Aktindsigten
kan blive borgernes opslagsværk i realtid
© Stuart Miles - Fotolia.com
Den nye offentlighedslov, der trådte i
kraft ved årsskiftet har været genstand for stor diskussion. En diskussion der
først og fremmest har handlet om mediernes muligheder for indsigt i ministrenes
arbejde og dermed den såkaldte fjerde statsmagts mulighed for at kontrollere
magthaverne.
Det er en vigtig diskussion, som bestemt
ikke skal negligeres, men som omvendt heller ikke må komme til at stjæle hele
billedet. For med den nye offentlighedslov er der lagt en hjørnesten i
fundamentet under digitaliseringen af demokratiet.
Valg er kun toppen af isbjerget
Debatten om digitalisering af demokratiet har
i vid udstrækning koncentreret sig om elektroniske valg – altså muligheden for
at erstatte papir og blyant i stemmeboksene med computere eller helt at spare turen
til den lokale sportshal eller kro ved at indføre en internetbaseret løsning.
Men valgene til kommunalbestyrelser, Folketinget, Europa Parlamentet og folkeafstemningerne
er jo blot toppen af isbjerget i demokratiet.
Dagligdagens arbejde i demokratiet er at
skabe de love, som samfundet skal indrettes efter og behandlingen af de sager,
der opstår som følge af lovene. Arbejdet med at skabe politik vælger vi
politikerne til. Og politikerne ansætter embedsmænd til at behandle sager.
Det er en praktisk indretning af
demokratiet, for vi kan jo ikke alle sidde i en rundkreds og diskutere alting.
Ligesom der er ganske mange emner i indretningen af et samfund, som kræver et
bredere syn end blot det, der lige præcis ville gøre min personlige hverdag
lettere.
Digitalisering kan styrke diskussionen
Omvendt giver digitalisering mulighed for
at ændre på processer og arbejdsgange, som hidtil har været begrænset af blandt
andet fysisk afstand, kommunikationsmuligheder og lignende. Dermed er der gode
muligheder for at udvikle og styrke selve demokratiets kerne: diskussion mellem
borgerne som leder til beslutninger.
Forudsætningen for den diskussion er
indsigt og viden – ikke bare om overordnede emner men i mange tilfælde om en
eller flere detaljer i en sag. Det vil sige, at alle borgere skal have reel
mulighed for at skaffe sig den indsigt og viden om detaljer i sager, der sætter
dem i stand til at deltage i diskussionen som leder til beslutninger – hvad
enten beslutningen handler om huller i hovedgaden, nedskæringer i folkeskolen
eller udsendelse af soldater.
Mere end 10 med digitalisering
I mere end 10 år har der været fart på
digitaliseringen i den offentlige forvaltning. Først er papirdokumenter blevet
erstattet af digitale og historiske dokumenter digitaliseret.
Nu er vi i
gang med digitaliseringen af de arbejdsprocesser, som dokumenterne og deres
indhold bliver brugt i. Selvbetjening via internettet er den klassiske
digitaliseringshistorie, men den bliver nu suppleret af historier om papirløsemøder og ministre, der helt har droppet stakkene af papir til fordel for egentligsagsbehandling på en iPad.
Det kan lade sig gøre fordi, data nu er
organiseret, så de i princippet kan identificeres, udstilles og bruges i snart
sagt alle tænkelige sammenhænge. I den ultimative digitalisering kan
offentlighedslovens aktindsigts begreb blive et opslagsværk, der skaffer
borgerne den nødvendige viden og indsigt – i realtid.
Derfor bliver Offentlighedsloven en hjørnesten i digitaliseringen af
demokratiet, fordi der i modsætning til den oprindelige offentlighedslov fra
1985 nu direkte i loven står, ”at Myndigheder m.v., der er omfattet af loven,
skal sørge for, at det i stk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt
omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger.”
Samtidig er lovens formål nu også blevet
defineret: ”Loven har til formål at sikre åbenhed hos myndigheder m.v. med
henblik på navnlig at understøtte
1) informations- og ytringsfriheden,
2) borgernes deltagelse i demokratiet,
3) offentlighedens kontrol med den
offentlige forvaltning,
4) mediernes formidling af informationer
til offentligheden og
5) tilliden til den offentlige forvaltning.”
Der er nærmest ingen undskyldning for at
udvikle og styrke den demokratiske proces.
Se klummen i Computerworlds opsætning:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar