Så brast databoblen endelig: Lad os så få ryddet op

Således endte vores blåøjede omgang med personlige data; forhåbentlig: Den fortsatte udvikling i sagen om misbrug af data fra Facebook-konti til analysearbejde og påvirkning af demokratiske processer samt valg i Storbritannien og USA kan blive et vendepunkt, hvis vi indser og handler på, at håndtering af data handler om moral og at de etiske valg har store konsekvenser. Med hjælp fra Etisk Råd og Brian Mikkelsens dataetik-eksperter kan vi kommen videre:

Så eksploderede boblen af god vilje og håb om, at Facebook og Mark Zuckerberg kunne styre vores blåøjede omgang med personlige data. Alvoren understreges af de fortsatte beskrivelser af centrale amerikanske og britiske magthaveres finansiering og design af Cambridge Analyticas misbrug af data fra millioner af Facebook-konti til at påvirkning af demokratiske processer.

Følg udviklingen og få baggrunden her hos The Guardian, som efter min mening har haft den bedste dækning af udviklingen til nu.

Det bliver svært at placere skylden for vores beruselse i at fylde Facebook og alle mulige andre digitale services' datacentre med vores personlige data. Vi har fået masser af værdi i form af vedligeholdelse af sociale kontakter, adgang til nyheder og indsigt i samfundet, viden om vores fysiske aktiviteter og almene sundhed samt i den mere kuriøse afdeling underholdning i form af at vide for eksempel, hvilken karakter i Badehotellet vi er.

Vi vidste det jo godt

Men de seneste år har vi også godt været klar over, at den blåøjede omgang med personlige data ikke var bæredygtig. Men præcis, hvad truslen er, har været svært at sætte fingeren på. Med afsløringerne af de ultrakonservative kræfters udnyttelse af vores naivitet i The Cambridge Analytica Files har vi fået syn for sagen. Og jeg er sikker på, at der ligger lignende afsløringer fra andre politiske og kommercielle vinkler og venter lige under overfladen.

Så lad os bruge lejligheden til at få ryddet op. De amerikanske politikere er de eneste, der lige nu kan give Facebook et rap over nallerne, fordi selskabet allerede i 2015 skulle være kommet frem med den viden, der eksisterede om misbruget. Vi skal til gengæld bruge databoblens endeligt til at handle.

Selv hvis vi sletter vores konti og forlader Facebook ligger der stadig profiler og data, som uden tvivl kan bruges med ond vilje til alle mulige aktiviteter. Så vi kunne jo starte med IKKE at bruge Facebook en måned fra 1. april, bare for at ryste træet. Samtidig så kan vi jo alle få ryddet op på kontoen: Gennemgå likes og venner, så vi få gennemtænkt samt slettet - kærligt men målrettet.

Fut under ministerens dataetik-eksperter

Nationalt har erhvervsminister Brian Mikkelsen lige inden databoblen brast etableret en ekspertgruppe om dataetik:

"De skal blandt andet se på, hvordan danske virksomheder kan gøre ansvarlig dataanvendelse til en konkurrencefordel. Det sker som led i regeringens strategi for Danmarks digitale vækst."

I lyset af de seneste afsløringer om Cambridge Analytica Files bør denne ekspertgruppe få noget fut på og lige lægge spørgsmålet om konkurrencefordele på hylden et øjeblik. De kan starte med at læse chefredaktør Lisbeth Knudsens leder i Mandag Morgen: "Det er tid til et Dataetisk Råd".
Titlen i sig selv siger, hvad der skal ske. Men læs artiklen, den sammenfatter på forbilledlig vis problemstillingen gennem spørgsmålet:

"Vi har data til overflod i vores digitale samfund. Men hvem ejer dem, og hvordan skal de bruges?"

Personlige data skal være ukrænkelige

I min optik tilhører personlige data, det enkelte menneske; og ejendomsretten til disse personlige data skal aldrig kunne overgives eller sælges; hvorimod retten til anvendelse skal kunne sælges, overgives og trækkes tilbage på fair vilkår.

Der ligger en politisk opgave i at gøre vores personlige data ukrænkelige som vores ejendom og ytringer er det. Først da vil vi få den etiske diskussion om data, som er nødvendig både for at skabe digital sikkerhed for det enkelte menneske og et velfungerende marked for anvendelse af data.

Etisk Råd bakke op om Dataetisk Råd

Gorm Greisen og Bolette Marie Kjær Jørgensen, der er henholdsvis formand og næstformand for Det Etiske Råd bakker i en kommentar hos Mandag Morgen op om Lisbeth Knudsens forslag om et Dataetisk Råd. Så lad os komme videre i den retning, formanden og næstformanden for Det Etiske Råd skriver blandt andet:

"Etisk Råd kan beskæftige sig med det, der falder indenfor sundhedsvæsnet som er Rådets mandatområde, og vi stiller os gerne til rådighed for en dialog der omfatter andre områder."

Da det Etiske Råd blev skabt i 1987, var det som en reaktion på noget af det vildeste man kunne forestille sig mennesket kunne finde på: Reagensglasbørn. Det første reagensglasbarn blev til i 1984 og "debatten om reagensglasmetoden førte til oprettelsen af et etisk råd til rådgivning af Folketinget og offentlige myndigheder, og til at understøtte en offentlig debat i befolkningen om forskningens muligheder på sundhedsområdet med nye bio- og genteknologier.

I forbindelse med Rådets etablering blev også Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd oprettet.

I 2004 blev Rådets arbejdsområde udvidet til også at omfatte den bio- og genteknologiske udvikling inden for natur, miljø og fødevarer."

Infrastruktur for moraldebat

Vi har altså i kernen af vores demokrati en infrastruktur til at facilitere moraldebat – med lovgivning, Folketingsudvalg og det hele.

• Hvis der bliver arbejdet med en revision her, så vi etablerer en lov om De Etiske Råd
• og den nuværende "Lov om Det Etiske Råd" ord for ord bliver til "Lov om Det Bio- og Sundhedsetiske Råd".
• Så er der plads til en tredje lov om "Det Dataetiske Råd"

Loven om "De Etiske Råd" skal naturligvis give rammerne for, hvordan disse uafhængige etiske råd skal arbejde med input fra såvel eksperter som lægfolk i rådgivningen af og diskussionen med beslutningstagere både de valgte og borgerne.

Dataetik bliver heller ikke det sidste emne

For hverken diskussionen om genteknologi, eller datahåndtering bliver de sidste etiske og filosofiske emner, som radikalt kan ændre menneskehedens udvikling og planetens historie. I hele træskolængder har der været liv på jorden i 4,5 milliarder år. Mennesket har været en del af den fest i blot 10 millioner år.

Alligevel er der lige nu en diskussion i gang i International Union of Geological Sciences, som skal fastslå, hvorvidt en ny geologisk tidsalder initieret af menneskets bedrifter – Anthropocene – skal dateres til starten af landbrugssamfundet for 12.000 til 15.000 år siden eller til Projekt Trinity – testen af verdens første atombombe 16. juli 1945.

