Søg i denne blog

25.9.16

Retningen er helt gal: Menneskesmugling og debat om danskhed


Alle alarmklokker ringer nu højt. Vi ser stadig flere symptomer på, at vi er på en helt gal retning i arbejdet med udviklingen af vores markedsdrevne demokrati. Der er kun en måde at stoppe flygtningestrømme og håndtere migration: Global forandring og udvikling. Tag FNs 17 Verdensmål alvorligt og brug de aktuelle 2025-forhandlinger som første skridt til for alvor at adskille økonomisk vækst og forbruget af ressourcer.



Danskere bliver nu dømt for menneskesmugling, fordi de valgte at hjælpe syriske flygtninge med et lift gennem Danmark fra den tyske til den svenske grænse. Forbrydelserne foregik i de septemberdage 2015, hvor landets ledelse (Hendes Majestæt Dronningens regering) ikke have leveret en løsning til at håndtere en massiv flygtningestrøm, som uhindret bevægede sig gennem EU. Derfor kunne denne samme regerings myndigheder (Politiet) ikke gøre noget seriøst.

Så selvom hjælpen til disse flygtninge er ulovlig fordi, det er myndighedernes opgave, så er det meget svært at se, hvorfor der ikke gives straffrihed af humanitære årsager. Min retsopfattelse krænkes af, at vi straffer mennesker, som hjælper andre mennesker, mens de rigtige menneskesmuglere, som sender flygtninge på livsfarlige rejser over Middelhavet og andre forfærdelige ruter, går fri.

DR: Overrasket og frusteret Zornig efter dom: Det er simpelthen så urimeligt

Samtidig ruller den evindelige debat om danskhed på en ny meget ubehagelig måde. Meningsdannere og politikere sår tvivl om politiske modstanderes danskhed, gennem et retorisk kneb om, at man ikke kender vedkommendes baggrund, ergo kan man ikke vide om de er danskere, har lavet noget med terrorister …. eller noget som helst andet fristes man til at skrive.

DR: Kulturminister om elevrådsformand: Jeg skal ikke vurdere, om han er dansk

Vi løser ingen problemer, med mere mistænkeliggørelse og had som fører til beslutninger og handlinger, der udelukker mennesker med en bestemt overbevisning. Strømmen af flygtninge vil stige, for hver krig der blusser op i resten af verden. Og migrationsbølgen vil vokse – for selvfølgelig vil mennesker forsøge at skabe en bedre fremtid for sig selv og deres nærmeste, der hvor mulighederne er.

Der er kun én løsning
Der er kun én løsning: Skab ordentlige forhold for langt flere mennesker i verden.

Det er ikke så svært, som det lyder eller naivt. Danmark har faktisk selv sagt ja til at gennemføre FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem til 2030. Det handler om at afskaffe fattigdom og fortstætte den positive spiral, som verden faktisk befinder sig i.

Udenrigsministeriet: Verdensmålene for bæredygtig udvikling

I mediedækningen af de igangværende forhandlinger om en 2025-plan for dansk økonomi lyder det som om, at verdens fremtid afhænger af, om der gennemføres topskattelettelser i Danmark eller ej. Men faktisk burde 2025-planen bruges som første officielle danske skridt mod at skille økonomisk vækst fra ressourceforbruget.

I sidste uge talte den amerikanske økonomiaktivist Jeremy Rifkin på en konference arrangeret af Dansk Erhverv. Jeremy Rifkin er optaget af at skabe en ny infrastruktur for mennesker, som fjerner den traditionelle sammenhæng mellem økonomisk vækst og vækst i ressoruceforbruget, når vi skal bygge samfund.

HuffPost: The Rise of the Internet of Things and the Race to a Zero Marginal Cost Society

Jeremy Rifkin mener faktisk, at vi har en god chance for at lykkes. Han ser tre tendenser som driver den udvikling:
  • Digitalisering og anvendelsen af informationsteknologi
  • Nye vedvarende energikilder som sol og vind.
  • Nye transportformer som selvkørende biler, der mindsker det samlede behov for biler.
”Danmark er førende både, når det gælde anvendelsen af informationsteknologi og nye energikilder (vind). Vi forventer, at i gør noget for bruge den position til at komme endnu længere i omstillingen.”

Vi har brug for en seriøs politisk debat, som ikke kun foregår mellem de seriøse politikere på Christiansborg men også i medierne og blandt danskerne.



Ingen kommentarer: