Her fortalte de med, hver deres velforberedte ord, hvordan ”strategien skal medvirke til at forme fremtidens digitale Danmark og sikre, at den offentlige sektor kan gribe ud efter de teknologiske muligheder for at skabe yderligere værdi, vækst og effektivisering, mens danskernes tryghed og tillid til det digitale samfund fastholdes.”
Budskabet om digital transformation modtaget
Men det var vel også lige præcis meningen, at disse fire alvorlige mænd, tynget af de daglige beslutninger om rigets økonomi faktisk skulle sende et signal om, at budskabet om den digitale transformation er modtaget og forstået. Med andre ord: Den digitale transformation er blevet hverdag - i alle hjørner af samfundet.
Så gik de politiske beslutningstagere tilbage til de økonomiske diskussioner og alle vi andre gik i en anden retning for at få en såkaldt teknisk præsentation af strategien, der også bærer titlen ”Et stærkere og mere trygt digitalt samfund”. I spidsen for den præsentation var Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen.
I marts sagde han i sin tale på konferencen Offentlig Digitalisering 2016, at den nye digitaliseringsstrategi nok vil skuffe, fordi offentlig digitalisering nu er blevet så stort et projekt, at alle har interesser i sådan en strategi. Og jeg kan da også af den seneste uges dækning af strategien udlede, at der er skuffelse over manglen på både konkrete og økonomiske mål.
Ret elegant, lille strategi
Men det er faktisk en ret elegant lille strategi, embedsmændene i samarbejde med de mange, mange interessenter har fået strikket sammen til deres respektive folkevalgte og dermed i sidste ende os selv – borgerne i det markedsdemokratiske dronningerige. ”Et stærkere og mere trygt digitalt samfund” indeholder 33 initiativer på tre fokusområder:
I high performance leadership taler man om at erstatte traditionel tung strategi med lettere og agil retning. Og det er præcist, hvad dokumentet gør med de tre fokusområder, hvor de 33 initiativer udgør filtre for de konkrete projekter, som inden 2020 skal sikre opfyldelsen af 3 delmål på hvert fokusområde.
Og det er jo bare noget ordgejl, som er systembevarende og repressivt og hvad der nu ellers kommer af kritik. Men her kommer dokumentets mest interessante initiativ i centrum.
For der er indbygget en ”slags” eksekveringsmotor.
Initiativ 2.1, der bærer overskriften ”Klare juridiske rammer for digital forvaltning,” beskriver blandt andet, at der:
..."for at håndtere tværgående juridiske udfordringer ved øget digital forvaltning og brug af data nedsættes et stående udvalg i regi af Digitaliseringsstyrelsen. Udvalget skal indsamle, screene og prioritere tværgående juridiske udfordringer, som myndighederne har identificeret. Udvalget skal udarbejde løsninger til, hvordan disse udfordringer kan håndteres.”
Kobling mellem muligheder og beslutningstagere
Her skaber strategien en kobling mellem de udfordringer og muligheder, som digitaliseringen giver i virkeligheden og både den juridiske samt politiske beslutningskraft. Orkestreret rigtigt kan udvalget bogstaveligt talt bruge strategiens initiativer som filtre for de løsningsforslag, der så vil havne hos beslutningstagerne.
Men hvad så hvis….? Jo men nu hørte vi jo lige, at de fire toppolitikere gav håndslag på, at de vi skabe et stærke og mere trygt digitalt samfund efter retningslinjerne i dokumentet.
Samtidig er erhvervsorganisationerne lige nu ved at falde over hinanden med ideer til at hjælpe beslutningstagere i både erhverv, embedsværk og politik med at bruge den digitale transformation til at skabe forandrig udvikling og vækst.
Rammerne og mulighederne for at skabe det gennemdigitaliserede samfund Danmark 3.0 har aldrig været bedre. Men det kræver handling, ledelse og initiativ. For vi kender ikke effekten eller styrken af de forstyrrende eller disruptive kræfter i digitaliseringen, men ved at det kræver innovationskraft at håndtere dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar