Søg i denne blog

18.9.03

Vækst er noget man skaber

Den tyske kansler Gerhard Schröder og franske præsident Jacques Chirac præsenterede i dag en ti punkts plan, der gennem offentlige investeringer i infratstruktur fra bredbånd til højhastigheds tog skal give økonomien i Euroland en saltvandsindsprøjtning.

Det er gode planer for europæisk økonomi - men også tiltrængte planer.

For ifølge den netop offentliggjorte halvårsrapport fra den Internationale Valutafond IMF, så bliver den økonomiske vækst i Euroland 0,5 procent i år og 1,9 procent til næste år mod 2,6 og 3,9 procent i USA.

Samtidig har de svenske vælgere med et massivt flertal på 56 procent i denne uge afvist, at tage skridtet helt ind i unionen og skifte kronerne ud med euro. Så EU har brug for et politisk lederskab, der demonstrerer, at vækst er noget man skaber af lige dele politik og en stærk økonomi.

Vækstplanen er et politisk skridt i den rigtige retning. Så er det bare at håbe, at unionens fodslæbere i blandt andet Danmark, Sverige og Storbritannien ikke kaster for meget grus i maskineriet men i stedet venter i god ro og orden på at kunne høste frugten af arbejdet i Euroland.

BBC NEWS | Business | New EU growth plan unveiled

Ingen kommentarer: