på Christiansborg ser ud til at ville gennemføre en tiltrængt og vigtig omfordeling af statslige arbejdspladser med hovedet under armen, vokser min undren over, hvorfor vi er holdt op med at tænke på at forbedre hele det markedsdrevne danske demokrati og i stedet lapper på en i forvejen gigantisk lovsamling og et nærmest fundamentalistisk forhold til en grundlov, som burde revideres, så vi kan lede en global innovation af demokratiet i det gennemdigitaliserede d-land.

Jeg har selvfølgelig ikke en færdig plan. Men har prøvet at tegne nogle skitser:

1. Første reform er videreudvikling af den kommunalreform som blev gennemført i 2007. Den gennemsigtighed, som digitalisering medfører, vil få demokratiets afgørende og evige diskussion om centralisering versus decentralisering til konstant at være i fokus.
   Derfor skal vi have kommuner af en størrelse, der ikke alene rummer professionelle embedsmænd og administrationer som i dag – men også professionelle politikere. Professionelle beslutningstagere behøver i et digitalt samfund ikke nødvendigvis at være fuldtidsbeskæftigede med at træffe beslutninger – men de skal være ledere af vores samfund.Jeg forestiller mig omkring 50 kommuner. Det vil betyde en decentralisering af magten fra Folketinget til kommunerne. Det betyder at diskussioner og beslutninger foregår, der hvor vi har vores hverdag som borgere og skaber samfundets værdier i virksomhederne. Mere politisk ledelse lokalt giver også mulighed for helt nye lokale demokratiske formater med borgere, virksomheder og organisationer.
2. Den næste reform er Folketinget. De endnu stærkere kommuner skal sætte hastigheden ned på den centrale lovgivningsmølle. Faktisk skal lovgivning fylde mindst og demokratisk innovation og politisk sparring med kommunalpolitikerne fylde mest.Vi skal hurtigst muligt væk fra det spor, hvor Folketingets arbejde synes at nærme sig sagsbehandling, fordi vi lovgiver så minutiøst og detaljeret. Politik skal være ledelse ikke administration. Politikere skal være ledere ikke chefer.Et nyt parlamentarisk format skal opstå. Det kan så markeres ved at flytte Folketinget til Nyborg, som jo ligger tilpas midt i Kongeriget – hvis vi da fortsat skal være et sådan et. En Grundlovsrevision kunne passende være anledning til at afskaffe det konstitutionelle monarki og lade Folketingets formand også være Statschef.
3. Den tredje reform er så de offentlige institutioner, der skal producere og lede den offentlige service – ministerier, styrelser, virksomheder og andre organisationer. De skal placeres rundt omkring i landet i koncernkonstruktioner der skaber sammenhæng i de offentlige koncerners arbejde og meget gerne i relevante lokale klynger.

Placeringen af offentlige arbejdspladser er altså det sidste led i den reformkæde, som skal revitalisere og udvikle det markedsdrevne demokrati til det gennemdigitaliserede samfund. Det er en mangeårig proces blandt andet fordi det omfatter en revision af Grundloven, men fremadrettet bør vi være meget mere agile i vores samfundsudvikling og tænkning.

Vi har både brug for balance, vækst og åndelig udvikling. Så jeg drømmer om et Danmark med 50 kommuner, ingen regioner, ét Folketing i Nyborg med to årlige samlinger samt ministerielle koncerner over hele landet. Lad os komme i gang

SoMe-feberen er heldigvis på retur

Sociale medier kommer og går. Sociale teknologier består. Vores evner til at bruge og arbejde med digitale relationer er selve kernen i den digitale transformation.

2015-udgaven af IT i Praksis er netop kommet på gaden med masser af indsigt i anvendelsen af informationsteknologi i danske virksomheder og organisationer. En måling af temperaturen i den digitale transformation, hvor private og offentlige topchefer har svaret på spørgsmål og deltaget i inteviews.

En interessant observation fra årets IT i Praksis er konklusionen: ”PrivatansatteCEO’s og CIO’s ikke længere alignet i synet på SoMe.” Den bygger blandt andet på, at Sociale Medier eller SoMe er nummer 5 på CEO-ens liste over vigtige udviklingstiltag, mens SoMe er nummer 13 hos CIO-en – i 2014 var de tilsvarende tal 10 og 13.

Det er godt tegn på, at SoMe-feberen er på retur. Facebook, LinkedIn, Twitter, Instagram og Snapchat er blevet husholdningsnavne under SoMe-feberen først for de smukke unge mennesker, der altid leder os på vej, siden hos stadig flere brugere og så hos virksomheder og organisationer.

CIO-en og CEO-en og SoMe
CIO-en har været med et godt stykke vej og undervurderer ikke betydningen af de sociale medier; men midt i en digital transformation, som vil sætte dybere spor end industrialiseringen, er de sociale medier altså blot ét element. De sociale teknologier, som vi bruger til arbejdet med sociale relationer, er en helt anden sag, som jeg vender tilbage til.

For selvfølgelig vokser interessen for SoMe på direktionsgangen, nu hvor de verdensomspændende sociale medier, som fik SoMe-feberen til at rase bliver anvendt af så mange mennesker, som det er tilfældet. Mandag den 24. august havde Facebook ifølge tjenestens egen information en milliard mennesker logget in på én enkelt dag.

SoMe er nu rettidig omhu
Det er en enestående mulighed for nemt og billigt, at kunne kommunikere og handle med kunder – uanset om de er forbrugere eller virksomheder. Så det er rettidig omhu nu at forholde sig til, hvordan sociale medier indgår i virksomhedens eller organisationens strategi og sikre sig det rette af afkast af investeringen.

Her skal forretningsledelsen naturligvis være sikre på, at cheferne i marketing-, it- og kommunikation sørger for det sker. SoMe er naturligvis hverdag, mens arbejdet med at integrere de sociale teknologier i vores arbejdsprocesser kun lige er begyndt.

Ingen ny økonomisk dynamik
Mens SoMe-feberen var på sit højeste, har vi været igennem en periode, hvor der har været tvivl eller forventning om, at disse nye globale tjenester ville give mulighed for, at andre virksomheder i højre grad kunne ”ride på ryggen” ved at udnytte eller købe sig muligheder med deres API.

Men som blandt andet Techcrunch beskriver det, så lukker disse vinduer sig i øjebliket et efter et. Økonomiens tyngdelov gælder også for sociale medier – de skal selv bruge alle de informationer vi betaler med for deres service og i øvrigt kapitalisere så meget som muligt på virksomheders kommunikation.

Social teknologi
Til gengæld har ti års SoMe-feber skabt høje forventninger hos os alle om, at det er nemt og hurtigt at kommunikere både i realtid og forskudt, at alle typer af data inklusive billeder og videoer skal kunne deles og tilgås konstant, samt at vores personlige data kan håndteres i profiler og ikke skal tastes ind igen og igen.

Kort sagt vil bruge vores digitale relationer som basis for samarbejde og kommunikere både professionelt og privat. Det er også kernen i udvikling af intelligent software i dag.

Hos cBrain, hvor jeg selv arbejder, er chat en integreretdel af digital sagsbehandling i F2, så undgår man både at sende dokumenter rundt internt og har både den formelle og uformelle kommunikation i sagsbehandlingen. Men også PTCs ThingsWorx  og Atos’ BlueKiwi er andre eksempler på den udvikling.

Vores evner til at bruge digitale relationer er selve kernen i den digitale transformation.

Denne klumme har været bragt i den trykte udgave af Computerworld

Flygtningkrisen truer liv og stabilitet i Danmark

Er vi blevet så "professionaliserede" i velfærdssamfundet, at vi ikke kan se, at den største trussel mod vores egen levestandard lige nu er den flygtningekrise, som lige nu udspiller sig i Europa?

Borgerkigen i Syrien har udløst en af de største flygtningstrømme siden 2. Verdenskrig. Samtidig synes en uundgåelig bevægelse af fattige og krigshærgede mennesker fra Europas naboer at være startet.

Alene at skulle bryde op, forlade sit vante liv uden sikkerhed for noget som helst er en menneskelig tragedie, som truer helbred og liv. At skulle sætte livet på spil for at krydse Middelhavet i alle typer af sejlende fartøjer eller kører tværs over grænser i overfyldte, tilsvejsede lastbiler er selvsagt livstruende.

Uanset hvilken bureaukratisk betegnelse vi vælger at give strømmen af mennesker, som dag for dag i bedste fald tydeliggør EUs manglende evner til at stå sammen og i værste fald afslører mangel på solidaritet og medmenneskelighed, så er det den største trussel mod rammebetingelserne for det erhvervsliv, der skal skabe værdierne til vores velfærdssamfund.

Stabiliteten er truet

Stabilitet er selv fundamentet under erhvervslivet. Markeder forandres nok med høj hastighed. Men troen på, at der er en markedsdrevet økonomi og en retsstat under den er helt fundamentalt. 

Hvis vi ikke er i stand til at hjælpe strømmen af mennesker, så risikerer vi i bedste fald social usikkerhed i værste fald borgerkrigsligenede tilstande. Uanset hvad er følgende usikkerhed af den slags som påvirker den økonomiske udvikling og velfærden.

Så alle skåltaler om kasseeftersyn, besparelser og bedre rammebetingelser er ligegyldige. Der er kun én politisk opgaver der betyder noget lige nu: Løs den aktuelle flygtningekrise!

Det skrøbelige demokrati kræver nytænkning

Sommerens valgkamp pustede til en politikerleder, som får lov til gro med blandt andet vederlagskommissionen som vækstfremmer. Det er ikke muligheden for at stemme, der skal digitaliseres men rollen som politiker.

Sommerferien er slut og forretningssæsonen 2015/2016 er i fuld gang. Det nye Folketing arbejder også lystigt med pakker og finanslov til en kickstart af lovmøllen, når Folketingsåret officielt skydes i gang den første tirsdag i oktober.

Men alt er ikke bare ved det gamle. Sommerens valgkamp forud for folketingsvalget 18. juni blev en understregning af, at det repræsentative demokrati er en skrøbelig størrelse, som ikke nødvendigvis er truet af revolution og diktatorer men snarere af manglende troværdighed skabt af blandt andet politikerlede.

Valgkamp dårlig for politikerrollen
En af de sidste dage i valgkampen bragte Jyllands-Posten historien om, at 73,9procent af danskerne får mindre respekt for politikere i valgkampen.

Politikerleden fortsætter her efter sommerferien med at få ny næring fra blandt andet diskussionen om vederlag og eftervederlag, en diskussion som i denne omgang vil fortsætte et godt stykke tid efter, at den såkaldte vederlagskommission har afleveret sine anbefalinger om lønnen til landets folkevalgte.

Vi har ladet det parlamentariske demokrati sande til. I stedet for at udvikle dette samfundets ypperste lederskab, har vi ladet det udvikle sig til en lovgivningsproces, der på mange områder kun lige løfter sig over egentlig sagsbehandling. Politikerrollen er blevet en slags lov-pedeller, der ikke leverer ret meget innovation af samfundet.

Vi skal have de bedste i spidsen
Det er vi nødt til at lave om på for ikke at ødelægge vores markedsdrevne demokrati. Vi SKAL finde en form, der kan få de bedste og dygtigste danskere til at stå i spidsen for landet som medlemmer af Folketinget. I min optik kan digitaliseringen hjælpe os – ikke med digitale valg og flere afstemninger, men derimod ved at understøtte politikerrollen med digitale processer.

Toppolitikere skal være mobile, agile og åndelige rørlige udover, hvad vi kender til i dag. Måske skal de kunne passe et andet arbejde eller bare være endnu tættere på borgerne og lede nye demokratiske fora, hvor debatten og ideerne gennem digital understøttelse kommer direkte derfra, hvor politikernes regulering kommer til at kunne mærkes på godt og ondt.

Lov-pedellerne
Lov-pedellerne er groet ud af en parlamentarisk arbejdsform, der har gjort Folketinget til en lovmølle der skal køre fra første tirsdag i oktober til Grundlovsdag med masser af fysisk aktivitet i form af møder Slotsholmen. Regeringerne, der under Dronningens brand udøver magten, er i samme lidt sørgelige tilsandede form.

Jeg ved godt, at vores grundlov i store træk foreskriver, hvordan vores demokrati skal indrettes. Men det er måske et af de stærkeste tegn på demokratiets problemer, at vi på mange måder er grundlovs-fundamentalister.  

Grundloven kan og skal ændres
Grundloven er blevet skrevet og ændret af de bedste og klogeste folk på den tid. Men vi befinder os i et samfundsmæssigt paradigmeskifte, der bliver mindst ligeså omfattende som industrialiseringen; derfor er vi nødt til at arbejde med beslutningsform og ledelsen i vores demokrati.

Teknologierne, der kan understøtte nye arbejdsprocesser også for politikere, eksisterer. Det eneste vi ikke behøver at ændre på er valget: Turen i stemmeboksen er god og kan minde os om det privilegium, som demokratiet er. Ligesom optælling af fysiske stemmesedler er en god dokumentation.

Men når stemmerne er talt og posterne fordelt, så er det ikke nok bare at holde lovmøllen i gang. Vi har brug for meget, meget mere lederskab – digitalt lederskab.

Digitalisering er værdikamp

Formålet med digitalisering og kontrollen med teknologien er to af de mest oplagte emner i den digitale værdikamp. Kan digitalisering endelig ryste os ud af velfærdens Tornerose-søvn?

Måned for måned forandres vores arbejdspladser, livsstil og dagligdag af informationsteknologien.  Men i takt med, at vi skruer op for automatiseringen og teknologiunderstøttelsen af snart sagt alle processer skal vi sørge for løbende at tage den digitale værdikamp.

De seneste 50 år har både været præget af en ekstrem økonomisk vækst og teknologisk udvikling. Den sammenhæng  er ikke ukendt for de fleste samfundsinteresserede, men en McKinsey Global Institute-artikel fra januar med titlen ”Can long-term global growth be saved” illustrerer det tydeligt.

3,8 procents vækst

Den gennemsnitlige årlige globale økonomiske vækst fra 1950 til 2014 var på 3,8 procent, i perioden fra 1900 til 1950 var den 1,3 procent og i de 200 foregående år altså fra 1700 til 1900 var den en procent. I de kommende 50 år venter McKinsey-økonomerne en gennemsnitlig årlig global øknomisk vækst på 2,1 procent.

Artiklen gennemgår alle mellemregningerne om demografi, produktivitet og teknologi. Konklusionen er, at vi ikke løber tør for teknologi, der kan skabe vækst. Men det stiller store krav til virksomhedsejere, ledere og medarbejdere at udnytte teknologien og nå de produktivitetsforbedringer, som er nødvendige, hvis de sidste 50-års økonomiske vækst ikke blot skal være en parentes i historien.

Hvad er formålet med digitalisering?

Men er det formålet med digitaliseringen? Hvor meget vækst har vi brug for? Hvis vi både vil bevare velfærden og udvikle vores samfund og gøre verden til et bedre sted og, og og?

Tag ikke fejl. Personligt mener jeg, at vi har brug for meget digitalisering – for jeg vil gerne bevare velfærden (noget af den i hvert fald) og jeg vil helt sikkert udvikle vores samfund. Faktisk er det udviklingen og innovationen, der ligger mig mest på sinde, for deri er kimen gemt til bæredygtig velfærd.

Men det er jo kun denne klummeskribents holdning – en cirka 50-årig, hvid mand. Men det påhviler faktisk os digitale indvandrere, at føre den digitale værdikamp ind i en demokratisk tradition.

Pligt til at ruske op

Måske kan vi endda bruge den til at ruske op i den ideologiske-tornerosesøvn som velfærdsamfundet er faldet i henover de sidste 50 år. Fuldstændig ligesom digitaliseringen kaster et klart og afslørende lys på de processer og opgaver, som bliver digitaliseret i offentlige organisationer og virksomheder, så bliver indretningen af vores samfund og opgaveløsningen i fremtiden genstand for digitaliseringens analyser, som synliggør uhensigtsmæssigheder og alternativer – men som ikke tager stilling.

Beslutningerne skal træffes af os: Af de nødvendige beslutningstagere, på de rigtige tidspunkter og i det rigtige omfang. Vi kan enten vælge at være aktive, deltage og få indflydelse eller lade tilfældet råde og miste kontrollen; både som mennesker, borgere og medarbejdere.

Formålet med digitaliseringen er det oplagte emne i den digitale værdikamp lige nu. Skal vi effektivisere, innovere eller kan vi begge dele?

Kontrollen med teknologien er den anden oplagte digitale værdidiskussion lige nu. It-sikkerhed har topprioritet i den diskussion. Men langsigtet er diskussioner om uddannelse i informationsteknologi og offentlige myndigheders adgang eller kontrol med infrastruktur og priser lige så vigtige og interessante.

Hvordan forholder du dig for resten til kunstig intelligens? Altså ikke bare i form af robotter, men maskiner der lærer af at tale med maskiner og kommer til at træffe afgørelser, der får betydning for dit forbrug, uddannelse, job, helbred og andre vigtige emner?

Uanset om du er rød eller blå er det nok svært at svare entydigt positivt eller negativt på. Derfor er digitalisering værdikamp – som skal holdes i gang, konstant.

Klummen har været trykt i Computerworld nummer 11 den 5. juni 2015