Sidste udkald for d-landet Danmark?

Nu fyrer Digitaliseringsstyrelsen op under arbejdet med den næste digitaliseringsstrategi for Danmark. Det bliver sidste udkald, hvis Danmark skal udnytte det digitale forspring og høste de første gevinster som d-land.

I denne uge - tirsdag den 25. november står finansminister Bjarne Corydon (S) på scenen, når Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med IT-Branchen sparker arbejdet med en ny digitaliseringsstrategi i gang ved en såkaldt kickoff-event.

Den eksisterende digitaliseringsstrategi har siden 2012 blandt andet givet os digital kommunikation med det offentlige, udstilling af offentlige grunddata, som kan bruges af virksomheder til nye digitale services, og et mere solidt fundament under informationsteknologien i folkeskolerne.

Det er positive takter i et land, som ganske vist ikke længere ligger som nummer et i nogle af de internationale undersøgelser, hvor vi tidligere brillerede helt i toppen. Men det er først og fremmest fordi andre af verdens lande også når det høje niveau, hvor Danmark har befundet sig i årevis.

Ærindet med denne klumme er da heller ikke en evaluering af den eksisterende digitaliseringsstrategi; det bliver der masser af lejligheder til det næste år. Men derimod at hejse et advarselsflag for at understrege vigtigheden af at tænke anderledes i det arbejde der skal munde ud i Danmarks digitaliseringsstrategi for 2016 til 2020.

Skal vi være et d-land?

Den kommende digitaliseringsstrategi kan meget vel være sidste udkald for d-landet Danmark; altså hvis målet med at flytte landet fra at være et i-land til et gennemdigitaliseret d-land er, at Danmarks mangeårige arbejde med og investering af skattekroner i digitalisering skal resultere i nogle klare fordele. Fordele i form af at være et digitalt samfund, hvor både produktion, forretning og velfærd er understøttet af intelligente it-løsninger, som sikrer den rette hastighed i innovationen og dermed både bruttonationalproduktet og bruttonationallykken.

Den udvikling er afgørende, hvis Danmark i de kommende generationer ikke skal hensygne på et Europæisk kontinent som sakker stadig længere bagud – både når det gælder ideer, kultur og dermed også økonomi. Hvis vi beholder it-brillerne på, så er analytikerne hos både Gartner og IDC enige om, at dagsordenen i det teknologiske paradigmeskifte, som er i gang sættes af de lande, der driver den globale økonomiske udvikling – altså typisk lande i Asien, Sydamerika og Afrika. 

  

Der er med andre ord ikke megen hjælp at hente fra de store globale it-koncerners udviklingsafdelinger. Deres udvikling er målrettet nye markeder, fordi det er her salget er.

Hænderne op af lommen

Så vi må selv have hænderne op af lommen – og det er her Digitaliseringsstrategien kommer ind i billedet og Bjarne Corydon på scencen i kickoff-eventen i morgen tirsdag den 25.11.14.

Danmark har gennem en række digitaliseringsstrategier og ikke mindst et arbejde drevet af ildsjæle i den offentlige forvaltning de sidste 25 år sikret et meget højt digitaliseringsniveau i den offentlige sektor.

Danske virksomheder er også godt med i digitaliseringen, men mere på niveau med erhvervslivet i de lande vi normalt sammenligner os med, selvom vi danskere som udgangspunkt er mere it-parate brugere. Men det billede ændrer sig dog også hurtigt med de genrationer af digital indfødte, som nu indtager arbejdspladser over hele verden.

Strategien skal have to hovedpunkter

Derfor skal digitaliseringsstrategien i min optik have to hovedpunkter:

• Digtial ledelse
• National IT-infrastruktur

Arbejdet med at udvikle og implementere digital ledelse i alle hjørner af vores samfunds organisationer og virksomheder er et fælles nationale projekt, som er afgørende for, at løfte digitaliseringsarbejdet fra effektivisering til innovation. Og her spiller finansministeren, som jo også er politisk chef for Digitaliseringsstyrelsen en afgørende rolle.

Der bliver allerede brugt meget tid på at tænke ledelse og digitalisering i det skattefinansierede universitetsunivers – og der skal bruges mere tid og flere penge. Så tankerne bliver til den digitale ledelse, der sikrer, at vi udnytter investeringerne i digitalisering og de it-parate brugere helt fra yngste medarbejder i supermarkedet  til finansministeren og hans chef.

Den nationale infrastruktur; en "no brainer". Men mangler du inspiration, så læs eventuelt Danske teleinvesteringer styrtdykker fra Berlingske i sidste uge.

Det er nu helt afgørende, at vi indrette os politiske og administrativt  på en måde der anerkender den digitale infrastruktur som en national infrastruktur på linje med veje, jernbaner og energi. Uden et aktivt tilvalg og en politik der sikrer optimal it-infrastruktur, så er der også lige meget med digital ledelse.

Denne klumme blev trykt i Computerwold fredag 21. november 2014