Det skrøbelige demokrati kræver nytænkning

Sommerens valgkamp pustede til en politikerleder, som får lov til gro med blandt andet vederlagskommissionen som vækstfremmer. Det er ikke muligheden for at stemme, der skal digitaliseres men rollen som politiker.

Sommerferien er slut og forretningssæsonen 2015/2016 er i fuld gang. Det nye Folketing arbejder også lystigt med pakker og finanslov til en kickstart af lovmøllen, når Folketingsåret officielt skydes i gang den første tirsdag i oktober.

Men alt er ikke bare ved det gamle. Sommerens valgkamp forud for folketingsvalget 18. juni blev en understregning af, at det repræsentative demokrati er en skrøbelig størrelse, som ikke nødvendigvis er truet af revolution og diktatorer men snarere af manglende troværdighed skabt af blandt andet politikerlede.

Valgkamp dårlig for politikerrollen
En af de sidste dage i valgkampen bragte Jyllands-Posten historien om, at 73,9procent af danskerne får mindre respekt for politikere i valgkampen.

Politikerleden fortsætter her efter sommerferien med at få ny næring fra blandt andet diskussionen om vederlag og eftervederlag, en diskussion som i denne omgang vil fortsætte et godt stykke tid efter, at den såkaldte vederlagskommission har afleveret sine anbefalinger om lønnen til landets folkevalgte.

Vi har ladet det parlamentariske demokrati sande til. I stedet for at udvikle dette samfundets ypperste lederskab, har vi ladet det udvikle sig til en lovgivningsproces, der på mange områder kun lige løfter sig over egentlig sagsbehandling. Politikerrollen er blevet en slags lov-pedeller, der ikke leverer ret meget innovation af samfundet.

Vi skal have de bedste i spidsen
Det er vi nødt til at lave om på for ikke at ødelægge vores markedsdrevne demokrati. Vi SKAL finde en form, der kan få de bedste og dygtigste danskere til at stå i spidsen for landet som medlemmer af Folketinget. I min optik kan digitaliseringen hjælpe os – ikke med digitale valg og flere afstemninger, men derimod ved at understøtte politikerrollen med digitale processer.

Toppolitikere skal være mobile, agile og åndelige rørlige udover, hvad vi kender til i dag. Måske skal de kunne passe et andet arbejde eller bare være endnu tættere på borgerne og lede nye demokratiske fora, hvor debatten og ideerne gennem digital understøttelse kommer direkte derfra, hvor politikernes regulering kommer til at kunne mærkes på godt og ondt.

Lov-pedellerne
Lov-pedellerne er groet ud af en parlamentarisk arbejdsform, der har gjort Folketinget til en lovmølle der skal køre fra første tirsdag i oktober til Grundlovsdag med masser af fysisk aktivitet i form af møder Slotsholmen. Regeringerne, der under Dronningens brand udøver magten, er i samme lidt sørgelige tilsandede form.

Jeg ved godt, at vores grundlov i store træk foreskriver, hvordan vores demokrati skal indrettes. Men det er måske et af de stærkeste tegn på demokratiets problemer, at vi på mange måder er grundlovs-fundamentalister.  

Grundloven kan og skal ændres
Grundloven er blevet skrevet og ændret af de bedste og klogeste folk på den tid. Men vi befinder os i et samfundsmæssigt paradigmeskifte, der bliver mindst ligeså omfattende som industrialiseringen; derfor er vi nødt til at arbejde med beslutningsform og ledelsen i vores demokrati.

Teknologierne, der kan understøtte nye arbejdsprocesser også for politikere, eksisterer. Det eneste vi ikke behøver at ændre på er valget: Turen i stemmeboksen er god og kan minde os om det privilegium, som demokratiet er. Ligesom optælling af fysiske stemmesedler er en god dokumentation.

Men når stemmerne er talt og posterne fordelt, så er det ikke nok bare at holde lovmøllen i gang. Vi har brug for meget, meget mere lederskab – digitalt lederskab.