Digitalisering er værdikamp

Formålet med digitalisering og kontrollen med teknologien er to af de mest oplagte emner i den digitale værdikamp. Kan digitalisering endelig ryste os ud af velfærdens Tornerose-søvn?

Måned for måned forandres vores arbejdspladser, livsstil og dagligdag af informationsteknologien.  Men i takt med, at vi skruer op for automatiseringen og teknologiunderstøttelsen af snart sagt alle processer skal vi sørge for løbende at tage den digitale værdikamp.

De seneste 50 år har både været præget af en ekstrem økonomisk vækst og teknologisk udvikling. Den sammenhæng  er ikke ukendt for de fleste samfundsinteresserede, men en McKinsey Global Institute-artikel fra januar med titlen ”Can long-term global growth be saved” illustrerer det tydeligt.

3,8 procents vækst

Den gennemsnitlige årlige globale økonomiske vækst fra 1950 til 2014 var på 3,8 procent, i perioden fra 1900 til 1950 var den 1,3 procent og i de 200 foregående år altså fra 1700 til 1900 var den en procent. I de kommende 50 år venter McKinsey-økonomerne en gennemsnitlig årlig global øknomisk vækst på 2,1 procent.

Artiklen gennemgår alle mellemregningerne om demografi, produktivitet og teknologi. Konklusionen er, at vi ikke løber tør for teknologi, der kan skabe vækst. Men det stiller store krav til virksomhedsejere, ledere og medarbejdere at udnytte teknologien og nå de produktivitetsforbedringer, som er nødvendige, hvis de sidste 50-års økonomiske vækst ikke blot skal være en parentes i historien.

Hvad er formålet med digitalisering?

Men er det formålet med digitaliseringen? Hvor meget vækst har vi brug for? Hvis vi både vil bevare velfærden og udvikle vores samfund og gøre verden til et bedre sted og, og og?

Tag ikke fejl. Personligt mener jeg, at vi har brug for meget digitalisering – for jeg vil gerne bevare velfærden (noget af den i hvert fald) og jeg vil helt sikkert udvikle vores samfund. Faktisk er det udviklingen og innovationen, der ligger mig mest på sinde, for deri er kimen gemt til bæredygtig velfærd.

Men det er jo kun denne klummeskribents holdning – en cirka 50-årig, hvid mand. Men det påhviler faktisk os digitale indvandrere, at føre den digitale værdikamp ind i en demokratisk tradition.

Pligt til at ruske op

Måske kan vi endda bruge den til at ruske op i den ideologiske-tornerosesøvn som velfærdsamfundet er faldet i henover de sidste 50 år. Fuldstændig ligesom digitaliseringen kaster et klart og afslørende lys på de processer og opgaver, som bliver digitaliseret i offentlige organisationer og virksomheder, så bliver indretningen af vores samfund og opgaveløsningen i fremtiden genstand for digitaliseringens analyser, som synliggør uhensigtsmæssigheder og alternativer – men som ikke tager stilling.

Beslutningerne skal træffes af os: Af de nødvendige beslutningstagere, på de rigtige tidspunkter og i det rigtige omfang. Vi kan enten vælge at være aktive, deltage og få indflydelse eller lade tilfældet råde og miste kontrollen; både som mennesker, borgere og medarbejdere.

Formålet med digitaliseringen er det oplagte emne i den digitale værdikamp lige nu. Skal vi effektivisere, innovere eller kan vi begge dele?

Kontrollen med teknologien er den anden oplagte digitale værdidiskussion lige nu. It-sikkerhed har topprioritet i den diskussion. Men langsigtet er diskussioner om uddannelse i informationsteknologi og offentlige myndigheders adgang eller kontrol med infrastruktur og priser lige så vigtige og interessante.

Hvordan forholder du dig for resten til kunstig intelligens? Altså ikke bare i form af robotter, men maskiner der lærer af at tale med maskiner og kommer til at træffe afgørelser, der får betydning for dit forbrug, uddannelse, job, helbred og andre vigtige emner?

Uanset om du er rød eller blå er det nok svært at svare entydigt positivt eller negativt på. Derfor er digitalisering værdikamp – som skal holdes i gang, konstant.

Klummen har været trykt i Computerworld nummer 11 den 5. juni 2015