Lad os skabe debat om NemID

Arbejdet med at sætte gang i udbuddet og dermed næste generation af NemID i Danmark er tydeligvis i fuld gang. Digitaliseringsstyrelsen har ansat en vicedirektør, der blandt andet har ansvar for opgaven.

Det er vigtigt, at der kommer en bred politisk debat om vores digitale identifikation. Dagsordenen i den nuværende generation af NemID er stort set sat af finanssektoren og teleindustrien.

Men i takt med at digitaliseringen intensiveres i hele samfundet øges konsekvenserne af letsindig omgang med persondata og kriminaliteten vokser. Derfor er emnet politisk vigtigt, selvom de fleste folkevalgte, deres rådgivere og formidlere som regel helt dropper it-diskussioner - "for nu må det jo ikke blive for teknisk".

Men det skal det altså - for opgaven er på en gang at sikre borgernes privatliv og høste gevinsterne af digitalisering.

Nye debatører kan starte med at læse Jesper Kildebogaards udemærkede referat fra Version2' visonarium om næste generations NemID: Næste generation af NemID skal være åben og fleksibel. Her kommer fire af rigets fremmest eksperter med gode ideer til Digitaliseringstyrelsens arbejde.

Ideerne fra Version2' visonarium bør også være politisk pligtlæsning og bruges i den debate om NemID, som skal udfolde sig det næste års tid, hvis næste generation af NemID skal have en chance for at blive en succes både hos borgerne og ekspterne.

Lad os få en privatlivsdomstol

Vi behandler persondata med en ulidelig lethed, som er farlig. Lad os få en domstol til at sikre privatlivet.

Den grundlæggende ide bag regeringens forslag om at lade Arbejdstilsynet bruge persondata om lønforhold og skat i kampen mod social dumping er sådan set god. I min optik er det, der gør forslaget helt tosset, at det pr. automatik vil give en myndighed adgang til data om borgernes privatliv - uden en godkendelse af formål, effekt og udløbsdato.

Selvfølgelig skal vi bruge digitaliseringens muligheder for at anvende data på kryds og tværs - også til at efterforske kriminalitet - sådan skal det være i et d-land. Men der skal også være sikkerhed for borgerne - både af hensyn til borgerne og retssikkerheden i et civiliseret samfund.

Den nærmest ulidelige lethed som stadig oftere udvises overfor persondata er desværre ved at blive en kultur i Danmark. Derfor bør vi have en privatlivsdomstol.

En retsinstans hvor dommere og jurister kan sikre, ukrænkelighed af borgernes digitale privatliv.

Arbejdstilsynet skal kunne anvende data, som regeringen foreslår; men lovgivningen bør indrettes, så hver enkelt sag skal godkendes af en dommer i privatlivsdomstolen. Domstolen skal være garant for, at myndigheder og virksomheder gennemfører undersøgelser, efterforskning og forretning med persondata med den størst mulige ordentlighed og respekt.

Udvikling af Danmark fra i-land til d-land kommer til at kræve nye samfundsinstitutioner, som kan understøtte digitaliseringen. Privatlivsdomstolen kommer på min ønskeseddel til politikerne, hvor der allerede står en IT-havarikommission.

Og ja … jeg er helt opmærksom på, at vi hver især selv er med til at opbløde grænserne for følsomheden i persondata, ved gladeligt at fortælle sociale medier, motions apps, overvågnings apps og så videre om mange private aspekter af vores liv; men det skal vores lovgivning og retsvæsen også afspejle i et d-land.

Social Business er et vigtigt skridt mod d-land

IBM har udpeget 25 social business leaders. God måde at tage hul på den snak, der udvider digitalisering fra tal til kultur. Social teknologi skal være fuld integreret for, at det lykkes.

Social business er den professionelle etiket på samme emne i digitaliseringen som sociale medier. Begge er drevet af de sociale teknologiers mulighed for at kommunikere og samarbejde uafhængig af tid og sted.

Men sammenstillingen af social og business indikerer naturligvis fokus på at realisere forretningsværdien af sociale teknologier som instant messaging, videomøder, dokumentdeling, ip-telefoni, e-mail og så videre. Men ligesom med Facebook, Instagram, Snapchat, Twitter og de traditionelle sociale medier, så skabes værdien af social business i den kulturelle effekt.

Netværkssamfundet
Social business er et skridt videre i udviklingen af den grundlæggende kulturelle effekt af digitalisering: netværkssamfundet. Mennesket har altid levet i netværk - oprindeligt måske alene for at formere os som langt de fleste andre arter. Men vi netværker konstant i familier, blandt venner, på arbejdspladser, i loger og klubber for nu bare at nævne nogle få.

Jo mere avanceret samfundet er blevet, desto bedre er menneskets mulighed blevet for at vælge netværk og bruge dem aktivt. Digitaliseringen sætter turbo på den effekt, og allerede nu kan den dygtige netværker optimere sine netværk i vildskab.

Social teknologi skal integreres
Social teknologi skal integreres i it-løsninger, så netværksarbejdet delvist automatiseres og derudover bliver synligt i det daglige arbejde. Hos cBrain har vi integreret social teknologi i digitaliseringsplatformen F2, så det er en naturlig del af den digitale sagsbehandling og videnproduktion, hvor F2 anvendes. Læs mere om det i artiklen Integreret chat sætter ny standarder for samarbejde.

Alt andet lige er den sociale teknologi katalysatoren for effektivisering og innovation i vidensarbejde og dermed helt central for det teknologiske paradigmeskifte vi befinder os i, som er drevet af cloud, big data, mobility og social technology. Derfor er det et interessant tiltag, når IBM i samarbejde med The Economist Intelligence Unit har udnævnt 25 social business leaders.

Det er en god måde at tage hul på den snak der udvider digitalisering fra effektivisering og tal til innovation og kultur. Fokuser på mennesket, ideerne og handling - fortæl om det og del fortællingen igen og igen, så resten af neværket bliver inspireret til nye ideer og handlinger.

Udsigt til bæredygtighed?

Ferien er forbi. Der er sæsonstart på arbejdsåret 2014/2015 med gode udsigter.

Hos Berlingske skriver Lars Erik Skovgaard med afsæt i tal fra Danmarks Statistik, at danskerne lige nu har større tillid til, at det snart begynder at gå bedre med dansk økonomi, end på noget andet tidspunkt gennem de sidste 40 år. Omvendt beskriver artiklen Det økonomiske opsving lever fortsat også, at industriens forventninger falder for anden måned i træk.

Det der denne uges aktuelle økonomiske nøgletal, der er baggrund for den analyse. Nøgletal og indikatorer, som uge efter uge bringer os nye vinkler på, om det går frem, tilbage eller står stille. Personligt kan jeg ikke få analyser, vinkler og nuancer nok; det er brændstof til ideer, der skal skabe udvikling.

I dag har jeg især bidt mærke i Financial Times dækning af de nøgletal for den amerikanske økonomi, der kom fra Bureau of Economic Analysis eller BEA i går. Artiklen i FT har fået titlen US economy roars back with 4% growth in second quarter, selvom det nu ikke er tallene for andet kvartal, der var mest interessante.

Sammen med tallene fra andet kvartal leverer BEA også reviderede tal for tidligere år, fordi der er en lang række elementer og tal, som først kan regnes med efter lang tid. Og bundlinjen i den revision af tallene i 2012 og 2013 viser, at verdens største økonomi siden finanskrisen officielt sluttede har holdt sig stabilt på to procent vækst.

Det er godt. Det er bæredygtigt.

Vi er midt i et af de store paradigmeskifter lige nu. Digitaliseringen forandrer vores liv, uanset hvem vi er, hvor vi bor, hvad vi tænker. Anvendelsen af teknologi vil påvirke os mere eller mindre radikalt.

Efter min mening, vil det allerbedste for udviklingen mod det gennem-digitaliserede samfund være en stabil og rolig vækst, så vi er bedre rustet til de økonomiske bobler, som digitaliseringen vil skabe undervejs sammen med naturkatastrofer, krige og alt det andet udenfor vores kontrol.

Heldigvis har både politikere og erhvervsledere i dag adgang til indsigt i de forretningsmæssige og kulturelle dynamikker, som digitaliseringen påvirker samfundet med. Nu skal vi bare få de gode udsigter til at holde.

Nødvendigt medie-udvalg

Den politiske aftale om at nedsætte et sagkyndigt udvalg om public service i fremtidens medieverden er helt nødvendig. Politikerne har med kommissoriet i aftalen kridtet banen op til en af de vigtigste danske kulturpolitiske diskussioner i vores tid.

"Udviklingen afføder et stigende fokus på, at danske medier kan levere et alsidigt dansk kvalitetsindhold, der tager udgangspunkt i danske forhold, og at danske medier i fremtiden indgår i befolkningens mediebrug" 

Er vi i stand til at understøtte borgerne i det danske demokrati med et medieudbud og indhold, der på dansk sætter os i stand til at træffe de nødvendige beslutninger i alle dele af samfundslivet?

Kulturomvæltning ønskes

Da Danmark sidste havde en mediekommission i årene fra 1980 til 85 førte det til bruddet på Danmarks Radios monopol herunder udenlandske kanaler på kabel TV og ikke mindst etableringen af TV2. Det var i sandhed kæmpe kulturomvæltninger for danskerne.

Vi har brug for omvæltninger i samme målestok og nye måder at tænke medier på. Og kommissoriet er bredt nok både i forhold til opgaver, sammensætning og tid.

Der er ingen grund til at sætte forventerninger for lavt til det sagkyndige udvalgs arbejde.

Offentlig digital post er et ”man on the moon-projekt”

Vi skal have flere digitale milepælsprojekter. Og selvfølgelig skal vi løse problemerne undervejs – men helst på en ny måde; for det er jo det, der er det seje ved digitalisering: Innovation!

Tvangsdigitalisering.

Ordet er så koldt og uhyggeligt, at det har den ønskede virkning ligeså snart det kommer fra gode mennesker med indsigt i teknologi: Det skal vi ikke have noget af. Og det er også bare typisk politikerne inde på Christiansborg eller endnu værre nede i Bruxelles bare at tænke på penge og tvangsfodre os med krav om – for eksempel offentlig digital post.

Som ivrig digitaliserings-fortaler har jeg selv været lidt for lunken til at vælge klar side i den diskussion. For ideen om at erstatte så meget papir som muligt med e-post er nærmest min mission her i livet. Men omvendt, hvad så med de svageste borgere?

Underligt nok fortsætter den sætning ofte med gamle, selvom Danmarks ældre får stadig bedre fat i digitaliseringen både på pc og smartphones. Men ja, der er svage grupper både blandt ældre og unge men især socialt udsatte borgere, som ikke umiddelbart kan bruge e-mail selvom staten så måtte tvangsoprette den.

Går i brechen for d-post

Men nu går jeg hele vejen i brechen for den offentlige digitale post her få måneder før debatten uden tvivl bliver overophedet efterhånden, som vi nærmer os 1. november.  Denne dag markerer skæringspunktet for kravet til borgerne om, at have en elektronisk postkasse til at modtage og kommunikere med det offentlige. Et par konkrete oplevelser har fået skubbet mig det sidste stykke.

En af oplevelserne var, da jeg en tidlig morgen hørte et indslag på DR om, at ”100.000 siger nej til digital post.” Det var så interessant, at jeg fandt frem til artiklen på DR-nyheder og fandt ud af, at indslaget handlede om, at Digitaliseringsstyrelsen på det tidspunkt (9. maj 2014) havde givet 105.884 dispensationer til danskere, som altså er fritaget for kravet om at modtage digital post 1. november 2014.

Hver femte fritages

Digitaliseringsstyrelsen forventer faktisk at 20 procent at danskerne bliver fritaget. Det synes jeg egentlig er ok. Hver femte ventes at blive fritaget af forskellige årsager.

Forhåbentlig, tænker jeg, kommer flere af dem med i en digital løsning efterhånden, som digital kommunikation fører til nye løsninger. Og nej jeg kan ikke lige komme med tre eksempler.

For den ultimative ide med digitaliseringen er jo innovation. At vi finder på nye måder at gøre tingene. Men det sker først, når vi har taget skridtet ud i det næsten ukendte som for eksempel kravet om at kommunikere digitalt med det offentlige.

Digital løsning til fysisk post

En anden oplevelse har været at sidde tæt på udviklingen af et produkt, der integrerer digital sagsbehandling i for eksempel ministerier og styrelser med den fjernprintsløsning, som Staten har valgt til at stå for udsendelse af den fysiske post, der altså også efter 1. november blandt andet skal ud til 20 procent af danskerne.

Da staten gik i udbud i 2012 stod tælleren på 140 millioner breve om året til borgere og virksomheder. Tænk på printning, pakning, afsendelse etc.

Når den digitale sagsbehandling og fjernprint er integreret, så sker der effektiviseringer i arbejdsgange som åbner nye muligheder for innovation i ministerier og styrelser. Men også på udbudssiden giver det mulighed for at tænke nyt både i forhold til digitale postkasser, fjernprint og meget andet.  Og nej jeg har ikke glemt problemerne, da virksomhedsejere sidste år bogstavelig talt brugte dage på at oprette digitale postkasser og signaturer til deres virksomheder.

Udbud af postmester-tjansen

22. maj skrev Computerworld, at det næstestore udbud af rollen som ”statens digitale postmester” nu er i støbeskeen, fordi leverancen fra eBoks (Nets og Post Danmark) udløber i sommeren 2015 efter fem år. DP2 er udbuddet døbt, men ventes at blive en mellemregning (det vil sige kortere løbetid) forud for en større overhaling med DP3, der skal afspejle den næste danske digitaliseringsstrategi.

Det lyder besværligt. Og det er det. Og det skal det være. Helt afgørende er, at der kommer nogle gode politiske diskussioner som grundlag for de her udbud, så det digitale ”man on the moon-projekt,” som offentlig digital post er også fører til digital innovation i Danmark.

Læs klummen i CWs opsætning her: Digital post er et "man on the moon" projekt

Cloud First: Slotsholmen bør hente inspiration i Whitehall

Det britiske G-Cloud rammeprogram er et godt eksempel på, at det også er nødvendigt med nye kommercielle rammer i d-land.

Det var seriøst nedslående læsning, da tænketanken World Economic Forum og business skolen Insead i sidste uge [klummen er afleveret til redigering 29.04.14] præsenterede 2014 udgaven af The Global Information Technology Report. Rapporten er nemlig en årlig status over verdenssamfundets parathed til at udnytte og høste gevinster af digitaliseringen.

Danmarks placering i det såkaldte Networked Readiness Index er i 2014 en 13. plads. I 2007 var Danmark det bedst placerede land i verden og alene fra sidste år til i år er vi faldet tilbage fra en 8. plads – eller rettere er vi nok ikke faldet så meget, som vi er blevet overhalet.

Forkert retning

Det er egentlig ikke placeringen som nummer 13, der i sig selv er nedslående men derimod den nedadgående tendens kombineret med viden om, at vi stadig er blandt de nationer i verden, der har mest og bedst hardware og software samt ikke mindst evner til at udnytte informationsteknologien. For det betyder, at vi ikke tager digitalisering seriøst på et strategisk niveau som katalysator for udviklingen af virksomheder og samfund.

Uanset om vi så satte os med hænderne i skødet, så skulle vi nok få gevinster af de næste 25 års digitalisering. De kommende generationer af digitale indfødte vil ændre virksomheder, arbejdsmarkedet og samfundet helt af sig selv i takt med, at de indtager arbejdsmarkedet.

Men hvis vi omvendt vil høste gevinster og have fordele af digitaliseringen i de næste ti til tyve år, så er det nu der skal handles. Et afgørende element i digitaliseringen er for eksempel de kommercielle vilkår, der ligger til grund for digitaliseringen.

Udbuds-modeller

I Danmark arbejder vi nærmest blindt efter industrisamfundets udbuds-model, hvor it-projekter anskues ligesom store byggeprojekter, der skal i licitationer med konkurrence om prisen på selv den mindste ”møtrik”. Man kan diskutere, både hvor stor gavn og skade den måde at anskue omstillingen af Danmark fra i-land til d-land har gjort – men dynamisk er det helt sikker ikke.

Her kunne Slotsholmen med fordel kigge mod sydvest og regeringskvarteret Whitehall i London. I den britiske centraladministration er et cloud first-princip godt i gang med at vende op og ned på de traditionelle rammevilkår, når det gælder indkøb af it-løsninger.

CloudsStore og G-Cloud

De britiske ministerier og styrelser i Hendes Majestæts regering SKAL simpelthen undersøge, evaluere og helst vælge cloud-baserede it-løsninger fra den CloudStore, som er skabt i forlængelse af det G-Cloudrammeprogram, som Cabinet Office har været i gang med at bygge op siden 2012. På den ene side ønskes  hurtigere og billigere digitalisering for myndighederne og på den anden side ønskes øget konkurrence og flere mindre og mellemstore it-virksomheder som udbydere.

Alt sammen indenfor EU konkurrencereglerne.

13.000 services bliver leveret fra CloudStore. Sidste år var 708 leverandører registreret i G-Cloud rammeprogammet, 80 procent var små og mellemstore leverandører. Cabinet Office’ egne tal viser betydelige besparelser for skatteborgerne.

Ny SMV-dynamik

Men i første omgang og i forhold til digitaliseringsarbejdet i det hele taget, er besparelsesprocenten sekundær (BEVARES – den skal være til stede) for udover effektivisering og økonomisk gevinst, bliver den britiske centraladministration digitalt moderniseret og fremtidssikret med cloudløsninger og de mindre og mellemstore it-virksomheder får en ærlig chance for at deltage og dermed vokse og skabe udvikling.

Det er den slags rettidig omhu som bedre placeringer på Network Readiness Index er gjort af.

Læs klummen i CWs redigering og opsætning: Danmark rasler ned: Briterne har overhalet os i digitalisering

Øjenåbner fra EU-domstolen og inspiration fra WEF

Mens vi i Danmark stadig sunder os ovenpå afsløringerne i data-skandalen (den med Se og Hør, Nets og IBM i hovedrollerne) og overvejer om den danske politiske dagsorden nu i stedet bør domineres af vigtigere [sarkasme!!!] emner som, hvem der køber Lars Løkkes tøj, så er der heldigvis nogen der gør noget ved arbejdet med data-håndtering og -sikkerhed.

EU Domstolen sendte med en ny afgørelse it-branchens opfattelse af søgemaskiner til tælling. Afgørelsen betyder i praksis, at Google og andre søgemaskiner nu skal finde ud, hvordan de vil sikre borgerne i EU retten til få fjernet henvisninger fra søgemaskinen. 

Gamechanger

Financial Times citerer databeskyttelses-advokaten Eduardo Ustaran for at kalde afgørelsen en gamechanger for søgemaskine-giganterne:

"I juridiske terme betyder det, at søgemaskinerne - uanset hvor automatiserede de er - skal opfattes som behandlere af personlige data, med alle de juridiske konsekvenser det har."

Det her bliver møg-besværligt for Google, Yahoo, Microsoft og alle andre med søgemaskiner eller søgeambitioner. Men det viser, at EU Domstolen fortolker de love, som EU-borgernes politikere har lavet som et ønske om at have ret til at blive glemt. En afgørelse der må blive en hjørnesten i ethvert d-lands regulering.

Gentænk personlige data

I den mere akademiske ende af data-håndterings debatten udgav, World Economic Forum (WEF) og A.T. Kearny en rapport baseret på det, WEF kalder en global dialog om, hvordan personlige data gentænkes. Rapporten hedder: "Rethinking Personal Data: A New Lens for Strengthening Trust"

Jeg har ikke læst den endnu, men glæder mig til det. For jeg er sikker på, at rapporten kan være med til inspirere os til den nødvendige regulering af digitaliseringen.

Rapportens nye optik retter sig nemlig mod gennemsigtighed, ansvarlighed og handlekraft, når dt gælder vores personlige data.

Der er masser af god inspiration til politikskabelsen derude, ingen grund til at falde tilbage i traditionelle ligegyldigheder, som statsminister-kandidaternes tøjvalg eller indkøbsvaner (så længe de ikke begår ulovligheder, naturligvis).

Genvej til at starte digitaliseringspolitik

Data-skandalen med Se og Hør, Nets og IBM i centrum har endelig fået Folketingsmedlemmer til at tale om data-sikkerhed, borgenes privatliv og digitalisering i et politisk perspektiv. Det er godt, og nu gælder det bare om at holde fast i den politiske diskussion, når støvet lægger sig, og der ikke kommer nye afsløringer hver dag, men retssystemet tager over.

Amerikansk inspiration
Til inspiration har den amerikanske præsident Obamas særlige rådgiver John Podesta stået i spidsen for en arbejdsgruppe på højt niveau med det formål at beskrive det nye i Big Data, og hvordan potentialet i Big Data kan udnyttes med minimal risiko for borgernes privatliv og amerikanske kerneværdier.

Det er er en flot beskrivelse, som illustrerer vilje til både at tage en teknologiske udvikling, privatliv og demokratiske værdi alvorligt. Jeg glæder mig til at læse hele rapporten, men allerede sammendraget med anbefalingerne er spændende læsning:

Findings of the Big Data and Privacy Working Group Review | The White House

Det er gode anbefalinger, som ikke direkte kan kopieres til en dansk kontekst, men bruges som hurtig inspiration til arbejdet med en egentlig dansk digitaliseringspolitik, der kan tjene som regulatorisk fundament under Danmarks udvikling fra i- til d-land.

Lovgivning om data-tab
Især er anbefalingen af en "data breach legislation" helt central, fordi den skal sikre konsekvenser af dårlig data-moral i form af sanktioner. Men samtidig vil sådan en lov højne data-moralen alene fordi, data nu får en værdi og omgangen med data ikke bare er en leg.

Men helt generelt er sammenkædningen mellem teknologiske fremskridt, privatliv og kulturelle værdier et eksempel til inspiration for Danmark - uanset hvem der sidder på hjørnekontoret i statsministeriet, eller om vi tror på, at amerikanerne faktisk mener det.

Vi har brug for hurtig handling
Vi har brug for både hurtig inspiration og hurtig handling i Danmark. For det er nødvendigt, at arbejde med en digitaliseringspolitik sideløbende med, at politi og domstole gør deres arbejde i data-skandalen med Se og Hør, Nets og IBM i hovedrollen.

The Econmist har iøvrigt skrevet en glimrende artikel om rapporten med titlen Regulating Big Data: Rules for the New Tools Det var her jeg selv via @DigitizeSociety på Twitter blev opmærksom på rapporten.

Træls uge for tech-skrivere og digiteratier

For os tech-journalister og andre digeratier, så er ugens afsløring af Se og Hør-sagen ikke bare en skandale, det  er en professionel krise:

Journalister på et dansk medie har angiveligt brugt kreditkort data fra intetanende brugere som kildemateriale. Kildemateriale som angiveligt er stjålet fra en global it-leverandør, som håndterer data for finanshuset, der leverer de intetanende brugeres økonomiske transaktioner.

Selv uden beskrivende tillægsord får sagens problemer i både journalistik og digitalisering det til at vende sig i maven på mig. Som stod jeg i et andet rum og lyttede på larmen inde ved siden af velvidende, at i samme sekund jeg åbner døren og siger, hvad foregår der her, så påtager jeg mig en del af ansvaret for at gøre noget ved situationen.

Well måske er det på tide: Legen er slut. Nu skal der ryddes op.

Analysen fra Pittelkow & Jespersen

Billedet på legen stammer fra Ralf Pittelkow og Karen Jespersens analyse i deres eget medie "Den Korte Avis". Jeg får "Den Korte Avis" leveret hver dag i min indbakke og kan næsten ikke klare det konstante fokus på at nedgøre folk med anden etnisk baggrund end kødfarvet, men læser med fryd Pittelkow og Jespersens begavede og skarpe analyser - også denne om Se og Hør-sagen.

Tillad mig at citere, det jeg opfatter som kernen i analysen:

"Stadig oftere ser man folk opføre sig, som om det, de laver, bare er noget, de leger. Ungdommelige politikere løber for eksempel rundt på Christiansborg og leger politik. Journalister leger ”hold-kæft-hvor-tager-vi-fusen-på-de-kendte-og-kongelige”.
Denne attitude er produktet af et samfund, hvor det, man gør, ofte er uden konsekvenser. I skolen har det for eksempel ikke de store konsekvenser at larme i timerne eller lade være med at lave lektier.
Sådan får man indarbejdet den opfattelse, at man ikke behøver at vise ansvar og alvor – for slet ikke at tale om dårlig samvittighed. Når man dummer sig eller forbryder sig forventer man, at det er ret konsekvensløst. ”Det er bare noget, vi leger”.
It-manden og personer på SE OG HØR har formentlig begået noget kriminelt. Men de har optrådt, som om den tanke ikke rigtig er faldet dem ind. De har taget for givet, at der ikke lå nogen straf og ventede på dem."

Hverken journalistik eller digitalisering er en leg - det er der forresten ikke ret meget der er.

Men især digitaliseringen forandrer i disse år helt grundlæggende den måde, vi gør ting på i både privat- og arbejdsliv. Og konsekvenserne af manglende omhu, hvad enten det er i planlægningen, driften eller sikkerheden har konsekvenser for menneskers liv fra de helt overordnede rammevilkår til det helt bogstavelige fysiske liv i for eksempel sundhed, trafik og så videre.

Vær gode samfundsborgere

Men hvad kan vi gøre, når vi så står i døråbningen og råber: Hvad foregår der her?

Vi kan forvente af andre og så i øvrigt selv være gode samfundsborgere. For samfund består af mennesker der handler - gode og dårlige handlinger konstituerer tilsvarende samfund.

Det handler sådan set bare om at tænke sig om og være ordentlig. Med andre ord om moral; moral formet af klassiske dyder, som for eksempel respekt, omhu, flid, ydmyghed men sandelig også mod til at stå ved og tage ansvaret for egne holdninger og handlinger. Hver eneste dag.

Lev efter et motto

Et motto bruges til at beskrive dit værdigrundlag. Mit motto er Flid, Nysgerrighed, Integritet.

Det er jo ikke sjovt, rart eller nice. Men det skal det sådan set heller ikke være, for livet er alvor og højtideligt og skal efter min mening leves i ånden fra  Piet Heins gruk:

Den, som tar / spøg for spøg / og alvor kun alvorligt / han og hun / har faktisk fattet / begge dele dårligt.

Magtskifte i verdensøkonomien sker lige nu

Kina og de såkaldte emerging economies har længe været på vores indre radar som de lande, der haler godt ind på industrisamfundets ledende økonomier som USA og de vesteuropæiske lande inklusive lille Danmark. Vi ved godt, at glansen langsomt er ved at gå af efterkrigs-vækst- og velfærdssamfund.

Men det er en øjenåbner, at Financial Times ligesom TheEconomist i dag fortæller, at det er lige nu magskiftet i verdensøkonomien sker. Anledningen er ny tal fra the International Comparison Program (ICP), som drives af Verdensbanken.

ICP bygger som FT skriver på de bedste data, som penge kan købe og danner forudsætning for finanshusenes beregninger og forudsigelser; selvom disse huses autoritet unægteligt er falmet noget siden ICP sidst lavede opgørelsen i 2005.

Kina overhaler USA

Bundlinjen er, at Kina mod udgangen af 2014 overhaler USA som verdens største økonomi efter de nye beregninger, som grafen i Economistklart illustrerer og begge artikler levende beskriver.

ICPs opgørelse over størrelsen af landenes økonomier bygger på purchasing power parity (PPP), der i modsætning til traditionelle valutakurs-beregninger afspejler de reelle leveomkostninger. Det er forklaret glimrende i begge artikler.

Ledende og/eller største

Min pointe i denne post, har at gøre med forskellen på at være verdens ledende økonomi og verdens største. For FT går skridtet videre og tolker Kinas økonomiske rolle som verdens ledende og ikke blot verdens største.

I FT-artiklen er indlejret en video, hvor Yale-økonomenStephen S Roach fortæller om det dysfunktionelle men samtidig dybt afhængige par i den globale økonomi: USA og Kina. Forskellen på de to: Kina er på vej frem, mens USA står stille.

Gamle metoder virker ikke

I min optik er Roachs afgørende pointe, at det ikke nytter noget at sætte sin lid til de traditionelle økonomiske metoder for at sætte gang i de gamle trætte økonomier. Det er sådan USA og EU-landende gør.

Vi må se at komme videre. Det nye økonomiske magtbillede understreger den pointe. Ny tænkning, ny organisering, ny teknologi er vejen frem for landene, der tidligere var kendt som verdens førende økonomier.

Rystende mangel på politisk debat om digitalisering

Digitaliseringen i Danmark mangler et politisk fundament. For digitalisering forandrer også processer i demokratiske samfund. Uanset om vi ønsker det eller ej.

I dagene 19. og 20. marts mødtes omkring 1000 mennesker til konferencen ”Offentlig Digitalisering 2014” med undertitlen ”På vej mod d-land” - en reference til projektet ”Danmark 3.0: Danmark som d-land” der også har sit udspring hos Dansk IT ligesom ugens konference om offentlig digitalisering.

Dansk It er en interesseorganisation for it-professionelle – altså folk med en faglig, forretningsmæssig eller anden joborienteret indgang til informationteknologien. Og det er vel også den måde, man bedst kan beskrive debatten om digitalisering i Danmark: En faglig, forretningsmæssig eller anden joborienteret indgang, der oftest er drevet af et ønske om effektivisering.

Konferencen efterlod mig igen med indtrykket af, at digitaliseringen i Danmark har så højt et niveau og så stor en udbredelse fordi, der er så mange engagerede it-professionelle, der med faglig passion driver digitaliseringen. Masser af store og små teknologiløsninger er hver dag med til at flytte Danmark i retningen af at blive et d-land – altså et land der udnytter digitaliseringens muligheder fuldt ud og taget næste skridt fra at være et industrialiseret land.

Den manglende dimension
Det er ønsket om at løse hverdagens opgaver mere effektivt og smartere, der hver dag får tusindvis af danskere til at arbejde med, hvordan informationteknologien kan hjælpe. Men der mangler en dimension: den politiske debat.

Mennesker i fællesskaber som organisationer og virksomheder er den struktur, der skaber samfund. Aktiviteten i hvert enkelt led er med til at skabe helheden – derfor er hvert eneste digitale projekt med til at gøre Danmark til et d-land. Men det er også en fragmenteret digitalisering, som skaber resultater uanset om vi ønsker det eller ej.

Den politiske debat kan være til at sætte en retning for, hvilke resultater vi ønsker. Og der skal være en retning, hvis ideen om at gøre Danmark til et d-land skal blive til virkelighed – en retning der skaber de rigtige rammer for at udvikle ideer både økonomisk, fagligt og socialt.

Salget af Nets et godt eksempel
Et godt eksempel er den aktuelle diskussion om salget af den finansielle service virksomhed Nets. Et succesfuldt privat selskab skabt som resultat af effektiv virksomhedsdrift på toppen et politisk ønske om at have en betalings infrastruktur i Danmark.

Resultatet af det politiske ønske blev Dankortet, der efter en langsom start er blevet en kæmpe succes. Og selskabet bag har udviklet en viden om den digitale infrastruktur, der siden har sat Nets i stand til at levere serviceløsninger som Betalingsservice og NemID.

Med salgsprocessen bliver lyset rettet direkte mod den rystende mangel på politisk debat om digitalisering i Danmark. For ingen folkevalgte vil tilsyneladende stille sig op på talerstolen og tage en åben debat om, hvordan vi håndterer finansielle data, sikrer billig og effektiv betaling og udvikler overførslen af værdier i et d-land.

Skal forandrer processerne - også i demokratiet
Det er den slags politisk debat som er afgørende, hvis vi ønsker at digitaliseringen i Danmark skal levere andet end effektivisering på udvalgte områder. Politisk debat som forhåbentlig ender med digitalisering, som gør op med, udvikler og forandrer de processer som skaber demokratiet.

På Offentlig Digitalisering 2014, var der kun tre deltagere, som var registeret i egenskab af at være folkevalgte – og dermed ansvarlige for at rejse den politiske debat om digitalisering. Det var Jeppe Mikkelsen, der er radikal it-ordfører, Venstres it-politiske ordfører Michael Aastrup Jensen og endelig den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, der skulle tale lige inden konferencen sluttede.

Se klummen i Comuterworlds opsætning:
Her er den store bremseklods for guld og grønne it-skove i Danmark

To store styrelser vælger F2 til digital sagsbehandling

Det har været en fantastisk uge i cBrain. Ugen startede med en børsmeddelelse på en stor ordre og slutter ligesådan.

Mandag kunne vi fortælle, at Erhvervsstyrelsen har valgt cBrain F2 til digital sagsbehandling og i dag underskrev Statsforvaltningen en kontrakt med os om levering af F2.

Vundet seneste fire udbud
Dermed er de fire sidste store udbud af ESDH - elektronisk dokument- og sagshåndtering  - i centraladministrationen gået til cBrain med leverancer af F2, som er et 100 procent standardsystem til digitalisering af sagsbehandling.

F2 er spiret frem fra hverdagens forvaltningsopgaver i den danske centraladministration og blev oprindeligt udviklet i samarbejde med en række ministerier med henblik på at digitalisere generelle sagsgange i departementet.

Papirløs videnproduktion
Det nye F2 er imidlertid udviklet til papirløs vidensproduktion, sagsbehandling, kommunikation og ledelse i alle typer vidensbaserede organisationer. Dermed har det i princippet ingen betydning, om organisationen er offentlig ellerprivat; stor eller lille.

Da jeg for seks måneder siden skiftede det traditionelle analytikerjob hos IDC ud med pioner-tilværelsen som research manager hos cBrain, kendte jeg til F2. Men nogle måneder tæt på udvikling og salg har da slået fast, at F2 er en innovativ it-løsning til fremtidens digitale sagsbehandling.

Det er svært ikke at være begejstret over software på F2's niveau. Men det er i kombinationen med en dyb forståelse og respekt for brugernes arbejdsopgaver - fra hverdagens virkelighed til den strategiske udvikling - at magien opstår og digital sagsbehandling bliver en hjørnesten i digitaliseringen af Danmark.

Derfor er digital infrastrukturpolitik nødvendig

Berlingske bringer i dag et klasse eksempel på, hvorfor en digital infrastrukturpolitik er nødvendig.

"IC4-togene slukker for dit mobilsignal" hedder historien, der for "117. gang" fortæller om den strid mellem DSB og teleselskaberne om at sikre mobil-signal i togene og dermed muligheden for at være online.

Onlineforbindelse er et digitalt fundament i d-land og en grundforudsætning for at udnytte det digitale forspring, Danmark har haft og skal have igen.

Derfor skal det være et politisk infrastrukturkrav, at de operatører der leverer togdrift i Danmark sikrer passagererne fuld forbindelse på mobile netværk.

Danske digitaliseringstyrtårne

Fik endelig tid til at læse iværksætter Christian Lanngs egne ord om fundingen fra Scentan Ventures og Tradeshifts planer for ekspansion i Asien.

Bare imponerende. Og det er der også en hel del andre der synes. Financial Times Tech Hub har fokus på kapitalindsprøjtningen under titlen "Digital invoicer Tradeshift valued at over $300m in fundraising"

Danske egenskaber?
Det er sejt. Og tager man de innovative digitale tanker fra Tradeshift, Podio og i al beskedenhed tankegodset i cBrain og lignende it-virksomheder med dansk kulturbaggrund, så sker der noget afgørende i krydsfelt mellem softwareudvikling, teknologianvendelse og forretningsservice.

Det er vigtigt at holde fast i og bruge til at diskuterer sammenhænge og proportioner mens en ny offentlig digitaliseringsskandale folder sig ud i Danmark.

Spar 35 procent med sagsbehandling i skyen

Spar 35 procent med sagsbehandling i skyen.

Lyder det som en lidt for lækker reklame? Det er også reklame – men hverken for lækker eller smart, men derimod et solidt fundament under en business case for en cloud løsning hos statens it-leverandør Statens It.

”De første erfaringer viser således en besparelse på driftsomkostningerne på ca. 35 % i gennemsnit for de myndigheder, som benytter den nye F2 cloud service.”

Sådan skrev vi i en selskabsmeddelelse fra cBrain forleden. Som research manager hos cBrain har jeg ingen lod og del i produktionen af selskabsmeddelelser, som jo har til formål at informere markedet om et børsnoteret selskabs økonomiske stilling ved at orientere om opkøb, frasalg, købstilbud, forhøjelse af aktiekapitalen, lancering af nye produkter, erobring af nye markeder, samarbejdsaftaler, med videre.

Til gengæld arbejder jeg hos cBrain med at finde de gode historier, som underbygger, at cloud computing ikke bare er buzz men en af de afgørende drivkræfter i digitaliseringen. Det er blandt andet analysehuse som IDC, der nu ser cloud computing blive til virkelighed.

25 procents vækst

I 2014 og nærmeste omegn forventer IDC, at investeringerne i cloud-løsninger vil vokse med 25 procent. Og de næste fire år vil der sker en tidobling af applikationer, som leveres fra skyen.

Daryl Plummer er Vice President og topanalytiker i et andet internationalt analysehus – Gartner. Han har selv været med til at forme begrebet cloud.

Et begreb, der har taget form siden midten af 1990-erne, da leverandørerne begyndte at tegne en sky, når de skulle fortælle om software og data leveret via internettet. Gartners Daryl Plummer har til Financial Times sag:

”Cloud computing betyder, at nogen andre driver dine computere og software, mens du koncentrerer dig om at bruge det, der bliver leveret til at skabe værdi.”

F2 leverer digital sagsbehandling

F2 leverer digital sagsbehandling. Og leveranceformen betyder altså en ikke ubetydelig besparelse på driftsomkostningerne hos de seks myndigheder, som nu får leveret F2 fra skyen hos Statens IT.

Det beskriver selskabsmeddelelsen fra cBrain:

”I november 2013 oplyste cBrain, at Statens It har etableret et cloud center, som tilbyder cBrain F2 sags- og dokumenthåndtering som en cloud service. Nu, mindre end 3 måneder senere, er den 6. myndighed gået succesfuldt i drift.

F2 er den første applikation, der udbydes som cloud service fra Statens It. Når det er muligt at udbyde F2 som cloud service, skyldes dette bl.a. at F2, i modsætning til de traditionelle ESDH-systemer, er et 100 % standardsystem understøttet af en automatiseret versions- og opgraderingsstyring.

Det nye F2 cloud center betyder, at Statens It kan tilbyde kunderne en både bedre og billigere service. De første erfaringer viser således en besparelse på driftsomkostningerne på ca. 35 % i gennemsnit for de myndigheder, som benytter den nye F2 cloud service.”

Det, synes jeg, er et godt fundament under en business case for it leveret fra skyen.  Og cBrain F2 er ikke den eneste software Statens It vil levere som cloud-løsning.

Statens It vil mere i skyen

I forbindelse med lanceringen af cloud centeret hos Statens It, sagde vicedirektør Søren Ulrich Vulff blandt andet:

”F2 med cBrain er første skridt i den retning - og vi har allerede et samarbejde med andre leverandører om at standardisere andre af de typer systemer, som mange af vores kunder kan have gavn af.”

Statens It fortæller i øvrigt om deres cloud tanker på konferencen Cloud Computing 2014 i København næste uge samt på konferencen Offentlig Digitalisering 2014 i Aarhus næste måned.

Offentlighedsloven: En hjørnesten i digitalisering af demokratiet

Aktindsigten kan blive borgernes opslagsværk i realtid

© Stuart Miles - Fotolia.com

Den nye offentlighedslov, der trådte i kraft ved årsskiftet har været genstand for stor diskussion. En diskussion der først og fremmest har handlet om mediernes muligheder for indsigt i ministrenes arbejde og dermed den såkaldte fjerde statsmagts mulighed for at kontrollere magthaverne.

Det er en vigtig diskussion, som bestemt ikke skal negligeres, men som omvendt heller ikke må komme til at stjæle hele billedet. For med den nye offentlighedslov er der lagt en hjørnesten i fundamentet under digitaliseringen af demokratiet.

Valg er kun toppen af isbjerget

Debatten om digitalisering af demokratiet har i vid udstrækning koncentreret sig om elektroniske valg – altså muligheden for at erstatte papir og blyant i stemmeboksene med computere eller helt at spare turen til den lokale sportshal eller kro ved at indføre en internetbaseret løsning. Men valgene til kommunalbestyrelser, Folketinget, Europa Parlamentet og folkeafstemningerne er jo blot toppen af isbjerget i demokratiet.

Dagligdagens arbejde i demokratiet er at skabe de love, som samfundet skal indrettes efter og behandlingen af de sager, der opstår som følge af lovene. Arbejdet med at skabe politik vælger vi politikerne til. Og politikerne ansætter embedsmænd til at behandle sager. 

Det er en praktisk indretning af demokratiet, for vi kan jo ikke alle sidde i en rundkreds og diskutere alting. Ligesom der er ganske mange emner i indretningen af et samfund, som kræver et bredere syn end blot det, der lige præcis ville gøre min personlige hverdag lettere.

Digitalisering kan styrke diskussionen

Omvendt giver digitalisering mulighed for at ændre på processer og arbejdsgange, som hidtil har været begrænset af blandt andet fysisk afstand, kommunikationsmuligheder og lignende. Dermed er der gode muligheder for at udvikle og styrke selve demokratiets kerne: diskussion mellem borgerne som leder til beslutninger.

Forudsætningen for den diskussion er indsigt og viden – ikke bare om overordnede emner men i mange tilfælde om en eller flere detaljer i en sag. Det vil sige, at alle borgere skal have reel mulighed for at skaffe sig den indsigt og viden om detaljer i sager, der sætter dem i stand til at deltage i diskussionen som leder til beslutninger – hvad enten beslutningen handler om huller i hovedgaden, nedskæringer i folkeskolen eller udsendelse af soldater.

Mere end 10 med digitalisering

I mere end 10 år har der været fart på digitaliseringen i den offentlige forvaltning. Først er papirdokumenter blevet erstattet af digitale og historiske dokumenter digitaliseret. 

Nu er vi i gang med digitaliseringen af de arbejdsprocesser, som dokumenterne og deres indhold bliver brugt i. Selvbetjening via internettet er den klassiske digitaliseringshistorie, men den bliver nu suppleret af historier om papirløsemøder og ministre, der helt har droppet stakkene af papir til fordel for egentligsagsbehandling på en iPad.

Det kan lade sig gøre fordi, data nu er organiseret, så de i princippet kan identificeres, udstilles og bruges i snart sagt alle tænkelige sammenhænge. I den ultimative digitalisering kan offentlighedslovens aktindsigts begreb blive et opslagsværk, der skaffer borgerne den nødvendige viden og indsigt – i realtid.

Derfor bliver Offentlighedsloven en hjørnesten i digitaliseringen af demokratiet, fordi der i modsætning til den oprindelige offentlighedslov fra 1985 nu direkte i loven står, ”at Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sørge for, at det i stk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger.”

Samtidig er lovens formål nu også blevet defineret: ”Loven har til formål at sikre åbenhed hos myndigheder m.v. med henblik på navnlig at understøtte

1) informations- og ytringsfriheden,

2) borgernes deltagelse i demokratiet,

3) offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning,

4) mediernes formidling af informationer til offentligheden og

5) tilliden til den offentlige forvaltning.”

Der er nærmest ingen undskyldning for at udvikle og styrke den demokratiske proces. 

Se klummen i Computerworlds opsætning:

Aktindsigt kan blive dit nye opslagsværk

Kan Nets-salg bane vej for Datadanmark?

Berlingske kickstarter i dag en ny runde i diskussionen om salget af Nets. I artiklen Dine Dankort-data kan ende i udlandet kredser dækningen meget om de følsomme data, der bliver opbevaret og brugt af Nets. Og flere politikere vil endda tale med en minister om, hvordan vi sikrer, at disse data bliver i Danmark.

Det er ikke nok at råbe, data skal blive i Danmark. Det er som at pisse i bukserne for at holde varmen. Vi skal have svesken på disken og have svar på samt diskutere følgende spørgsmål:

• Hvilke data opbevarer og bruger en virksomhed som Nets?
• Hvor følsomme er de data?
• Har Danmark en offentlig it-infrastruktur og it-instans, som kan kontrollere endsige håndtere disse data?
• Er vi indstillet på at bruge ressourcerne på at opbygge en offentlig data-infrastruktur? Hvad enten den er minimal og kontrollerende eller en omfattende driftløsning.
• Hvornår ser vi initiativ til at skabe den lovgivning, som sikrer en effektiv fremtidig datainfrastruktur i Danmark?
• Er vi indstillet på helt eller delvist at nationalisere private virksomheder, der i dag varetager opgaver med den slags data - som for eksempel Nets, KMD, TDC, CSC?

Vi må tænke intelligent
I takt med at digitaliseringen skrider frem vil spørgsmålet om datahåndtering dukke op i stadig flere køb og salg af virksomheder. Og det er ikke nødvendigvis, den bedste løsning, at data for enhver pris skal opbevares indenfor Danmarks grænser.

Det er nødvendigt at tænke intelligent og i tråd med både teknologiudviklingen og vores behov som brugere i det danske samfund.

Datadanmark - som Banedanmark og Energinet.dk
Jeg er ovebevist om, at Danmark skal opbygge en pendant til Banedanmark og Energinet.dk på dataområdet. "Datadanmarks" opgaver kan formuleres ved at erstatte el, gas og energi med data i Energinet.dk´s opgaver herunder:

• at opretholde den overordnede forsyningssikkerhed på el- og gasområdet på kort og lang sigt
• at udbygge den overordnede danske infrastruktur på el- og gasområdet
• at skabe objektive og gennemsigtige betingelser for konkurrence på energimarkederne og at overvåge, at konkurrencen fungerer
• at gennemføre en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning, som omfatter fremtidige behov for transmissionskapacitet og den langsigtede forsyningssikkerhed

Det giver også plads til en it-havarikommission i regi af "Datadanmark".

Hverken nemt eller billigt; men nødvendigt
Til gengæld bliver det hverken nemt eller billigt. Alene at konkurrere om hjerner og hænder med resten af it-branchen er en udfordring.

Men diskussionen om Nets-salget viser med al ønskelig tydelighed, at det er nødvendigt at komme igang med arbejde nu.