Huawei-diskussionen bør give anledning til politisk teknologi eftertanke. Muligheden for at anvende informationsteknologien til overvågning og forfølgelse ligger lige for i konspirationsteoretikernes værktøjskasse.
De seneste seks måneders afsløringer af amerikanske efterretningstjenesters digitale overvågning dokumenterer ikke overraskende mistanken. Kinas involvering i digital overvågning er et andet stort tema på bagsiden af digitaliseringsmedaljen. Især på grund af den traditionelt tætte forbindelse mellem stat og virksomheder i Kina.
I en virkelighed, hvor kinesiske teknologikoncerner samtidig får større globale markedsandele og med de amerikanske afsløringer in mente, ja så bør diskussionen om kinesiske Huawei give anledning til politisk teknologi eftertanke i Danmark. Senest har en aftale mellem Huawei og sydkoreanske LG om udbygningen af et mobilnet får en række amerikanske politikere til at advare mod kinesernes voksende betydning i den globale digitale infrastruktur.
Huawei har indgået en lignende aftale med danske TDC og vil i løbet af kort tid blive ganske synlige på det danske marked. Men inden vi fatter høtvyen og går til kongen eller rettere Christiansborg for at markere hvors utryghed, er det værd at bide mærke i Huawei-talsmanden Scott Sykes formulering i Financial Times:
"Huawei er ikke Kina; Huawei er Huawei," sagde han og understregede at førende amerikanske virksomheder som Apple har en stor del af deres produktion i Kina. " Hvis Kina er anledning til så stor bekymring, hvorfor gælder der så andre standarder for disse virksomheder?"
Der er storpolitik i teknologien: Handel, arbejdspladser og forskning men også sikkerhed - hvem overvåger hvem og påvirker på den måde politikskabelsen i både demokratier, diktaturer og staterne midt imellem.
I en tid, hvor vores egen måde at drive efterretningsvæsen på i Danmark er til en tiltrængt debat er der altså endnu mere grund til en politisk teknologi eftertanke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar