Søg i denne blog

27.3.18

Så brast databoblen endelig: Lad os så få ryddet op


Således endte vores blåøjede omgang med personlige data; forhåbentlig: Den fortsatte udvikling i sagen om misbrug af data fra Facebook-konti til analysearbejde og påvirkning af demokratiske processer samt valg i Storbritannien og USA kan blive et vendepunkt, hvis vi indser og handler på, at håndtering af data handler om moral og at de etiske valg har store konsekvenser. Med hjælp fra Etisk Råd og Brian Mikkelsens dataetik-eksperter kan vi kommen videre:

Så eksploderede boblen af god vilje og håb om, at Facebook og Mark Zuckerberg kunne styre vores blåøjede omgang med personlige data. Alvoren understreges af de fortsatte beskrivelser af centrale amerikanske og britiske magthaveres finansiering og design af Cambridge Analyticas misbrug af data fra millioner af Facebook-konti til at påvirkning af demokratiske processer.

Følg udviklingen og få baggrunden her hos The Guardian, som efter min mening har haft den bedste dækning af udviklingen til nu.

Det bliver svært at placere skylden for vores beruselse i at fylde Facebook og alle mulige andre digitale services' datacentre med vores personlige data. Vi har fået masser af værdi i form af vedligeholdelse af sociale kontakter, adgang til nyheder og indsigt i samfundet, viden om vores fysiske aktiviteter og almene sundhed samt i den mere kuriøse afdeling underholdning i form af at vide for eksempel, hvilken karakter i Badehotellet vi er.

Vi vidste det jo godt

Men de seneste år har vi også godt været klar over, at den blåøjede omgang med personlige data ikke var bæredygtig. Men præcis, hvad truslen er, har været svært at sætte fingeren på. Med afsløringerne af de ultrakonservative kræfters udnyttelse af vores naivitet i The Cambridge Analytica Files har vi fået syn for sagen. Og jeg er sikker på, at der ligger lignende afsløringer fra andre politiske og kommercielle vinkler og venter lige under overfladen.

Så lad os bruge lejligheden til at få ryddet op. De amerikanske politikere er de eneste, der lige nu kan give Facebook et rap over nallerne, fordi selskabet allerede i 2015 skulle være kommet frem med den viden, der eksisterede om misbruget. Vi skal til gengæld bruge databoblens endeligt til at handle.

Selv hvis vi sletter vores konti og forlader Facebook ligger der stadig profiler og data, som uden tvivl kan bruges med ond vilje til alle mulige aktiviteter. Så vi kunne jo starte med IKKE at bruge Facebook en måned fra 1. april, bare for at ryste træet. Samtidig så kan vi jo alle få ryddet op på kontoen: Gennemgå likes og venner, så vi få gennemtænkt samt slettet - kærligt men målrettet.

Fut under ministerens dataetik-eksperter

Nationalt har erhvervsminister Brian Mikkelsen lige inden databoblen brast etableret en ekspertgruppe om dataetik:

"De skal blandt andet se på, hvordan danske virksomheder kan gøre ansvarlig dataanvendelse til en konkurrencefordel. Det sker som led i regeringens strategi for Danmarks digitale vækst."

I lyset af de seneste afsløringer om Cambridge Analytica Files bør denne ekspertgruppe få noget fut på og lige lægge spørgsmålet om konkurrencefordele på hylden et øjeblik. De kan starte med at læse chefredaktør Lisbeth Knudsens leder i Mandag Morgen: "Det er tid til et Dataetisk Råd".
Titlen i sig selv siger, hvad der skal ske. Men læs artiklen, den sammenfatter på forbilledlig vis problemstillingen gennem spørgsmålet:

"Vi har data til overflod i vores digitale samfund. Men hvem ejer dem, og hvordan skal de bruges?"

Personlige data skal være ukrænkelige

I min optik tilhører personlige data, det enkelte menneske; og ejendomsretten til disse personlige data skal aldrig kunne overgives eller sælges; hvorimod retten til anvendelse skal kunne sælges, overgives og trækkes tilbage på fair vilkår.

Der ligger en politisk opgave i at gøre vores personlige data ukrænkelige som vores ejendom og ytringer er det. Først da vil vi få den etiske diskussion om data, som er nødvendig både for at skabe digital sikkerhed for det enkelte menneske og et velfungerende marked for anvendelse af data.

Etisk Råd bakke op om Dataetisk Råd

Gorm Greisen og Bolette Marie Kjær Jørgensen, der er henholdsvis formand og næstformand for Det Etiske Råd bakker i en kommentar hos Mandag Morgen op om Lisbeth Knudsens forslag om et Dataetisk Råd. Så lad os komme videre i den retning, formanden og næstformanden for Det Etiske Råd skriver blandt andet:

"Etisk Råd kan beskæftige sig med det, der falder indenfor sundhedsvæsnet som er Rådets mandatområde, og vi stiller os gerne til rådighed for en dialog der omfatter andre områder."

Da det Etiske Råd blev skabt i 1987, var det som en reaktion på noget af det vildeste man kunne forestille sig mennesket kunne finde på: Reagensglasbørn. Det første reagensglasbarn blev til i 1984 og "debatten om reagensglasmetoden førte til oprettelsen af et etisk råd til rådgivning af Folketinget og offentlige myndigheder, og til at understøtte en offentlig debat i befolkningen om forskningens muligheder på sundhedsområdet med nye bio- og genteknologier.

I forbindelse med Rådets etablering blev også Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd oprettet.

I 2004 blev Rådets arbejdsområde udvidet til også at omfatte den bio- og genteknologiske udvikling inden for natur, miljø og fødevarer."

Infrastruktur for moraldebat

Vi har altså i kernen af vores demokrati en infrastruktur til at facilitere moraldebat – med lovgivning, Folketingsudvalg og det hele.


  • Hvis der bliver arbejdet med en revision her, så vi etablerer en lov om De Etiske Råd
  • og den nuværende "Lov om Det Etiske Råd" ord for ord bliver til "Lov om Det Bio- og Sundhedsetiske Råd".
  • Så er der plads til en tredje lov om "Det Dataetiske Råd"

Loven om "De Etiske Råd" skal naturligvis give rammerne for, hvordan disse uafhængige etiske råd skal arbejde med input fra såvel eksperter som lægfolk i rådgivningen af og diskussionen med beslutningstagere både de valgte og borgerne.

Dataetik bliver heller ikke det sidste emne

For hverken diskussionen om genteknologi, eller datahåndtering bliver de sidste etiske og filosofiske emner, som radikalt kan ændre menneskehedens udvikling og planetens historie. I hele træskolængder har der været liv på jorden i 4,5 milliarder år. Mennesket har været en del af den fest i blot 10 millioner år.

Alligevel er der lige nu en diskussion i gang i International Union of Geological Sciences, som skal fastslå, hvorvidt en ny geologisk tidsalder initieret af menneskets bedrifter – Anthropocene – skal dateres til starten af landbrugssamfundet for 12.000 til 15.000 år siden eller til Projekt Trinity – testen af verdens første atombombe 16. juli 1945.

I sig selv et interessant spørgsmål om, det er menneskets evne til
at udvikle teknologier, som kunne skalere fødevareproduktionen og dermed menneskehedens overlevelse i overlegent antal, eller evnen til at smadrer det hele, der definerer den geologiske periode, hvor mennesket bedrifter kan måles på planetens fysik. Som det altså videnskabeligt er bevist, at man kan, selvom de geologiske skift normalt måles i millioner af år.

Mennesket er en særdeles agil livsform på planeten. Og i den rigeste del af verden er det vores pligt at bruge den mulighed vi har for at træffe moralske valg og debattere beslutningerne i etiske diskussioner.   

24.12.17

Jeg ønsker mig åndelig rørlighed



Åndelig rørlighed er forudsætningen for, at vi som mennesker kan forandre. Og vi skal forandre; nu og i al evighed. Defor vil jeg heller ikke være i øjenhøjde med dem, der skal lede landet. Jeg vil se op til dem! Jeg vil have, at de skal rage op i mængden og være klogere og mere visionære end jeg selv og gennemsnittet.

I "artikelbunken"  lå dette interessante interview med Kim Brinckmann, som er vicedirektør for forskning og innovation på Københavns Universitet:

B.dk 04.12.17
 Jeg helt enig i argumentet:

..."jeg vil ikke være i øjenhøjde med dem, der skal lede landet. Jeg vil se op til dem! Jeg vil have, at de skal rage op i mængden og være klogere og mere visionære end jeg selv og gennemsnittet. I dag er det modsatte tilfældet: Hver gang, en politiker skal forklare noget, der rummer et ord med halvlangt lixtal, stopper han op og siger »undskyld, men nu bliver det lige en smule teknisk.« Det er ikke bare en nedvurdering af os, der lytter med. Det er fordummende for den politiske debat."

Vi skal være nysgerrige og videbegærlige for at sikre den åndelige rørlighed som er forudsætningen for den beslutningskraft, som vi er forpligtigede til at udvise som borgere i et markedsdrevet velfærdsdemokrati.

Det er vores eget ansvar: Ikke politikernes, ikke embedsmændendes, ikke virksomhedsledernes, ikke mediernes, ikke skolernes ... men vores egen evne til at udnytte friheden, velfærden og teknologien til at tage et tigerspring.

Hvorfor skal vi tage et tigerspring? Fordi vi har midlerne, evnerne og teknologierne til at skabe samfund, organisationer og virksomheder der gør det muligt ikke bare at overleve på men udvikle livet på planeten. 

To do listen findes her:





24.10.17

Digitalisering er midlet ikke målet

Digitaliseringens paradokser: Når det værste, du kan gøre, er at bruge din sunde fornuft. Så har vi fået den største frihed og et ligeså stort ansvar. Det handler om lederskab – personligt og i organisationer, virksomheder og samfund. Designtænkning og -ledelse er gode værktøjer.




Kernen i den digitale transformation er ikke de digitale teknologier, men vores beslutninger om at anvende dem og valg af måder at anvende dem på. Derfor skal vi undgå at bruge den sunde fornuft, der får os til at tænke konventionelt og male indenfor rammerne.

Det er i modet til at ændre retning og prøve noget nyt, forandringen og dermed udviklingen ligger. Og sådan har det altid været! Så digital transformation er vel bare buzz og gammel vin på nye flasker?

Nej; for hvor det hidtil har taget måneder eller år at finde ud af, om forandringerne i kølvandet på de modige beslutninger faktisk gav gode resultater og skabte værdi – uanset hvordan værdien måles. Så kan vi nu anvende data tæt på realtid til at understøtte de modige beslutninger og efter timer, dage eller uger se konturerne af den værdi som forandringen skaber.

Realtid er omdrejningspunktet


Når vi kan producere data i uanede mængder og indsamle data, transportere data, bearbejde data og analysere samt anvende data meget tæt på realtid. Så kan vi tillade os at fejle hurtigt fordi vi kan korrigere og træffe en ny beslutning. På den måde er vi godt på vej til at nå et mål uden at styre entydigt efter det og dermed håndtere planlægningens paradoks: ”Det er vigtigt at have et mål, som man ikke skal styre efter”.

Planlægningens paradoks er et af de fem paradokser i bogen ”Digitaliseringens paradokser – 12 virksomheders erfaringer med hastige forandringer” hvor Søren Schultz Hansen og jeg selv har arbejdet med de forandringer og den dynamik, som direkte eller indirekte er fulgt i kølvandet på digital transformation i 12 organisationer.

Kolding Kommune er en af virksomhederne i bogen. Den østjyske kommune har siden 2012 haft en vision om at bruge designtænkning i arbejdet med at lede og udvikle kommunen. Når store it-virksomheder som SAP og IBM åbner innovationscentre, så er innovationsarbejdet gennemsyret af designtænkningens ideer.

Hvad er designtænkning og -ledelse?


”Designtænkningen er et sæt af redskaber og en metodisk anvendelse af prototyper og høj fejltolerance til at inddrage brugerne i løsningerne, hvad enten det er politik, processer konkrete produkter. Designledelse indgår også direkte i Kolding Kommunes ledelsesgrundlag, hvor en af grundideerne, om empati med brugerne beskrives: ”Det er i mødet med andre, at vi bliver klogere og får gode ideer. Den gode interaktion indebærer, at vi er nysgerrige og dyrker den sociale kontakt.” Det samme gør høj fejltolerance, står der i kommunes ledelsesgrundlag: ”Mod – forstået som risikovillighed, at prøve noget andet, at indrømme og lære af sine fejl – bliver herved værende værdier for ledelse.”

Undgå sund fornuft og håndter data i realtid


Designtænkning og -ledelse er værktøjer der udfordrer konventionel tænkning og bliver et alternativ til forudsigelser og forventninger; gør det muligt at undgå den sunde fornuft. Designtænkning og -ledelse er også værktøjer der gør det muligt at operationalisere de hastige beslutninger som anvendelse af data i realtid giver.

Alle organisationer har et ansvar for at investere og arbejde med den digitalisering som skaber en digital infrastruktur, der gør det muligt at udnytte data i realtid. Og alle organisationer har et ansvar for at arbejde med de værktøjer og det lederskab, der gør det muligt at realisere værdien af investeringerne: Frihed - i form af produktivitet og innovation – både på det personlige, organisatoriske og samfundsmæssige plan.

4.7.17

Ditaliseringens paradokser: Disruption i virkeligheden

Der er brug for at fokusere på processer og effekter af den digitale transformation: Vores nye bog beskriver digitaliseringens paradokser gennem 12 danske lederes erfaringer med hastige forandringer af produktion, organisation og ledelse.



Første halvår af 2017 blev både et dansk opgør med disruption-diskussionens mest brugte eksempel: Uber, men også introduktionen af statsministerens partnerskab for Danmarks fremtid: Disruptionrådet. Gode billeder på, at tyngdeloven og den politiske virkelighed stadig gælder, selvom man har ny teknologi og nye forretningsmodeller som grundlag, men også at diskussionen og udfordringer på arbejdsarbejdet og udviklingen af vores velfærdsdemokrati er reel og nu er en del af den politiske dagsorden.

Men et sted mellem de to yderpunkter:
  • Forventningen om en global samfundsrevolution og stor velstand drevet af teknologisk disruption.
  • Frygten for, at den samme disruption fører til massearbejdsløshed og armod for store grupper af mennesker.

Et sted derimellem har den digitale transformation været i gang længe i virksomheder og offentlige organisationer. Der bliver investeret i nye teknologer som cloudløsninger, analytics/bigdata, mobilitet og samarbejdsteknologier; Internet of Things bliver til virkelighed – ikke som del af en stor forkromet masterplan, men fordi alle virksomheder og organisationer skal udvikle sig for at forblive relevante i den globale konkurrence.

Teknologien giver mulighed for helt nye processer
De teknologiske muligheder gør det til gengæld muligt at forandre processer i et omfang og med en hastighed, som det aldrig har været muligt før. Det er den hverdags-disruption, som Søren Schultz Hansen, der er selvstændig erhvervsforsker og jeg selv satte os for at få et indblik i for halvandet år siden. Siden har vi besøgt og talt med topfolk hos:

B&O PLAY, MobilePay, McDonald’s, EY, Galecto Biotech, Kanda, Thürmer Tools, VOLA, Region Hovedstaden, Kolding Kommune, Aalborg Kommune og Statsforvaltningen. Det blev til de 12 cases, som er fundamentet i bogen DigitaliseringensParadokser, der udkommer på DjøfForlag den 29. august.

Søren Schultz Hansen har i sin private forskningsvirksomhed Aargang 2012 studeret den første ægte generation af digitale indfødte, som blev 18 i 2012 og beskrevet resultaterne i bøgerne Aargang 2012 samt DigitaleIndfødte på Job. Og netop de digitale indfødtes entre på arbejdsmarkedet og direktionskontorerne er en vigtig faktor i den hverdags-disruption som forandrer dansk erhvervsliv lige nu.
Selv har jeg tæt på 25 års erfaring med at iagttagere, beskrive og rådgive om informationsteknologi og digitalisering. Som Research Director hos IDC Nordic arbejder jeg tæt på netop det, vi kalder 3. platforms teknologier og de innovationsacceleratorer, som kunstig intelligens, 3D print, Internet of Things samt virtual og augmented reality, som også direkte og indirekte er drivkræfter i bogens eksempler.


Digitaliseringens paradokser
Så det er selvfølgelig tilgængelige teknologier og nye generationer af medarbejder, som er digitalt indfødte og stiller nye krav, der gør det muligt at flytte IT fra at være projekter til at være en proces, som altid skal være på plads ligesom finansiering og bemanding. Men i mødet mellem en gammel, industriel verden og en ny, digital virkelighed opstår nogle paradokser. I bogen kalder vi dem digitaliseringens fem paradokser:
  • Planlægningens paradoks:
    Det er vigtigt at have et mål … som du ikke skal styre efter.
  • Produktets paradoks:
    Hvis produktet er færdigt, er det forkert.
  • Specialiseringens paradoks:
    Vi har mere brug for specialiserede kompetencer end nogensinde … vi ved bare ikke hvilke.
  • Loyalitetens paradoks:
    For at skabe loyalitet, skal du ikke forsøge at fastholde.
  • Fornuftens paradoks
    Det værste du kan gøre, er at bruge din sunde fornuft.

Paradokserne er synlige i alle bogens casehistorier og er rammen for vores beskrivelse af den digitale verdens ledelsesudfordringer og løsninger. Netop ledelsesudfordringerne og løsninger bliver i det videre arbejde med digital transformation og konsekvenserne af disruption – både i Partnerskabet for Danmarks Fremtid og i samarbejdsudvalg i virksomheder og organisationer over alt i erhvervslivet.

12.10.16

Finans-it blomstrer i Norden; men Silicon Valley bliver vi ikke

Nordens Fintech-organisationer skal tænke nyt, hvis den blomstrende udvikling af finans-it skal nå længere end Norden eller som rene opkøb. Nok findes de digitale ideer i Norden, men vi mangler et globalt finanscenter. Nye forretningsnetværk er en del af løsningen.



Nyhedsbrevet #fintech fra Financial Times bæres i denne uge af en artikel med overskriften ”Nordic flair flourishes again.” Den er er skrevet af Laura Noonan, der dækker investment banking for det globale business medie.

Hun er fascineret af, at den nordiske digitaliseringstradition, der allerede har sat global dagsorden med virksomheder som Nokia og Skype, nu ser ud til at blomstre igen med en ny digital art: Finans-it. Hun eksemplificerer med Danske Banks Mobile Pay og MobileLife samt Saxo Banks udviklingsarbejde.

Den første er Danske Banks mobile transaktionsapp, som ifølge hendes oplysninger anvendes af 70 procent danske voksne. Den anden vil digitalisere opgaven i forbindelse med handel af fast ejendom, så arbejdet med en handel nedbringes fra 820 minutter til 80 minutter. Saxo Bank fremhæves for udviklingsarbejdet med at effektivisere virksomheders transaktioner på tværs af grænser.

De 16 hottest fintech startups
Laura Noonan henviser blandt andet til artiklen ”The 16 hottest Nordic fintech startups,” fra Business Insider. Men den aktuelle vinkel er en rapport fra finanshuset Citi, der har haft analytikeren Ronit Ghose på fact finding i Norden.

Han siger til #fintech, at succes avler succes, så infrastruktur og forretningsmiljøet samt den digitale kultur er vigtig. Nyhedsbrevet illustreres af to grafiske illustrationer, som fortæller, at blot 2 ud af 10 i Norden ser filialen som den vigtigste kanal for bankforretning, mens de mest populære kanaler til bankforretning hos kunderne er web (67%), call center (48%), e-mail (41%) og mobilapp (37%).

Nordens styrker og svagheder for fintech
Uddannelsesniveauet og hele den offentlige digitaliseringsindsats trækker ifølge Ronit Ghose op, mens skattetryk og lovkrav til finanssektoren trækker ned, når det handler om at give underskoven af fintech i Norden en effektiv og bæredygtig vækstfremmer.

Norden mangler ifølge Ronit Ghose fra Citi den tiltrækningskraft som findes i London eller Silicon Valley. Og der når han ind til den virkelige udfordring for de organisationer, der arbejder på at udvikle og drive finans-it som for eksempel Copenhagen Fintech.

Bliver heller ikke Silicon Valley med fintech
Fintech vil heller ikke gøre, hverken København, Stockholm eller Oslo til Silicon Valley – ligesom hverken ERP, mobilteknologi eller spiludvikling har gjort det. Alene det faktum, at Norden ikke har globalt finanscenter, betyder at de helt store aktører ikke har et naturligt ærinde her.

Men det er heller ikke nødvendigt. Selvfølgelig skal Copenhagen Fintech kæmpe for, at Danmark producerer de bedst uddannede iværksættere, der med de bedste rammebetingelser kan starte virksomheder med finans-it i København eller i Spjald. Men her skal den traditionelle erhvervsudviklingstankegang stoppe.

Tænk nyt, tænk stort, tænk digitalt
Hjælp i stedet med at bryde den traditionelle vertikale tankegang i brancher – spræng værdikæderne og udnyt digitaliseringens muligheder for at skabe nye typer af forretningssamarbejder, der reelt løsriver sig fra vores sædvanlige opfattelse af tid og sted og udnytter digitaliseringens muligheder.

I forbindelse med produktionen af magasinet ”Vind Fremtiden – Det Intelligente Samfund” for Dansk Industri og Mandag Morgen, havde jeg fornøjelsen af at interviewe Philip Evans fra Boston Consulting. Han forestiller sig en udvikling, hvor der skal tænkes i nye typer af netværkslignende samarbejder mellem store og små virksomheder på tværs af, hvad vi i dag vil betragte som helt forskellige brancher:

”I stedet for at organisere erhvervslivet vertikalt i brancher, så skal forretningen organiseres horisontalt. I stedet for at fokusere på brancher og vertikaler, skal ledelsens strategiske arbejde løbende forbinde virksomheden med de relevante interessenter i netværket, uanset om det er i form af traditionelt køb og salg, partnerskaber eller andre samarbejder.”

25.9.16

Retningen er helt gal: Menneskesmugling og debat om danskhed


Alle alarmklokker ringer nu højt. Vi ser stadig flere symptomer på, at vi er på en helt gal retning i arbejdet med udviklingen af vores markedsdrevne demokrati. Der er kun en måde at stoppe flygtningestrømme og håndtere migration: Global forandring og udvikling. Tag FNs 17 Verdensmål alvorligt og brug de aktuelle 2025-forhandlinger som første skridt til for alvor at adskille økonomisk vækst og forbruget af ressourcer.



Danskere bliver nu dømt for menneskesmugling, fordi de valgte at hjælpe syriske flygtninge med et lift gennem Danmark fra den tyske til den svenske grænse. Forbrydelserne foregik i de septemberdage 2015, hvor landets ledelse (Hendes Majestæt Dronningens regering) ikke have leveret en løsning til at håndtere en massiv flygtningestrøm, som uhindret bevægede sig gennem EU. Derfor kunne denne samme regerings myndigheder (Politiet) ikke gøre noget seriøst.

Så selvom hjælpen til disse flygtninge er ulovlig fordi, det er myndighedernes opgave, så er det meget svært at se, hvorfor der ikke gives straffrihed af humanitære årsager. Min retsopfattelse krænkes af, at vi straffer mennesker, som hjælper andre mennesker, mens de rigtige menneskesmuglere, som sender flygtninge på livsfarlige rejser over Middelhavet og andre forfærdelige ruter, går fri.

DR: Overrasket og frusteret Zornig efter dom: Det er simpelthen så urimeligt

Samtidig ruller den evindelige debat om danskhed på en ny meget ubehagelig måde. Meningsdannere og politikere sår tvivl om politiske modstanderes danskhed, gennem et retorisk kneb om, at man ikke kender vedkommendes baggrund, ergo kan man ikke vide om de er danskere, har lavet noget med terrorister …. eller noget som helst andet fristes man til at skrive.

DR: Kulturminister om elevrådsformand: Jeg skal ikke vurdere, om han er dansk

Vi løser ingen problemer, med mere mistænkeliggørelse og had som fører til beslutninger og handlinger, der udelukker mennesker med en bestemt overbevisning. Strømmen af flygtninge vil stige, for hver krig der blusser op i resten af verden. Og migrationsbølgen vil vokse – for selvfølgelig vil mennesker forsøge at skabe en bedre fremtid for sig selv og deres nærmeste, der hvor mulighederne er.

Der er kun én løsning
Der er kun én løsning: Skab ordentlige forhold for langt flere mennesker i verden.

Det er ikke så svært, som det lyder eller naivt. Danmark har faktisk selv sagt ja til at gennemføre FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem til 2030. Det handler om at afskaffe fattigdom og fortstætte den positive spiral, som verden faktisk befinder sig i.

Udenrigsministeriet: Verdensmålene for bæredygtig udvikling

I mediedækningen af de igangværende forhandlinger om en 2025-plan for dansk økonomi lyder det som om, at verdens fremtid afhænger af, om der gennemføres topskattelettelser i Danmark eller ej. Men faktisk burde 2025-planen bruges som første officielle danske skridt mod at skille økonomisk vækst fra ressourceforbruget.

I sidste uge talte den amerikanske økonomiaktivist Jeremy Rifkin på en konference arrangeret af Dansk Erhverv. Jeremy Rifkin er optaget af at skabe en ny infrastruktur for mennesker, som fjerner den traditionelle sammenhæng mellem økonomisk vækst og vækst i ressoruceforbruget, når vi skal bygge samfund.

HuffPost: The Rise of the Internet of Things and the Race to a Zero Marginal Cost Society

Jeremy Rifkin mener faktisk, at vi har en god chance for at lykkes. Han ser tre tendenser som driver den udvikling:
  • Digitalisering og anvendelsen af informationsteknologi
  • Nye vedvarende energikilder som sol og vind.
  • Nye transportformer som selvkørende biler, der mindsker det samlede behov for biler.
”Danmark er førende både, når det gælde anvendelsen af informationsteknologi og nye energikilder (vind). Vi forventer, at i gør noget for bruge den position til at komme endnu længere i omstillingen.”

Vi har brug for en seriøs politisk debat, som ikke kun foregår mellem de seriøse politikere på Christiansborg men også i medierne og blandt danskerne.



18.8.16

Lars Seier Christensens fornemmelse for hardware

Den brede anvendelse af kvantecomputere ligger ifølge Gartner mere end ti år ude i fremtiden. Men det er i disse år og måske præcis i disse måneder, at årelangt dansk forskningsarbejde om at udnytte kvantefotonik bliver til hardware i form af en chip.



Computerworld bragte i denne uge 2016-udgaven af Gartners såkaldte Hype Cycle for emerging technologies eller nye teknologier. Analysehusets hype cycle-format udemærker sig ved på én gang at kunne illustrere, hvor en given teknologi befinder sig på buzz-word skalaen, og hvor langt samme teknologi er fra at blive anvendt bredt.

Kvantecomputere er en af de teknologier, som endnu er langt fra at blive et rigtigt buzz-word, og samtidig ifølge Gartner først vil blive anvendt bredt om mere end 10 år. Men ikke desto mindre er det en teknologi, som er helt afgørende for den teknologianvendelse, som ligger på den anden side af den fjerde industrielle revolution.

Sparrow Quantum
Det har Lars Seir Christensen tilsyneladende set. I starten af sommeren investerede han et tocifret millionbeløb i den nyetablerede danske virksomhed Sparrow Quantum, som er stiftet af forskere fra Niels Bohr instituttet.

Det kom der både et godt indslag ud af i DRs TVA – som kan ses på YouTube – og en god detaljeret artikel på Københavns Universitets nyhedssider Nyheder.ku.dk.

Selvom Lars Seier Christensen i indslaget på TVA understreger, at investeringen er endog meget risikofyldt, så er han heller ikke bange for at pege på det enorme potentiale for hele menneskeheden i kvantecomputere. Og han har fat i den lange ende.

Tekstbogseksemplet på udvikling
Et solidt årelangt dansk grundforskningsprojekt giver banebrydende resultater, der kan kommercialiseres og indgå i nye udviklingsprojekter. Uanset hvilke praktikaliteter og udfordringer, der er på skyggesiden af den historie, så er det tekstbogseksemplet på udvikling.

Knapt en måned tidligere præsenterede EU Kommissionen et forskningsprogram på 7,5 milliarder kroner til udvikling af nye teknologier inden for kvantecomputere. Quantum Flagship er et af EU-samarbejdets tre supersatsninger på teknologiforskning, der skal bringe kvanteteknologien ud af laboratorierne og ind i virksomhederne gennem samarbejde mellem europæiske forskere og virksomheder … et godt eksempel kunne være Sparrow Quantum.

Forventningen til kvantecomputere
Forventningen til kvantecomputerne er, at kunne sætte turbo på den i forvejen hurtige databehandling vi kender i dag samt lette opbevaring og transport af data til gavn for digitaliseringen. Men drivkraften i forskningen er nok reelt udsigten til at kunne løse en række ligninger, som det i dag er umuligt at finde løsninger på – og dermed få svar på en lang række spørgsmål i kemi og fysik til gavn for videnskaben.

Det er med andre ord grundlaget for den næste digitale infrastruktur, som forskningsgruppen Kvantefotonik på Niels Bohr Instituttet i København er i gang med at definere. De har gennem ti års møjsommelig grundforskning bogstavelig talt tæmmet lyset til en enkeltfotonkilde, så de kan begynde at udnytte fotonerne efter det såkaldte kvantemekaniske superpositionsprincip.

Partikler kan være to steder på én gang
Populært sagt betyder det, at kvantepartikler som fotoner kan være to forskellige steder på en gang. Derfor kan de bruges til at håndtere informationer i qubits, der både er 0 og 1 på en gang; hvor vi i dagens computere bruger transistorer, som håndterer informationer i bits, der er enten er 0 eller 1.

Søren Stobbe, der er lektor i kvantefotonik og administrerende direktør for Sparrow Quantum sagde i maj til Nyheder.ku.dk:

”Udviklingen af en pålidelig enkeltfotonkilde er et første skridt mod en fremtid, hvor fotonisk kvanteteknologi kan finde anvendelse indenfor for eksempel kvantesimulatorer, ubrydelig kryptering eller måske ovenikøbet et kvantebaseret internet. Vi håber i de kommende år at samarbejde med andre forskere om at udvikle løsninger baseret på fotonteknologi – løsninger som tilsammen kan revolutionere den måde, vi bruger informationsteknologi på.”

5.7.16

Når forandring bliver permanent og innovation en hverdagsopgave



Den digitale transformation er allerede godt i gang med grundlæggende at forandre forretning, organisationer og individer.

Sammen med min gode ven Søren Schultz Hansen er jeg i gang med en bog, der beskriver de første ledelseserfaringer med permanent forandring, hvor innovation er en hverdagsopgave.

Foreløbig har vi interviewet

  • Mette Hybschmann fra McDonald's Danmark,
  • Mark Wraa-Hansen fra Danske Bank, Mobile Pay,
  • Henrik Taudorf Lorensen fra Bang & Olufsen Play,
  • Johannes Aa. Saugbjerg, Peder Nygaard og Birthe Tofting fra Vola
  • Rasmus Kruse fra Statsforvaltningen.

Vi jagter henover sommeren flere gode cases, så skriv endelig, hvis du har et forslag. Bogen har stadig kun en arbejdstitel. Men den er med på Djøf Forlags liste over kommende titler.

22.6.16

Demokrexit

Det er tid at genbesøge rødderne: Hvad var det vi ville med demokrati og velfærd?



Briterne har udfordret Den Europæiske Union – uanset resultatet af folkeafstemningen. Der kommer ændringer af samarbejdet, hvad enten det britiske folk siger ja eller nej til at blive i EU.

Sent tirsdag aften i uge 25 2016 har jeg stadig budskabs-tømmermænd efter fire fantastiske folkemødedage på Bornholm. Tre generationer drog vi fra telt til telt i Allinges gader – lyttede til og snakkede om de emner, som er på samfundsdagsorden i disse måneder.

Det var fredeligt, roligt og næsten helt uden undertoner af de meget alvorlige udfordringer, som vores demokrati står overfor: I indlæggene Markedsdemokratiet forstyrres af digital gennemsigtighed og Vi har pligt til at gennemføre en demokratisk reform har jeg indenfor de sidste ni måneder beskrevet nogle af udfordringerne

En ny oplysningstid

Mens vi venter på resultatet af briternes beslutning kan vi passende bruge tiden til at overveje, hvad vi nu skal gøre. Lisbeth Knudsen, der er chefredaktør og direktør på Mandag Morgen advokerer for en ny oplysningstid:

”Vi må genopfinde demokratiet, så det kan håndtere globale udfordringer og grænseoverskridende dagsordener, og hvor politikerne ikke skjuler den virkelighed, som vi befinder os i. Til en situation, hvor vi kan bevare den danske sammenhængskraft og det tillidsbaserede samfund, vi har haft, så vi ikke ender i en afmagtskultur. Og til en situation, hvor vi må gentænke, hvordan medierne kan medvirke aktivt til en ny oplysningstid med vælgere, som bliver den hidtil bedst uddannede generation, og som gudskelov forventer at blive hørt.”

Første punkt på dagsordenen er i min optik at genbesøge samfundets rødder: Hvad er det egentlig vi vil med demokrati og velfærd?

Lyt til Keynes: Moralfilosoffen
Her kom en kommentar mig i hu; den er skrevet af lektor Michael Bøss, Aarhus Universitet og bragt i Berlingske 11. januar 2009 med titlen: Farvel til globaliseringen som vi kendte den.

”Og så foreslår Lord Skidelsky, at vi genopdager Keynes som den moralfilosof, han var, ud over at være økonom. Keynes vidste godt, at en grad af materiel velstand er en betingelse for det gode liv. Men han understregede, at når velstanden bevæger sig ud over en vis grænse, kan den blive moralsk korrumperende og få os til at glemme formålet med den: at skabe grundlag for det gode liv i harmoni med naturen og ens medmennesker.”

Den velstand vi skaber gennem udvikling og vækst er forudsætningen for, at vi kan orkestrere det gode liv ved hjælp af demokratiet. Og jo bedre vi er til at spille sammen i demokratiet, desto mere velstand skaber vi gennem udvikling og vækst i en opadgående global spiral.

Brexit vil være en svaghed i den spiral, som ultimativt kan udløse demokrexit, hvor orkesteret i bedste fald ikke skaber nok velstand og vækst, så den globale spiral kører nedad i stedt. Det samme vil et selvfedt og utæmmet EU. Det er samspillet lokalt, regionalt og globalt der er afgørende og det starter med, at du og jeg gider at diskutere og engagere os i den demokratiske proces.

9.6.16

Derfor skal kodning skal være en kulturteknik

IT-Branchen sætte kodning på skoleskemaet i samarbejde med Københavns Kommune og Vejle Kommune. Cool initiativ. Men vi skal tænke både bredt og dybt, når det gælder it og grunduddannelse.

En række it-virksomheder i brancheorganisationen IT-Branchen sikrer sammen med Københavns Kommune og Vejle Kommune, at der kommer kodning på skoleskemaet i nogle uger efter sommerferien. Forløbet er udviklet i samarbejdet med Styrelsen for IT- og Læring samt foreningen Coding Pirates.

Kodning skal være en kulturteknik - som matematik, mener Marianne Agerskov Møberg, viceskoleleder på Smidstrup-Skærup skole i Vejle. Det fortæller hun om på IT-Branchens Nyhedsmedie, hvor initiativet Coding Class er beskrevet nærmere:



”Vi skal ikke ende som en nation af superbrugere men være med til at skabe de digitale løsninger, der definerer fremtiden. Derfor skal vi gennem Coding Class ruste vores børn til at kunne forstå, tænke og skabe i en digital økonomi,” siger Anders Feddersen, adm. direktør i SAP Danmark.

Enig - tværtimod skal vi både være en nation af superbrugere og en nation med en førerposition i de fagligheder, som er nødvendige for at digitalisere – altså udvikle software og hardware samt konstruere, implementere og drive it-løsninger.

Det giver sig selv, at optimal udnyttelse af digitaliseringen kræver en nation af superbrugere, som kan og vil bruge digitale løsninger til at skabe udvikling. Samtidig skal vi sikre, at nok unge vælge de uddannelser, som giver dem egentlige digitale fagligheder.

Bruger- og skaberkompetencer

Tilbage i 2007 satte Computerworld og Dansk IT gang i projektet CIO Innovation Forum, hvor diskussionen om digitale kompetencer kom til at fylde meget. Og jeg hælder stadig til at skelne mellem digitale brugerkompetencer og digitale skaberkompetencer.

Samtidig skal vi som samfund sikre, at alle som en del af grunduddannelsen får viden om og forståelse for de digitale skaberkompetencer: Algebraisk tænkning, anvendelsen af algoritmer, kodning i praksis – og så videre.


Midt i den digitale transformation ti år senere er det afgørende, at Danmark ikke forfalder til at satse på den ene type digitale kompetencer på bekostning af den anden. Nok er selv babyer i gang med de digitale brugerkompetencer, når de intuitivt leger med en iPad, men hele vejen gennem vores opdragelse og uddannelse skal der være fokus på at bruge digitale løsninger til at løse opgaver og skabe udvikling.


Skaberkompetencer vigtig - for vores egen sikkerhed


Det er er ikke blot afgørende, fordi, it-branchen mangler hoveder og hænder, men måske endda endnu vigtigere fordi vi i en gennemdigitaliseret verden vil være helt afhængig af den forståelse og viden for at kunne udvikle, drive og kontrollere alle samfundets funktioner herunder virksomheder. Det gælder faktisk vores egen sikkerhed.

Coding Class er et rigtig godt initiativ. Men vi skal hurtigt videre i stor målestok, hvis vi skal sikre os, at effekterne af den nuværende digitale transformation ikke udebliver på 10 til 15 års sigte på grund af manglende digitale skaberkompetencer.


Derfor skal kodning være en kulturteknik.

20.5.16

Aldrig har rammerne for Danmark 3.0 været bedre

Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er en high performance strategi med tydelige sigtelinjer og en ”slags” indbygget” eksekveringsmotor; de store erhvervsorganisationer er ved at falde over hinanden med digitaliserings-initiativer. Så nu skal der bare innoveres.

Ok. Det er måske var måske ikke ligefrem ”Team Innovation,” der trådte frem forleden og præsenterede Den fælleoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V) længst til venstre, formanden for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland Bent Hansen (S), KL-formand og borgmester i Kalundborg Martin Damm (V) samt finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), holdt pressemøde på dørtrinnet til Finansministeriet.

Her fortalte de med, hver deres velforberedte ord, hvordan ”strategien skal medvirke til at forme fremtidens digitale Danmark og sikre, at den offentlige sektor kan gribe ud efter de teknologiske muligheder for at skabe yderligere værdi, vækst og effektivisering, mens danskernes tryghed og tillid til det digitale samfund fastholdes.”

Budskabet om digital transformation modtaget

Men det var vel også lige præcis meningen, at disse fire alvorlige mænd, tynget af de daglige beslutninger om rigets økonomi faktisk skulle sende et signal om, at budskabet om den digitale transformation er modtaget og forstået. Med andre ord: Den digitale transformation er blevet hverdag - i alle hjørner af samfundet.

Så gik de politiske beslutningstagere tilbage til de økonomiske diskussioner og alle vi andre gik i en anden retning for at få en såkaldt teknisk præsentation af strategien, der også bærer titlen ”Et stærkere og mere trygt digitalt samfund”. I spidsen for den præsentation var Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen.


I marts sagde han i sin tale på konferencen Offentlig Digitalisering 2016, at den nye digitaliseringsstrategi nok vil skuffe, fordi offentlig digitalisering nu er blevet så stort et projekt, at alle har interesser i sådan en strategi. Og jeg kan da også af den seneste uges dækning af strategien udlede, at der er skuffelse over manglen på både konkrete og økonomiske mål.

Ret elegant, lille strategi
Men det er faktisk en ret elegant lille strategi, embedsmændene i samarbejde med de mange, mange interessenter har fået strikket sammen til deres respektive folkevalgte og dermed i sidste ende os selv – borgerne i det markedsdemokratiske dronningerige. ”Et stærkere og mere trygt digitalt samfund” indeholder 33 initiativer på tre fokusområder:


I high performance leadership taler man om at erstatte traditionel tung strategi med lettere og agil retning. Og det er præcist, hvad dokumentet gør med de tre fokusområder, hvor de 33 initiativer udgør filtre for de konkrete projekter, som inden 2020 skal sikre opfyldelsen af 3 delmål på hvert fokusområde.

Og det er jo bare noget ordgejl, som er systembevarende og repressivt og hvad der nu ellers kommer af kritik. Men her kommer dokumentets mest interessante initiativ i centrum.


For der er indbygget en ”slags” eksekveringsmotor.

Initiativ 2.1, der bærer overskriften ”Klare juridiske rammer for digital forvaltning,” beskriver blandt andet, at der:


..."for at håndtere tværgående juridiske udfordringer ved øget digital forvaltning og brug af data nedsættes et stående udvalg i regi af Digitaliseringsstyrelsen. Udvalget skal indsamle, screene og prioritere tværgående juridiske udfordringer, som myndighederne har identificeret. Udvalget skal udarbejde løsninger til, hvordan disse udfordringer kan håndteres.”

Kobling mellem muligheder og beslutningstagere

Her skaber strategien en kobling mellem de udfordringer og muligheder, som digitaliseringen giver i virkeligheden og både den juridiske samt politiske beslutningskraft. Orkestreret rigtigt kan udvalget bogstaveligt talt bruge strategiens initiativer som filtre for de løsningsforslag, der så vil havne hos beslutningstagerne.

Men hvad så hvis….? Jo men nu hørte vi jo lige, at de fire toppolitikere gav håndslag på, at de vi skabe et stærke og mere trygt digitalt samfund efter retningslinjerne i dokumentet.

Samtidig er erhvervsorganisationerne lige nu ved at falde over hinanden med ideer til at hjælpe beslutningstagere i både erhverv, embedsværk og politik med at bruge den digitale transformation til at skabe forandrig udvikling og vækst.

Rammerne og mulighederne for at skabe det gennemdigitaliserede samfund Danmark 3.0 har aldrig været bedre. Men det kræver handling, ledelse og initiativ. For vi kender ikke effekten eller styrken af de forstyrrende eller disruptive kræfter i digitaliseringen, men ved at det kræver innovationskraft at håndtere dem.

4.5.16

Verdens mindste motor kan gøre nanobots til virkelighed

Ifølge Financial Times har forskere ved Cambridge University udviklet verdens mindste motor, som løser nanobotens hidtil største udfordring: at bevæge sig i  væsker.



Små bitte robotter - såkaldte nanobots, der for eksempel kan bevæger sig gennem menneskets blodbaner har længe været arketypen på fortællingerne om en fremtid hjulpet og/eller truet af automatisereing og robotteknologi.

Men visionen har været meget langt fra virkeligheden. Ikke fordi det er svært at lave fysisk materiale, der er så småt, at det kan opfylde visionen. Men fordi det er umuligt, at få disse små bitte robotter til at bevæge sig i væsker, simpelhen fordi modstanden fra en væske er kolossal for en nanobot.

"Det er som at svømme i sirup," forklarer professor Jeremy Baumberg fra Cambridge University på FT.com. Han står i spidsen for et forskerhold, der har udviklet verdens mindste motor, som kan levere så meget kraft, at nanobots faktisk kan bevæge sig i væsker.

Åbn artiklen i Financial Times: Scientists build world's tiniest engine

Motoren skaber kraft ved en fysisk reaktion mellem nanopartikler af guld - som hver er en 0,06 microns brede eller en tusindedel af bredden på et menneskehår - og en geleagtig polymer kaldet pNIPAM. Nanopartikler af guld og polymer udgør en overfladebehandling, som reagerer, når temperaturen kommer under 32C.

Polymeren absoberer væske og udvider sig, så de tætpakkede guldpartikler spredes med så stor kraft, at forskerne til Financial Times beskriver det som en eksplosion af guldkugler på en milliontedel af et sekund. Når temperaturen stiger fremkommer den modsatte reaktion; den geleagtige polymer trækker sig sammen og samler guld-partiklerne.

Prototypen bruger laser til at regulere temperaturen. Men artiklen forklarer, at andre mekanismer kan bruges i stedet, ligesom den afgørende temperatur kan justeres til for eksempel at ligge tæt på 37C, som er menneskekroppens normale temperatur.

Motoren kaldes Ant
Dermed kan verdens mindste motor være med til at gøre visionen om nanobots i blodbanerne i virkelighed. Prototypen har fået navnet Ant som er en forkortelse af actuating nanotranscucer.

Næmest symbolsk har Ant - der på engelsk også betyder myre - ligesom myren i det fysiske evenen til løfte meget mere end størrelsen umiddelbart berettiger til. Ant genererer en kraft pr. vægtenhed som er hundrede gange større end nogen kendt motor eller muskel.


5.4.16

Markedsdemokratiet forstyrres af digital gennemsigtighed

Panama Papers er seneste eksempel på, at vi stadig oftere rystes i vores tro på markedsdemokratiet, når digitaliserede processer blotlægger sager, som ikke bare er uden for vores egen men også uden for almindelig samfunds- og regeringskontrol. 



Lige så stor forargelsen i disse dage er over International Consortium of Investigative Journalists’ (ICIJ) skattely-afsløringer i de såkaldte Panama Papers, lige så stor er eller bliver den usikkerhed og tvivl som på sigt melder sig efter sådanne afsløringer, som vi kender fra for eksempel Edward Snowdens læk af efterretningspapirer og Wikileaks mange afsløringer.

Professor i økonomi på Stern Scool of Business ved NYU, Michael Spence har skrevet artiklen Economic decline is leading to political instability. What’s the solution? Her argumenterer han ud over sammenhængen mellem digitalisering og arbejdsløshed også for, at den hastige digitalisering de seneste 35 år i kombination med globalisering giver os fornemmelsen af, at der er kræfter på spil, som er uden for samfundskontrol.

Tab af tillild til politikere og regeringer
Resultatet er omfattende tab af tillid til, at politikere og regeringer reelt har muligheden for at løse de komplekse verdensomspændende problemer, som den digitale gennemsigtighed bringer for en dag. Det handler både om, at beslutningstagerne mangler motivation og kompetencer, skriver Michael Spence i artiklen.

I min optik er afsløringer baseret på digitale dokumenter som i Panama Papers, Edward Snowdens afsløringer og Wikilileaks bare toppen af isbjerget. Omfanget og konsekvenserne af strømmen af flygtninge og migranter fra det forfejlede Arabiske Forår er andre eksempler, hvor vi dagligt via online medier konfronteres med utilstrækkeligheden i de mekanismer, som markedsdemokratiet reelt tilbyder i dag.

Digitalisring skaber gennemsigtighed
Digitaliseringen af dokumenter og kommunikation gør det nemt at flytte data men også at spore dem og udlevere dem igen. Selvom man bruger alle trick i bogen for at skjule de digitale spor, så er risikoen for, at nogen finder dem eller direkte udleverer dem altid tilstede – nogen vil endda hævde, at de altid kommer for en dag.

Men omfanget af afsløringerne kan altså være så uendeligt meget større i forhold til for ikke så mange år siden, hvor den slags afsløringer krævede en masse fotokopiering og kasser med dokumenter. Ligesom mulighederne for at analysere og finde de skandaløse sammenhænge i millioner af dokumenter med dataanalyse unægtelig er noget bedre end ved manuel gennemlæsning.

Mangel på dokumentation af digital værdiskabelse
Michael Spence beskæftiger sig med, hvordan tilliden til det eksisterende samfundssystem langsomt eroderer, når økonomier stagnerer og kun byder på lav vækst. Lige nu er det også en udvikling, som er skabt af vores mangel på dokumentation af de værdier, som hele den digitale transformation skaber – vi lever digitaliseringen forlæns og kommer først til at forstå den baglæns. Det skaber usikkerhed og presser os yderligere, fordi den langsigtede stabilitet er sat ud af kraft.

Disruption er altid bedst – når det er de andre, der skal forstyrres og forandre deres forretning, processer og liv. Men digitaliseringen er lige nu godt i gang med at forstyrre vores opfattelse af markedsdemokratiet, som vi kender det.

Det kommer til at give voldsomme reaktioner – alt andet lige. Omvendt kan man argumentere for, at det nu for første gang er muligt rent faktisk at kigge de globale magtinstitutioner i kortene, men at vi endnu er langt fra at have et politisk setup, der kan reagere.

16.3.16

Man kan ikke digitalisere sig ud af dårlig lovgivning

Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen havde ingen ny Offenlig Digitaliseringsstrategi med til åbningen af konferencen Offentlig Digitalisering 2016 i Musikhuset i Aarhus her til morgen. Han vil heller ikke love, at strategien bliver et påskeæg. 

"Vi skal have en datadrevet og intelligent offentlig sektor," summerede han målet. Og understregede, at man ikke kan digitalisere sig ud af dårlig lovgivning.

Lars Frelle-Petersens udfordring er, at digitaliseringen for alvor er gået fra at være it-projekter til at være integrerede forretningsprocesser. Ledelselsesaspektet er ligeså vigtigt, som teknologien.

Og Lars Frelle-Petersen vil ikke høre ordet digital ledelse igen. Det handler om ledelse og om at mestre digitalisering i al ledelse, mener han:

"Det er dejligt, at det er blevet så populært, at lave digitaliseringsstrategi. Men det er også blevet besværligt. Så vi kommer til at skuffe," sagde han.

Men status fra Lars Frelle-Petersen er, at Danmark står stærkt og den nye offentlige digitaliseringsstrategi kommer før sommer...håber han.


14.3.16

Gode udsigter for digitalt lederskab

Onsdag og torsdag mødes mere end 1200 deltagere til konferencen Offentlig Digitalisering 2016 i Aarhus; udsigterne for transformationen af lederskab ser gode ud lige nu - og det er helt nødvendigt både i det private og offentlige erhvervsliv.



Konferencen Offentlig Digitalisering er blevet en institution i digitaliseringen af Danmark. Det er 13. år i træk konferencen løber af stablen, og i år er der mere end 1200 deltagere til to dage med et “væg-til-væg program” om snart sagt alle aspekter af den offentlige sektors digitalisering.

I min optik er det fortsat transformationen af lederskab i alle sektorer og på alle niveauer af dansk erhvervsliv, som er nøglen til digitaliseringens succes. Og nej, jeg mener ikke, at der er et specielt hjørne af lederskab, som er reserveret digitalisering.

Nødvendig opmærksomhed på ledelse og digitalisering
Begrebet digitalt lederskab er derfor alene et udtryk for den opmærksomhed på digitaliseringen, som er nødvendig for at forme, det lederskab og de ledelsesværktøjer, som kan sikre succesfuld ledelse efter den 4. industrielle revolution, transformationen til den tredje platform, og hvad vi ellers kalder den digitale transformation, som lige nu er i fuld gang.

Nå jeg er så optimistisk lige nu, så skyldes det to ting:

  1. Lige om lidt - måske allerede på den uges konference? - får vi en ny offentlig digitaliseringsstrategi for Danmark. Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen, holder i hvert fald keynote om et “Stærkt og trygt digitalt samfund - på vej mod 2020” og deltager i en debat med titlen “Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.” Personligt har jeg meget store forventninger til ledelsesvinklen i denne strategi.
  2. Interessen for den digitale transformation er eksploderet i Danmark de seneste måneder. Erhvervsmedierne står i kø for fortælle om den fjerde industrielle revolution og effekterne af digitaliseringen. En interesse som DI Digital har en stor del af æren for efter den store erhvervsorganisation DI i efteråret sparkede en hidtil uset digitaliseringskampagne i gang og dermed rykkede teknologianvendelse og lederskab langt op på dagsordenen i dansk erhvervslivs bestyrelser og på Christiansborg.

Det er også helt nødvendigt. For store projekter, der mangler klare mål, skaber stadig it-skandaler i Danmark - uden tvivl både i det private og offentlige erhvervsliv. Vi hører som regel kun historierne fra det offentlige.

EFI, PROASK og alt det andet bøvl
I 2015 var det SKAT som måtte lukke fagsystemet EFI til gældsinddrivelse efter to års anvendelse med store fejl. Året før skrottede Arbejdsskadestyrelsen sagsbehandlingssystemet PROASK, der havde været under udvikling siden 2008, kostet 283 millioner kroner og altså aldrig nåede at komme i brug.

Kigger man i bakspejlet på EFI og PROASK, så har begge projekter i stedet for at hive i nødbremsen undervejs prøvet at udvide. Især i tilfældet PROASK kan man følge, hvordan skiftende beskæftigelsesministre har måttet bede Finansudvalget om flere penge.

Begge projekter er sat i gang før 2010, hvor der blev lavet en statslig it-projektmodel og Statens IT-Projektråd, som skal have behandle alle it-projekter over 10 millioner kroner.
IT-Projektrådet har seks medlemmer med mange års it-projekterfaring, og de skal understøtte offentlige organisationers ansvarlige direktionsmedlemmer med rådgivning, konkrete værktøjer og systematisk risikovurdering i store statslige it-projekter.

Fokus på forretningsmæssige mål
Et af de fem hovedprincipper for rådgivningen er, at projekter skal afgrænses ved at minimere omfang og kompleksitet med fokus på de forretningsmæssige mål. Et eksempel jeg kender til er Statsforvaltningen, som med det digitale produktionssystem F2 fra cBrain (hvor jeg arbejder som research manager) som rygrad har skabt en billigere og bedre forvaltning gennem samarbejde mellem ledelsen og medarbejdere.

Du kan læse mere om løsningen i vores nyeste magasin cView 01 2016. Statsforvaltningen er også nomineret til en digitaliseringspris i kategorien Dommernes Specialpris, der uddeles på onsdag formiddag på konferencen. 

Sidste år interviewede jeg Statsforvaltningens Administrations- og IT-chef Rasmus Kruse om ledelsesperspektivet i forvaltningens digitaliseringsarbejde:

”Vi har grebet bolde, som ikke er it-bolde men forretningsbolde og er løbet med dem”

Sådan beskriver han selv den udvikling, som førte til, at digitaliseringen blev en helt central del af forandringsledelsesprojektet i Statsforvaltningen. På trods af, at han stod med et helt nyt hold, så lykkedes det ham både at få spillet holdet sammen og skabe de rigtige relationer både blandt chefkollegerne og i resten af organisationen.

”Derfor vidste vi i ledelsen, hvad vi ville. Havde svar på rede hånd. Og så kunne vi give den fuld skrue og involvere alle i organisationen.”

Derfor er der gode udsigter for det digitale lederskab.

26.2.16

Tre pointer om digitalisering og gevinstrealisering

Gevinstrealisering var på dagsordenen til sidste møde i Dansk IT-netværket Offentlig Digitalisering Øst, som jeg har fornøjelsen af at facilitere. Annette Assentoft fra Peak Consulting Group  havde stykket programmet sammen og eksekverede det.



Der er især tre pointer, som jeg gerne vil dele fra dagen:

✔ Definitionen af en gevinst: Hvad er en gevinst overhovedet?

  • Gevinst er den målbare forbedring, som er resultatet af en forandring. 
  • Gevinst opfattes som en fordel for en eller flere interessenter. 
  • Gevinst bidrager til en eller flere af organisationens mål/strategier.


✔ Vigtigheden af at måle.                                                                                        

  • Uden målinger kan vi ikke definere og følge gevinsterne undervejs; ligesom det stort set også er umuligt at justere projektet undervejs og forbedre arbejdet.


✔ Den tredje pointe, der har givet mig stof til eftertanke oven på netværksmødet, handler om afslutning af projektet.

  • Hvornår slutter projektet? Eller rettere; pas på det ikke slutter for tidligt. 
  • Gevinstrealiseringen er afhængig af, at projektet følges og vurderes længe efter projektstøvet har lagt sig. 

Hvilket leder direkte til en af de centrale konklusioner - selvom den desværre ikke overrasker mig - i Gevinstrealiseringsurveyet som Peak Consulting Group og Dansk IT laver sammen:

Blot 40 procent af de adspurgte organisationer følger op på gevinstrealisering. Der er for få steder, hvor det er en del af chefens resultatkontrakt at følge op på gevinsterne af et it-projekt.

Gevinstrealisering er blot et af mange emner i netværket Offentlig Digitalisering Øst. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at deltage i et prøvemøde. Du kan kontakte sim@dit.dk eller sende mig en mail jho@cbrain.com