Tid til en ny digital arbejdsdeling mellem stat og kommuner?

Kommunalvalget er en unik mulighed for at diskutere teknologianvendelse med de kommmende folkevalgte ledere af nogle af Danmarks største virksomheder: Kommunerne. De er nemlig helt centrale i digitaliseringen af Danmark.

Valgkampen op til kommunalvalget den 19. november er i fuld gang. Set fra mit bord burde teknologianvendelse og digitalisering stå højt på dagsordenen i den valgkamp. Kommunalreformen har gjort de 98 store kommuner til stærke selvstændige enheder med visioner og kræfter, der kan være med til at sikre Danmark et digitalt spring fra i-land til d-land, hvor informationsteknologien er brugt til intelligent og rettidig digitalisering af processer i både den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundet.

De sidste tre år har jeg haft fornøjelsen af både at skrive om og deltage i gruppen af IT-tænkere tilknyttet Danmark 3.0-projektet, som har formuleret visionen om Danmark som d-land og løbende arbejder med de dagsordener, som kan sikre, at Danmark bliver blandt de første lande, som tager springet fra i-land til d-land. For de lande, som formår at tage springet, vil det betyde en ny periode af højkonjunktur, fordi digitaliseringen kan øge produktiviteten markant, ligesom den kan skabe nye arbejdspladser og nye forretningsmodeller.  Danmark er særdeles velpositioneret til at tage springet fra i-land til d-land i kraft af en både tillidsfuld, veluddannet og forandringsparat befolkning.

Den nye arbejdsdeling
Her repræsenterer de nye stærke kommuner sammen med regionerne en unik dansk mulighed og grundlaget for en national digitaliseringsstrategi, hvor stat og kommuner deler opgaverne, baseret på centralt udviklede "digitale fundamenter" og lokalt udviklede "digitale services".

I den industrialiserede verden har staten ansvaret for samfundets fundamenter, eksempelvis veje, broer og havne. Tilsvarende bør staten have ansvaret for de "digitale fundamenter" i d-land, eksempelvis Internettet, nationale registre som CPR, CVR, e-indkomst eller en ny national AppStore, som blandt andet styrer distribution af digitale læremidler i folkeskolerne.

Men ligesom staten ikke blander sig i design og produktion af de biler, som kører på vejene og broerne i i-land, så bør staten overlade det til kommunerne, at konkurrere med hinanden om at udvikle de bedste digitale service-løsninger for borgerne. Herved sikres den innovation og nytænkning, som er afgørende for, at Danmark bliver et d-land og får en plads i den nye internationale elite.

Digitalisering tæt på borgerne
Økonomi-  og Indenrigsministeriet har netop udgivet rapporten ”Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemorkratiet,” der netop konkluderer, at kommunalreformen har virket og skabt 98 stærke kommuner. 98 kommuner der også ønsker at udnytte deres styrke til selv at træffe afgørende beslutninger tæt på borgerne.

På den baggrund har foreningen for it-professionelle DanskIT opfordret til at bruge beslutningskraften tæt på borgerne til at kickstarte udviklingen af de borgervenlige digitale service-løsninger, som kan gøre Danmark til verdens første d-land. Opfordringen har direkte adresse til Finansministeren, der både skal tage kontrol og stå i spidsen for udviklingen af de digitale fundamenter og samtidig give afkald på udviklingen af services og i stedet slippe kræfterne løs i kommunerne.

Når 98 stærke og visionære kommuner begynder at konkurrere om at bygge de bedste digitale løsninger og services til deres egne borgere, så vil vi meget snart se et Danmark, hvor innovative og eksportparate velfærdsløsninger indenfor for eksempel uddannelse, sundhed, ældrepleje, administration etc. vælter ud på markedet. En strategi, som vil være til gavn for både borgere, vækst og eksport.

Det er den digitaliseringsdiskussion, der bør være en del af valgkampen i alle kommuner. For det er tid til en ny digital arbejdsdeling mellem stat og kommuner. 

Se klummen i Computerworlds opsætning:
Sådan får Danmark plads i den nye internationale elite