Teknologien skaber velfærd og bekvemmelighed for milliarder, som aldrig
bliver registreret. Og investeringsniveauet ser ud til at flade ud, men dækker
måske blot over vild prisudvikling.
Forleden var jeg til en rundbordsdiskussion på den danske
ambassade i Berlin. 20 tyske topembedsmænd og politikere diskuterede danske
erfaringer med digitalisering generelt og digitalisering af sagsbehandlingen i
centraladministrationen i særdeleshed.
Det var et elegant, effektivt og udbytterigt eksportarrangement, hvor både handels- og
udviklingsminister Mogens Jensen (S) og Danmarks ambassadør i Tyskland Per
Poulsen-Hansen talte og delte ud af personlige erfaringer med digitaliseringen
af sagsbehandlingen. Et arrangement, der skaber de rigtige kontakter, når det
handler om at fremme eksporten af dansk software.
Det danske it-erhverv omsætter ifølge IT-Branchen og Dansk Erhverv for 189,6 milliarder kroner om
året. Knapt 45 milliarder kroner stammer fra eksport af især software og
it-service. Og mulighederne for vækst i eksporten står højt på både politikere
og branchefolks ønskeliste; senest har regeringens IKT-Vækstteam blandt andet
anbefalet "Offentlige indkøb, der også fremmer eksportpotentialet."
Alt i skønneste (samfunds)orden?
Alt sammen i den skønneste (samfunds)orden. Sådan som vi
lærer i vores uddannelse, at vi bedst bygger samfundsøkonomi. Og så er der alligevel en troldsplint, som
synes at vokse sig større og større selv sådan en solrig efterårsdag i en
hektisk, effektiv og uordentlig metropol som Berlin.
For lige nu er der et voldsomt skifte i gang i vores
anvendelse af informationsteknologi, som drevet af cloud computing, mobile
løsninger, big data og social teknologi ændrer vores teknologianvendelse og it-branchen. Jeg kravler gerne helt op i elfenbenstårnet og
råber paradigmeskifte – højt og længe.
Men den snublende logiske konsekvens af sådan et
paradigmeskifte, må også være forandringer og måske endda pres på det, der lige
nu er god latin andre steder i vores samfund; for eksempel økonomisk tænkning.
Værdier som ikke kan regnes med
Erik Brynjolfsson, der er direktør for MIT Center for
Digital Business og i min optik en af de største samfundstænkere lige nu, har
sammen med direktør-kollegaen Andrew McAfee regnet sig frem til, at informationsteknologien
årligt skaber værdi for mere en 300 milliarder dollars, som ikke kan regnes med
i traditionelle BNP-udregninger. For eksemplets skyld er hverken beløbets
størrelse eller de præcise beregningsmetoder særligt interessante.
Det
interessante er det fænomen, som de to digitale tænkere beskriver, nemlig at
der er en voksende kløft mellem vores traditionelle måder at beskrive økonomi
på og den værdi, som teknologien reelt skaber.
Den 3. september skrev Andrew McAfee et indlæg på sin blog, der tager fat på, hvorfor det ser ud
som om, at investeringerne i it flader ud, mens digitaliseringsbølgen
tilsyneladende vokser og vokser. Og
svaret finder han netop i, at paradigmeskiftets ingredienser som for eksempel
cloud, software as a service og open source har presset priserne på software så
langt ned, at effekterne af investering i software er så meget større end
tidligere.
Vi får med andre ord så dramatisk meget mere for vores investering
i software, at vi kan holde investeringsniveauet fladt eller endda skære ned.
Tilbage til Berlin
Tilbage til mødebordet i Berlin. For hvad har de vilde
digitale tænkere at gøre med vores nationale indsats for at øge eksporten af
software og service? Ingenting og alting.
Vi skal fortsætte med alle fremstød for at sælge meget mere
software og service i fremtiden. Det er nødvendigt for at være succesfulde
softwarevirksomheder og it-branche.
Men vi kommer til at revidere vores opfattelse af
værdiskabelsen i samfundet, for vi er godt på vej mod bøvl i regnskabet, hvis
vi ikke tænker ud af boksen og tager højde for de reelle værdier i velfærd og
bekvemmelighed som digitaliseringen skaber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar