Vi har pligt til at gennemføre en demokratisk reform

Digitaliseringen af Danmark giver os mulighed og dermed pligt til at innovere de demokratiske processer. Så får vi både et Danmark i balance, vækst og åndelig udvikling.

Regeringen har foreslået at flytte 3.900 arbejdspladser ud af København som en del af ønsket om et Danmark i bedre balance.  Visionen er rigtig - om end uambitiøs - men fremgangsmåden er i min optik helt gal; ikke fordi det er synd for de offentlige ansatte, for virksomhedsflytninger er et grundvilkår i moderne erhvervsliv.

Fremgangsmåden i planen Bedre Balance er helt gal fordi, flytningen ikke handler om bedre eller billigere produktion eller administration af offentlig service. Der er heller ikke skyggen af de reformer af vores markedsdrevne demokrati, som bliver nødvendige som følge af det teknologiske paradigmeskifte vi befinder os i.

Omfattende kulturelle forandringer
Den gennemgribende digitalisering vil skabe omfattende kulturelle forandringer fordi arbejdet med at understøtte snart sagt alle processer digitalt medfører tre grundlæggende ændringer, som vil have indflydelse på vores liv:

• Øget gennemsigtighed: Alle data kan spores og kortlægges og stilles til rådighed for beslutningstagere.
• Uafhængighed fra tid: Det er ikke nødvendigt at være aktive på samme tidspunkt for at arbejde sammen.
• Uafhængighed af sted: Det er ikke nødvendigt at være fysisk tilstede for at deltage i aktiviteter med andre.

Danmark er langt fremme med den offentlige digitalisering og vi følger også med i det private erhvervsliv. Samtidig ligger vi i toppen blandt verdens lande, både når det gælder rigdom og lykke.

Den kombination giver os mulighed og dermed også pligt til at udvikle de demokratiske processer, så det markedsdrevne demokrati også bliver den mindst ring styreform i det digitale samfund, ligesom det var i industrisamfundet.

Hvorfor er vi holdt op med at tænke?
Mens skeletterne fortsætter med at rasle ud af skabene hos Skat og politikerne på Christiansborg ser ud til at ville gennemføre en tiltrængt og vigtig omfordeling af statslige arbejdspladser med hovedet under armen, vokser min undren over, hvorfor vi er holdt op med at tænke på at forbedre hele det markedsdrevne danske demokrati og i stedet lapper på en i forvejen gigantisk lovsamling og et nærmest fundamentalistisk forhold til en grundlov, som burde revideres, så vi kan lede en global innovation af demokratiet i det gennemdigitaliserede d-land.

Jeg har selvfølgelig ikke en færdig plan. Men har prøvet at tegne nogle skitser:

1. Første reform er videreudvikling af den kommunalreform som blev gennemført i 2007. Den gennemsigtighed, som digitalisering medfører, vil få demokratiets afgørende og evige diskussion om centralisering versus decentralisering til konstant at være i fokus.
   Derfor skal vi have kommuner af en størrelse, der ikke alene rummer professionelle embedsmænd og administrationer som i dag – men også professionelle politikere. Professionelle beslutningstagere behøver i et digitalt samfund ikke nødvendigvis at være fuldtidsbeskæftigede med at træffe beslutninger – men de skal være ledere af vores samfund.Jeg forestiller mig omkring 50 kommuner. Det vil betyde en decentralisering af magten fra Folketinget til kommunerne. Det betyder at diskussioner og beslutninger foregår, der hvor vi har vores hverdag som borgere og skaber samfundets værdier i virksomhederne. Mere politisk ledelse lokalt giver også mulighed for helt nye lokale demokratiske formater med borgere, virksomheder og organisationer.
2. Den næste reform er Folketinget. De endnu stærkere kommuner skal sætte hastigheden ned på den centrale lovgivningsmølle. Faktisk skal lovgivning fylde mindst og demokratisk innovation og politisk sparring med kommunalpolitikerne fylde mest.Vi skal hurtigst muligt væk fra det spor, hvor Folketingets arbejde synes at nærme sig sagsbehandling, fordi vi lovgiver så minutiøst og detaljeret. Politik skal være ledelse ikke administration. Politikere skal være ledere ikke chefer.Et nyt parlamentarisk format skal opstå. Det kan så markeres ved at flytte Folketinget til Nyborg, som jo ligger tilpas midt i Kongeriget – hvis vi da fortsat skal være et sådan et. En Grundlovsrevision kunne passende være anledning til at afskaffe det konstitutionelle monarki og lade Folketingets formand også være Statschef.
3. Den tredje reform er så de offentlige institutioner, der skal producere og lede den offentlige service – ministerier, styrelser, virksomheder og andre organisationer. De skal placeres rundt omkring i landet i koncernkonstruktioner der skaber sammenhæng i de offentlige koncerners arbejde og meget gerne i relevante lokale klynger.

Placeringen af offentlige arbejdspladser er altså det sidste led i den reformkæde, som skal revitalisere og udvikle det markedsdrevne demokrati til det gennemdigitaliserede samfund. Det er en mangeårig proces blandt andet fordi det omfatter en revision af Grundloven, men fremadrettet bør vi være meget mere agile i vores samfundsudvikling og tænkning.

Vi har både brug for balance, vækst og åndelig udvikling. Så jeg drømmer om et Danmark med 50 kommuner, ingen regioner, ét Folketing i Nyborg med to årlige samlinger samt ministerielle koncerner over hele landet. Lad os komme i gang