Kina og de såkaldte emerging economies har længe været på
vores indre radar som de lande, der haler godt ind på industrisamfundets
ledende økonomier som USA og de vesteuropæiske lande inklusive lille Danmark.
Vi ved godt, at glansen langsomt er ved at gå af efterkrigs-vækst- og velfærdssamfund.
Men det er en øjenåbner, at Financial Times ligesom TheEconomist i dag fortæller, at det er lige nu magskiftet i verdensøkonomien
sker. Anledningen er ny tal fra the International Comparison Program (ICP), som
drives af Verdensbanken.
ICP bygger som FT skriver på de bedste data, som penge kan
købe og danner forudsætning for finanshusenes beregninger og forudsigelser;
selvom disse huses autoritet unægteligt er falmet noget siden ICP sidst lavede opgørelsen
i 2005.
Kina overhaler USA
Bundlinjen er, at Kina mod udgangen af 2014 overhaler USA
som verdens største økonomi efter de nye beregninger, som grafen i Economistklart illustrerer og begge artikler levende beskriver.
ICPs opgørelse over størrelsen af landenes økonomier bygger
på purchasing power parity (PPP), der i modsætning til traditionelle
valutakurs-beregninger afspejler de reelle leveomkostninger. Det er forklaret glimrende
i begge artikler.
Ledende og/eller største
Min pointe i denne post, har at gøre med forskellen på at
være verdens ledende økonomi og verdens største. For FT går skridtet videre og
tolker Kinas økonomiske rolle som verdens ledende og ikke blot verdens største.
I FT-artiklen er indlejret en video, hvor Yale-økonomenStephen S Roach fortæller om det dysfunktionelle men samtidig dybt afhængige
par i den globale økonomi: USA og Kina. Forskellen på de to: Kina er på vej
frem, mens USA står stille.
Gamle metoder virker ikke
I min optik er Roachs afgørende pointe, at det ikke nytter
noget at sætte sin lid til de traditionelle økonomiske metoder for at sætte
gang i de gamle trætte økonomier. Det er sådan USA og EU-landende gør.
Vi må se at komme videre. Det nye økonomiske magtbillede
understreger den pointe. Ny tænkning, ny organisering, ny teknologi er vejen
frem for landene, der tidligere var kendt som verdens førende økonomier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar