Repræsentativt bureaukrati er godt

I al stilfærdighed:  Mit ja den 3. december er lunkent men klart: Vi skal vælge mellem at opretholde et rigtigt forbehold eller erstatte det med et luksusforbehold. Men luksusforeholdet er et skridt i den rigtige retning: Danmark skal være fulgyldigt medlem af EU - både yde og nyde.

Den Europæiske Union som i dag er blevet så elsket at hade eller i det mindste dæmonisere, som noget nede fra Bruxelles, blev grundlagt på runinerne efter Anden Verdenskrig.

Fremadskuende beslutningstagere så handel og økonomisk integration som midlet til at stoppe de evindelige krige mellem Tyskland og Frankrig. I 1951 var Det Europæiske Kul- og Stålfælleskab en realitet og udviklede sig langsomt til det EF, som Danmark med 63,4 procent ja-stemme tilsluttede sig i 1972.

EU er stadig et fredspolitisk-projekt

I min optik er EU stadig et fredspolitisk-projekt: Handel og økonomisk integration skaber stabilitet og derfor alt andet lige fred og udvikling. Samtidig er EU en stærk global stemme i for eksempel klima- og miljødebatten; og det er i høj grad også et sikkerhedsspørgsmål.

EU er også en stærk stemme i arbejdet med at styre markedsøkonomien. Når Microsoft, Google eller Mærsk skal holdes i ørene, så skal der en stærk organisation til. Den rolle bliver stadig vigtigere, mens vi bevæger os igennem den fjerde industrielle revolution, som den digitale transformation af verdenssamfundet også kaldes.

Heldigvis besværligt og komplekst

Det er besværligt og komplekst at få 28 lande til at samarbejde på forskellige niveauer om mange forskellige emner. Det skaber bureaukrati og store politiske organisationer. Men det er netop styrken - vi har både et demokrati, der er repræsentativt, og et repræsentativt bureaukrati: I EU, i nationalstaten og lokalt.

Det repræsentative bureaukrati elsker vi også at hade. Men det er her, benarbejdet skal gøres, med en mangfoldighed af dygtige embedsfolk og de organisationer, lobbyister, pressefolk, virksomheder og borgere som bureaukratiet også omfatter med sagsbehandling, høringer, rådgivning, udbud og jeg skal komme efter dig.

Gør eliten større

Det seneste år har der været meget fokus på de 423 personer, som er kernen i den danske magtelite takket være de to forskere Anton Grau Larsen og Christoph Houman Ellersgaards kortlægning af Elitenetværket. Det er en lille gruppe mennesker, som sidder i toppen af både det repræsentative demokrati og det repræsentative bureaukrati; sådan vil det altid være. 

Men jeg foretrækker altså i al stilfærdighed, at vi også er en del af en europæisk model, hvor der både er en magtelite og alle de gode, onde og flest helt almindelige mennesker, som gør et stykke arbejde for at forbedre levevilkår og udvikling gennem demokrati og bureaukrati.

Så jeg synes vi skal tage imod luksusforbeholdet også kaldet tilvagsordningen. Næste skridt skal så være, at vi arbejde henimod at blive fuldgyldige medlemmer med de samme pligter og rettigheder som resten af de medlemslande, som ikke har undtagelser.