SoMe-feberen er heldigvis på retur

Sociale medier kommer og går. Sociale teknologier består. Vores evner til at bruge og arbejde med digitale relationer er selve kernen i den digitale transformation.

2015-udgaven af IT i Praksis er netop kommet på gaden med masser af indsigt i anvendelsen af informationsteknologi i danske virksomheder og organisationer. En måling af temperaturen i den digitale transformation, hvor private og offentlige topchefer har svaret på spørgsmål og deltaget i inteviews.

En interessant observation fra årets IT i Praksis er konklusionen: ”PrivatansatteCEO’s og CIO’s ikke længere alignet i synet på SoMe.” Den bygger blandt andet på, at Sociale Medier eller SoMe er nummer 5 på CEO-ens liste over vigtige udviklingstiltag, mens SoMe er nummer 13 hos CIO-en – i 2014 var de tilsvarende tal 10 og 13.

Det er godt tegn på, at SoMe-feberen er på retur. Facebook, LinkedIn, Twitter, Instagram og Snapchat er blevet husholdningsnavne under SoMe-feberen først for de smukke unge mennesker, der altid leder os på vej, siden hos stadig flere brugere og så hos virksomheder og organisationer.

CIO-en og CEO-en og SoMe
CIO-en har været med et godt stykke vej og undervurderer ikke betydningen af de sociale medier; men midt i en digital transformation, som vil sætte dybere spor end industrialiseringen, er de sociale medier altså blot ét element. De sociale teknologier, som vi bruger til arbejdet med sociale relationer, er en helt anden sag, som jeg vender tilbage til.

For selvfølgelig vokser interessen for SoMe på direktionsgangen, nu hvor de verdensomspændende sociale medier, som fik SoMe-feberen til at rase bliver anvendt af så mange mennesker, som det er tilfældet. Mandag den 24. august havde Facebook ifølge tjenestens egen information en milliard mennesker logget in på én enkelt dag.

SoMe er nu rettidig omhu
Det er en enestående mulighed for nemt og billigt, at kunne kommunikere og handle med kunder – uanset om de er forbrugere eller virksomheder. Så det er rettidig omhu nu at forholde sig til, hvordan sociale medier indgår i virksomhedens eller organisationens strategi og sikre sig det rette af afkast af investeringen.

Her skal forretningsledelsen naturligvis være sikre på, at cheferne i marketing-, it- og kommunikation sørger for det sker. SoMe er naturligvis hverdag, mens arbejdet med at integrere de sociale teknologier i vores arbejdsprocesser kun lige er begyndt.

Ingen ny økonomisk dynamik
Mens SoMe-feberen var på sit højeste, har vi været igennem en periode, hvor der har været tvivl eller forventning om, at disse nye globale tjenester ville give mulighed for, at andre virksomheder i højre grad kunne ”ride på ryggen” ved at udnytte eller købe sig muligheder med deres API.

Men som blandt andet Techcrunch beskriver det, så lukker disse vinduer sig i øjebliket et efter et. Økonomiens tyngdelov gælder også for sociale medier – de skal selv bruge alle de informationer vi betaler med for deres service og i øvrigt kapitalisere så meget som muligt på virksomheders kommunikation.

Social teknologi
Til gengæld har ti års SoMe-feber skabt høje forventninger hos os alle om, at det er nemt og hurtigt at kommunikere både i realtid og forskudt, at alle typer af data inklusive billeder og videoer skal kunne deles og tilgås konstant, samt at vores personlige data kan håndteres i profiler og ikke skal tastes ind igen og igen.

Kort sagt vil bruge vores digitale relationer som basis for samarbejde og kommunikere både professionelt og privat. Det er også kernen i udvikling af intelligent software i dag.

Hos cBrain, hvor jeg selv arbejder, er chat en integreretdel af digital sagsbehandling i F2, så undgår man både at sende dokumenter rundt internt og har både den formelle og uformelle kommunikation i sagsbehandlingen. Men også PTCs ThingsWorx  og Atos’ BlueKiwi er andre eksempler på den udvikling.

Vores evner til at bruge digitale relationer er selve kernen i den digitale transformation.

Denne klumme har været bragt i den trykte udgave af Computerworld

Digitalisering er værdikamp

Formålet med digitalisering og kontrollen med teknologien er to af de mest oplagte emner i den digitale værdikamp. Kan digitalisering endelig ryste os ud af velfærdens Tornerose-søvn?

Måned for måned forandres vores arbejdspladser, livsstil og dagligdag af informationsteknologien.  Men i takt med, at vi skruer op for automatiseringen og teknologiunderstøttelsen af snart sagt alle processer skal vi sørge for løbende at tage den digitale værdikamp.

De seneste 50 år har både været præget af en ekstrem økonomisk vækst og teknologisk udvikling. Den sammenhæng  er ikke ukendt for de fleste samfundsinteresserede, men en McKinsey Global Institute-artikel fra januar med titlen ”Can long-term global growth be saved” illustrerer det tydeligt.

3,8 procents vækst

Den gennemsnitlige årlige globale økonomiske vækst fra 1950 til 2014 var på 3,8 procent, i perioden fra 1900 til 1950 var den 1,3 procent og i de 200 foregående år altså fra 1700 til 1900 var den en procent. I de kommende 50 år venter McKinsey-økonomerne en gennemsnitlig årlig global øknomisk vækst på 2,1 procent.

Artiklen gennemgår alle mellemregningerne om demografi, produktivitet og teknologi. Konklusionen er, at vi ikke løber tør for teknologi, der kan skabe vækst. Men det stiller store krav til virksomhedsejere, ledere og medarbejdere at udnytte teknologien og nå de produktivitetsforbedringer, som er nødvendige, hvis de sidste 50-års økonomiske vækst ikke blot skal være en parentes i historien.

Hvad er formålet med digitalisering?

Men er det formålet med digitaliseringen? Hvor meget vækst har vi brug for? Hvis vi både vil bevare velfærden og udvikle vores samfund og gøre verden til et bedre sted og, og og?

Tag ikke fejl. Personligt mener jeg, at vi har brug for meget digitalisering – for jeg vil gerne bevare velfærden (noget af den i hvert fald) og jeg vil helt sikkert udvikle vores samfund. Faktisk er det udviklingen og innovationen, der ligger mig mest på sinde, for deri er kimen gemt til bæredygtig velfærd.

Men det er jo kun denne klummeskribents holdning – en cirka 50-årig, hvid mand. Men det påhviler faktisk os digitale indvandrere, at føre den digitale værdikamp ind i en demokratisk tradition.

Pligt til at ruske op

Måske kan vi endda bruge den til at ruske op i den ideologiske-tornerosesøvn som velfærdsamfundet er faldet i henover de sidste 50 år. Fuldstændig ligesom digitaliseringen kaster et klart og afslørende lys på de processer og opgaver, som bliver digitaliseret i offentlige organisationer og virksomheder, så bliver indretningen af vores samfund og opgaveløsningen i fremtiden genstand for digitaliseringens analyser, som synliggør uhensigtsmæssigheder og alternativer – men som ikke tager stilling.

Beslutningerne skal træffes af os: Af de nødvendige beslutningstagere, på de rigtige tidspunkter og i det rigtige omfang. Vi kan enten vælge at være aktive, deltage og få indflydelse eller lade tilfældet råde og miste kontrollen; både som mennesker, borgere og medarbejdere.

Formålet med digitaliseringen er det oplagte emne i den digitale værdikamp lige nu. Skal vi effektivisere, innovere eller kan vi begge dele?

Kontrollen med teknologien er den anden oplagte digitale værdidiskussion lige nu. It-sikkerhed har topprioritet i den diskussion. Men langsigtet er diskussioner om uddannelse i informationsteknologi og offentlige myndigheders adgang eller kontrol med infrastruktur og priser lige så vigtige og interessante.

Hvordan forholder du dig for resten til kunstig intelligens? Altså ikke bare i form af robotter, men maskiner der lærer af at tale med maskiner og kommer til at træffe afgørelser, der får betydning for dit forbrug, uddannelse, job, helbred og andre vigtige emner?

Uanset om du er rød eller blå er det nok svært at svare entydigt positivt eller negativt på. Derfor er digitalisering værdikamp – som skal holdes i gang, konstant.

Klummen har været trykt i Computerworld nummer 11 den 5. juni 2015

Fokuser på den digitale borgeroplevelse

Den digitale borgeroplevelse vil om få år definere kvaliteten af offentlig digitalisering. Det handler ikke alene om brugeroplevelse af digitale løsninger men også om sikkerhed, personlig integritet og kvaliteten af den offentlige service.

Offentlige myndigheder og organisationer i Danmark har sammen med de mest teknologimodne dele af det private erhvervsliv en god mulighed for at bringe Danmark afgørende skridt videre mod status som d-land i en ikke al for fjern fremtid. Vi kan jo sige i 2020 – for det er tilsyneladende det år, alle andre forudsigelser skal gå i opfyldelse.

D-land er den egentlige afløser for industrisamfundet. Udviklingen mod et gennemdigitaliseret samfund er blevet hjulpet på vej af vidensamfundet og informationssamfundet, men er nu i en afgørende fase med det teknologiske paradigmeskifte, hvor mobile teknologier, cloud computing, big data og sociale teknologier gør digital understøttelse af alle processer mulige.

Når offentlige myndigheder og organisationer er helt centrale i d-landsudviklingen, er det fordi digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark – i hele træskolængder og med forbehold for masser af variationer – er så fremskreden, at de enkelte offentlige organisationer er i stand til at arbejde med digitaliseringen af enkelte processer.

Digitalisering er et fundament under innovation

Digitaliseringen af enkelte processer gør det naturligvis muligt at effektivisere arbejdsopgaver, og dermed gøre mere for mindre og spare penge. Men en intelligent og agil digitalisering af processer gør det også muligt at udvikle arbejdsopgaver og dermed skabe innovation.

Når innovation bliver et mål, så integreres it-understøttelsen langsomt i forandringsprojekter generelt i stedet for at være selvstændige digitaliseringsprojekter. På vej mod 2020 vil digitalisering være et grundvilkår i stedet for selvstændige projekter. Der er god inspiration at hente i Center for Offentlig Innovations rapport ”Innovationsbarometeret”

Kravene til intelligent og agil digitalisering er optimal udnyttelse af informationsteknologien og rettidig digital ledelse – ellers er der slet ingen grund til at tale om digitalisering. Til dato har det primært været op til de offentlige organisationers ledelser at opfylde kravene, men om få vil kravene til offentlig digitalisering defineres af borgerne og den digitale borgeroplevelse.

Modenhedsmodel for digital borgeroplevelse

IDC har netop offentliggjort en modenhedsmodel for den digitale borgeroplevelse – eller rettere sagt en modenhedsmodel, der skal hjælpe offentlige organisationers topchefer med at redefinere borgeroplevelsen til en digital borgeroplevelse. Modellen er en trappe med fem trin fra ad hoc digital borgeroplevelse over opportunisk, repeterbar og styret til optimeret digital borgeroplevelse. Det er ikke mit mål at gå i detaljer med modellen, som beskrives i en IDC-pressemeddelelse med titlen ” 3rd PlatformTechnologies and IoT Will Drive Citizen Engagement, According to New IDCMaturityScape. ”

Det interessante ved modellen og tankerne bag den er at gøre de offentlige ledere opmærksomme på den digitale borgeroplevelse. Jeg vil gerne opfordre til at tage tankegodset og allerede nu bruge det til at fokusere på den digitale borgeroplevelse – ikke bare i en kommende offentlig digitaliseringsstrategi, men i hverdagens forandringsledelse generelt og digitaliseringsprojekter i særdeleshed.

I min optik er den digitale borgeroplevelse naturligvis tæt forbundet med brugeroplevelse.  Borgerne i d-land skal kunne betjene sig selv digitalt i størst mulig omfang, og de digitale løsninger skal være intuitive og effektive – altså baseret på anvendelsen af den bedste teknologi; men med et klart mål: Den bedste borgerbetjening.

Derfor handler den digitale borgeroplevelse også om:

• Sikkerhed: Sikkerheden i dataanvendelsen skal være i top og tage afsæt i, at borgerne ejer sine egne data.
• Personlig integritet: Borgerne ejer egne data og skal i både lovgivning og praktisk anvendelse sikres kontrol med data og fuld indsigt i behandlingen af sager samt, hvem der skal have adgang hvornår.
• Kvaliteten af offentlig service: Den digitale borgeroplevelse bliver over tid en samle-betegnelse for vores primære kommunikation med offentlige myndigheder og vores mulighed for at samarbejde om ydelser og service.

Denne klumme er trykt i Computerworld 8. maj 2015 og online.

Tingenes internet: En gylden mulighed for it-chefer

Håndtering af data fra forbundne enheder i Internet of Things bliver en stadig større udfordring eller mulighed for it-afdelingerne og it-cheferne.

Det er helt naturligt at sætte brugeren i centrum, når vi diskuterer digitalisering.

• Hvordan anvender vi teknologien til at gøre arbejdet og livet lettere?
• Hvordan påvirker effektiviseringer og nye arbejdsprocesser vores hverdag?
• Hvad kan intelligente produkter og digitale services gøre for at øge omsætning og forbedre indtjening?

Derfor er det også helt naturligt, at det de sidste 15 år har været god latin at fokusere på it-chefen og it-afdelingens forretningsforståelse og evner til ikke blot at deltage men også udvikle og måske endda drive dele af forretningsudviklingen. Og sådan er det fortsat.

Men omvendt må den gode latin ikke fjerne fokus fra den databehandling som er rygraden i digitalisering. Faktisk bliver det mere og mere nødvendigt at fokusere på, hvordan data bliver til, opbevares, findes frem, behandles og så videre.

For tingenes internet eller Internet of Things vil i løbet af få år levere data fra sensorer i alle tænkelige og utænkelige enheder og miljøer.

Validering og håndtering af data

Vi er vant til at forholde os til de data, vi selv producerer i form af ord, billeder og lyd. Men i takt med, at fysiske produkter bliver udstyret med sensorer og chip, vil validering og håndtering af data blive en endnu mere krævende opgave.

Formålet med tingenes internet er naturligvis at udnytte data til digitale processer, som gør livet og arbejdet lettere for brugere og borgere og dermed skaber forretning eller services. Selvom internettets store mængder af ustrukturerede data har gjort datamanagement til en selvstændig disciplin, så kradser vi kun lige i overfladen.

IoT backend-services

For i takt med at Internet of Things bliver til virkelighed, dukker de cloudbaserede applikationer op, der gør det muligt at udnytte de mange data fra forbundne enheder til nye applikationer eller digitale services. Jeg havde fornylig lejlighed til se ThingWorx fra automatiseringsgiganten PTC i funktion.

ThingWorx er præcis sådan en IoT backend-service, der gør det nemt og hurtigt at udnytte data fra for eksempel maskiner i produktionen, køretøjer i serviceforretningen, sammen med data fra administrationen og andre tredjeparts data hentet via nettet i nye services, som leveres til andre forbundne enheder eller slutbrugere.

ThingWorx er et eksempel på en intelligent digtial løsning, der vil gøre det muligt og på sigt måske endda nemt for blandt andet produktionsledelsen eller virksomhedens logistikafdeling at udnytte tingenes internet uden at involvere it-afdelingen.

CIO-en midt i forretningsnetværket

Men it-afdelingen og it-chefen har en gylden mulighed for at sætte sig i midten af det store netværk, som en virksomhed er - og som datamanager påvirke digitaliseringen og dermed drive udviklingen af forretningen.

For selvom IDC forudser at 90 procent af data fra forbundne enheder vil blive opbevaret og behandlet i datacentre hos it-service leverandører, så er kvalitetssikringen af både dataproduktion, salg af data, dataindkøb og anvendelsen af data helt centrale funktioner i fremtidens digitale ledelse og forbundet med dyb teknologisk indsigt.

Slå koldt vand i CEO-blodet

Samtidig kan it-chefen også være med til at slå koldt vand i blodet på CEO-en og CFO-en, når begæret efter at revolutioner verden med tingenes internet melder sig. I november skrev PTC topchef James E. Heppelmann sammen med økonomen Michael Porter en artikel i Harvard Business Review med titlen How Smart, Connected Products Are Transforming Competition.

Budskabet er klart: Det er en farlig oversimplificering, at tingenes internet kan ændre alt. For konkurrencens mekanismer gælder stadig.

Banen er med andre ord stadig kridtet op til it-chefer der med en dyb forankring i datamanagement og sund infrastruktur vil arbejde strategisk med forretningen.

Indlægget er blevet bragt som klumme i dagens Computerworld.

Ny magtstruktur former digital ledelse

New Power fyrer op under forandringens bål; vi skal arbejde med bålet, ellers brænder de kendte strukturer helt ned til grunden.

Det er 2015 og forandringens vinde er ubønhørligt taget til. Stød af omvæltning er godt på vej i hverdagen, og de fleste fornemmer, at en kaotisk orkan trækker op i vores samfund.

I næste uge fra den 21. til 24. januar mødes verdens magthavere – både de folkevalgte og markedsvalgte – til det årlige über-kaffemøde i den schweiziske by Davos-Klosters.

Mødets overskrift er ”The New Global Context,” og dagsordenen er en lang opremsning af de tiltagende tegn på kaos som for eksempel:

• Nye geopolitiske trusler
• Renternes udvikling
• Manglende tiltro til offentlige organisationer og virksomheder
• Konsekvenser af klimaforandringer
• Betydning af et globalt generationsskifte fra samfund med ens værdigrundlag til samfund drevet af enkeltsager som medfører sekterisme, populisme og nationalisme
• Videnskabens og teknologiens muligheder for at katalysere forandringer

I vores lille velstående og relativt harmoniske kongerige langt mod nord er udnyttelsen af informationsteknologiens muligheder allerede blevet en central måde at håndtere nogle af de økonomiske, demografiske og fysiske forandringer, der river og rusker i planeten lige nu. Vi prøver benhårdt at effektivisere og innovere lidt mere end de andre lande, så vi kan forbedre og bevare konkurrenceevnen og dermed vores samfund ”intakt.”

Digitalisering ændrer magtbalancen

Digitaliseringen er blevet et nationalt forandringsprojekt, hvor mobile teknologier, cloudløsninger, big data og social teknologi bliver købt, implementeret og brugt til at skabe forandringer.

Men samtidig og ganske uden at være en del af intentionen ændrer forandringsprojektet magtbalancen i organisationer og samfund, hvilket alt andet lige former fremtidens digitale ledelse.

I december skrev de digitale tænkere Jeremy Heimans og Henry Tims artiklen ”Understanding New Power” i Harvard Business Review. 

I hele træskolængder beskriver de to kampen mellem Old Power - en isoleret, fastholdende og jalousi-skabende magt for de få – og New Power – en åben, udviklende og samarbejdsskabende magt for de mange.

Det er modpolerne i en udvikling, hvor selv de mest skeptiske kan se, at begreber som videndeling, åbne standarder, open source, sociale medier, deleøkonomi og så videre langsomt men sikkert vokser ud af New Power.

Forklarer hovedløse beslutninger

I min optik forklarer det også meget bedre, hvorfor de gamle magtstrukturer i parlamenter og på direktionsgangene oftere ser ud til at resultere i beslutninger, der virker hovedløse og uden forbindelse til de borgere og markeder, som de var tiltænkt at tjene.

Heimans og Tims artikel beskriver en deltagelses-skala for New Power med fem punkter fra godt gammeldags forbrug over at dele, forme, funde (både økonomisk og ”likes”) til at producere og medeje af værdier som i for eksempel Wikipedia.

Eksemplerne i digitale fænomener

Stjernerne i New Power findes ikke overraskende i digitale fænomener som Facebook, Wikipedia og LinkedIn.

Men også i en af digitaliseringens mest succesfulde mediehistorier The Huffington Post og i så forskellige amerikanske politiske bevægelser som Tea Party-bevægelsen, Præsident Obamas valgkampagne og Occupy-bevægelsen. Tre bevægelser præget af græsrødder, deltagelse og videndeling.

Et eksempel fra artiklen på en bevægelse fra Old Power til New Power er et andet digitalt fænomen: TED Talks. TED som står for Technology, Entertainment, Design var oprindeligt en Old Power-deling af udvalgt viden. Men med modellen TEDx-bliver denne videndeling nu organiseret lokalt i en New Power-ånd.

Allerede dyder i nordisk ledelse

Åbenhed, videndeling og inddragelse er allerede gode dyder i den nordisk ledelsesånd. Men i digitaliseringen fyrer New Power lige nu op under forandringernes bål i hele verden.

Så ledere i det lille kongerige højt mod nord skal arbejde målrettet med New Power for at undgå, at alle de kendte strukturer brænder ned til grunden. Omvendt åbner den udviklingen også et nyt globalt vindue for erfarne digitale danske ledere.

Læs også klummen i CWs opsætning på CW.dk

Sidste udkald for d-landet Danmark?

Nu fyrer Digitaliseringsstyrelsen op under arbejdet med den næste digitaliseringsstrategi for Danmark. Det bliver sidste udkald, hvis Danmark skal udnytte det digitale forspring og høste de første gevinster som d-land.

I denne uge - tirsdag den 25. november står finansminister Bjarne Corydon (S) på scenen, når Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med IT-Branchen sparker arbejdet med en ny digitaliseringsstrategi i gang ved en såkaldt kickoff-event.

Den eksisterende digitaliseringsstrategi har siden 2012 blandt andet givet os digital kommunikation med det offentlige, udstilling af offentlige grunddata, som kan bruges af virksomheder til nye digitale services, og et mere solidt fundament under informationsteknologien i folkeskolerne.

Det er positive takter i et land, som ganske vist ikke længere ligger som nummer et i nogle af de internationale undersøgelser, hvor vi tidligere brillerede helt i toppen. Men det er først og fremmest fordi andre af verdens lande også når det høje niveau, hvor Danmark har befundet sig i årevis.

Ærindet med denne klumme er da heller ikke en evaluering af den eksisterende digitaliseringsstrategi; det bliver der masser af lejligheder til det næste år. Men derimod at hejse et advarselsflag for at understrege vigtigheden af at tænke anderledes i det arbejde der skal munde ud i Danmarks digitaliseringsstrategi for 2016 til 2020.

Skal vi være et d-land?

Den kommende digitaliseringsstrategi kan meget vel være sidste udkald for d-landet Danmark; altså hvis målet med at flytte landet fra at være et i-land til et gennemdigitaliseret d-land er, at Danmarks mangeårige arbejde med og investering af skattekroner i digitalisering skal resultere i nogle klare fordele. Fordele i form af at være et digitalt samfund, hvor både produktion, forretning og velfærd er understøttet af intelligente it-løsninger, som sikrer den rette hastighed i innovationen og dermed både bruttonationalproduktet og bruttonationallykken.

Den udvikling er afgørende, hvis Danmark i de kommende generationer ikke skal hensygne på et Europæisk kontinent som sakker stadig længere bagud – både når det gælder ideer, kultur og dermed også økonomi. Hvis vi beholder it-brillerne på, så er analytikerne hos både Gartner og IDC enige om, at dagsordenen i det teknologiske paradigmeskifte, som er i gang sættes af de lande, der driver den globale økonomiske udvikling – altså typisk lande i Asien, Sydamerika og Afrika. 

  

Der er med andre ord ikke megen hjælp at hente fra de store globale it-koncerners udviklingsafdelinger. Deres udvikling er målrettet nye markeder, fordi det er her salget er.

Hænderne op af lommen

Så vi må selv have hænderne op af lommen – og det er her Digitaliseringsstrategien kommer ind i billedet og Bjarne Corydon på scencen i kickoff-eventen i morgen tirsdag den 25.11.14.

Danmark har gennem en række digitaliseringsstrategier og ikke mindst et arbejde drevet af ildsjæle i den offentlige forvaltning de sidste 25 år sikret et meget højt digitaliseringsniveau i den offentlige sektor.

Danske virksomheder er også godt med i digitaliseringen, men mere på niveau med erhvervslivet i de lande vi normalt sammenligner os med, selvom vi danskere som udgangspunkt er mere it-parate brugere. Men det billede ændrer sig dog også hurtigt med de genrationer af digital indfødte, som nu indtager arbejdspladser over hele verden.

Strategien skal have to hovedpunkter

Derfor skal digitaliseringsstrategien i min optik have to hovedpunkter:

• Digtial ledelse
• National IT-infrastruktur

Arbejdet med at udvikle og implementere digital ledelse i alle hjørner af vores samfunds organisationer og virksomheder er et fælles nationale projekt, som er afgørende for, at løfte digitaliseringsarbejdet fra effektivisering til innovation. Og her spiller finansministeren, som jo også er politisk chef for Digitaliseringsstyrelsen en afgørende rolle.

Der bliver allerede brugt meget tid på at tænke ledelse og digitalisering i det skattefinansierede universitetsunivers – og der skal bruges mere tid og flere penge. Så tankerne bliver til den digitale ledelse, der sikrer, at vi udnytter investeringerne i digitalisering og de it-parate brugere helt fra yngste medarbejder i supermarkedet  til finansministeren og hans chef.

Den nationale infrastruktur; en "no brainer". Men mangler du inspiration, så læs eventuelt Danske teleinvesteringer styrtdykker fra Berlingske i sidste uge.

Det er nu helt afgørende, at vi indrette os politiske og administrativt  på en måde der anerkender den digitale infrastruktur som en national infrastruktur på linje med veje, jernbaner og energi. Uden et aktivt tilvalg og en politik der sikrer optimal it-infrastruktur, så er der også lige meget med digital ledelse.

Denne klumme blev trykt i Computerwold fredag 21. november 2014

Software presser traditionel økonomisk tænkning

Teknologien skaber velfærd og bekvemmelighed for milliarder, som aldrig bliver registreret. Og investeringsniveauet ser ud til at flade ud, men dækker måske blot over vild prisudvikling.

Forleden var jeg til en rundbordsdiskussion på den danske ambassade i Berlin. 20 tyske topembedsmænd og politikere diskuterede danske erfaringer med digitalisering generelt og digitalisering af sagsbehandlingen i centraladministrationen i særdeleshed.

Det var et elegant, effektivt og udbytterigt eksportarrangement, hvor både handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) og Danmarks ambassadør i Tyskland Per Poulsen-Hansen talte og delte ud af personlige erfaringer med digitaliseringen af sagsbehandlingen. Et arrangement, der skaber de rigtige kontakter, når det handler om at fremme eksporten af dansk software.

Det danske it-erhverv omsætter ifølge IT-Branchen og Dansk Erhverv for 189,6 milliarder kroner om året. Knapt 45 milliarder kroner stammer fra eksport af især software og it-service. Og mulighederne for vækst i eksporten står højt på både politikere og branchefolks ønskeliste; senest har regeringens IKT-Vækstteam blandt andet anbefalet "Offentlige indkøb, der også fremmer eksportpotentialet."

Alt i skønneste (samfunds)orden?

Alt sammen i den skønneste (samfunds)orden. Sådan som vi lærer i vores uddannelse, at vi bedst bygger samfundsøkonomi.  Og så er der alligevel en troldsplint, som synes at vokse sig større og større selv sådan en solrig efterårsdag i en hektisk, effektiv og uordentlig metropol som Berlin.

For lige nu er der et voldsomt skifte i gang i vores anvendelse af informationsteknologi, som drevet af cloud computing, mobile løsninger, big data og social teknologi ændrer vores teknologianvendelse og it-branchen.  Jeg kravler gerne helt op i elfenbenstårnet og råber paradigmeskifte – højt og længe.

Men den snublende logiske konsekvens af sådan et paradigmeskifte, må også være forandringer og måske endda pres på det, der lige nu er god latin andre steder i vores samfund; for eksempel økonomisk tænkning.

Værdier som ikke kan regnes med

Erik Brynjolfsson, der er direktør for MIT Center for Digital Business og i min optik en af de største samfundstænkere lige nu, har sammen med direktør-kollegaen Andrew McAfee regnet sig frem til, at informationsteknologien årligt skaber værdi for mere en 300 milliarder dollars, som ikke kan regnes med i traditionelle BNP-udregninger. For eksemplets skyld er hverken beløbets størrelse eller de præcise beregningsmetoder særligt interessante.

Det interessante er det fænomen, som de to digitale tænkere beskriver, nemlig at der er en voksende kløft mellem vores traditionelle måder at beskrive økonomi på og den værdi, som teknologien reelt skaber.

Den 3. september skrev Andrew McAfee et indlæg på sin blog, der tager fat på, hvorfor det ser ud som om, at investeringerne i it flader ud, mens digitaliseringsbølgen tilsyneladende vokser og vokser.  Og svaret finder han netop i, at paradigmeskiftets ingredienser som for eksempel cloud, software as a service og open source har presset priserne på software så langt ned, at effekterne af investering i software er så meget større end tidligere.

Vi får med andre ord så dramatisk meget mere for vores investering i software, at vi kan holde investeringsniveauet fladt eller endda skære ned.

Tilbage til Berlin

Tilbage til mødebordet i Berlin. For hvad har de vilde digitale tænkere at gøre med vores nationale indsats for at øge eksporten af software og service? Ingenting og alting.

Vi skal fortsætte med alle fremstød for at sælge meget mere software og service i fremtiden. Det er nødvendigt for at være succesfulde softwarevirksomheder og it-branche.

Men vi kommer til at revidere vores opfattelse af værdiskabelsen i samfundet, for vi er godt på vej mod bøvl i regnskabet, hvis vi ikke tænker ud af boksen og tager højde for de reelle værdier i velfærd og bekvemmelighed som digitaliseringen skaber.

Dette indlæg er også publiceret i bloggen: Digitale Danmark på CW.dk

Rystende mangel på politisk debat om digitalisering

Digitaliseringen i Danmark mangler et politisk fundament. For digitalisering forandrer også processer i demokratiske samfund. Uanset om vi ønsker det eller ej.

I dagene 19. og 20. marts mødtes omkring 1000 mennesker til konferencen ”Offentlig Digitalisering 2014” med undertitlen ”På vej mod d-land” - en reference til projektet ”Danmark 3.0: Danmark som d-land” der også har sit udspring hos Dansk IT ligesom ugens konference om offentlig digitalisering.

Dansk It er en interesseorganisation for it-professionelle – altså folk med en faglig, forretningsmæssig eller anden joborienteret indgang til informationteknologien. Og det er vel også den måde, man bedst kan beskrive debatten om digitalisering i Danmark: En faglig, forretningsmæssig eller anden joborienteret indgang, der oftest er drevet af et ønske om effektivisering.

Konferencen efterlod mig igen med indtrykket af, at digitaliseringen i Danmark har så højt et niveau og så stor en udbredelse fordi, der er så mange engagerede it-professionelle, der med faglig passion driver digitaliseringen. Masser af store og små teknologiløsninger er hver dag med til at flytte Danmark i retningen af at blive et d-land – altså et land der udnytter digitaliseringens muligheder fuldt ud og taget næste skridt fra at være et industrialiseret land.

Den manglende dimension
Det er ønsket om at løse hverdagens opgaver mere effektivt og smartere, der hver dag får tusindvis af danskere til at arbejde med, hvordan informationteknologien kan hjælpe. Men der mangler en dimension: den politiske debat.

Mennesker i fællesskaber som organisationer og virksomheder er den struktur, der skaber samfund. Aktiviteten i hvert enkelt led er med til at skabe helheden – derfor er hvert eneste digitale projekt med til at gøre Danmark til et d-land. Men det er også en fragmenteret digitalisering, som skaber resultater uanset om vi ønsker det eller ej.

Den politiske debat kan være til at sætte en retning for, hvilke resultater vi ønsker. Og der skal være en retning, hvis ideen om at gøre Danmark til et d-land skal blive til virkelighed – en retning der skaber de rigtige rammer for at udvikle ideer både økonomisk, fagligt og socialt.

Salget af Nets et godt eksempel
Et godt eksempel er den aktuelle diskussion om salget af den finansielle service virksomhed Nets. Et succesfuldt privat selskab skabt som resultat af effektiv virksomhedsdrift på toppen et politisk ønske om at have en betalings infrastruktur i Danmark.

Resultatet af det politiske ønske blev Dankortet, der efter en langsom start er blevet en kæmpe succes. Og selskabet bag har udviklet en viden om den digitale infrastruktur, der siden har sat Nets i stand til at levere serviceløsninger som Betalingsservice og NemID.

Med salgsprocessen bliver lyset rettet direkte mod den rystende mangel på politisk debat om digitalisering i Danmark. For ingen folkevalgte vil tilsyneladende stille sig op på talerstolen og tage en åben debat om, hvordan vi håndterer finansielle data, sikrer billig og effektiv betaling og udvikler overførslen af værdier i et d-land.

Skal forandrer processerne - også i demokratiet
Det er den slags politisk debat som er afgørende, hvis vi ønsker at digitaliseringen i Danmark skal levere andet end effektivisering på udvalgte områder. Politisk debat som forhåbentlig ender med digitalisering, som gør op med, udvikler og forandrer de processer som skaber demokratiet.

På Offentlig Digitalisering 2014, var der kun tre deltagere, som var registeret i egenskab af at være folkevalgte – og dermed ansvarlige for at rejse den politiske debat om digitalisering. Det var Jeppe Mikkelsen, der er radikal it-ordfører, Venstres it-politiske ordfører Michael Aastrup Jensen og endelig den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, der skulle tale lige inden konferencen sluttede.

