Søg i denne blog

14.3.16

Gode udsigter for digitalt lederskab

Onsdag og torsdag mødes mere end 1200 deltagere til konferencen Offentlig Digitalisering 2016 i Aarhus; udsigterne for transformationen af lederskab ser gode ud lige nu - og det er helt nødvendigt både i det private og offentlige erhvervsliv.



Konferencen Offentlig Digitalisering er blevet en institution i digitaliseringen af Danmark. Det er 13. år i træk konferencen løber af stablen, og i år er der mere end 1200 deltagere til to dage med et “væg-til-væg program” om snart sagt alle aspekter af den offentlige sektors digitalisering.

I min optik er det fortsat transformationen af lederskab i alle sektorer og på alle niveauer af dansk erhvervsliv, som er nøglen til digitaliseringens succes. Og nej, jeg mener ikke, at der er et specielt hjørne af lederskab, som er reserveret digitalisering.

Nødvendig opmærksomhed på ledelse og digitalisering
Begrebet digitalt lederskab er derfor alene et udtryk for den opmærksomhed på digitaliseringen, som er nødvendig for at forme, det lederskab og de ledelsesværktøjer, som kan sikre succesfuld ledelse efter den 4. industrielle revolution, transformationen til den tredje platform, og hvad vi ellers kalder den digitale transformation, som lige nu er i fuld gang.

Nå jeg er så optimistisk lige nu, så skyldes det to ting:

  1. Lige om lidt - måske allerede på den uges konference? - får vi en ny offentlig digitaliseringsstrategi for Danmark. Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen, holder i hvert fald keynote om et “Stærkt og trygt digitalt samfund - på vej mod 2020” og deltager i en debat med titlen “Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.” Personligt har jeg meget store forventninger til ledelsesvinklen i denne strategi.
  2. Interessen for den digitale transformation er eksploderet i Danmark de seneste måneder. Erhvervsmedierne står i kø for fortælle om den fjerde industrielle revolution og effekterne af digitaliseringen. En interesse som DI Digital har en stor del af æren for efter den store erhvervsorganisation DI i efteråret sparkede en hidtil uset digitaliseringskampagne i gang og dermed rykkede teknologianvendelse og lederskab langt op på dagsordenen i dansk erhvervslivs bestyrelser og på Christiansborg.

Det er også helt nødvendigt. For store projekter, der mangler klare mål, skaber stadig it-skandaler i Danmark - uden tvivl både i det private og offentlige erhvervsliv. Vi hører som regel kun historierne fra det offentlige.

EFI, PROASK og alt det andet bøvl
I 2015 var det SKAT som måtte lukke fagsystemet EFI til gældsinddrivelse efter to års anvendelse med store fejl. Året før skrottede Arbejdsskadestyrelsen sagsbehandlingssystemet PROASK, der havde været under udvikling siden 2008, kostet 283 millioner kroner og altså aldrig nåede at komme i brug.

Kigger man i bakspejlet på EFI og PROASK, så har begge projekter i stedet for at hive i nødbremsen undervejs prøvet at udvide. Især i tilfældet PROASK kan man følge, hvordan skiftende beskæftigelsesministre har måttet bede Finansudvalget om flere penge.

Begge projekter er sat i gang før 2010, hvor der blev lavet en statslig it-projektmodel og Statens IT-Projektråd, som skal have behandle alle it-projekter over 10 millioner kroner.
IT-Projektrådet har seks medlemmer med mange års it-projekterfaring, og de skal understøtte offentlige organisationers ansvarlige direktionsmedlemmer med rådgivning, konkrete værktøjer og systematisk risikovurdering i store statslige it-projekter.

Fokus på forretningsmæssige mål
Et af de fem hovedprincipper for rådgivningen er, at projekter skal afgrænses ved at minimere omfang og kompleksitet med fokus på de forretningsmæssige mål. Et eksempel jeg kender til er Statsforvaltningen, som med det digitale produktionssystem F2 fra cBrain (hvor jeg arbejder som research manager) som rygrad har skabt en billigere og bedre forvaltning gennem samarbejde mellem ledelsen og medarbejdere.

Du kan læse mere om løsningen i vores nyeste magasin cView 01 2016. Statsforvaltningen er også nomineret til en digitaliseringspris i kategorien Dommernes Specialpris, der uddeles på onsdag formiddag på konferencen. 

Sidste år interviewede jeg Statsforvaltningens Administrations- og IT-chef Rasmus Kruse om ledelsesperspektivet i forvaltningens digitaliseringsarbejde:

”Vi har grebet bolde, som ikke er it-bolde men forretningsbolde og er løbet med dem”

Sådan beskriver han selv den udvikling, som førte til, at digitaliseringen blev en helt central del af forandringsledelsesprojektet i Statsforvaltningen. På trods af, at han stod med et helt nyt hold, så lykkedes det ham både at få spillet holdet sammen og skabe de rigtige relationer både blandt chefkollegerne og i resten af organisationen.

”Derfor vidste vi i ledelsen, hvad vi ville. Havde svar på rede hånd. Og så kunne vi give den fuld skrue og involvere alle i organisationen.”

Derfor er der gode udsigter for det digitale lederskab.
Send en kommentar