I sig selv et interessant spørgsmål om, det er menneskets evne til

at udvikle teknologier, som kunne skalere fødevareproduktionen og dermed menneskehedens overlevelse i overlegent antal, eller evnen til at smadrer det hele, der definerer den geologiske periode, hvor mennesket bedrifter kan måles på planetens fysik. Som det altså videnskabeligt er bevist, at man kan, selvom de geologiske skift normalt måles i millioner af år.

Mennesket er en særdeles agil livsform på planeten. Og i den rigeste del af verden er det vores pligt at bruge den mulighed vi har for at træffe moralske valg og debattere beslutningerne i etiske diskussioner.   

Digitalisering er midlet ikke målet

Digitaliseringens paradokser: Når det værste, du kan gøre, er at bruge din sunde fornuft. Så har vi fået den største frihed og et ligeså stort ansvar. Det handler om lederskab – personligt og i organisationer, virksomheder og samfund. Designtænkning og -ledelse er gode værktøjer.

Kernen i den digitale transformation er ikke de digitale teknologier, men vores beslutninger om at anvende dem og valg af måder at anvende dem på. Derfor skal vi undgå at bruge den sunde fornuft, der får os til at tænke konventionelt og male indenfor rammerne.

Det er i modet til at ændre retning og prøve noget nyt, forandringen og dermed udviklingen ligger. Og sådan har det altid været! Så digital transformation er vel bare buzz og gammel vin på nye flasker?

Nej; for hvor det hidtil har taget måneder eller år at finde ud af, om forandringerne i kølvandet på de modige beslutninger faktisk gav gode resultater og skabte værdi – uanset hvordan værdien måles. Så kan vi nu anvende data tæt på realtid til at understøtte de modige beslutninger og efter timer, dage eller uger se konturerne af den værdi som forandringen skaber.

Realtid er omdrejningspunktet

Når vi kan producere data i uanede mængder og indsamle data, transportere data, bearbejde data og analysere samt anvende data meget tæt på realtid. Så kan vi tillade os at fejle hurtigt fordi vi kan korrigere og træffe en ny beslutning. På den måde er vi godt på vej til at nå et mål uden at styre entydigt efter det og dermed håndtere planlægningens paradoks: ”Det er vigtigt at have et mål, som man ikke skal styre efter”.

Planlægningens paradoks er et af de fem paradokser i bogen ”Digitaliseringens paradokser – 12 virksomheders erfaringer med hastige forandringer” hvor Søren Schultz Hansen og jeg selv har arbejdet med de forandringer og den dynamik, som direkte eller indirekte er fulgt i kølvandet på digital transformation i 12 organisationer.

Kolding Kommune er en af virksomhederne i bogen. Den østjyske kommune har siden 2012 haft en vision om at bruge designtænkning i arbejdet med at lede og udvikle kommunen. Når store it-virksomheder som SAP og IBM åbner innovationscentre, så er innovationsarbejdet gennemsyret af designtænkningens ideer.

Hvad er designtænkning og -ledelse?

”Designtænkningen er et sæt af redskaber og en metodisk anvendelse af prototyper og høj fejltolerance til at inddrage brugerne i løsningerne, hvad enten det er politik, processer konkrete produkter. Designledelse indgår også direkte i Kolding Kommunes ledelsesgrundlag, hvor en af grundideerne, om empati med brugerne beskrives: ”Det er i mødet med andre, at vi bliver klogere og får gode ideer. Den gode interaktion indebærer, at vi er nysgerrige og dyrker den sociale kontakt.” Det samme gør høj fejltolerance, står der i kommunes ledelsesgrundlag: ”Mod – forstået som risikovillighed, at prøve noget andet, at indrømme og lære af sine fejl – bliver herved værende værdier for ledelse.”

Undgå sund fornuft og håndter data i realtid

Designtænkning og -ledelse er værktøjer der udfordrer konventionel tænkning og bliver et alternativ til forudsigelser og forventninger; gør det muligt at undgå den sunde fornuft. Designtænkning og -ledelse er også værktøjer der gør det muligt at operationalisere de hastige beslutninger som anvendelse af data i realtid giver.

Alle organisationer har et ansvar for at investere og arbejde med den digitalisering som skaber en digital infrastruktur, der gør det muligt at udnytte data i realtid. Og alle organisationer har et ansvar for at arbejde med de værktøjer og det lederskab, der gør det muligt at realisere værdien af investeringerne: Frihed - i form af produktivitet og innovation – både på det personlige, organisatoriske og samfundsmæssige plan.

Ditaliseringens paradokser: Disruption i virkeligheden

Der er brug for at fokusere på processer og effekter af den digitale transformation: Vores nye bog beskriver digitaliseringens paradokser gennem 12 danske lederes erfaringer med hastige forandringer af produktion, organisation og ledelse.

Første halvår af 2017 blev både et dansk opgør med disruption-diskussionens mest brugte eksempel: Uber, men også introduktionen af statsministerens partnerskab for Danmarks fremtid: Disruptionrådet. Gode billeder på, at tyngdeloven og den politiske virkelighed stadig gælder, selvom man har ny teknologi og nye forretningsmodeller som grundlag, men også at diskussionen og udfordringer på arbejdsarbejdet og udviklingen af vores velfærdsdemokrati er reel og nu er en del af den politiske dagsorden.

Men et sted mellem de to yderpunkter:

• Forventningen om en global samfundsrevolution og stor velstand drevet af teknologisk disruption.
• Frygten for, at den samme disruption fører til massearbejdsløshed og armod for store grupper af mennesker.

Et sted derimellem har den digitale transformation været i gang længe i virksomheder og offentlige organisationer. Der bliver investeret i nye teknologer som cloudløsninger, analytics/bigdata, mobilitet og samarbejdsteknologier; Internet of Things bliver til virkelighed – ikke som del af en stor forkromet masterplan, men fordi alle virksomheder og organisationer skal udvikle sig for at forblive relevante i den globale konkurrence.

Teknologien giver mulighed for helt nye processer

De teknologiske muligheder gør det til gengæld muligt at forandre processer i et omfang og med en hastighed, som det aldrig har været muligt før. Det er den hverdags-disruption, som Søren Schultz Hansen, der er selvstændig erhvervsforsker og jeg selv satte os for at få et indblik i for halvandet år siden. Siden har vi besøgt og talt med topfolk hos:

B&O PLAY, MobilePay, McDonald’s, EY, Galecto Biotech, Kanda, Thürmer Tools, VOLA, Region Hovedstaden, Kolding Kommune, Aalborg Kommune og Statsforvaltningen. Det blev til de 12 cases, som er fundamentet i bogen DigitaliseringensParadokser, der udkommer på DjøfForlag den 29. august.

Søren Schultz Hansen har i sin private forskningsvirksomhed Aargang 2012 studeret den første ægte generation af digitale indfødte, som blev 18 i 2012 og beskrevet resultaterne i bøgerne Aargang 2012 samt DigitaleIndfødte på Job. Og netop de digitale indfødtes entre på arbejdsmarkedet og direktionskontorerne er en vigtig faktor i den hverdags-disruption som forandrer dansk erhvervsliv lige nu.

Selv har jeg tæt på 25 års erfaring med at iagttagere, beskrive og rådgive om informationsteknologi og digitalisering. Som Research Director hos IDC Nordic arbejder jeg tæt på netop det, vi kalder 3. platforms teknologier og de innovationsacceleratorer, som kunstig intelligens, 3D print, Internet of Things samt virtual og augmented reality, som også direkte og indirekte er drivkræfter i bogens eksempler.

Digitaliseringens paradokser

Så det er selvfølgelig tilgængelige teknologier og nye generationer af medarbejder, som er digitalt indfødte og stiller nye krav, der gør det muligt at flytte IT fra at være projekter til at være en proces, som altid skal være på plads ligesom finansiering og bemanding. Men i mødet mellem en gammel, industriel verden og en ny, digital virkelighed opstår nogle paradokser. I bogen kalder vi dem digitaliseringens fem paradokser:

• Planlægningens paradoks:
  Det er vigtigt at have et mål … som du ikke skal styre efter.
• Produktets paradoks:
  Hvis produktet er færdigt, er det forkert.
• Specialiseringens paradoks:
  Vi har mere brug for specialiserede kompetencer end nogensinde … vi ved bare ikke hvilke.
• Loyalitetens paradoks:
  For at skabe loyalitet, skal du ikke forsøge at fastholde.
• Fornuftens paradoks
  Det værste du kan gøre, er at bruge din sunde fornuft.

Paradokserne er synlige i alle bogens casehistorier og er rammen for vores beskrivelse af den digitale verdens ledelsesudfordringer og løsninger. Netop ledelsesudfordringerne og løsninger bliver i det videre arbejde med digital transformation og konsekvenserne af disruption – både i Partnerskabet for Danmarks Fremtid og i samarbejdsudvalg i virksomheder og organisationer over alt i erhvervslivet.

DigtaliseringensParadokser kan bestilles her.

Når forandring bliver permanent og innovation en hverdagsopgave

Den digitale transformation er allerede godt i gang med grundlæggende at forandre forretning, organisationer og individer.

Sammen med min gode ven Søren Schultz Hansen er jeg i gang med en bog, der beskriver de første ledelseserfaringer med permanent forandring, hvor innovation er en hverdagsopgave.

Foreløbig har vi interviewet

• Mette Hybschmann fra McDonald's Danmark,
• Mark Wraa-Hansen fra Danske Bank, Mobile Pay,
• Henrik Taudorf Lorensen fra Bang & Olufsen Play,
• Johannes Aa. Saugbjerg, Peder Nygaard og Birthe Tofting fra Vola
• Rasmus Kruse fra Statsforvaltningen.

Vi jagter henover sommeren flere gode cases, så skriv endelig, hvis du har et forslag. Bogen har stadig kun en arbejdstitel. Men den er med på Djøf Forlags liste over kommende titler.

Gode udsigter for digitalt lederskab

Onsdag og torsdag mødes mere end 1200 deltagere til konferencen Offentlig Digitalisering 2016 i Aarhus; udsigterne for transformationen af lederskab ser gode ud lige nu - og det er helt nødvendigt både i det private og offentlige erhvervsliv.

Konferencen Offentlig Digitalisering er blevet en institution i digitaliseringen af Danmark. Det er 13. år i træk konferencen løber af stablen, og i år er der mere end 1200 deltagere til to dage med et “væg-til-væg program” om snart sagt alle aspekter af den offentlige sektors digitalisering.

I min optik er det fortsat transformationen af lederskab i alle sektorer og på alle niveauer af dansk erhvervsliv, som er nøglen til digitaliseringens succes. Og nej, jeg mener ikke, at der er et specielt hjørne af lederskab, som er reserveret digitalisering.

Nødvendig opmærksomhed på ledelse og digitalisering
Begrebet digitalt lederskab er derfor alene et udtryk for den opmærksomhed på digitaliseringen, som er nødvendig for at forme, det lederskab og de ledelsesværktøjer, som kan sikre succesfuld ledelse efter den 4. industrielle revolution, transformationen til den tredje platform, og hvad vi ellers kalder den digitale transformation, som lige nu er i fuld gang.

Nå jeg er så optimistisk lige nu, så skyldes det to ting:

1. Lige om lidt - måske allerede på den uges konference? - får vi en ny offentlig digitaliseringsstrategi for Danmark. Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen, holder i hvert fald keynote om et “Stærkt og trygt digitalt samfund - på vej mod 2020” og deltager i en debat med titlen “Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.” Personligt har jeg meget store forventninger til ledelsesvinklen i denne strategi.
2. Interessen for den digitale transformation er eksploderet i Danmark de seneste måneder. Erhvervsmedierne står i kø for fortælle om den fjerde industrielle revolution og effekterne af digitaliseringen. En interesse som DI Digital har en stor del af æren for efter den store erhvervsorganisation DI i efteråret sparkede en hidtil uset digitaliseringskampagne i gang og dermed rykkede teknologianvendelse og lederskab langt op på dagsordenen i dansk erhvervslivs bestyrelser og på Christiansborg.

Det er også helt nødvendigt. For store projekter, der mangler klare mål, skaber stadig it-skandaler i Danmark - uden tvivl både i det private og offentlige erhvervsliv. Vi hører som regel kun historierne fra det offentlige.

EFI, PROASK og alt det andet bøvl
I 2015 var det SKAT som måtte lukke fagsystemet EFI til gældsinddrivelse efter to års anvendelse med store fejl. Året før skrottede Arbejdsskadestyrelsen sagsbehandlingssystemet PROASK, der havde været under udvikling siden 2008, kostet 283 millioner kroner og altså aldrig nåede at komme i brug.

Kigger man i bakspejlet på EFI og PROASK, så har begge projekter i stedet for at hive i nødbremsen undervejs prøvet at udvide. Især i tilfældet PROASK kan man følge, hvordan skiftende beskæftigelsesministre har måttet bede Finansudvalget om flere penge.

Begge projekter er sat i gang før 2010, hvor der blev lavet en statslig it-projektmodel og Statens IT-Projektråd, som skal have behandle alle it-projekter over 10 millioner kroner.
IT-Projektrådet har seks medlemmer med mange års it-projekterfaring, og de skal understøtte offentlige organisationers ansvarlige direktionsmedlemmer med rådgivning, konkrete værktøjer og systematisk risikovurdering i store statslige it-projekter.

Fokus på forretningsmæssige mål
Et af de fem hovedprincipper for rådgivningen er, at projekter skal afgrænses ved at minimere omfang og kompleksitet med fokus på de forretningsmæssige mål. Et eksempel jeg kender til er Statsforvaltningen, som med det digitale produktionssystem F2 fra cBrain (hvor jeg arbejder som research manager) som rygrad har skabt en billigere og bedre forvaltning gennem samarbejde mellem ledelsen og medarbejdere.

Du kan læse mere om løsningen i vores nyeste magasin cView 01 2016. Statsforvaltningen er også nomineret til en digitaliseringspris i kategorien Dommernes Specialpris, der uddeles på onsdag formiddag på konferencen. 

Sidste år interviewede jeg Statsforvaltningens Administrations- og IT-chef Rasmus Kruse om ledelsesperspektivet i forvaltningens digitaliseringsarbejde:

”Vi har grebet bolde, som ikke er it-bolde men forretningsbolde og er løbet med dem”

Sådan beskriver han selv den udvikling, som førte til, at digitaliseringen blev en helt central del af forandringsledelsesprojektet i Statsforvaltningen. På trods af, at han stod med et helt nyt hold, så lykkedes det ham både at få spillet holdet sammen og skabe de rigtige relationer både blandt chefkollegerne og i resten af organisationen.

”Derfor vidste vi i ledelsen, hvad vi ville. Havde svar på rede hånd. Og så kunne vi give den fuld skrue og involvere alle i organisationen.”

Derfor er der gode udsigter for det digitale lederskab.

Tre pointer om digitalisering og gevinstrealisering

Gevinstrealisering var på dagsordenen til sidste møde i Dansk IT-netværket Offentlig Digitalisering Øst, som jeg har fornøjelsen af at facilitere. Annette Assentoft fra Peak Consulting Group  havde stykket programmet sammen og eksekverede det.

Der er især tre pointer, som jeg gerne vil dele fra dagen:

✔ Definitionen af en gevinst: Hvad er en gevinst overhovedet?

• Gevinst er den målbare forbedring, som er resultatet af en forandring. 
• Gevinst opfattes som en fordel for en eller flere interessenter. 
• Gevinst bidrager til en eller flere af organisationens mål/strategier.

✔ Vigtigheden af at måle.                                                                                        

• Uden målinger kan vi ikke definere og følge gevinsterne undervejs; ligesom det stort set også er umuligt at justere projektet undervejs og forbedre arbejdet.

✔ Den tredje pointe, der har givet mig stof til eftertanke oven på netværksmødet, handler om afslutning af projektet.

• Hvornår slutter projektet? Eller rettere; pas på det ikke slutter for tidligt. 
• Gevinstrealiseringen er afhængig af, at projektet følges og vurderes længe efter projektstøvet har lagt sig. 

Hvilket leder direkte til en af de centrale konklusioner - selvom den desværre ikke overrasker mig - i Gevinstrealiseringsurveyet som Peak Consulting Group og Dansk IT laver sammen:

Blot 40 procent af de adspurgte organisationer følger op på gevinstrealisering. Der er for få steder, hvor det er en del af chefens resultatkontrakt at følge op på gevinsterne af et it-projekt.

Gevinstrealisering er blot et af mange emner i netværket Offentlig Digitalisering Øst. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at deltage i et prøvemøde. Du kan kontakte sim@dit.dk eller sende mig en mail jho@cbrain.com

Tid til resiliens

Forstyrrelser er livets grundvilkår. Håndteringen af forstyrrelser eller manglen på samme bliver fuldt synlige med digitalisering. Derfor er der behov for resiliens i vores ledelse.

Jeg ser helst glasset som halvt fuldt. Men når kriserne, konflikterne og tiltagende kaos ikke synes at ville tage nogen ende, så kan det godt være en udfordring.

Forstyrrelserne både i vores egne organisationer, lokalsamfundet, landet og globalt bliver om ikke flere så mere synlige eller nok i virkeligheden en kombination. Digitaliseringen er med til at sætte fart på en udvikling, hvor alle processer skal drives lidt hurtigere og lidt bedre.

Forstyrrelser og deres håndtering bliver synlige

Det skaber konstante ændringer, som forstyrrer den måde, vi lige var blevet vant til at gøre tingene på. Samtidig er digitaliseringen også med til at gøre det synligt, hvad der bliver gjort for at håndtere forstyrrelserne ved at løse problemer eller ændre og udvikle.

I de kommende dage samles verdens topledere igen i Davos for at sætte det lange lys på og i år kigge på, hvordan den fjerde industrielle revolution vil ændre verden. Og som om de ikke havde problemer nok at overveje, så har de traditionen tro fået World Economic Forums årlige Risk Report, som beskriver de største trusler i verden og deres sammenhænge.

Steen Hildebrandt og resiliens

I researchen for at undgå, at glasset pludselig skulle blive halvt tomt, stødte jeg heldigvis på et videointerview med professor emeritus  Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet, som i forbindelse med organisationen Ledernes jubilæumskonference blev spurgt om, hvad han ser som de største ledelsesudfordringer i de næste 25 år.

I videoen taler Steen Hildebrandt blandt andet om resiliens:

“Resiliens forstået som det at skabe virksomheder og ledelsessituationer som kan eksisterer under stærkt omskiftelige vilkår. Det vil sige, kan eksistere ikke på trods af men måske i virkeligheden i kraft af, at de hele tiden bliver forstyrret.”

“Så resiliens handler om forandringer - men den særlige kategori af forandringer der kommer udefra som forstyrrelser og overraskelser og i virkeligheden ofte ses som negative overraskelser. Hvad gør vi for at se disse forstyrrelser som positive ting, der hjælper virksomhederne og organisationerne til nytænkning.”

Det skal vi nok lige arbejde lidt med

Så var glasset halv fuldt igen. Selvom ledelse altid har handlet om at løse problemer og skaber orden i kaos, så er resiliens nok en disciplin, som vi, der er midt i karrieren, skal arbejde lidt mere med end de generationer, som i disse år indtager arbejdsmarkedet.

Information bragte i sommeren 2014 artiklen: Værsgo, her det nye omstillingsmantra: resiliens. En historie som giver god inspiration til positive tanker.

Ordet resiliens er optaget i danske sprog i 1999 og defineres som evnen til at kunne gendannes eller heles - robusthed. En definition som ikke alene er nødvendig for at overleve digitalisering men i den grad for at kunne udnytte mulighederne.

Lad os gøre forstyrrelse til et aktiv

Planlægger ny rute

Eftertanke: Efter torsdagens folkeafstemning skal vi have planlagt en ny rute, så vi stadig har politisk indflydelse på det regionale og globale retsamarbejde, som er helt nødvendig i den fjerde industrielle revolution. Et folketingsvalg med en valgkamp, der handler om hvilken rute, kunne rense luften.

Vejen til fremtidens retspolitiske samarbejde går ikke gennem lukusforbeholdet, som den nu nedstemte tilvalgsordning reelt var. Nu skal Danmark finde en nyt rute til at søge indflydelse på det retssamarbejde som er helt nødvendigt på regionalt (EU) og globalt plan i fremtiden.

Især samarbejde om at drive virksomhed, opkræve skatter og digital sikkerhed er helt afgørende i den fjerde industrielle revolution som er godt igang med at digitalisere vores liv. Deltagelse i Europol er i princippet et spørgsmål om, hvad Danmark vil "betale" de øvrige EU-lande for at få adgang til databasen; og de skal nok tage sig betalt.

Det videre perspektiv i, hvordan vi sikrer os selv deltagelse og indflydelse i morgendagens regionale og globale retsamarbejde er langt mere interessant. Skulle man være i tvivl om nødvendigheden af sådan en indsats, kan jeg anbefale at læse en artikel fra Economist:

The great chain of being sure about things

Artiklen handler om den blockchain-teknologi, som de fleste først og fremmest kender til via historierne om Bitcoin. Men som artiklen beskriver, så rummer blockchain-teknologien muligheden for at skabe troværdige transaktioner på stort set alle områder mellem forskellige parter - udenom etablerede myndigheder og retssystemer.

Det er ikke et fremtidsscenarie: Goldman Sachs har søgt patent på en "Cryptographic Currency For Securities Settlement." En superinteressant diskussion om emnet fandt sted på Euro Finance Tech 2015 (45 minutters video ).

Set gennem en ren digitalseringsoptik er det en fantastisk mulighed for at disrupte vores eksisterende samfundsstrukturer. Omvendt kræver det et stykke politisk arbejde at søge indflydelse og skabe de processer - også for retsamarbejdet - som skal danne rammen om fremtidens Danmark.

Repræsentativt bureaukrati er godt

I al stilfærdighed:  Mit ja den 3. december er lunkent men klart: Vi skal vælge mellem at opretholde et rigtigt forbehold eller erstatte det med et luksusforbehold. Men luksusforeholdet er et skridt i den rigtige retning: Danmark skal være fulgyldigt medlem af EU - både yde og nyde.

Den Europæiske Union som i dag er blevet så elsket at hade eller i det mindste dæmonisere, som noget nede fra Bruxelles, blev grundlagt på runinerne efter Anden Verdenskrig.

Fremadskuende beslutningstagere så handel og økonomisk integration som midlet til at stoppe de evindelige krige mellem Tyskland og Frankrig. I 1951 var Det Europæiske Kul- og Stålfælleskab en realitet og udviklede sig langsomt til det EF, som Danmark med 63,4 procent ja-stemme tilsluttede sig i 1972.

EU er stadig et fredspolitisk-projekt

I min optik er EU stadig et fredspolitisk-projekt: Handel og økonomisk integration skaber stabilitet og derfor alt andet lige fred og udvikling. Samtidig er EU en stærk global stemme i for eksempel klima- og miljødebatten; og det er i høj grad også et sikkerhedsspørgsmål.

EU er også en stærk stemme i arbejdet med at styre markedsøkonomien. Når Microsoft, Google eller Mærsk skal holdes i ørene, så skal der en stærk organisation til. Den rolle bliver stadig vigtigere, mens vi bevæger os igennem den fjerde industrielle revolution, som den digitale transformation af verdenssamfundet også kaldes.

Heldigvis besværligt og komplekst

Det er besværligt og komplekst at få 28 lande til at samarbejde på forskellige niveauer om mange forskellige emner. Det skaber bureaukrati og store politiske organisationer. Men det er netop styrken - vi har både et demokrati, der er repræsentativt, og et repræsentativt bureaukrati: I EU, i nationalstaten og lokalt.

Det repræsentative bureaukrati elsker vi også at hade. Men det er her, benarbejdet skal gøres, med en mangfoldighed af dygtige embedsfolk og de organisationer, lobbyister, pressefolk, virksomheder og borgere som bureaukratiet også omfatter med sagsbehandling, høringer, rådgivning, udbud og jeg skal komme efter dig.

Gør eliten større

Det seneste år har der været meget fokus på de 423 personer, som er kernen i den danske magtelite takket være de to forskere Anton Grau Larsen og Christoph Houman Ellersgaards kortlægning af Elitenetværket. Det er en lille gruppe mennesker, som sidder i toppen af både det repræsentative demokrati og det repræsentative bureaukrati; sådan vil det altid være. 

Men jeg foretrækker altså i al stilfærdighed, at vi også er en del af en europæisk model, hvor der både er en magtelite og alle de gode, onde og flest helt almindelige mennesker, som gør et stykke arbejde for at forbedre levevilkår og udvikling gennem demokrati og bureaukrati.

Så jeg synes vi skal tage imod luksusforbeholdet også kaldet tilvagsordningen. Næste skridt skal så være, at vi arbejde henimod at blive fuldgyldige medlemmer med de samme pligter og rettigheder som resten af de medlemslande, som ikke har undtagelser.

Ingen grund til at undskylde forstyrrelser

Undskyld jeg forstyrrer. Eller nej. Der er ikke altid grund til at undskylde forstyrrelser. Disruption er det nye sort.

Disruption er afgørende i den altuelle digitale transformation. Nye selskaber som kommer på markedet med noget helt nyt og udkonkurrerer eller ændrer markedsvilkår. At bruge digitaliseringen til forandring, udvikling, innovation.

I løbet af foråret eller senest til sommer vil vi være ved at brække os over ordet disruption og vil kalde det hypet, buzzword  og så videre. Men det er først nu vi skal til at igang med at forstyrre hinanden på godt og ondt i alle typer af produkter og service.

I skrivende øjeblik sidder jeg i Finansforbundets lokaler til et gå-hjem-møde arrangeret af Dansk IT med professor Jan Damsgaard fra Department of IT Management og lytter på og diskuterer, hvordan virksomhedene vil klare den digitale udfordring.

Er det Danske Banks disruption-task force model eller Nordeas opkøb af finansteknologiske virksomheder til "eget forbrug," eller McKinsey-rapport anbefalingen, der er løsningen?

Ja til alle tre modeller, når det gælder first movers. Og i min optik nej, når udviklingen ruller videre.

Distuption skal være en disciplin i ledelse af digitaliserede organisationer: Digital ledelse.  Digitale ledere skal bringe os fra købmænd til markedspladser - uanset, hvad forretningen er:

SoMe-feberen er heldigvis på retur

Sociale medier kommer og går. Sociale teknologier består. Vores evner til at bruge og arbejde med digitale relationer er selve kernen i den digitale transformation.

2015-udgaven af IT i Praksis er netop kommet på gaden med masser af indsigt i anvendelsen af informationsteknologi i danske virksomheder og organisationer. En måling af temperaturen i den digitale transformation, hvor private og offentlige topchefer har svaret på spørgsmål og deltaget i inteviews.

En interessant observation fra årets IT i Praksis er konklusionen: ”PrivatansatteCEO’s og CIO’s ikke længere alignet i synet på SoMe.” Den bygger blandt andet på, at Sociale Medier eller SoMe er nummer 5 på CEO-ens liste over vigtige udviklingstiltag, mens SoMe er nummer 13 hos CIO-en – i 2014 var de tilsvarende tal 10 og 13.

Det er godt tegn på, at SoMe-feberen er på retur. Facebook, LinkedIn, Twitter, Instagram og Snapchat er blevet husholdningsnavne under SoMe-feberen først for de smukke unge mennesker, der altid leder os på vej, siden hos stadig flere brugere og så hos virksomheder og organisationer.

CIO-en og CEO-en og SoMe
CIO-en har været med et godt stykke vej og undervurderer ikke betydningen af de sociale medier; men midt i en digital transformation, som vil sætte dybere spor end industrialiseringen, er de sociale medier altså blot ét element. De sociale teknologier, som vi bruger til arbejdet med sociale relationer, er en helt anden sag, som jeg vender tilbage til.

For selvfølgelig vokser interessen for SoMe på direktionsgangen, nu hvor de verdensomspændende sociale medier, som fik SoMe-feberen til at rase bliver anvendt af så mange mennesker, som det er tilfældet. Mandag den 24. august havde Facebook ifølge tjenestens egen information en milliard mennesker logget in på én enkelt dag.

SoMe er nu rettidig omhu
Det er en enestående mulighed for nemt og billigt, at kunne kommunikere og handle med kunder – uanset om de er forbrugere eller virksomheder. Så det er rettidig omhu nu at forholde sig til, hvordan sociale medier indgår i virksomhedens eller organisationens strategi og sikre sig det rette af afkast af investeringen.

Her skal forretningsledelsen naturligvis være sikre på, at cheferne i marketing-, it- og kommunikation sørger for det sker. SoMe er naturligvis hverdag, mens arbejdet med at integrere de sociale teknologier i vores arbejdsprocesser kun lige er begyndt.

Ingen ny økonomisk dynamik
Mens SoMe-feberen var på sit højeste, har vi været igennem en periode, hvor der har været tvivl eller forventning om, at disse nye globale tjenester ville give mulighed for, at andre virksomheder i højre grad kunne ”ride på ryggen” ved at udnytte eller købe sig muligheder med deres API.

Men som blandt andet Techcrunch beskriver det, så lukker disse vinduer sig i øjebliket et efter et. Økonomiens tyngdelov gælder også for sociale medier – de skal selv bruge alle de informationer vi betaler med for deres service og i øvrigt kapitalisere så meget som muligt på virksomheders kommunikation.

Social teknologi
Til gengæld har ti års SoMe-feber skabt høje forventninger hos os alle om, at det er nemt og hurtigt at kommunikere både i realtid og forskudt, at alle typer af data inklusive billeder og videoer skal kunne deles og tilgås konstant, samt at vores personlige data kan håndteres i profiler og ikke skal tastes ind igen og igen.

Kort sagt vil bruge vores digitale relationer som basis for samarbejde og kommunikere både professionelt og privat. Det er også kernen i udvikling af intelligent software i dag.

Hos cBrain, hvor jeg selv arbejder, er chat en integreretdel af digital sagsbehandling i F2, så undgår man både at sende dokumenter rundt internt og har både den formelle og uformelle kommunikation i sagsbehandlingen. Men også PTCs ThingsWorx  og Atos’ BlueKiwi er andre eksempler på den udvikling.

Vores evner til at bruge digitale relationer er selve kernen i den digitale transformation.

Denne klumme har været bragt i den trykte udgave af Computerworld

Flygtningkrisen truer liv og stabilitet i Danmark

Er vi blevet så "professionaliserede" i velfærdssamfundet, at vi ikke kan se, at den største trussel mod vores egen levestandard lige nu er den flygtningekrise, som lige nu udspiller sig i Europa?

Borgerkigen i Syrien har udløst en af de største flygtningstrømme siden 2. Verdenskrig. Samtidig synes en uundgåelig bevægelse af fattige og krigshærgede mennesker fra Europas naboer at være startet.

Alene at skulle bryde op, forlade sit vante liv uden sikkerhed for noget som helst er en menneskelig tragedie, som truer helbred og liv. At skulle sætte livet på spil for at krydse Middelhavet i alle typer af sejlende fartøjer eller kører tværs over grænser i overfyldte, tilsvejsede lastbiler er selvsagt livstruende.

Uanset hvilken bureaukratisk betegnelse vi vælger at give strømmen af mennesker, som dag for dag i bedste fald tydeliggør EUs manglende evner til at stå sammen og i værste fald afslører mangel på solidaritet og medmenneskelighed, så er det den største trussel mod rammebetingelserne for det erhvervsliv, der skal skabe værdierne til vores velfærdssamfund.

Stabiliteten er truet

Stabilitet er selv fundamentet under erhvervslivet. Markeder forandres nok med høj hastighed. Men troen på, at der er en markedsdrevet økonomi og en retsstat under den er helt fundamentalt. 

Hvis vi ikke er i stand til at hjælpe strømmen af mennesker, så risikerer vi i bedste fald social usikkerhed i værste fald borgerkrigsligenede tilstande. Uanset hvad er følgende usikkerhed af den slags som påvirker den økonomiske udvikling og velfærden.

Så alle skåltaler om kasseeftersyn, besparelser og bedre rammebetingelser er ligegyldige. Der er kun én politisk opgaver der betyder noget lige nu: Løs den aktuelle flygtningekrise!

Det skrøbelige demokrati kræver nytænkning

Sommerens valgkamp pustede til en politikerleder, som får lov til gro med blandt andet vederlagskommissionen som vækstfremmer. Det er ikke muligheden for at stemme, der skal digitaliseres men rollen som politiker.

Sommerferien er slut og forretningssæsonen 2015/2016 er i fuld gang. Det nye Folketing arbejder også lystigt med pakker og finanslov til en kickstart af lovmøllen, når Folketingsåret officielt skydes i gang den første tirsdag i oktober.

Men alt er ikke bare ved det gamle. Sommerens valgkamp forud for folketingsvalget 18. juni blev en understregning af, at det repræsentative demokrati er en skrøbelig størrelse, som ikke nødvendigvis er truet af revolution og diktatorer men snarere af manglende troværdighed skabt af blandt andet politikerlede.

Valgkamp dårlig for politikerrollen
En af de sidste dage i valgkampen bragte Jyllands-Posten historien om, at 73,9procent af danskerne får mindre respekt for politikere i valgkampen.

Politikerleden fortsætter her efter sommerferien med at få ny næring fra blandt andet diskussionen om vederlag og eftervederlag, en diskussion som i denne omgang vil fortsætte et godt stykke tid efter, at den såkaldte vederlagskommission har afleveret sine anbefalinger om lønnen til landets folkevalgte.

Vi har ladet det parlamentariske demokrati sande til. I stedet for at udvikle dette samfundets ypperste lederskab, har vi ladet det udvikle sig til en lovgivningsproces, der på mange områder kun lige løfter sig over egentlig sagsbehandling. Politikerrollen er blevet en slags lov-pedeller, der ikke leverer ret meget innovation af samfundet.

Vi skal have de bedste i spidsen
Det er vi nødt til at lave om på for ikke at ødelægge vores markedsdrevne demokrati. Vi SKAL finde en form, der kan få de bedste og dygtigste danskere til at stå i spidsen for landet som medlemmer af Folketinget. I min optik kan digitaliseringen hjælpe os – ikke med digitale valg og flere afstemninger, men derimod ved at understøtte politikerrollen med digitale processer.

Toppolitikere skal være mobile, agile og åndelige rørlige udover, hvad vi kender til i dag. Måske skal de kunne passe et andet arbejde eller bare være endnu tættere på borgerne og lede nye demokratiske fora, hvor debatten og ideerne gennem digital understøttelse kommer direkte derfra, hvor politikernes regulering kommer til at kunne mærkes på godt og ondt.

Lov-pedellerne
Lov-pedellerne er groet ud af en parlamentarisk arbejdsform, der har gjort Folketinget til en lovmølle der skal køre fra første tirsdag i oktober til Grundlovsdag med masser af fysisk aktivitet i form af møder Slotsholmen. Regeringerne, der under Dronningens brand udøver magten, er i samme lidt sørgelige tilsandede form.

Jeg ved godt, at vores grundlov i store træk foreskriver, hvordan vores demokrati skal indrettes. Men det er måske et af de stærkeste tegn på demokratiets problemer, at vi på mange måder er grundlovs-fundamentalister.  

Grundloven kan og skal ændres
Grundloven er blevet skrevet og ændret af de bedste og klogeste folk på den tid. Men vi befinder os i et samfundsmæssigt paradigmeskifte, der bliver mindst ligeså omfattende som industrialiseringen; derfor er vi nødt til at arbejde med beslutningsform og ledelsen i vores demokrati.

Teknologierne, der kan understøtte nye arbejdsprocesser også for politikere, eksisterer. Det eneste vi ikke behøver at ændre på er valget: Turen i stemmeboksen er god og kan minde os om det privilegium, som demokratiet er. Ligesom optælling af fysiske stemmesedler er en god dokumentation.

Men når stemmerne er talt og posterne fordelt, så er det ikke nok bare at holde lovmøllen i gang. Vi har brug for meget, meget mere lederskab – digitalt lederskab.

Digitalisering er værdikamp

Formålet med digitalisering og kontrollen med teknologien er to af de mest oplagte emner i den digitale værdikamp. Kan digitalisering endelig ryste os ud af velfærdens Tornerose-søvn?

Måned for måned forandres vores arbejdspladser, livsstil og dagligdag af informationsteknologien.  Men i takt med, at vi skruer op for automatiseringen og teknologiunderstøttelsen af snart sagt alle processer skal vi sørge for løbende at tage den digitale værdikamp.

De seneste 50 år har både været præget af en ekstrem økonomisk vækst og teknologisk udvikling. Den sammenhæng  er ikke ukendt for de fleste samfundsinteresserede, men en McKinsey Global Institute-artikel fra januar med titlen ”Can long-term global growth be saved” illustrerer det tydeligt.

3,8 procents vækst

Den gennemsnitlige årlige globale økonomiske vækst fra 1950 til 2014 var på 3,8 procent, i perioden fra 1900 til 1950 var den 1,3 procent og i de 200 foregående år altså fra 1700 til 1900 var den en procent. I de kommende 50 år venter McKinsey-økonomerne en gennemsnitlig årlig global øknomisk vækst på 2,1 procent.

Artiklen gennemgår alle mellemregningerne om demografi, produktivitet og teknologi. Konklusionen er, at vi ikke løber tør for teknologi, der kan skabe vækst. Men det stiller store krav til virksomhedsejere, ledere og medarbejdere at udnytte teknologien og nå de produktivitetsforbedringer, som er nødvendige, hvis de sidste 50-års økonomiske vækst ikke blot skal være en parentes i historien.

Hvad er formålet med digitalisering?

Men er det formålet med digitaliseringen? Hvor meget vækst har vi brug for? Hvis vi både vil bevare velfærden og udvikle vores samfund og gøre verden til et bedre sted og, og og?

Tag ikke fejl. Personligt mener jeg, at vi har brug for meget digitalisering – for jeg vil gerne bevare velfærden (noget af den i hvert fald) og jeg vil helt sikkert udvikle vores samfund. Faktisk er det udviklingen og innovationen, der ligger mig mest på sinde, for deri er kimen gemt til bæredygtig velfærd.

Men det er jo kun denne klummeskribents holdning – en cirka 50-årig, hvid mand. Men det påhviler faktisk os digitale indvandrere, at føre den digitale værdikamp ind i en demokratisk tradition.

Pligt til at ruske op

Måske kan vi endda bruge den til at ruske op i den ideologiske-tornerosesøvn som velfærdsamfundet er faldet i henover de sidste 50 år. Fuldstændig ligesom digitaliseringen kaster et klart og afslørende lys på de processer og opgaver, som bliver digitaliseret i offentlige organisationer og virksomheder, så bliver indretningen af vores samfund og opgaveløsningen i fremtiden genstand for digitaliseringens analyser, som synliggør uhensigtsmæssigheder og alternativer – men som ikke tager stilling.

Beslutningerne skal træffes af os: Af de nødvendige beslutningstagere, på de rigtige tidspunkter og i det rigtige omfang. Vi kan enten vælge at være aktive, deltage og få indflydelse eller lade tilfældet råde og miste kontrollen; både som mennesker, borgere og medarbejdere.

Formålet med digitaliseringen er det oplagte emne i den digitale værdikamp lige nu. Skal vi effektivisere, innovere eller kan vi begge dele?

Kontrollen med teknologien er den anden oplagte digitale værdidiskussion lige nu. It-sikkerhed har topprioritet i den diskussion. Men langsigtet er diskussioner om uddannelse i informationsteknologi og offentlige myndigheders adgang eller kontrol med infrastruktur og priser lige så vigtige og interessante.

Hvordan forholder du dig for resten til kunstig intelligens? Altså ikke bare i form af robotter, men maskiner der lærer af at tale med maskiner og kommer til at træffe afgørelser, der får betydning for dit forbrug, uddannelse, job, helbred og andre vigtige emner?

Uanset om du er rød eller blå er det nok svært at svare entydigt positivt eller negativt på. Derfor er digitalisering værdikamp – som skal holdes i gang, konstant.

Klummen har været trykt i Computerworld nummer 11 den 5. juni 2015

Tingenes internet: En gylden mulighed for it-chefer

Håndtering af data fra forbundne enheder i Internet of Things bliver en stadig større udfordring eller mulighed for it-afdelingerne og it-cheferne.

Det er helt naturligt at sætte brugeren i centrum, når vi diskuterer digitalisering.

• Hvordan anvender vi teknologien til at gøre arbejdet og livet lettere?
• Hvordan påvirker effektiviseringer og nye arbejdsprocesser vores hverdag?
• Hvad kan intelligente produkter og digitale services gøre for at øge omsætning og forbedre indtjening?

Derfor er det også helt naturligt, at det de sidste 15 år har været god latin at fokusere på it-chefen og it-afdelingens forretningsforståelse og evner til ikke blot at deltage men også udvikle og måske endda drive dele af forretningsudviklingen. Og sådan er det fortsat.

Men omvendt må den gode latin ikke fjerne fokus fra den databehandling som er rygraden i digitalisering. Faktisk bliver det mere og mere nødvendigt at fokusere på, hvordan data bliver til, opbevares, findes frem, behandles og så videre.

For tingenes internet eller Internet of Things vil i løbet af få år levere data fra sensorer i alle tænkelige og utænkelige enheder og miljøer.

Validering og håndtering af data

Vi er vant til at forholde os til de data, vi selv producerer i form af ord, billeder og lyd. Men i takt med, at fysiske produkter bliver udstyret med sensorer og chip, vil validering og håndtering af data blive en endnu mere krævende opgave.

Formålet med tingenes internet er naturligvis at udnytte data til digitale processer, som gør livet og arbejdet lettere for brugere og borgere og dermed skaber forretning eller services. Selvom internettets store mængder af ustrukturerede data har gjort datamanagement til en selvstændig disciplin, så kradser vi kun lige i overfladen.

IoT backend-services

For i takt med at Internet of Things bliver til virkelighed, dukker de cloudbaserede applikationer op, der gør det muligt at udnytte de mange data fra forbundne enheder til nye applikationer eller digitale services. Jeg havde fornylig lejlighed til se ThingWorx fra automatiseringsgiganten PTC i funktion.

ThingWorx er præcis sådan en IoT backend-service, der gør det nemt og hurtigt at udnytte data fra for eksempel maskiner i produktionen, køretøjer i serviceforretningen, sammen med data fra administrationen og andre tredjeparts data hentet via nettet i nye services, som leveres til andre forbundne enheder eller slutbrugere.

ThingWorx er et eksempel på en intelligent digtial løsning, der vil gøre det muligt og på sigt måske endda nemt for blandt andet produktionsledelsen eller virksomhedens logistikafdeling at udnytte tingenes internet uden at involvere it-afdelingen.

CIO-en midt i forretningsnetværket

Men it-afdelingen og it-chefen har en gylden mulighed for at sætte sig i midten af det store netværk, som en virksomhed er - og som datamanager påvirke digitaliseringen og dermed drive udviklingen af forretningen.

For selvom IDC forudser at 90 procent af data fra forbundne enheder vil blive opbevaret og behandlet i datacentre hos it-service leverandører, så er kvalitetssikringen af både dataproduktion, salg af data, dataindkøb og anvendelsen af data helt centrale funktioner i fremtidens digitale ledelse og forbundet med dyb teknologisk indsigt.

Slå koldt vand i CEO-blodet

Samtidig kan it-chefen også være med til at slå koldt vand i blodet på CEO-en og CFO-en, når begæret efter at revolutioner verden med tingenes internet melder sig. I november skrev PTC topchef James E. Heppelmann sammen med økonomen Michael Porter en artikel i Harvard Business Review med titlen How Smart, Connected Products Are Transforming Competition.

Budskabet er klart: Det er en farlig oversimplificering, at tingenes internet kan ændre alt. For konkurrencens mekanismer gælder stadig.

Banen er med andre ord stadig kridtet op til it-chefer der med en dyb forankring i datamanagement og sund infrastruktur vil arbejde strategisk med forretningen.

Indlægget er blevet bragt som klumme i dagens Computerworld.

Ny magtstruktur former digital ledelse

New Power fyrer op under forandringens bål; vi skal arbejde med bålet, ellers brænder de kendte strukturer helt ned til grunden.

Det er 2015 og forandringens vinde er ubønhørligt taget til. Stød af omvæltning er godt på vej i hverdagen, og de fleste fornemmer, at en kaotisk orkan trækker op i vores samfund.

I næste uge fra den 21. til 24. januar mødes verdens magthavere – både de folkevalgte og markedsvalgte – til det årlige über-kaffemøde i den schweiziske by Davos-Klosters.

Mødets overskrift er ”The New Global Context,” og dagsordenen er en lang opremsning af de tiltagende tegn på kaos som for eksempel:

• Nye geopolitiske trusler
• Renternes udvikling
• Manglende tiltro til offentlige organisationer og virksomheder
• Konsekvenser af klimaforandringer
• Betydning af et globalt generationsskifte fra samfund med ens værdigrundlag til samfund drevet af enkeltsager som medfører sekterisme, populisme og nationalisme
• Videnskabens og teknologiens muligheder for at katalysere forandringer

I vores lille velstående og relativt harmoniske kongerige langt mod nord er udnyttelsen af informationsteknologiens muligheder allerede blevet en central måde at håndtere nogle af de økonomiske, demografiske og fysiske forandringer, der river og rusker i planeten lige nu. Vi prøver benhårdt at effektivisere og innovere lidt mere end de andre lande, så vi kan forbedre og bevare konkurrenceevnen og dermed vores samfund ”intakt.”

Digitalisering ændrer magtbalancen

Digitaliseringen er blevet et nationalt forandringsprojekt, hvor mobile teknologier, cloudløsninger, big data og social teknologi bliver købt, implementeret og brugt til at skabe forandringer.

Men samtidig og ganske uden at være en del af intentionen ændrer forandringsprojektet magtbalancen i organisationer og samfund, hvilket alt andet lige former fremtidens digitale ledelse.

I december skrev de digitale tænkere Jeremy Heimans og Henry Tims artiklen ”Understanding New Power” i Harvard Business Review. 

I hele træskolængder beskriver de to kampen mellem Old Power - en isoleret, fastholdende og jalousi-skabende magt for de få – og New Power – en åben, udviklende og samarbejdsskabende magt for de mange.

Det er modpolerne i en udvikling, hvor selv de mest skeptiske kan se, at begreber som videndeling, åbne standarder, open source, sociale medier, deleøkonomi og så videre langsomt men sikkert vokser ud af New Power.

Forklarer hovedløse beslutninger

I min optik forklarer det også meget bedre, hvorfor de gamle magtstrukturer i parlamenter og på direktionsgangene oftere ser ud til at resultere i beslutninger, der virker hovedløse og uden forbindelse til de borgere og markeder, som de var tiltænkt at tjene.

Heimans og Tims artikel beskriver en deltagelses-skala for New Power med fem punkter fra godt gammeldags forbrug over at dele, forme, funde (både økonomisk og ”likes”) til at producere og medeje af værdier som i for eksempel Wikipedia.

Eksemplerne i digitale fænomener

Stjernerne i New Power findes ikke overraskende i digitale fænomener som Facebook, Wikipedia og LinkedIn.

Men også i en af digitaliseringens mest succesfulde mediehistorier The Huffington Post og i så forskellige amerikanske politiske bevægelser som Tea Party-bevægelsen, Præsident Obamas valgkampagne og Occupy-bevægelsen. Tre bevægelser præget af græsrødder, deltagelse og videndeling.

Et eksempel fra artiklen på en bevægelse fra Old Power til New Power er et andet digitalt fænomen: TED Talks. TED som står for Technology, Entertainment, Design var oprindeligt en Old Power-deling af udvalgt viden. Men med modellen TEDx-bliver denne videndeling nu organiseret lokalt i en New Power-ånd.

Allerede dyder i nordisk ledelse

Åbenhed, videndeling og inddragelse er allerede gode dyder i den nordisk ledelsesånd. Men i digitaliseringen fyrer New Power lige nu op under forandringernes bål i hele verden.

Så ledere i det lille kongerige højt mod nord skal arbejde målrettet med New Power for at undgå, at alle de kendte strukturer brænder ned til grunden. Omvendt åbner den udviklingen også et nyt globalt vindue for erfarne digitale danske ledere.

Læs også klummen i CWs opsætning på CW.dk