Lad os få en digitaliseringsminister

Hvis jeg var statsminister, så ville jeg bruge anbefalingerne fra mit eget IKT-vækstteam som platform for projekt Danmark som d-land. Selvom jeg endnu kun har læst anbefalingerne i et resume skrevet af Berlingskes Thomas Breinstrup, så favner de vidt nok til at tjene som første trædesten i oprettelsen af et digitaliseringsministerium.

Digitaliseringsministeriets to hovedopgaver skal være:

• at fjerne barriererne for digitalisering i eksisterende og ny lovgivning.
• at sikre samarbejde på kryds og tværs mellem interessenter om digitalisering.

Begge opgaver er afgørende for at høste gevinsterne af de store investeringer i it og ikke mindst udnytte den parathed til at bruge teknologien, som eksisterer i Danmark.

Det er en kæmpeopgave, fordi en stor del af fundamentet under vores samfund naturligvis ikke er tænkt digitalt. Ved at gøre  nye samarbejder på kryds og tværs i samfundet til en drivkraft i digitaliseringen får vi hurtigere identificeret barriererne for digitalisering og dermed mulighed for at fjerne dem og naturligvis skabe nyt; udvikle Danmark.

Digitaliseringsministeren skal også være det politiske fyrtårn, der sikrer den kulturelle forankring af d-landet. Hvis statsministeren sætter i gang i dag, så er en ti-årig horisont realistisk for transformationen af Danmark til et d-land

På det årlige globale topledermøde i Davos, taler verdens ledere igen om, hvordan digitalisering ændrer verden. I Danmark kan vi gøre noget ved det.

Læs mere:
Berlingske: Nu skal stikket sættes i til det digitale Danmark

Berlingske: Ti anbefalinger fra IKT-vækstteamet

Danmark 3.0: Hjemmeside

World Economic Forum 2014: The New Digital Context

Klar til opgør med en syg mail-kultur?

Social teknologi rummer kimen til ny måder at samarbejde og kommunikere på. Måder der kan gøre op med eksisterende mail-kulturer, men også risikoen for at skabe nye stressfremkaldende arbejdskulturer.

Ordet social defineres ofte som levende organismers samkvem med hinanden. Derfor dækker ordet godt, når det sættes sammen med teknologi i en beskrivelse af de applikationer og services, der udnytter vores udbredte online tilstedeværelse som basis for kommunikation.

For social teknologi handler om digttalt samkvem og muligheden for at samarbejde, dele viden og kommunikere i realtid. Det sidste er afgørende; for skruet rigtigt sammen vil et socialt netværk virke som om, alle kolleger, leverandører, kunder; ja i princippet alle ens relationer sad i stolen lige overfor, så man blot skal kigge op og tale - eller i et socialt netværk taste på pc-en eller tale i mikrofonen og kigge i kameraet.

Dokumenter kan udveksles og redigeres i samarbejde. Hvis ikke man lige er i direkte samkvem med nogen, så kan beskeder med dokumenter slåes op på digitale opslagstavler for store og små grupper.

Facebook- og LinkedIn-kultur en fordel

Mulighederne synes uendelige i de sociale teknologiers univers. Og set fra et arbejdsgiversynspunkt er det en stor fordel, at de fleste medarbejdere allerede er vant til arbejdsformen fra Facebook, LinkedIn og lignende sociale netværk; ligesom de generationer af nye unge medarbejdere som fra nu af kommer på arbejdsmarkedet kommer med en klar forventning om, at social teknologi er til rådighed, hvis de skal udføre deres arbejde.

Sociale netværk i virksomheder rummer også kimen til opgør med en syg mail-kultur, som for mange er blevet et resultat af anvendelsen af en af internettets absolut største succeshistorier: e-mailen. Den elektroniske postbesked, som gør det muligt for os at sende beskeder og dokumenter til hinanden, og som kan besvares, når modtageren er på og har tid.

Men for mange mennesker er mængden af daglige mails eksploderet og blevet en diktatorisk kraft i arbejdslivet, fordi afsenderne ofte har forventninger om at få svar på få timer, men mest fordi mængden af mails, som man modtager som sekundær eller tertiær modtagere såkaldt cc eller bcc i mange organisationer er vokset uhæmmet. På den måde er indbakken for mange blevet en uoverskuelig opgaveliste, som er kilde til voksende utilfredshed og stress.

Sociale netværk i virksomheder rummer kimen til et opgør med denne syge e-mail kultur. I nogle virksomheder taler man om helt at afskaffe mailen og kun bruge det sociale netværk, så man kan se om en modtager er tilstede og starte en dialog - uanset om det så er tale, video, skrift eller det hele på en gang.

Sociale medier rummer også kimen til stress

Men de sociale teknologier rummer i lige så høj grad kimen til nye stressfremkaldende arbejdsmetoder, hvis virksomhedens sociale netværk ikke er forankret i virksomhedens processer og i øvrigt båret frem af topledelsen. Skraldet helt fri af smarte begreber er de sociale teknologier et kæmpe stort kommunikations tagselvbord. Det kan virksomheden udnytte til at skabe en ny sammenhæng i organisationen. Men det kræver et stykke strategisk arbejde, som vi endnu kun har set begyndelsen af.

I IDC ser vi de sociale teknologier som det mindst modne af de fire store teknologiområder - cloud, big data, mobile og social buisiness - der lige nu radikalt forandrer vores teknologianvendelse og teknologiinvesteringer. I den årlige CIO-undersøgelse i Norden kan vi se, at det kun 23 procent af de nordiske virksomheder, der har investeret i interne sociale netværk  i virksomheden, mens 62 procent lader medarbejderne bruge Facebook.

Se klummen i CW-opsætning:

Er du klar til opgør med en syg mailkultur?