Se klummen i Comuterworlds opsætning:
Her er den store bremseklods for guld og grønne it-skove i Danmark

Offentlighedsloven: En hjørnesten i digitalisering af demokratiet

Aktindsigten kan blive borgernes opslagsværk i realtid

© Stuart Miles - Fotolia.com

Den nye offentlighedslov, der trådte i kraft ved årsskiftet har været genstand for stor diskussion. En diskussion der først og fremmest har handlet om mediernes muligheder for indsigt i ministrenes arbejde og dermed den såkaldte fjerde statsmagts mulighed for at kontrollere magthaverne.

Det er en vigtig diskussion, som bestemt ikke skal negligeres, men som omvendt heller ikke må komme til at stjæle hele billedet. For med den nye offentlighedslov er der lagt en hjørnesten i fundamentet under digitaliseringen af demokratiet.

Valg er kun toppen af isbjerget

Debatten om digitalisering af demokratiet har i vid udstrækning koncentreret sig om elektroniske valg – altså muligheden for at erstatte papir og blyant i stemmeboksene med computere eller helt at spare turen til den lokale sportshal eller kro ved at indføre en internetbaseret løsning. Men valgene til kommunalbestyrelser, Folketinget, Europa Parlamentet og folkeafstemningerne er jo blot toppen af isbjerget i demokratiet.

Dagligdagens arbejde i demokratiet er at skabe de love, som samfundet skal indrettes efter og behandlingen af de sager, der opstår som følge af lovene. Arbejdet med at skabe politik vælger vi politikerne til. Og politikerne ansætter embedsmænd til at behandle sager. 

Det er en praktisk indretning af demokratiet, for vi kan jo ikke alle sidde i en rundkreds og diskutere alting. Ligesom der er ganske mange emner i indretningen af et samfund, som kræver et bredere syn end blot det, der lige præcis ville gøre min personlige hverdag lettere.

Digitalisering kan styrke diskussionen

Omvendt giver digitalisering mulighed for at ændre på processer og arbejdsgange, som hidtil har været begrænset af blandt andet fysisk afstand, kommunikationsmuligheder og lignende. Dermed er der gode muligheder for at udvikle og styrke selve demokratiets kerne: diskussion mellem borgerne som leder til beslutninger.

Forudsætningen for den diskussion er indsigt og viden – ikke bare om overordnede emner men i mange tilfælde om en eller flere detaljer i en sag. Det vil sige, at alle borgere skal have reel mulighed for at skaffe sig den indsigt og viden om detaljer i sager, der sætter dem i stand til at deltage i diskussionen som leder til beslutninger – hvad enten beslutningen handler om huller i hovedgaden, nedskæringer i folkeskolen eller udsendelse af soldater.

Mere end 10 med digitalisering

I mere end 10 år har der været fart på digitaliseringen i den offentlige forvaltning. Først er papirdokumenter blevet erstattet af digitale og historiske dokumenter digitaliseret. 

Nu er vi i gang med digitaliseringen af de arbejdsprocesser, som dokumenterne og deres indhold bliver brugt i. Selvbetjening via internettet er den klassiske digitaliseringshistorie, men den bliver nu suppleret af historier om papirløsemøder og ministre, der helt har droppet stakkene af papir til fordel for egentligsagsbehandling på en iPad.

Det kan lade sig gøre fordi, data nu er organiseret, så de i princippet kan identificeres, udstilles og bruges i snart sagt alle tænkelige sammenhænge. I den ultimative digitalisering kan offentlighedslovens aktindsigts begreb blive et opslagsværk, der skaffer borgerne den nødvendige viden og indsigt – i realtid.

Derfor bliver Offentlighedsloven en hjørnesten i digitaliseringen af demokratiet, fordi der i modsætning til den oprindelige offentlighedslov fra 1985 nu direkte i loven står, ”at Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sørge for, at det i stk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger.”

Samtidig er lovens formål nu også blevet defineret: ”Loven har til formål at sikre åbenhed hos myndigheder m.v. med henblik på navnlig at understøtte

1) informations- og ytringsfriheden,

2) borgernes deltagelse i demokratiet,

3) offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning,

4) mediernes formidling af informationer til offentligheden og

5) tilliden til den offentlige forvaltning.”

Der er nærmest ingen undskyldning for at udvikle og styrke den demokratiske proces. 

Se klummen i Computerworlds opsætning:

Aktindsigt kan blive dit nye opslagsværk

Chefens frihed er nøglen til succes i dine mobile projekter

Aha-oplevelsen i topledelsen er x-faktoren i mobile løsninger. Start med at integrere ledelsens arbejdsprocesser på mobile enheder
.

Ledere har altid gjort brug af den nyeste teknologi i forsøget på at skabe bedre resultater, hurtigere. Ny teknologi til produktionen, ny teknologi til organisationen og ny teknologi til personen.

Mens de to første fylder meget i de løbende økonomiske og strategiske overvejelser, så handler lederens personlige teknologivalg både om en evig utålmodighed - og at se godt ud, selvfølgelig. Den evige utålmodighed er en vigtig drivkraft for lederen, der konstant har behov for mere viden, opdateringer og mulighed for at kommunikere, så ledelsesarbejdet med at uddelegere og beslutte hele tiden kan være i gang.

Derfor er den bærbare pc og mobiltelefonen sammen med regnearket, e-mailen og internettet de foretrukne ledelsesteknologier sammen med printeren, selvfølgelig. Dokumenter skal printes ud og organiseres i mapper til læsning, møder, beslutning og underskrift.

Enkelt og ligetil, bortset fra...
Enkelt og ligetil - når man lige ser bort fra alle mellemregningerne som for eksempel underliggende data skabt af mange medarbejdere og kompleks teknologi for ikke at glemme alt arbejdet og ressourcer brugt til blandt andet at forberede de fysiske mapper med papir, transportere og efterbehandle dokumenter fra beslutningsprocessen.
  

Det er her den nye generation af mobile IT-løsninger kan integreres i ledelsesarbejdet. Processerne kan digitaliseres, så ressourceforbruget i ledelsesarbejdet reduceres og cheferne oplever frihed til at fokusere på det, der er vigtigst for organisationen lige nu.  Det er ikke er et spørgsmål om, hvordan cheferne allerede gør, om organisationen er offentlig eller privat eller noget helt syvende.

Det er derimod et spørgsmål om, hvilke opgaver chefen skal løse og hvordan teknologien kan integreres så arbejdsprocesserne bliver bedre. For det kan de – altså blive bedre; og teknologien kan hjælpe.

Mest interessante ledelsesteknologi til dato

Da Apple i 2010 præsenterede den første iPad, introducerede de samtidig verden til det mest interessante stykke ledelsesteknologi til dato. Vigtigst: En iPad ser godt ud.
Og man ser godt ud, når man arbejder med den. Dertil kommer så den intuitive brug, app-paradigmet og muligheden for det højeste mobile sikkerhedsniveau.

Konsekvensen blev, at mange ledere anskaffede sig en iPad og forventede at kunne bruge den i ledelsesarbejdet, selvom denne formfaktor på ingen måde var understøttet af IT-organisationen. Men det er lige meget, for en græsrodsbevægelse var startet på direktionsniveau.

Det teknologiske paradigmeskifte
Lige nu står vi midt i et teknologisk paradigmeskifte. Fra en client server baseret verden til en app-drevet, som analysehusene kalder forskellige ting som Den Tredje Platform eller Nexus of Forces, men det fælles udgangspunkt er dog, at mobilitet er en af drivkræfterne i skiftet ligesom cloud computing, big data og social teknologi.

Aha-oplevelsen på direktionsgangen kommer, når direktørerne oplever, at IT leverer en løsning, der hjælper med kedelsesopgaverne i en app. En app der giver adgang til alle de nødvendige data, håndterer opgaverne i arbejdsprocessen samtidig med, at det er muligt at læse mail, nyheder og i øvrigt se godt ud med sin iPad.

Det er digital x-faktor, der som en slags tryllestøv med et slag øger forståelsen for mobile projekter andre steder i organisationen.


Ingen genveje til digital x-faktor

Men der er ingen genveje. For nylig var jeg til et arrangement, hvor en topembedsmand sagde:

”Koncerndirektionen går ikke på kursus i iPad. Dagsmappen med mødemateriale er et arbejdsredskab, som topcheferne kender og mestrer, så når det bliver digitalt, så skal det bare virke. Der skal næsten ingenting til, før en topleder vælger noget fra.”

Se klummen i Computerworlds opsætning:
Derfor elsker chefen sin iPad: Man ser godt ud, når man arbejder med den

Tid til en ny digital arbejdsdeling mellem stat og kommuner?

Kommunalvalget er en unik mulighed for at diskutere teknologianvendelse med de kommmende folkevalgte ledere af nogle af Danmarks største virksomheder: Kommunerne. De er nemlig helt centrale i digitaliseringen af Danmark.

Valgkampen op til kommunalvalget den 19. november er i fuld gang. Set fra mit bord burde teknologianvendelse og digitalisering stå højt på dagsordenen i den valgkamp. Kommunalreformen har gjort de 98 store kommuner til stærke selvstændige enheder med visioner og kræfter, der kan være med til at sikre Danmark et digitalt spring fra i-land til d-land, hvor informationsteknologien er brugt til intelligent og rettidig digitalisering af processer i både den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundet.

De sidste tre år har jeg haft fornøjelsen af både at skrive om og deltage i gruppen af IT-tænkere tilknyttet Danmark 3.0-projektet, som har formuleret visionen om Danmark som d-land og løbende arbejder med de dagsordener, som kan sikre, at Danmark bliver blandt de første lande, som tager springet fra i-land til d-land. For de lande, som formår at tage springet, vil det betyde en ny periode af højkonjunktur, fordi digitaliseringen kan øge produktiviteten markant, ligesom den kan skabe nye arbejdspladser og nye forretningsmodeller.  Danmark er særdeles velpositioneret til at tage springet fra i-land til d-land i kraft af en både tillidsfuld, veluddannet og forandringsparat befolkning.

Den nye arbejdsdeling
Her repræsenterer de nye stærke kommuner sammen med regionerne en unik dansk mulighed og grundlaget for en national digitaliseringsstrategi, hvor stat og kommuner deler opgaverne, baseret på centralt udviklede "digitale fundamenter" og lokalt udviklede "digitale services".

I den industrialiserede verden har staten ansvaret for samfundets fundamenter, eksempelvis veje, broer og havne. Tilsvarende bør staten have ansvaret for de "digitale fundamenter" i d-land, eksempelvis Internettet, nationale registre som CPR, CVR, e-indkomst eller en ny national AppStore, som blandt andet styrer distribution af digitale læremidler i folkeskolerne.

Men ligesom staten ikke blander sig i design og produktion af de biler, som kører på vejene og broerne i i-land, så bør staten overlade det til kommunerne, at konkurrere med hinanden om at udvikle de bedste digitale service-løsninger for borgerne. Herved sikres den innovation og nytænkning, som er afgørende for, at Danmark bliver et d-land og får en plads i den nye internationale elite.

Digitalisering tæt på borgerne
Økonomi-  og Indenrigsministeriet har netop udgivet rapporten ”Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemorkratiet,” der netop konkluderer, at kommunalreformen har virket og skabt 98 stærke kommuner. 98 kommuner der også ønsker at udnytte deres styrke til selv at træffe afgørende beslutninger tæt på borgerne.

På den baggrund har foreningen for it-professionelle DanskIT opfordret til at bruge beslutningskraften tæt på borgerne til at kickstarte udviklingen af de borgervenlige digitale service-løsninger, som kan gøre Danmark til verdens første d-land. Opfordringen har direkte adresse til Finansministeren, der både skal tage kontrol og stå i spidsen for udviklingen af de digitale fundamenter og samtidig give afkald på udviklingen af services og i stedet slippe kræfterne løs i kommunerne.

Når 98 stærke og visionære kommuner begynder at konkurrere om at bygge de bedste digitale løsninger og services til deres egne borgere, så vil vi meget snart se et Danmark, hvor innovative og eksportparate velfærdsløsninger indenfor for eksempel uddannelse, sundhed, ældrepleje, administration etc. vælter ud på markedet. En strategi, som vil være til gavn for både borgere, vækst og eksport.

Det er den digitaliseringsdiskussion, der bør være en del af valgkampen i alle kommuner. For det er tid til en ny digital arbejdsdeling mellem stat og kommuner. 

Se klummen i Computerworlds opsætning:
Sådan får Danmark plads i den nye internationale elite

Gider vi smarte ure og briller?

Den digitale værdi skal være helt klar for brugerne. Ellers bliver et nyt produkt ikke en succes.

Så mangler vi igen et godt ord på dansk.

For vi bruger jo allerede ordet bærbar om laptoppen - den formfaktor, som gjorde den personlige computer mobil. Men i de kommende år må vi forvente, at teknologien bliver bærbar i bogstaveligste forstand - som i at bære et ur, en brille, en kjole, en jakke og så videre.

Mobilitet er uden tvivl den teknologiske tendens, som har forandret flest brugeres teknologianvendelse de seneste par år. Fra den bærbare pc over featurephonen til smartphonen, iPad og andre 'phablets'.
De nye mobile klienter driver en reel efterspørgsel efter adgang til data og digitale serviceløsninger, som leverandørerne af it-service og software nyder godt af.
Samtidig ser vi lige nu en bølge af næste generations mobile klienter rulle ind på det benhårde marked for klienter til brugerne: computere, gadgets eller it-dimser i mangel af bedre beskrivelser.

Smartwatches er i høj grad en realitet med de seneste lanceringer. Googles eksperimenter med briller følges tæt, og på forskningsplan arbejdes der for eksempel på det danske Alexandra Institut med intelligente tekstiler, der i realiteten gør tøj til en mobil klient, som kan levere digital service.

Et rungende måske
Men gider vi overhovedet smarte ure, briller og disse andre såkaldte wearables? Det bedste svar, man kan give lige nu, er et rungende måske.
Et svar, som dækker over en god og sund udvikling på markedet for informationsteknologi, der handler om, at wearables skal skabe reel digital værdi for at interessere brugerne.
IDC udførte i foråret en undersøgelse blandt amerikanske forbrugere - IDC 2013 Connected Consumer Survey.

Hovedtendensen var klart, at jo mindre digital værdi, disse nye wearables skaber, desto mindre er interessen blandt forbrugere, der i forvejen er tunge internetbrugere.
For eksempel er det under 15 procent, som finder det interessant at bruge et smartwatch til at se opringninger eller beskeder fra smartphonen.
En fjerdedel finder det interessant at kunne optage video, tage billeder eller få data om det, som brugeren ser, gennem en brille.

Tunge netbrugere på det amerikanske marked er naturligvis ikke repræsentative for den købedygtige forbrugerstyrke i verdens rige lande, der må forventes at få tilbudt wearables i første omgang.
Og de er slet ikke repræsentative for brugerne i resten af verden, hvor wearables i forskellige former kan sætte turbo på den mobile teknologianvendelse, som allerede blomstrer.

Men jeg tør godt satse på tendensen: Den digitale værdi skal være helt klar for brugerne, ellers bliver et bærbart produkt ikke en succes. Det gør også billedet langt mindre mudret for leverandørerne af it-service og software.

I det teknologiske paradigmeskifte, hvor vi befinder os lige nu, handler det om at levere en klar og tydelig forretningsværdi  - uanset om det er den private forbruger eller erhvervslivet, der er målet for serviceløsningerne til de bærbare klienter.

Ingen vej udenom
Det lurer it-branchen lige nu på at kunne levere.

I kombination med mulighederne i cloud, big data og social technologies kan de nye bærbare klienter skabe revolutionerende muligheder for digitalisering i et hjørne af verden, som både er ramt af økonomisk krise på femte år og den demografiske krise, der i de kommende år efterlader os med færre hoveder og hænder til at skabe de nødvendige værdier.

Med andre ord er vi i it-branchen nødt til at skabe både hardware, software og serviceløsninger, der sikrer, at forbrugerne gider wearables.

Se klummen i Computerwold opsætning: Gider vi overhovedet smarte ure og briller

Klar til opgør med en syg mail-kultur?

Social teknologi rummer kimen til ny måder at samarbejde og kommunikere på. Måder der kan gøre op med eksisterende mail-kulturer, men også risikoen for at skabe nye stressfremkaldende arbejdskulturer.

Ordet social defineres ofte som levende organismers samkvem med hinanden. Derfor dækker ordet godt, når det sættes sammen med teknologi i en beskrivelse af de applikationer og services, der udnytter vores udbredte online tilstedeværelse som basis for kommunikation.

For social teknologi handler om digttalt samkvem og muligheden for at samarbejde, dele viden og kommunikere i realtid. Det sidste er afgørende; for skruet rigtigt sammen vil et socialt netværk virke som om, alle kolleger, leverandører, kunder; ja i princippet alle ens relationer sad i stolen lige overfor, så man blot skal kigge op og tale - eller i et socialt netværk taste på pc-en eller tale i mikrofonen og kigge i kameraet.

Dokumenter kan udveksles og redigeres i samarbejde. Hvis ikke man lige er i direkte samkvem med nogen, så kan beskeder med dokumenter slåes op på digitale opslagstavler for store og små grupper.

Facebook- og LinkedIn-kultur en fordel

Mulighederne synes uendelige i de sociale teknologiers univers. Og set fra et arbejdsgiversynspunkt er det en stor fordel, at de fleste medarbejdere allerede er vant til arbejdsformen fra Facebook, LinkedIn og lignende sociale netværk; ligesom de generationer af nye unge medarbejdere som fra nu af kommer på arbejdsmarkedet kommer med en klar forventning om, at social teknologi er til rådighed, hvis de skal udføre deres arbejde.

Sociale netværk i virksomheder rummer også kimen til opgør med en syg mail-kultur, som for mange er blevet et resultat af anvendelsen af en af internettets absolut største succeshistorier: e-mailen. Den elektroniske postbesked, som gør det muligt for os at sende beskeder og dokumenter til hinanden, og som kan besvares, når modtageren er på og har tid.

Men for mange mennesker er mængden af daglige mails eksploderet og blevet en diktatorisk kraft i arbejdslivet, fordi afsenderne ofte har forventninger om at få svar på få timer, men mest fordi mængden af mails, som man modtager som sekundær eller tertiær modtagere såkaldt cc eller bcc i mange organisationer er vokset uhæmmet. På den måde er indbakken for mange blevet en uoverskuelig opgaveliste, som er kilde til voksende utilfredshed og stress.

Sociale netværk i virksomheder rummer kimen til et opgør med denne syge e-mail kultur. I nogle virksomheder taler man om helt at afskaffe mailen og kun bruge det sociale netværk, så man kan se om en modtager er tilstede og starte en dialog - uanset om det så er tale, video, skrift eller det hele på en gang.

Sociale medier rummer også kimen til stress

Men de sociale teknologier rummer i lige så høj grad kimen til nye stressfremkaldende arbejdsmetoder, hvis virksomhedens sociale netværk ikke er forankret i virksomhedens processer og i øvrigt båret frem af topledelsen. Skraldet helt fri af smarte begreber er de sociale teknologier et kæmpe stort kommunikations tagselvbord. Det kan virksomheden udnytte til at skabe en ny sammenhæng i organisationen. Men det kræver et stykke strategisk arbejde, som vi endnu kun har set begyndelsen af.

I IDC ser vi de sociale teknologier som det mindst modne af de fire store teknologiområder - cloud, big data, mobile og social buisiness - der lige nu radikalt forandrer vores teknologianvendelse og teknologiinvesteringer. I den årlige CIO-undersøgelse i Norden kan vi se, at det kun 23 procent af de nordiske virksomheder, der har investeret i interne sociale netværk  i virksomheden, mens 62 procent lader medarbejderne bruge Facebook.

Se klummen i CW-opsætning:

Er du klar til opgør med en syg mailkultur?